Mallorcas bedste strande

Mallorca: Her er de lækreste og mest populære strande

Anette-Rolnaes
Mallorca er Middelhavets evigt populære stjerne. Strålende solskin, henrivende strande, afsides bjerge og uspolerede bjergbyer – der er mange gode grunde til Mallorcas popularitet. En af dem overtrumfer alle andre: øens smukke kystlinje. Med det store udvalg af strande er det en god idé på forhånd at planlægge hvilke strande du vil besøge på din ferie til Mallorca.
Her er en miniguide til Mallorcas bedste strande, som kan hjælpe dig med at beslutte, hvor rejsen skal gå hen!

Når du har fundet en strand, der ser ud, som om den er noget for dig, så gå ind i Travelmarkets chartersøgemaskine, og se hvor billigt du kan komme af sted på charterrejse til Mallorca.

Læs også: 16 badebyer på Mallorca, hvilken by er bedst og billigst?

Alcudia – Livlig og populær strand for børnefamilier

Charterferie til Alcudia

Alcudia ligger på Mallorcas nordkyst, cirka 60 km fra Palma de Mallorca.

Alcudiabugtens 10 km lange sandstrand er en af Mallorcas bedste strande. Stranden er bredest ved Alcudia – helt op til 100 m. Sandet er fint og hvidt, vandet er lavt, klart og helt roligt. Det er nemt at forstå, at dette er Mallorcas mest populære sted for familier på strandferie. Her ligger også nogle af Mallorcas bedste familiehoteller.

Området omkring fiskerihavnen er meget attraktivt; her er en fin marina med fiskekuttere og luksuriøse yachter, og fancy restauranter på kajen. Fra marinaen langs kysten til strandene er der anlagt en promenade for fodgængere. Bag promenaden finder du et godt udvalg af barer, caféer og restauranter.

Stranden tilbyder vandsportsaktiviteter som windsurfing og paddleboarding. Her er også mulighed for at leje både og jet-ski.

Billige charterrejser til Alcudia

Apartamentos Venecia
AlcudiaApartamentos VeneciaSpanien (7 nætter)2-værelses lejlighed med balkon/terrasse og udsigt til kanalen
1.999,-Vælg
BlueSea Piscis
AlcudiaBlueSea PiscisSpanien (7 nætter)Værelse
2.291,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Find din charterferie til Alcudia i vores chartersøgemaskine.

Playa de Muro – Bred, naturskøn og forholdsvist børnevenlig

Playa de Muro på Mallorca

Playa de Muro ligger på den nordøstlige kyst af Mallorca, i Alcúdia-bugten, tæt på byen Muro og ikke langt fra ferieområdet Can Picafort. Playa de Muro er en roligere strand end Alcudia. Men søger du den mest rolige strand i området skal du vælge Ca’n Picafort.

Sandet er fint og blødt og stranden, der er knap så bred her, skråner blidt ned mod det klare vand. Også her er vandet lavt nok til at børnene kan lege i sikkerhed, vær dog opmærksom på at Playa de Muro har mindre læ end Alcudia. Hvis det blæser, kan bølgerne gå lidt højere.

Stranden er delt i tre afsnit. Mod vest (tættest ved Alcudia) har stranden gode faciliteter, strandstole, parasoller, toiletter og livreddere. Restauranter og caféer. Den midterste del (Es Brac) har de samme faciliteter, men er knap så travl. Ved Es Comu har faciliteterne veget pladsen for et stykke jomfruelig naturstrand med klitter, pinjetræer og enebærbuske.

Billige charterrejser til Playa de Muro

EIX Lagotel Holiday Resort
Playa de MuroEIX Lagotel Holiday ResortSpanien (7 nætter)Lejlighed med balkon el. terrasse
3.135,-Vælg
HSM Lago Park
Playa de MuroHSM Lago ParkSpanien (7 nætter)Premium lejlighed med balkon el. terrasse
3.147,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Find din charterrejse til Playa de Muro i vores chartersøgemaskine.

Ca’n Picafort beach – Alcudias rolige nabo

Ca'n Picafort stranden på Mallorca

Denne store, rene strand ligger på Mallorcas nordlige kyst. Den har taget navn efter badebyen Ca’n Picafort, som ligger i den ene ende af stranden.

Ca’n Picafort Beach er kendt for at være roligere end strandene ved nabobyerne Playa de Muro og Alcudia og anbefales til familier, som søger en børnevenlig strand.

Her finder du en 1,5 kilometer lang strækning med fint, gyldent sand og krystalklart vand, som er forholdsvist lavt – dog kan der komme nogle bølger. Alligevel er det både en fin strand til solbadning og svømning.

Her er alle nødvendige faciliteter og vandaktiviteter som windsurfing.

Billige charterrejser til Can Picafort

Africamar Aparthotel
Can PicafortAfricamar AparthotelSpanien (7 nætter)Lejlighed
2.544,-Vælg
Aparthotel Africamar
Can PicafortAparthotel AfricamarSpanien (7 nætter)Lejlighed
2.725,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Find din charterrejse til Can Picafort i vores chartersøgemaskine.

Cala Mesquida – en af de smukkeste strande i fredeligt og naturskønt område

Mallorcas bedste strande

Cala Mesquida ligger længst mod nordøst tæt på byen Capdepera. Og det er et af de mest rolige og naturskønne og mindst turistede familierejsemål på Mallorca.

Ved Cala Mesquida finder du en af de smukkeste strande på Mallorca. Vandet er helt krystalklart og turkisblåt, og den hvide sandstrand er flere hundrede meter lang (dog med nogle sten i strandkanten).

Her kan du og din familie nyde et roligt strandliv på solstole under en af parasollerne. Og melder sulten sig, kan du enten besøge strandens eneste restaurant, som serverer enkle retter eller gå 70 trappetrin op til hotellet, som ligger oven for stranden.

Selve Cala Mesquida er en lille ferieby, som blot består af nogle få hoteller, enkelte butikker og et supermarked. Derfor anbefaler nogle af charterbureauerne, at du bestiller en charterferie med halvpension eller All Inclusive.

Billige charterrejser til Cala Mesquida

Zafiro Cala Mesquida
Cala MesquidaZafiro Cala MesquidaSpanien (7 nætter)2-værelses lejlighed med balkon
2.995,-Vælg
VIVA Cala Mesquida Resort & Spa
Cala MesquidaVIVA Cala Mesquida Resort & SpaSpanien (7 nætter)1-værelses lejlighed med begrænset havudsigt
4.395,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Find din charterrejse til Cala Mesquida i vores chartersøgemaskine.

Cala d’Or – sejl, dyk, og drik champagne – og besøg en af Mallorcas bedste strande

Charterferie til Cala d'or

Maleriske Cala d’Or, som også ligger på den sydøstlige kyst af Mallorca, omfatter en del vige og resorter, som både er velegnet til familie- og voksenferier.

De enkelte vige er forvandlet fra tidligere fiskerihavne til marinaer. Udviklingen er sket med respekt for de små samfunds traditionelle byggestil og er derfor præget af hvidkalkede huse. Her kommer turisterne for at sejle, dykke og drikke champagne.

Strandene er små og bliver ganske tæt pakket i højsæsonen. For den madglade er de mange gode restauranter og spisesteder en klar bonus.

Blot 2,5 km. syd for Cala d’or ligger Cala Mondragó, en naturlig, beskyttet bugt, som er indrammet af smukke klitter. Og mange vil mene, at Cala Mondragó er en af Mallorcas bedste strande. Cala Mondrago består mest af sand, men også klipper. Derfor er det et godt sted, hvis du vil snorkle. Du kan tage bussen eller bilen derud.

Billige charterrejser til Cala D’or

Cala d'Or Playa
Cala dorCala d'Or PlayaSpanien (7 nætter)2-room apartment
2.338,-Vælg
Bluesea Club Marthas
Cala dorBluesea Club MarthasSpanien (7 nætter)Studio MED BALKON
2.726,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Find din charterferie til Cala D’or i vores chartersøgemaskine.

Magaluf – Fin sandstrand med forlystelser i højsædet

Charterferie til Magaluf

Livlige Magaluf ligger på den sydvestlige kyst af Mallorca. Mens nogle mener, at Magaluf er blevet ramt af masseturismens forbandelse, forbinder andre Magaluf med deres bedste ferieoplevelser.

Selve stranden er rummelig og indbydende med blødt hvidgyldent sand og klart turkisfarvet vand.

Cala d’ors strandpromenade er kantet med barer, caféer og souvenirbutikker – her findes fx alt inden for oppustelige badedyr.

Vandsportsaktiviteter er i højsædet, du kan vælge mellem jetski, paraglidning og vandcykler. På nabostranden, Palma Nova, er der dykkerskole.

Med mere end 100 barer at vælge imellem i Magaluf finder du nemt en fest.

Billige charterrejser til Palma Nova eller Magaluf

Hotel Globales Mimosa
Palma Nova / MagalufHotel Globales MimosaSpanien (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse med balkon
2.999,-Vælg
Aparthotel Aquasol
Palma Nova / MagalufAparthotel AquasolSpanien (7 nætter)2-værelses lejlighed med balkon/terrasse
2.999,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Du kan søge efter charterrejser til Palma Nova eller Magaluf i vores chartersøgemaskine.

Palma Nova – Familievenlig, bekvem og underholdende

Charterferie til Palma Nova

Lige rundt om hjørnet fra Magaluf på Mallorcas sydvestlige kyst ligger Palma Novo, et af øens første resorts og stadig i fuld sving.

Ved Palma Nova er der tre skønne strande:

  • Playa Carregador, øst for marinaen, har blåt flag, hvidt sand og klart vand.
  • Playa Palma Nova, den midterste strand, har også blåt flag. Her er god plads til familier og bagest på stranden er der anlagt legepladser. Det er også den strand, der er mest velegnet til vandsport.
  • Son Maties, som ligger længst mod vest. Det er her de cool barer ligger. Også her vajer det blå flag, og stranden ruller sig ud til en bredde på 100 meter.

    Alle tre strande er fuldt udstyret med solsenge, parasoller, brusebad og toiletter.

Billige charterrejser til Palma Nova / Magaluf

Hotel Globales Mimosa
Palma Nova / MagalufHotel Globales MimosaSpanien (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse med balkon
2.999,-Vælg
Aparthotel Aquasol
Palma Nova / MagalufAparthotel AquasolSpanien (7 nætter)2-værelses lejlighed med balkon/terrasse
2.999,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Du kan søge efter charterrejser til Palma Nova / Magaluf i vores chartersøgemaskine.

Platja Can Pere Antoni – Kombinér storby og strand på Mallorca

Storby og strand på Mallorca

Platja Can Pere Antoni er nemt tilgængelig, kun 2 km fra Palma de Mallorcas centrum (langs sydkysten af øen). Og det siges at være den bedste strand ved Palma.

Sandet er fint og vandet er klart, men bliver dog hurtigt dybt. Stranden er sjældent overfyldt og har en fin strandpromenade med masser af restauranter og barer.

Hvis du gerne vil kombinere storby og strand på din ferie til Mallorca, bør du vælge at bo i Palma de Mallorca.

Mallorcas hovedby har virkelig meget at byde på bl.a. en gammel charmerende bydel og alt, hvad dit hjerte kan begære af shopping og trendy caféer, restauranter og clubber.

Billige charterrejser til Palma de Mallorca

Hotel Amic Gala
Palma de MallorcaHotel Amic GalaSpanien (7 nætter)Standard
3.287,-Vælg
BQ Belvedere
Palma de MallorcaBQ BelvedereSpanien (7 nætter)Standard Room
3.337,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Find din charterferie til Palma de Mallorca i vores chartersøgemaskine.

Læs også: Storbyferie i Palma de Mallorca – de bedste tips og tilbud

Santa Ponsa – Familievenlig, rummelig og gylden sandstrand

Charterferie til Santa Ponsa

Stranden ved Santa Ponsa (på Mallorcas sydvestlige kyst) er en skøn gylden sandstrand i hjertet af resortet. Her giver skyggefulde pinjetræer dig mulighed for en pause fra solens varme.

Stranden er godt 1 kilometer lang og 100 m bred, så selv i højsæsonen er det muligt for dig at finde en plads til dig og dit håndklæde. Vandet er lavt og klart, og takket være bugtens læ, roligt.

Du kan leje solseng og parasol og her er brusere og toiletter. Bag stranden snor en promenade sig mellem pinjetræerne, og bag promenaden ligger butikker med strandlegetøj og badedyr og barer, caféer og restauranter.

To marinaer i nærheden giver en livlig bådtrafik. Et svømmeområde er afmærket med reb, så du ikke kommer på kollisionskurs med bådene.

Billige charterrejser til Santa Ponsa

Pierre & Vacances Mallorca Deya
Santa PonsaPierre & Vacances Mallorca DeyaSpanien (7 nætter)Lejlighed
2.775,-Vælg
Apartamentos Globales Verdemar
Santa PonsaApartamentos Globales VerdemarSpanien (7 nætter)STUDIO STANDARD WITH BALCONY
2.896,-Vælg

Vil du have flere alternativer? Find din charterferie til Santa Ponsa i vores chartersøgemaskine.

Find din charterrejse til en af Mallorcas bedste strande

Har du truffet dit valg blandt Mallorcas bedste strande? Du finder nemt din charterrejse til Mallorca her.

Er du stadig i tvivl om, hvor du skal bo på Mallorca?

Mallorca har et utal af skønne byer. Tjek Spanienseksperten Hanne Olsens overskuelige oversigt, og find den by, som passer bedst til dig:
16 badebyer på Mallorca, hvilken by er bedst og billigst?

Læs også: De 100 billigste tilbud til Mallorca
Læs også: De billigste All Inclusive rejser til Mallorca – lavprisoversigt
Læs også: Billige charterrejser til Spanien i juni, juli og august – lavprisoversigt

Fotos:
Topfoto af © istockphoto / sack
Foto © istockphoto / swedewah
Foto © istockphoto / LUNAMARINA
Foto © istockphoto / SimonDannhauer
Foto © istockphoto / Rudi Lange
Foto © istockphoto / logoff
Foto © istockphoto / Imgorthand
Foto © istockphoto / logoff
Foto © istockphoto / Travel_Now
Ca’n Picafort © kovop58 / iStock / Getty Images Plus
Foto © istockphoto / LUNAMARINA

Fotos:
Ca'n Picafort stranden på Mallorca © kovop58 / iStock / Getty Images Plus

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.