Terrasse med havudsigt, dekoreret med krukker og planter under en klar blå himmel.

All Inclusive rejser til Santorini

Bedøm rejsemål (38 bedømmelser)
4.6

Santorini – vulkan-øen du aldrig glemmer

Santorini er en af Grækenlands skønneste øer og med sikkerhed en af de smukkeste. Der er all inclusive-rejser for enhver smag, til denne fantastiske vulkan-ø, der byder på uforglemmelige oplevelser.

Naturlige seværdigheder
Vulkanen – En af øens hovedattraktioner er den mindre nærliggende ø, Nea Kameni, hvor den berømte vulkan, af samme navn, ligger. Siden 1950 har der ikke været udbrud og det eneste tegn på aktivitet, er de mange små varme kilder og damp, der kommer ud af sprækkerne på øen. Flere både og færger sejler til øen hver dag, hvor kombinerede ture også gør det muligt, at bade i en varm kilde. Husk gummisko, da øen kun består af klipper og sten.

Græsk vin – Da Santorini er en klippe-ø, er de grå og rødlige bjergsider fremtrædende farver i landskabet, hvilket kun gør de små hvide huse, enhver landsby på øen består af, endnu smukkere. På den østlige del af øen er der mere frodigt og især vinmarkerne, på denne side, får meget næring af den frugtbare vulkanske jord. Derfor er det også oplagt at besøge de små vingårde, der leverer noget af Grækenlands bedste vin.

Red Beach – Denne strand er nok øens mest kendte og med sin karakteristiske røde farve, er det et smukt syn, der venter. Det er muligt både at leje en liggestol og solbade et par timer på stranden, men lige så smukt er det, at nyde udsigten over området oppe fra klipperne over stranden. Medbring også dykkermasken, da der er flotte klippeformationer og farver på havbunden.

Akrotiri – Akrotiri er den største arkæologiske udgravning på Santorini og ligger ikke langt fra Red Beach. Udgravningen og det tilhørende museum gennemgår, hvordan øen i tidligere tider har været en af Middelhavets mest velhavende og senere blev ramt af et stort vulkanudbrud, der tvang øens beboere til at forlade stedet. Det tykke askelag efter udbruddet beskyttede byerne og derfor kan man i dag se imponerende, velbevarede bygninger og genstande, der er over 4000 år gamle.

De smukke hvide græske byer
Fíra – Fíra er Santorinis hovedby, hvor de fleste både, færger og store cruiseskibe ligger til kajs. Derfor er der også en større trafik af lokale og turister, der alle gør byen til øens hektiske centrum, selvom der kun bor ca. 1.600 indbyggere. Selv med den større tilstrømning af mennesker er Fíra en smuk by fuld af de klassiske, hvidmalede huse med blå vinduer, lækre tavernaer, cafeer, museer og seværdigheder. Især det arkæologiske museum i byen er anbefalelsesværdigt, da det indeholder masser af genstande og historier fra Akrotiri.

Der er også rig mulighed for shopping i de små hyggelige stræder. Især de mange små butikker med lokalt håndværk og fødevarer fra hele øen, er værd at tage et nærmere kig på eller med hjem.

Oía – Byen er den anden af øens største byer. Oia er kendt for sine smukke, hvide huse og arkitektur, der danner rammen om de flotte solnedgange, der er en hovedattraktion i sig selv. Mange kunstnere har derfor slået sig ned i byen og de mange små gallerier i byen tilbyder fotografier, tegninger og malerier i alle former og farver. Slå dig ned på en af byens små cafeer med en kold ouzo og nyd den uforglemmelige solnedgang. Mange græske bryllupspar vælger netop Oía som stedet til deres bryllupsfotografier, hvilket kan være smukt og sjovt at se som tilskuer.

All inclusive på Santorini

Santorini har det hele og lidt til. Øen er en af de absolut smukkeste, hvilket gør den oplagt til en ferie, hvor man ikke skal tænke på andet end blot at nyde de fantastiske omgivelser, seværdigheder og den græske stemning. Hotellerne på Santorini findes i alle budgetklasser og de fleste er behjælpelige med at arrangere ture til øens mange seværdigheder, samtidig med at de også byder på halv- og helpension.

Afbudsrejser All Inclusive

All Inclusive ferie i Grækenland

Afrejselufthavne til Santorini