Mine kollegaer og jeg er rejseeksperter og ser dagligt billeder og rejsebeskrivelser af de skønneste og – til tider – mest besynderlige rejsemål. Mange af os har også rejst en hel del. Derfor tænkte jeg, at vi må være nogle af de bedste til at give dig et godt bud på den ultimative drømmerejse.
Fælles for alle drømmerejser er, at uanset hvor de går hen, skal de helst inkludere helt unikke og autentiske rejseoplevelser, som bliver minder for livet. Det kan fx være steder med storslåede naturoplevelser, hvor postkortene ikke overdriver.
Her kan du klikke ned til de 10 rejsemål og drømmerejser
- Bora-Bora
- Canada
- Caribien
- Hawaii
- Island
- Japan
- Kazakhstan og Centralasien
- Maldiverne
- Mexico
- Nordkorea
Blev dit drømmerejsemål ikke nævnt, eller vil du have mere inspiration?
Find dit drømmerejsemål i en af vores rejsesøgemaskiner:
Temarejser fx rundrejser og krydstogter | Flybilletter | Charter- og pakkerejser | Ferieboliger
Læs også disse artikler med anbefalelsesværdige steder i 2024:
Rundrejser i 2024 − Se 5 eksperters bud på populære rejser
Storbyferie i 2024 – disse 29 storbyer i Europa skal du rejse til
Du kan også klikke her, og se flere drømmerejser, som vores rejseeksperter anbefaler. I disse rejseanbefalinger får du også hjælp til, hvad du skal huske, når du laver et rejsebudget til det pågældende rejsemål fx Bali, Vietnam eller New Zealand.
Er du mere til storbydrømme?
Se, hvilke storbyer rejseeksperterne anbefaler, at du besøger i 2022.
Du kan også klikke her, og se et kæmpestort udvalg af storbyguides. Alle guider som er lavet af rejseeksperter, som elsker en bestemt storby. De har enten været bosat i storbyen i en periode eller besøgt den flere gange.
Læs også: 13 rejsemål du bør besøge 1 gang i livet
Læs også: 6 landeeksperter anbefaler: Det skal du opleve på mit favoritsted
Drømmerejser til eksotiske rejsemål
Den ultimative drømmerejse for de fleste er til et eller andet eksotisk rejsemål. Det skal være en totalt afstressende rejse, hvor der er masser af tid til nærvær og afslapning. Og mine kollegaer og jeg er ingen undtagelse.
Find de billigste charterferier til eksotiske rejsemål i vores lavprisoversigt.
Drømmerejse til Caribien
“Mit drømmerejsemål må være Caribien. Jeg vil tage dertil på grund af den afslappede atmosfære, de fantastiske strande og den glade musik.
Jeg vil opleve den lokale kultur, lære folk at kende, og tilpasse mig den lokale måde at se tingene på.
Jeg vil danse salsa og nyde synet af gamle biler på Cuba, lære om rommens historie på Barbados, se søer og spændende grotter i Den Dominikanske Republik, gå på opdagelse blandt farverige huse i Oranjestad på Aruba, og danse til reggaemusik på Jamaica.”
Hedda, Online Content Editor, Norge
Drømmer du også om at rejse til Caribien? I vores søgemaskiner kan du finde et godt udvalg af charterrejser til Caribien.
Hvis du selv vil arrangere rejsen, kan du finde flybilletter til populære rejsemål i Caribien her.
Drømmerejser til Maldiverne
“Mit drømmerejsemål kunne passe på mange skønne steder i verden. Men hvis jeg skal vælge ét sted, må det være Maldiverne. De lavtliggende øer ligger ud for vestkysten af Sri Lanka i det Indiske Ocean, og der skulle være så enestående smukt og stemningen meget romantisk.
Jeg holder utroligt meget af at snorkle og kan kun tilslutte mig citatet ”At blive oven vande er som at stå uden for cirkusteltet”…! Det er fascinerende at opleve, hvordan den smukke, farverige og levende verden åbner sig under havoverfladen. Og netop vandet og dyrelivet omkring Maldiverne skulle være helt eventyrligt.
Jeg forstiller mig, at på øgruppen skinner solen altid fra en uendelig blå og skyfri himmel, og at palmerne svajer i en kølig brise. De kridhvide sandstrande fortsætter ud i det krystalklare azurblå og turkisgrønne vand. Og her kunne det være helt fantastisk at bo i en lille hytte bygget på pæle.
En bonus må være stilheden og den behagelige ”laid back” stemning, hvor tiden nærmest står stille…”
Thiamka, kundekonsulent
“For et par år siden så jeg en udsendelse med Peter Ingemann, hvor han besøgte Maldiverne. Siden dengang har jeg drømt om at rejse dertil og bo i en hytte på pæle ved en kridhvid strand med turkisblåt hav. Det skal ikke være en aktiv ferie, hvor jeg skal se en masse. Jeg vil bare slappe af og nyde livet.”
Lotte, regnskabsansvarlig
Prismæssigt er den paradisiske øgruppe Maldiverne blevet mere tilgængelig inden for de senere år. Se de billigste charterrejser til Maldiverne her. Hvis du vil arrangere din rejse selv, kan du finde tilbud på billige flypriser Maldiverne og andre populære rejsemål i Asien her.
Drømmerejse til Hawaii
“Jeg har altid drømt om at komme til Hawaii, fordi dette tropiske ørige har alt, hvad man kan ønske sig. Masser af øer der byder på en fantastisk og varieret natur med vulkaner, smukke kyststrækninger og ikke mindst lækre strande, hvor der er enestående muligheder for at snorkle.
Min hustru har været der i sine helt unge år, og det ville være en dejlig oplevelse at rejse dertil sammen. Så forhåbentlig går drømmerejsen til Hawaii inden alt for mange år.”
Ole, Administrerende direktør
Inspireret? Søg efter flybilletter til Hawaii, og få en idé om, hvad de koster.
Eller tjek denne lavprisoversigt med eksotiske drømmerejser til bl.a. Hawaii.
Drømmerejse til Bora-Bora
Vi (familien & jeg) kunne smaddergodt tænke os at komme til Bora-Bora & bo på et hotel med glas-gulve – så dermed er det et sted vi (nok kun (det er dælme langt væk)) vil besøge 1 gang i livet. Ingen af os har været der før……
Hvorfor: Primært for at dykke – se på fisk, få varmen & slappe af.
Morten, IT-Manager
Drømmerejse til Mexico
“For tre år siden var jeg lige kommet hjem fra en af de bedste drømmerejser med min familie.
Vi var nemlig blevet inviteret til et bryllup i Guadalajara, som er Mexicos anden største by. Min datter var på det tidspunkt 11 år gammel, og vi havde altid drømt om at tage på en længere rundrejse for hele familien. Og det her var once-in-a-lifetime mulighed, som bare måtte gribes. Bryllupsfesten varede en hel uge og inden da tilbragte vi godt 2 uger med at rejse rundt på Yucatan-halvøen, som er spækket med seværdigheder, bountystrande, charmerende byer og store madoplevelser.
Her er nogle af de utallige højdepunkter, som jeg varmt vil anbefale dig at prøve:
- Besøg den uspolerede bountyø Isla Holbox, Laguna Bacalar (søen i syv farver) og den charmerende kystby Tulum og de tre steders helt fantastiske postkortstrande.
- Gå på opdagelse i den storslåede mayaruinby Chichén Itzá
- Udforsk et lokalt marked, og spis hos en streetfood-bod
- Tag en svømmetur i en smuk underjordisk grotte (en af de såkaldte cénotes)
- Tag en lang bustur gennem et smukt naturområde
- Sæt tænderne i en smagseksplosion af en taco. Du spiser helt afsindigt godt i Mexico
- Føl historiens vingesus i en af de gamle kolonibyer Merida eller Campeche
- Brug et par timer på en kokkeskole. Vi fik en gratis time på det anbefalelsesværdige Nomadas hostel i Merida.
Der er så mange unikke oplevelser og seværdigheder i Mexico, at vi selvfølgelig ikke kunne nå det hele på den korte tid, som vi havde til rådighed. Derfor drømmer vi om at tage på endnu en drømmerejse til Mexico og opleve andre dele af det storslåede og gæstfrie land.
Birgitte, E-news og Blog Manager
I vores chartersøgemaskine kan du sammenligne tilbud på solferier i Mexico og i vores temasøgemaskine være heldig at finde et godt tilbud på en rundrejse til Mexico.
Hvis du er fleksibel i forhold til rejsedatoer, kan du sagtens komme til Mexico for rimelige penge. I vores blog finder du lavprisoversigter på flybilletter og charterrejser.
Drømmerejse til Canada
USA er virkeligt et populært drømmerejsemål, og hvert år realiserer mange danskere drømmen om at rejse dertil. Canada derimod har altid stået lidt i skyggen af sin nabo. Men hvis du drømmer om store naturoplevelser, er Canada faktisk det rene paradis. Ja, USAs “lillebror” byder på alt fra fantastiske storbyer og enestående kulturoplevelser til storslåede nationalparker og smukke badestrande.
“Jeg har så mange drømmerejsemål, så hvor skal jeg starte. Nå men denne gang bliver det Canada.
Min drømmerejse går til Canada, nærmere bestemt til de canadiske Rocky Mountains.
Først en tur med toget The Rocky Mountaineer på en ubeskrivelig rejse gennem skove, sletter og bjergkæderne. Hvor man kan se bjergene og skovene fra en helt anden vinkel.
Bagefter en vandretur igennem bjergene, med rygsæk, sove i telt i skovene og opleve den skønne fantastiske natur.
Torben, SEO Specialist & Admaster
Skal din drømmerejse også gå til Canada? Du kan søge efter flybilletter til Canada her. Og rejsebureauet MyPlanet er en eksperterne inden for arrangerede rejser til Canada.
Drømmerejse til Island
Inden for de sidste par år har Travelmarket oplevet en stærkt stigende interesse for rejser til Island. Og det skyldes, at man ud over de ultimative naturoplevelser nu også kan drages dertil af muligheden for at opleve kultur, gastronomi og spa- og wellness i verdensklasse.
“Man kunne jo komme på mange spændende steder, man enormt gerne ville tage hen. Heriblandt er mange af dem nok relativt dyre. Maldiverne kunne være en af dem – selvom det faktisk er nede i en efterhånden ”fair” pris på ca. 14.000 ,- for 5-stjernet hotel i godt en uge.
Det er dog en langt mindre eksotisk oplevelse der står øverst på min ønskeseddel… Island!
Det ville kunne gøres på flere måder alt efter, hvor mange man er. Hvis man blot er 2, så er hotel nok den bedste løsning. Men er man derimod en mindre gruppe (familie eller venner) på max 10 personer, er der både penge at spare OG fede oplevelser i at vælge airbnb. Der findes mange billigere og gode, men jeg synes bare, at det her sted fangede stemningen perfekt.
Jeg synes at Islands landskab er noget af det mest behagelige for øjnene. Og der er rig mulighed for at kombinere wellness, adventure og natur. Der er alt lige fra gejsere, vandfald, vulkaner, blue lagoon, vandre-, 4×4- eller helikopterture i noget af den smukkeste natur, mulighed for nordlys. Alt sammen få km fra Reykjavik.
Martin, Social Media & Senior Design Manager
Er du blevet inspireret til at rejse til Island? Se hvornår det er bedst at rejse dertil.
Læs også: En weekend i Reykjavik med naturen helt tæt på – Se tips og tilbud
Læs også: Hvad koster flybilletter til Island? Tjek de aktuelle flypriser
Drømmerejser fra bøger, film eller fritidsinteresser
Rigtigt mange drømmer om at besøge en by, et sted eller et land, fordi de har en bestemt fritidsinteresse, eller fordi de har læst en bog eller set en film. Og de ønsker at opleve stedet i virkeligheden.
Drømmerejse til Japan
Japan hører til et af de lande, som er portrætteret i utallige bøger og film, og som tiltrækker rejsende med meget forskelligartede interesser. Det skyldes især, at Japans kultur er fuld af kontraster – lige fra “Solens rige”, med geishaer, templer, samuraier og vægge lavet af papir til den futuristiske og højteknologiske storby med de nyeste gadgets, michelin-stjernede sushirestauranter og neonklædte skyskrabere.
“Min drømmerejse skal gå til Japan, da jeg er en stor fan af Manga og anime. Det bidrager til at styrke min lyst til at besøge hjemlandet for anime.
Jeg har set rigtigt mange billeder derfra, men jeg vil virkelig gerne opleve den japanske kultur og se landskaberne live.”
Steve, Frontend-udvikler
Tjek prisniveauet på flybilletter til Japan og andre oversøiske rejsemål.
Drømmerejser til usædvanlige steder/et land, som få har besøgt
Fordi det meste af verden er blevet så tilgængelig for almindelige rejsende, er der mange, som drømmer om at finde steder med få eller ingen turister.
Drømmerejse til Centralasien og Kazakstan
“Blandt mine mange rejsedrømme er en rejse til Kazakhstan.
Der er noget helt eventyragtigt over “stan-landene” i Centralasien, og specielt Kazakhstan er et gråt og ukendt område på globussen for mig.
Når jeg tænker på Kazakhstan tænker jeg på barsk natur med smukke bjerge og stepper. På moderne storbyer med nye kulturelle eventyr. Og ikke mindst på et stort lokkende spørgsmålstegn – hvad gemmer der sig bag grænserne til dette kæmpestore land?
Er naturen virkelig fantastisk smuk? Vil kulturen ligne Europa, Asien – eller vil den være helt anderledes? Vil jeg føle mig velkommen?
Jeg glæder mig allerede til at komme afsted.”
Kenneth, Search & Content Marketing Strategist
Drømmerejse til Nordkorea
“Jeg har fortrudt, at jeg aldrig fik set Østberlin / Østtyskland, dengang det var DDR.
Ikke at jeg har sympati eller har den store lyst til at støtte de regimer med mine rejsepenge, men for at give mig selv en oplevelse for livet.
Det er en mulighed, der måske aldrig kommer igen eller bliver mulig at opleve i fremtiden.
Nordkorea er et land som er totalt lukket, men det er muligt for turister at besøge landet.
Dog må man kun færdes rundt med guider og kun tage billeder af bestemte ting.
Men det kunne være en stor oplevelse at opleve landet med egne øjne, og så har man været i et land, som naboen nok garanteret aldrig har besøgt.
Samtidig vil det nok vække folks nysgerrighed når man omtaler at man har været i Nordkorea.”
Klaus, systemudvikler
Hvor drømmer du om at rejse hen?
Vi vil selvfølgelig også gerne høre, hvor din drømmerejse skal gå hen. Skriv og fortæl os om din drømmerejse i kommentarfeltet nederst på siden.
Og måske er din drømmerejse billigere, end du tror! Vores søgemaskiner kan hjælpe dig med at finde den bedste og billigste drømmerejse. Her kan du nemlig søge efter flybilletter, charterrejser.
Fotos:
Topfoto © istockphoto / juanjodda
Drømmerejser til Caribien © istockphoto / Christian Wheatley
Maldiverne © istockphoto / BlueOrange Studio
Hawaii © istockphoto / PhotoTalk
Bora Bora © istockphoto / TriggerPhoto
Drømmerejser til Mexico © gettyimages / SL_Photography/LRCImagery/rez-art/Esdelval
Canada © istockphoto / MartinM303
Island, blå lagune © istockphoto / Kristy Ewing
Island, nordlys © istockphoto / powerofforever
Drømmerejser til Island, landskaber © istockphoto / mdurinik
Tokyo © istockphoto / Japan martinhosmart
Mangapige © Steve Tegtmejer
Nordkorea © istockphoto / narvikk
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.