Weekendophold i Amsterdam
Amsterdam er en klassisk storby, som de fleste besøger om foråret for at opleve de blomstrende tulipanmarker, som hollænderne er kendte for. Men resten af året er Amsterdam også et perfekt valg til et weekendophold – hvad med fx at fejre nytår i Amsterdam?
Der er findes mange årsager til, at du skal besøge Amsterdam på andre årstider end om foråret. En af dem er museerne, som er i absolut verdensklasse. Rijksmuseum (nationalmuseet) er ikke bare en imponerende bygning. Samlingerne på museet inkluderer kunstværker af de store hollandske malere Rembrandt, Vermeer og van Dyck – og særligt populær er Rembrandts verdensberømte mesterværk Nattevagten. Andre interessante museer er Anne Franks museum og van Goghs museum og for de tørstige er der Heineken Experience Center med tilhørende ølmuseum.
Arkitekturen i Amsterdam er unik og meget typisk for den tid, hvor byen blev opført. Tag en bådtur på kanalerne, så du kan se byen fra vandsiden. På den måde får du et helt nyt perspektiv på, hvordan Amsterdam er bygget og forklaringer på mange af de arkitektoniske løsninger.
Med sin lange historie og centrale placering i Europa har Amsterdam et helt andet udbud af vintagebutikker og antikmarkeder end, hvad vi er vant til i Nordeuropa. Du kan finde alt fra sjældne vintagekjoler fra 1950’erne til kitchede souvenirer fra 80’erne. Sommerhalvåret byder på flere udendørs markeder om vinteren afholdes der antikmarkeder indendørs, og vintagebutikkerne er åbne året rundt.
Rejsetips til Amsterdam: Tag til Amsterdam, hvis du elsker at besøge antikmarkeder og vintagebutikker med et stort udbud, eller hvis du vil besøge nogle af de mest interessant museer i Europa.
Ingen priser eller forkerte datoer? Find selv dine flybilletter til Amsterdam her.
Weekendophold i Krakow
Krakow siges at være Polens smukkeste by, og det er nemt at forstå hvorfor. Bykernen består af området omkring det store torv i Stare Miasto, dvs. den gamle by, hvor du finder mange forskellige restauranter. Du kan både vælge imellem internationale køkkener eller det polske køkken. Mælkebarerne (bar mleczny), byder fx på typiske polske retter til rimelige priser. De mest kendte er jægergryde og tykke supper såsom zurek (suppe med pølser og kartofler) eller barszcz (rødbeder og melboller).
En anden bydel, som er unik for Krakow, er det jødiske kvarter Kazimierz. Bydelen ligger ved floden Vistula, og huser stadig flere jødiske synagoger og kirkegårde. Steven Spielberg optog en del af filmen Schindler’s list i denne bydel, og Kazimierz er i de senere år blevet en populær seværdighed takket være sin unikke historie. Samtidig er det en voksende bydel, hvor mange nye restauranter og caféer løbende dukker op.
Ud over at udforske Krakows rige, spændende og til tider sorgfulde historie (koncentrationslejren Auschwitz ligger i nærheden) er der en hel del andre ting, som du kan opleve i denne storby. Øllet flyder, shoppingen er på et højt niveau, og cafélivet er sprudlende. Min anbefaling er, at du besøger en dagspa og vælger nogle velgørende behandlinger, som koster det halve af, hvad du betaler i Danmark og derved garanterer, at du vender hjem både udhvilet og med ny energi.
Rejsetips til Krakow: Det er billigt at bo og spise i Krakow, og byen er fuld af historie og interessante seværdigheder.
Ingen priser eller forkerte datoer? Find selv dine flybilletter til Krakow her.
Weekendophold i Aarhus
I Aarhus er stemningen mere jordnær og afslappet end i København. Det siges, at århusianerne er åbne for nye idéer og hører til blandt de første til at tage nye opfindelser til sig, hvilket er en ganske træffende beskrivelse af byen generelt (Min kollega Jessica, som har skrevet denne artikel, er finne, og jeg, som oversætter artiklen, er århusianer, og jeg takker med kyshånd 😉 ).
Madkulturen i Aarhus er ganske autentisk, og ligesom i København har Aarhus i de senere år oplevet et gastronomisk opsving. Rundt omkring i byen finder du derfor mange restauranter med spændende og velsmagende madoplevelser i forskellige former og farver.
Aarhus er blevet valgt til Europas kulturhovedstad i 2017, og af kulturelle oplevelser i byen kan bl.a. nævnes de to museer: Den gamle by og ARoS. Den gamle by, som bl.a. er kendt fra julekalenderen ”Jul i gammelby, er et friluftsmuseum, som består af mere end 70 historiske bygninger, hvor du kan opleve forskellige tidsepoker. ARoS er Aarhus’ museum for moderne kunst, og efter nogle succesfulde udstillinger har museet skabt sig et beundringsværdigt omdømme i kunstverdenen.
Rejsetips til Aarhus: På Århus banegård har man valgt at lyse stedet op med Louis Poulsens kendte PH-lamper i forskellige udførelser. Banegården er i sig selv en smuk oplevelse og kan anbefales til designinteresserede.
Klik her for at finde billige hoteller i Aarhus.
Weekendophold i London
London er et velbesøgt rejsemål og tilmed manges favoritby. Og det er nemt at forstå hvorfor: i London findes der nemlig noget for alle.
Hvis shopping er det vigtigste på din rejse, er London den perfekte storby. Her finder du mange forskellige shoppingområder i alle prisklasser, og uden for bycentrum finder du en del outlets, hvor du kan shoppe mærkevarer til lave priser. Der findes også mange forskellige markeder i London såsom det berømte marked i Notting Hill på Portobello Road (som det lønner sig at besøge tidligt om morgenen).
Hvis maden er det vigtigste på rejsen, er London også den perfekta storby. De kendte kokke Jamie Oliver og Gordon Ramsay, som i de senere år har givet britisk mad et bedre image, har flere restauranter i London. Derudover dukker der flere og flere specialbutikker op, som fokuserer på forskellige madvarer, og hvis te er din favoritdrik, er du helt sikkert i den rette by.
Selv om shopping og mad ikke hører til blandt dine favoritinteresser, kan du sagtens finde andre måder at more dig på såsom musicals, museer, arkitektur, fodbold, pubkultur, teater, friluftsliv, guidede rundvisninger eller blot det at betragte det pulserende hverdagsliv.
Rejsetips til London: Besøg madmarkedet Borough Market om lørdagen, og nyd en kop ”mulled wine” (minder om gløgg) eller en shepard’s pie.
Ingen priser eller forkerte datoer? Find selv dine flybilletter til London her.
Dette er bare nogle af mine favoritbyer i Europa, og jeg besøger dem gerne igen og igen.
Fotos:
Topfoto © istockphoto / Ridofranz
Amsterdam, Rijksmuseum © istockphoto / ollo
Krakow © istockphoto / Zarnell
Aarhus © istockphoto / Rolf_52
London, Borough Market © istockphoto / KIVILCIM PINAR
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.