Kollage af fem billeder, der viser forskellige oplevelser: en mand svømmer, folk på en byplads, en person med en tattovering, en bjergudsigt og en kvinde, der tager et foto.

Forårsferie til storby og strand

Kenneth Karl Nielsen
Drømmer du om en dejlig forårsferie? Men er du i tvivl, om du skal tage på badeferie eller storbyferie? Og vil du gerne have inspiration til, hvor du skal rejse hen? Forårets mange feriedage giver dig mulighed for at tage på en miniferie eller en hel uges ferie. Her får du 6 gode bud på en dejlig forårsferie i Danmark eller udlandet – opdelt i tre prisklasser.

STORBYFERIE:
Lavt budget: Storbyferie i Danmark
Medium budget: Storbyferie i Sydeuropa eller Østeuropa
Den dyre: Storbyferie i USA

STRANDFERIE:
Lavt budget: Det Græske Øhav
Medium budget: Rødehavet eller De Kanariske Øer
Den dyre: Eksotisk badeferie

Gå ikke glip af vores tre gode bonustips

Har du feriedage til gode, er der masser af muligheder for at komme afsted i løbet af foråret. Du kan fx lægge dine feriedage i forlængelse af påsken, store bededag, Kristi himmelfartsdag eller pinsen. Og pludselig kan du være på ferie i 5 dage eller en hel uge- Eller du kan måske endda tage på 2-ugers ferie, hvis du er så heldig.

Havnefront i skumringen med oplyste bygninger og en kirke omgivet af palmetræer, der spejler sig i vandet.

STORBYFERIE I FORÅRET

Den billige: Tag på forårsferie i vores dejlige Danmark

En forårsferie behøver naturligvis ikke bare handle om at komme ned til varmen. Danmark er også skøn og charmerende om foråret, hvor de mange forårsblomster pibler frem, træerne bliver grønnere i byernes parker, og vi danskere bliver lidt gladere og kommer ud på fortovscafeerne.

Mange mennesker sidder og går langs en flod på en solrig dag, omgivet af bygninger, træer og caféer.

Rundt omkring i Danmark findes der adskillige dejlige byer, som er et besøg værd, og du har helt sikkert ikke set dem alle endnu.

Blandt de danske storbyfavoritter er vores fire største byer; København, Aarhus, Odense og Aalborg. Men mange andre byer byder også på spændende oplevelser. Måske skal din næste ferie gå til Vejle, Svendborg, Skagen, Ringkøbing, Kalundborg, Ribe eller et helt andet sted?

Skal du fra Nordjylland til København eller omvendt, så er det billigt at flyve indenrigs i Danmark. Det er også billigt at flyve til Bornholm. Du kan også tage toget rundt i Danmark eller bare tage bilen og køre ud i det danske land og kigge efter seværdigheder eller bare køre ad maleriske veje, som Margueritruten.

På din tur rundt i Danmark kan du overnatte på hoteller, campingpladser eller en af de Danmarks mange dejlige ferieboliger og sommerhuse.

Få flere gode råd i vores guide: Ferie i Danmark – Se, hvad rejseeksperterne anbefaler, og tjek rejsebloggen Kuffert og kompas, der har specialiseret sig i at tage på ferie i Danmark.
  

Medium budget: Storbyferie i Sydeuropa eller Østeuropa

Overvejer du en storbyferie i Sydeuropa, så er det klart mere behageligt at tage af sted om foråret, hvor temperaturerne er så lave, at du kan vandre rundt i byerne uden at blive stegt i solen.

Planlægger du en storbyferie i en bestemt måned? Så finder du storbytemperaturer, inspiration og tilbud på flybilletter i disse tre artikler:
Storbyferie i marts | Storbyferie i april | Storbyferie i maj

En gul sporvogn kører foran en stor, udsmykket bygning med buegang og søjler.

Forårsferie til kendte storbyer i Sydeuropa
Storbyfavoritter som Paris, Rom, Barcelona, Lissabon, Milano, Malaga og andre kendte sydeuropæiske storbyer er alle fantastiske rejsemål, som minimum skal besøges engang i løbet af livet.

Firenze er netop blevet kåret som en af 10 mest besøge besøgelsesværdige byer i 2022. Se, hvordan du booker din rejse og hvad du skal se i den fantastiske storby i italien.

Og hvis du kan rejse på lidt skæve datoer, er det muligt at flyve billigt til mange af de populære storbyer om foråret..

Forårsferie til mindre kendte storbyer i Sydeuropa
Men du kan også vælge en lidt anderledes oplevelse til årets storbyferie. Maltas hovedstad Valletta er en gammel middelalderby, hvor det er fantastisk er fare vild i de mange små gader. Og Valetta blev fx udnævnt som Europæisk Kulturhovedstad i 2018.

Bebyggelse i aftenlys ved vandet med en stor kuppel og et tårn tydeligt fremtrædende i baggrunden.

Girona, der ligger tæt på Barcelona, er en lille perle for sig selv. Bologna byder på skøn italiensk stemning, dejlig italiensk mad og færre turister. Napoli er en utroligt fascinerende by, som er udvalgt til UNESCO kulturarv. Og den har den fordel, at du kan flyve direkte dertil fra København for under 1.000 kr t/r.

Forårsferie til Østeuropa
Vil du prøve noget, der er endnu mere anderledes? Så er hovedstæderne og de store byer på Balkanhalvøen ved at blive mere og mere populære blandt turister. Byer som Beograd, Zagreb, Ljubljana og andre byer skal ses nu, inden alle turisterne opdager dem. Se er oversigt med billige flybilletter til Østeuropa her.
  

Den dyre: Storbyferie i USA

Foråret er altid et godt tidspunkt at tage på storbyferie, og inden for de senere år er det blevet mere og mere populært at rejse til USA. Og selvom dette er den dyreste storbyferie i artiklen, så er det måske billigere end du tror.

Få en kort introduktion og billige flypriser til ni skønne amerikanske storbyer.

Hvis du altid har drømt om at se Frihedsgudinden i New York, opleve Hollywood i Los Angeles, se Det Hvide Hus og de andre storslåede monumenter i Washington eller lukke dit indre barn ud i Disney World ved Orlando. Så er det måske blevet tid til at lade drømmen blive til virkelighed.

Du kan finde inspiration til din storbyferie i USA i vores rejseguider til amerikanske byer. Læs vores guide til storbyferie i New York, om de skønneste storbyer i Californien og om Orlando, som er en oplagt storby til en rejse med børn i alle aldre.

Række af blomstrende kirsebærtræer langs vandet ved solnedgang, med en høj obelisk i baggrunden.

Flybilletter til priser fra cirka kr. 1.800 t/r
Hvis du er fleksibel med afrejsedatoer, og kan rejse uden for skolernes ferier, så er det ofte muligt at finde flybilletter til New York, Los Angeles, Orlando, Boston og flere andre amerikanske byer til priser fra 2.000 kr. til 2.500 kr. t/r. Billigst er New York, hvor flyprisen kan komme helt ned omkring 1.800 kr. t/r!. Find en stor oversigt med priser på flybilletter til USA her her – læs om hoteller og overnatning i USA her.

STRANDFERIE I FORÅRET

Lavt budget: Tag på ferie til Det Græske Øhav

Når kalenderen rammer april, så begynder det at blive dejligt at rejse til Det Græske Øhav. I april kravler temperaturerne over 20 grader på Kreta, Rhodos og Kos, og varmen er dermed god til både sightseeing og afslapning.

Først i starten af maj begynder de andre græske øer såsom Zakynthos, Santorini, Samos og Korfu at komme på banen med charterrejser.

På en forårsferie viser de græske øer sig fra deres bedste side. Der er færre turister, naturen er grøn og fyldt med eksotiske blomster. Solen er mere behagelig og der er meget bedre plads på strandene.

En kystlinje med klipper og krystalklart blåt vand, omgivet af grønne bakker og lilla blomster i forgrunden.

I forårsmånederne er det god mulighed for at tage en lang spadseretur uden at komme i fare for at få hedeslag og efter vandreturen er det meget lettere at finde en rolig lille taverna, hvor du kan slappe af med en forfriskning.

Priserne for rejser til Kreta og andre øer i det Græske Øhav er meget overkommelige. Charterrejser kan ofte fås til cirka 1-000-1.500 kr., og flybilletter med rutefly er også meget billige.

Forår på Kreta
Kreta er den mest populære ø i Grækenland, og her kan du få inspiration til, hvor du skal bo, og samtidig finde den billigste forårsferie:
De billigste charterrejser til Kreta – lavprisoversigt
17 badebyer på Kreta − hvilken by er bedst og billigst?
Hvad koster flybilletter til Kreta? Find billige flybilletter i din rejsemåned
Familieferie til Kreta − Sådan får du en god ferie med børn
Billige All Inclusive rejser til Kreta − Lavprisoversigt 2021

Forår på andre populære græske øer
Få inspiration til, hvilke andre græsker ø du kan vælge og find derefter et godt tilbud i en af vores lavprisoversigter:
Fire skønne, græske ø-favoritter
5 mindre kendte græske øer – find en ny favorit
Billige charterferier til det græske øhav – Lavprisoversigt
Billige charterrejser til Rhodos – Lavprisoversigt

Du kan til tider være heldig at finde en billig 4-stjernet charterferie med All Inclusive til Grækenland. Tjek prisniveauet her.

En mulighed er også at kombinere en storbyferie til Athen med et øhop til en lille græsk ø. Det er nemlig nemt at tage en færge fra fastlandet. Der er både direkte flybilletter fra Billund og København i foråret. Tjek prisniveauet på flybilletter til Athen, Kalamata og de græske øer her.

Drømmer du om en langtidsferie i det græske forår, så tjek de bedste priser på 3 ugers ferier i Grækenland her.

Medium budget: Eventyrferie ved Rødehavet eller en tur til De Kanariske Øer

Selvom kalenderen viser forår i Danmark, så er temperaturerne ofte lave og vejret kan være regnfuldt og blæsende. Først på foråret kniber det også med det gode vejr i det sydlige Europa, hvor temperaturerne de fleste steder ligger under 20 grader.

Forårsferie i Egypten, Jordan eller Israel
Hvis du vil være sikker på en solrig ferie og ovenikøbet få nogle helt unikke muligheder med på din ferie, så er en rejse til Egypten, Jordan eller Israel et godt valg. Regn med at kunne slappe af med cirka 25 graders varme.

I Egypten får du muligheden for at se pyramiderne og andre fantastiske monumenter fra oldtiden.

Israel byder på et møde med historierne fra Biblen og Koranen. Og Jordan byder blandt andet på fantastiske Petra, der er en af verdens bedst kendte seværdigheder.

Og i Det Røde Hav, som kan nås fra alle 3 lande, venter der farverige fisk og flotte koraller, når du dykker og snorkler under havoverfladen.

Strand med palmer og parasoller ved siden af en havn med flere store både på det blå hav, og et par skibe ses i baggrunden.

Se prisniveauet på charterrejser til Egypten i en af vores lavprisoversigter:
De billigste 3* og 4* charterrejser til Egypten – lavprisoversigt
Billige 4-stjernede All Inclusive rejser til Egypten – lavprisoversigt

Har du altid drømt om at opleve Israel? Find en charterferie til Israel i Travelmarkets chartersøgemaskine. Du kan sagtens tage på udflugter til fx Jerusalum og Betlehem.

Jordan er et godt og billigt alternativ til Israel. Få Inspiration og tilbud på rejser til Jordan her.

Forårsferie på De Kanariske Øer
Synes du, at Egypten, Israel og Jordan er lidt for eksotiske som rejsemål, så er et besøg på en af De Kanariske Øer et godt valg, og øerne kan besøges hele foråret.

Der er færre turister på øerne om foråret, og tempoet er noget lavere. Så selvom temperaturerne er lavere end om sommeren, så er De Kanariske Øer stadigvæk et dejligt forårsrejsemål.

Regn med lidt over 20 graders varme og lidt flere dage med regn specielt i marts og april. Det mest solrige vejr finder du på det sydlige Tenerife eller det sydlige Gran Canaria.

En lang sandstrand med krystalklart vand omkranset af palmer og bygninger op ad en bakke i baggrunden, med mange mennesker der nyder solen.

Få inspiration til, hvilken ø og badeby du skal vælge, og tjek derefter vores to lavprisoversigter med de billigste charterrejser til De Kanariske Øer:
De fire mest populære Kanariske Øer – hvilken ø skal du vælge?
13 badebyer på Gran Canaria, hvilken by er bedst og billigst?
De billigste charterrejser til De Kanariske Øer

Billige All Inclusive rejser til De Kanariske Øer – Lavprisoversigt
De billigste charterrejser til Gran Canaria − lavprisoversigt 2021
Billige All Inclusive rejser til Gran Canaria − Tjek denne lavprisoversigt
De billigste charterrejser til Tenerife – lavprisoversigt

Læs også: Kap Verde Øerne – Et godt alternativ til De Kanariske Øer

Den dyre: Eksotisk badeferie i sikker sol og varme

Er dine knogler blevet helt blå efter en kold vinter i Danmark, og har du brug for rigtigt at blive varmet igennem, så er en eksotisk solferie måske løsningen for dig.
Heldigvis er foråret et af de bedste tidspunkter til at besøge rejsemål i Caribien og Asien, og mange steder er du sikret dejligt vejr og temperaturer på omkring 30 grader.

Forårsferie til Thailand og Asien
Tager du til Thailand i foråret, kan du endda være så heldig, at kombinere din badeferie med en fejring af det thailandske nytår, som bliver kaldt Song Kran.

Solsenge og parasoller står på en sandstrand med udsigt over en rolig turkisblå hav, hvor der ligger flere både for anker.

Her kan du læse lidt om forårsvejret i Thailand.

De 100 billigste charterrejser til Thailand

Et godt alternativ til Thailand er Vietnam, hvor du både kan finde gode tilbud til Hanoi og Ho Chi Minh City eller til en skøn strandferie. Få gode råd og tilbud til din rejse til Vietnam:
Billige rejser til Vietnam – find en eksotisk og autentisk ferie her
Rejsebudget til Vietnam – Et storslået, eksotisk og utroligt tiltalende land


Forårsferie i Caribien
Vælger du Caribien, lokker rejsemål som Mexico og Den Dominikanske Republik med varme, hvide sandstrande og klart og svømmevenligt badevand. Tjek disse lavprisoversigter:
Billige charterrejser til Caribien – Hvor skal du rejse hen og hvornår?
Billige charterrejser til Mexico – lavprisoversigt
Billige 3* og 4* charterrejser til Den Dominikanske Republik – lavprisoversigt
Eksotiske charterrejser fra Billund – så billigt kan det gøres

Strand med palmer, stråtækte shelters og klart blåt hav under en skyet himmel.

TRE GODE BONUSTIPS

1. Brug vores varmeguider

For at hjælpe dig bedst muligt med at finde frem til de varme rejsemål i forårsmånederne har vi skrevet en række varmeguider, hvor vi anbefaler forskellige rejsemål og fortæller, hvor varmt du kan forvente at der er på rejsemålene. Klik for linkene herunder for at se guiderne.
Hvor er det varmt i marts?
Hvor er det varmt i april?
Hvor er det varmt i maj?

2. Hvad med en forårsferie, hvor du kombinerer storby og strand?

Find inspiration til din kombinerede storby- og strandferie i vores artikel 22 skønne storbyer med strand, hvor du kan læse om 16 europæiske storbyer, 2 storbyer i USA og 4 oversøiske storbyer, som alle har dejlige strande i selve byen eller tæt på.

3. Se vejr og flypriser til 31 byer på ét sted

I vores artikel Flyv billigt på storbyferie i foråret − Se vejret i og tilbud til 31 storbyer anbefaler vi 31 forskellige storbyer, som du kan rejse til på forårsferie.

Læs også: De billigste charterrejser i påsken – få et hurtigt overblik her
Læs også: Storbyferie i påsken – find klima og billige flybilletter til 9 storbyer
Læs også: Billige ferier med All Inclusive i påsken – få et hurtigt overblik her

Hvis du savner inspiration til andre lande
Find rejser i marts.
Find rejser i april.
Find billige rejser i maj.

Fotos:
Topfoto © istockphoto / FilippoBacci/balipadma/vvvita/pixdeluxe/extravagantni/
Forår i Split © istockphoto / RudyBalasko
Forår i Aarhus © istockphoto / balipadma
Lissabon © istockphoto / andreviegas
Forår i Valetta © istockphoto / Aksenovko
Ferie i Ljubljana © istockphoto / gremlin
Forår i Washington © istockphoto / SeanPavonePhoto
Forår på Zakynthos © istockphoto / extravagantni
Eilat, Israel © istockphoto / gorsh13
Forår på Fuerteventura © istockphoto / Elenasfotos
Thailand i foråret © istockphoto / luk341
Mexico i foråret © istockphoto / lucafabbian

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.