Overvejer du at tage på charterferie til Tunesien? Her bliver du introduceret til 7 af landets skønne badebyer og især, hvilke typer rejsende de henvender sig mest til.
Læs også: De billigste 3* charterferier i Tunesien – lavprisoversigt
Sousse har det hele
Sousse er en af de mest populære badebyer i Tunesien – hvis ikke den populæreste. Og det er ikke så mærkeligt. Her er “alt”; en skøn strand, behageligt klima, en smuk medina, hotel for enhver smag og pengepung, gode restauranter og mange muligheder for dagture. En slentretur i medinaens virvar af smågader sender dig nogle århundreder tilbage i historien. Her er både seværdigheder og shopping, men det er mindst lige så udbytterigt at gå rundt uden mål og med og indsnuse atmosfæren. Det Arkæologiske Museum har til huse i Kasbahen og gør sig blandt andet bemærket med en flot samling af mosaikker. Det er hovedsagligt romertiden der er repræsenteret her.
Sousses strande: Boujaffar er navnet på den lange, hvide sandstrand, der strækker sig fra midt i Sousse til Port el-Kantaoui 10 km væk. Du læste rigtigt: 10 km. Enkelte strækninger er private, men Det meste af stranden er offentligt tilgængelig. Her er et bredt udvalg af vandsportsaktiviteter; herunder paraglidning, windsurfing, vandski og jetski.
En charterferie i Sousse passer bedst til: alle lige fra arkæologi-aficionadoer til gourmeter og vandsportsentusiaster. Sousse passer også godt til børnefamilier.
Og hvad koster en charterferie i Sousse så?
Her er et udvalg af billige charterrejser til Sousse:
Ingen tilbud, eller ønsker du flere alternativer? Du kan også selv søge efter din charterferie til Sousse i Travelmarkets chartersøgemaskine.
Monastir – Bourguiba’s by
Monastir er først og fremmest strandland, og det er afgjort de perfekt hvide sandstrande, der trækker de fleste besøgende til. Når det er sagt skal det siges, at Monastir også har noget for dig, som vil andet end at slikke sol. Helt ude ved havet ligger Ribat, Monastirs vigtigste attraktion, kendt af mange fra Monty Python’s ‘Life of Brian’. Bygningsværket blev påbegyndt i 796, og undergik i sin tid som militært fæstningsanlæg en del ombygninger og genopførsler. I dag står det restaureret i en grad, der giver indtryk af, at den gamle fæstning er på toppen af sin storhedstid. Midt i byen, i tilknytning til en stor kirkegård, ligger Bourguiba’s familiemausolæum. Her hviler Tunesiens første præsidentielle landsfader i selskab med sine forældre og sin hustru. At han af sig selv og i sin tid blev opfattet som den moderne nations ophavsmand forhindrede ham ikke i at spendere store skattesummer på et pompøst eftermæle.
Monastirs strande: Langs kysten fra Monastir strækker strandene sig i begge retninger. Alle strande i dette område bliver holdt rene og har gode faciliteter med restauranter og caféer og leje af liggestole og parasoller. Flere steder er der også muligheder for vandsportsaktiviteter og bådture. Så det er ikke for ingenting, at Monastir er en af de bedste badebyer i Tunesien.
En charterferie i Monastir passer bedst til: Monastir er en livlig og indbydende feriedestination for et bredt publikum.
Og hvad koster en charterferie i Monastir så?
Her er et udvalg af billige charterrejser til Monastir:
Ingen tilbud, eller ønsker du flere alternativer? Du kan også selv søge efter din charterferie til Monastir i Travelmarkets chartersøgemaskine.
Hammamet – en god indgang til Tunesien
Hammamet hører klart til blandt Nordafrikas fineste baderesorter. Her orienterer strandene sig mod verdenshjørnerne på bedste vis, så du kan solbade i den optimale vinkel samtidig med, at du betragter havet. Resultatet er, at Hammamet er blevet et turistresort i en grad, så du i flere timer ad gangen kan glemme, at du er i Tunesien. Måske derfor er Hammamet en rigtig god indgang til Tunesien, og har du brug for at blive mindet om, hvilket land du opholder dig i, kan du for eksempel gå en sen eftermiddagstur langs medinaens ydermur og se den sene sol kaste gult og orange ud over murværket som en smagfuld kontrast til det blå hav. En nattevandring i medinaen kan også anbefales – mennesketom og stille.
Hammamets strande: Kilometer efter kilometer strækker strandene sig, og der er reelt ikke noget sted langs kysten, hvorfra du ikke kan bade (med undtagelse af de dyre hotellers indhegnede privatstrande). Det betyder i praksis at der er god plads til alle. Og så er de rene og indbydende.
En charterferie i Hammamet passer bedst til: førstegangs Tunesien-besøgende og dig der lægger vægt på et behageligt ophold med masser af sjov.
Og hvad koster en charterferie i Hammamet så?
Her er et udvalg af billige charterrejser til Hammamet:
Ingen tilbud, eller ønsker du flere alternativer? Du kan også selv søge efter din charterferie til Hammamet i Travelmarkets chartersøgemaskine.
Tabarka – tunesernes egen ferieby
Tabarka er en fredelig kystby med et gammelt genovesisk fort, der knejser over den mageligt hen-slængte sandstrand. En traditionel tunesisk by, hvor de gamle mænd hænger ud på fortovscaféerne, bakker på vandpiberne og betragter livets gang. Som en uventet kontrast til det stille liv er Tabarka lokalt kendt for sin blomstrende musikscene. Her afholdes et utal af musikfestivaler, der tilsammen dækker et bredt udvalg af genrer – sofistikeret jazz afløser beduinernes Raï og erstattes et par uger senere af latino-rytmer der får alle til at danse dagen væk.
Ellers sker her ikke noget, men udsigten er god fra fortet, som for størstedelen er lukket for offentlig adgang.
Tabarkas strande: Tabarka Strand har god snorkling og fint sand. Her er også et dykkercenter.
Passer bedst til: musikelskeren og dig med sans for hverdagslivets eventyr.
Og hvad koster en rejse til Tabarka så?
Pt. er der desværre ingen charterrejseer til Tabarka. Derfor vil vi anbefale, at du køber en rejse til en af de andre badebyer i Tunesien og eventuelt tager på udflugt til Tabarka.
Har du mod på selv at arrangere din rejse til Tabarka? I Travelmarkets flysøgemaskine kan du tjekke prisniveauet på flybilletter til Tabarka.
Djerba – drømmenes ø
Djerba er en smuk ø – lidt mindre end Bornholm med lidt mere end det dobbelte antal indbyggere, 10.000 palmer og 45.000 turistsenge. Øens hovedby, Houmt Souk er en livlig markedsby, hvor loka-le og turister tinger lystigt om priserne. Djerba har et stort udvalg af både overnatningsmuligheder og dagaktiviteter. Royal Carriage Club tilbyder individuelle ridetimer eller fuldt skemalagte ugekur-ser for både springentusiaster og dressurryttere. Guellalla er en pottemagerby med et forholdsvist nyt (2001) museum, og har du lyst til at se ældgammel jødisk arkitektur er El Ghriba Synagogen et hit.
Djerbas strande: Blødt sand og klart vand kendetegner Djerbas strande. De bedste ligger på den nordøstlige kyst, desværre er de fleste privatejede af hotellerne. Undtagelserne er Plage de 5000 Ans 8 km fra Houmt Souk og- et nøk længere ude – Plage Municipale. De mere stille strande finder du mellem Aghir og el-Kantara.
Passer bedst til: dig der søger et stort udbud af aktiviteter og kulturoplevelser
Og hvad koster en charterferie i Djerba så?
Her får du en indikation af prisniveauet på billige charterrejser til Djerba:
Ingen tilbud, eller ønsker du flere alternativer? Du kan også selv søge efter din charterferie til Djerba i Travelmarkets chartersøgemaskine.
Bizerte – Afrikas nordligste by
Bizerte er på én gang den ældste (anlagt 1000 år f.Kr.) og den mest franske by i Tunesien. Der er mange gode grunde til at besøge Bizerte: om sommeren er her køligere end andre steder i Tunesien, her finder du nogle af de bedste af Tunesiens restauranter, det er en af de få tunesiske byer, der ligger direkte til havet, og der er rigtig mange gode strande i området. Byens skønne gamle havn er fyldt med farverige fiskerbåde og udgør en lille verden for sig centreret omkring fiskerne, der vender tilbage fra havet med dagens fangst. Rundt om havnen smyger Medinaen sig; i den gamle bydels kringlede labyrint ligger værksteder og butikker og oser af Orientens eksotiske charme.
Bizertes strande: Bizerte er med rette berømt for sine smukke strande. Fx Sidi Salem, en bred sandstrand indrammet af bougainvillea-beplantede haver, eller La Grotte, Rasenjela og Al Rimel der alle breder sig ud i hvidt sand.
Passer bedst til: Bizerte er perfekt til en romantisk ferie.
Og hvad koster en rejse til Bizerte så?
Pt. er der desværre ingen charterrejseer til Bizerte. Derfor vil vi anbefale, at du køber en rejse til en af de andre badebyer i Tunesien og eventuelt tager på udflugt til Bizerte.
Har du mod på selv at arrangere din rejse til Bizerte? I Travelmarkets flysøgemaskine kan du tjekke prisniveauet på flybilletter til Bizerte.
Tilbage i tiden på Kerkennah-øerne
Kerkennah er en øgruppe bestående af syv øer, hvoraf kun to er beboet: Chergi og Gharbi. De to øer er forbundet af en vej anlagt på en dæmning – af romerne. Øerne ligger lavt med det højeste punkt 3 meter over havets overflade. Her er frugtbart og fredeligt. At her kun er få biler bidrager til det rolige indtryk. Fiskeri og landbrug har ikke undergået den store udvikling: fiskerne bruger stadig fiskefælder konstrueret af palmeblade og fanger blæksprutter i lerpotter. Hovedbyen, Remla ligger på østkysten, her er heller ikke så meget at se – men gode fiskerestauranter.
Kerkennahs strande: Det lave vand gør Kerkennahs strande til nogle af Middelhavets mest børnevenlige. Sandet er hvidt, brisen er blid og underholdningen må du selv sørge for. Her er gode snorklemuligheder.
Passer bedst til: børnefamilier og andre med en hverdag så hektisk, at ferie først og fremmest er lig med fred.
Og hvad koster en rejse til Kerkennah så?
Pt. er der desværre ingen charterrejseer til Kerkennah-øerne. Derfor vil vi anbefale, at du køber en rejse til en af de andre badebyer i Tunesien og eventuelt tager på udflugt til Kerkennah.
Har du mod på selv at arrangere din rejse til Kerkennah? I Travelmarkets flysøgemaskine kan du tjekke prisniveauet på flybilletter til Kerkennah.
Er du stadig i tvivl om, hvilken af de skønne badebyer i Tunesien du skal vælge?
Søg selv efter din charterferie til Tunesien i Travelmarkets chartersøgemaskine. Her finder du ofte også rejser til Enfidha.
Kunne du måske være fristet til at købe en ferie med All Inclusive? Tjek prisniveauet på All Inclusive i Tunesien i Travelmarkets søgemaskine med All Inclusive.
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.