Birgitte Oxlund
Siden jeg var ganske lille, har jeg rejst Danmark og udlandet tyndt med mine forældre. De videregav deres store passion for at rejse til mig, og jeg har pt. besøgt over 30 lande på 4 kontinenter (Europa, Asien, Afrika og Nordamerika). Jeg har både rejst alene, med venner, med min mand og som børnefamilie.Nu har jeg det store privilegium, at jeg arbejder med noget, jeg virkelig elsker og brænder for. Og jeg nyder at videregive min store rejseerfaring til Travelmarkets brugere. Jeg er nemlig ansvarlig for Travelmarkets blog og ugentlige nyhedsbreve, og jeg er ekspert i at finde de bedste tilbud i vores søgemaskiner.
Mit valg af rejsetype afhænger meget af anledningen. Men jeg ender oftest med selv at booke fly og overnatningssted. Jeg har dog også rejst en del på charterferie og et par gange på rundrejse med dansk rejseleder.
Noget af det bedste ved at rejse er planlægningen! Jeg kan bruge timevis på at finde ud af: Hvor skal vi hen, hvor skal vi bo, hvad skal vi se, og ikke mindst hvor skal vi spise?
Ieg kan varmt anbefale, at du tilmelder dig en eller flere Facebook-grupper inden for en destination eller et emne fx Europa Christmas Markets :-) Her kan du stille spørgsmål og få anbefalinger og gode tips og råd. Eller skriv en kommentar under en af mine guider, så vil jeg forsøge at hjælpe dig bedst muligt.
Jeg har arbejdet i rejsebranchen siden 2011 og er medlem af De Danske Rejsejournalister.