To kvinder på en bænk i Paphos

5 populære badebyer på Cypern | Hvilken by er bedst og billigst?

Klaus Bork Hansen
Vidste du, at Cypern kaldes for Kærlighedens ø? Cypern byder på en masse dejlige strande og både rolige og livlige badebyer. Men hvor skal du bo på Cypern? Jeg vil kort beskrive de mest populære badebyer, så du lettere kan vælge. Få inspiration til 5 skønne badebyer på Cypern.

Jeg var sidst på Cypern i juni 2024, hvor min kone og jeg boede i byen Pernera. Det er en rolig by i gåafstand til byen Protaras (Fig Tree Bay), som er lidt livligere og en del større.

Vi havde mange dejlige oplevelser, men du må virkelig ikke snyde dig selv for en af de mange bådture, der er langs kysten. At hoppe i krystalklart vand fra en båd syntes vi bare, var en lækker oplevelse. Området er kendt for dets mange havskildpadder, og mange af disse bådture giver muligheden for at hoppe i og tage en svømmetur sammen med havskildpadderne.

Se aktuelle priser på rejser til Cypern her:

Fly+hotel
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person

På Cypern kan du forvente krystalklart vand ved strandene, og det er virkelig en destination, hvor mange vælger stranden i stedet for poolen.

Læs også om Cyperns bedste strande – Strande med Europas bedste badevand.

Ayia Napa – Livlig by med skønne omgivelser

Aya Napa med strand
Ayia Napa er en af de mest kendte og større byer på Cypern. Den er kendt for sin livlige atmosfære og populære strande. Byen tiltrækker besøgende, der ønsker både sol, sandstrand og natteliv. Du finder mange restauranter, barer og et pulserende liv, når mørket falder på. De naturskønne omgivelser omkring byen omfatter klippeformationer og det krystalklare blå hav.

Hvor ligger Ayia Napa?

Ayia Napa ligger på den sydøstlige del af Cypern, som ofte er mere solrig og varm end den nordlige del af øen. Larnaca er den nærmeste større by, der ligger cirka 40 minutters kørsel fra Ayia Napa.

Strande i Ayia Napa

Strandene i Ayia Napa er berømte for deres fine, hvide sand og krystalklare vand. De mest populære og bedste strande er Nissi Beach og Makronissos Beach, som er lavvandede og det perfekte sted til svømning og strandaktiviteter. Der er også mange muligheder for vandsport, og strandene er omgivet af cafeer og hyggelige restauranter.

Hvad skal du se i Ayia Napa?

  • Ayia Napa-klosteret − historisk og smukt
    Klosteret er et af byens mest kendte seværdigheder med sin centrale beliggenhed.
  • Sea Caves − imponerende klippeformationer
    Ligger en kort køretur fra Ayia Napa, og byder på smuk natur og gode fotomuligheder.
  • WaterWorld Waterpark − sjov for hele familien
    Vandlandet er et hit blandt familier. Det ligger få km uden for byens centrum, og der går bus dertil.

Du skal rejse til Ayia Napa, hvis du foretrækker denne ferietype:

Ayia Napa er til dig, som foretrækker natteliv, strand- og badeliv samt gode aktiviteter for både familier og par.

Se billige rejser til Ayia Napa

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder).

Nelia Gardens
Ayia NapaNelia GardensCypern (7 nætter)Twin (adskilte senge) økonomi
2.499,-Vælg
Cosmelenia Hotel & Apartments
Ayia NapaCosmelenia Hotel & ApartmentsCypern (7 nætter)Standard Studio med balkon/terrasse
2.579,-Vælg

Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Ayia Napa i din ferie.

Paphos – Historisk by med afslappet atmosfære

Paphos med strande set oppe fra
Paphos er en hyggelig, mindre by med en rolig atmosfære og stor historisk betydning.

Byen er kendt for sine antikke ruiner og maleriske strande, og det tiltrækker besøgende, der ønsker både kultur og strandliv.

Byens mange restauranter tilbyder både international og lokal mad fx friskfanget fisk og lokale delikatesser.

Hvor ligger Paphos?

Paphos ligger på vestkysten af Cypern, hvilket giver lidt køligere temperaturer end de sydlige kyster. Byen er tæt på bjergene, og har en unik kombination af hav og natur.

Strande i Paphos

Strandene i Paphos er en blanding af sand og klipper, hvilket gør dem perfekte til snorkling og dykning. Coral Bay er en af de mest kendte strande i området, og der er mange hyggelige strandbarer og cafeer tæt på.

Hvad skal du se i Paphos?

  • Paphos Arkæologiske Park − UNESCO verdensarv
    Denne park rummer en række antikke ruiner og mosaikker, som fortæller om Cyperns rige historie.
  • Aphrodites klippe − mytologisk ikon
    Denne klippe er et must-see, hvor du kan nyde en storslået og smuk udsigt over havet.
  • Tombs of the Kings − historiske gravsteder
    De imponerende kongegrave ligger tæt på Paphos, og er populære blandt historisk interesserede.

Du skal rejse til Paphos, hvis du foretrækker denne ferietype:

Paphos er til dig, som søger kulturelle og historiske oplevelser, og som vil kombinere afslapning med naturoplevelser og hyggelige, smukke omgivelser.

Se billige rejser til Paphos

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder).

Club St. George Resort
PaphosClub St. George ResortCypern (7 nætter)Standard Studio
2.289,-Vælg
Avlida Hotel
PaphosAvlida HotelCypern (7 nætter)Dobbeltværelse med balkon/terrasse
3.109,-Vælg

Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Paphos i din ferie.

Limassol – Større by med moderne faciliteter

Limasol set oppefra
Limassol er en af de største byer på Cypern, og har en moderne og livlig atmosfære.

Byen byder på alt fra store shoppingcentre til et rigt natteliv. Restauranter og cafeer er der mange af, og strandene i byen er populære blandt både lokale og turister.

Hvor ligger Limassol?

Limassol ligger på sydkysten af Cypern, hvilket giver en solrig beliggenhed året rundt. Nicosia, Cyperns hovedstad, er omkring en times kørsel væk.

Strande i Limassol

Strandene i Limassol er lange, og sandet er blandet og med småsten. Lady’s Mile Beach er et af de mest populære strandområder, kendt for sine lavvandede områder og mange strandbarer.

Hvad skal du se i Limassol?

  • Limassol Slot − historisk bygningsværk
    Slottet ligger i byens centrum, og huser et museum om Cyperns historie.
  • Marinaen − luksusyachter og shopping
    Et moderne område med eksklusive butikker og restauranter.
  • Kolossi Castle − middelalderlig seværdighed
    Ligger lidt uden for byen, og er en vigtig historisk seværdighed.

Du skal rejse til Limassol, hvis du foretrækker denne ferietype:

Limassol er til dig, som foretrækker en større by med moderne faciliteter, shoppingmuligheder, og et livligt natteliv samt strandliv.

Se billige rejser til Limassol

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder).

Harmony Bay Hotel
LimassolHarmony Bay HotelCypern (7 nætter)Dobbeltværelse Twin (adskilte senge)
3.139,-Vælg
Navarria Hotel
LimassolNavarria HotelCypern (7 nætter)Værelse med balkon
3.500,-Vælg

Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Limassol i din ferie.

Larnaca – Afslappet og charmerende badeby

Lanaca strandpromenade og strand
Larnaca er en mellemstor by, der byder på en afslappet atmosfære. Byen er kendt for sin smukke strandpromenade og historiske kirker, og der er mange hyggelige caféer og restauranter ved vandet. Byen tiltrækker især rejsende, der ønsker en rolig badeferie.

Hvor ligger Larnaca?

Larnaca ligger på Cyperns sydøstkyst, og er en af de ældste byer på hele øen. Den ligger tæt på både Ayia Napa og Limassol, og har en solrig beliggenhed det meste af året.

Strande i Larnaca

Strandene er hovedsageligt med fint, blødt sand og lavt vand, hvilket gør dem ideelle for familier. Mackenzie Beach er en af de mest populære strande med gode muligheder for vandsport.

Hvad skal du se i Larnaca?

  • Hala Sultan Tekke − historisk moské
    Ligger tæt på Larnacas saltvandssø, og er et vigtigt religiøst sted.
  • Larnaca Salt Lake − unikke naturoplevelser
    Et smukt naturområde, hvor du kan se flamingoer om vinteren.
  • Sankt Lazarus-kirken − ikonisk bygning
    Ligger i byens centrum, og er et vigtigt religiøst monument.

Du skal rejse til Larnaca, hvis du foretrækker denne ferietype:

Larnaca er til dig, som ønsker en afslappet ferie, hyggelige omgivelser, familievenlige strande og nem adgang til historie.

Se billige rejser til Larnaca

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder).

Amorgos Boutique Hotel
LarnacaAmorgos Boutique HotelCypern (7 nætter)Standard
3.029,-Vælg
Sun Hall Beach Hotel Apts
LarnacaSun Hall Beach Hotel AptsCypern (7 nætter)Studio
3.195,-Vælg

Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Larnaca i din ferie.

Protaras (Fig Tree Bay) – Hyggelig badeby med afslappet atmosfære

Strand med liggestole, en mole med vandaktiviteter og hoteller i baggrunden under en blå himmel.
Protaras er en rolig, mindre by på Cyperns østkyst. Den er kendt for sine smukke strande og afslappende atmosfære.

Byen tiltrækker især familier og par, der søger en fredelig badeferie. Der er et godt udvalg af restauranter, caféer og små butikker langs kysten, hvilket gør byen til et ideelt sted til afslapning.

Hvor ligger Protaras?

Protaras ligger på østkysten af Cypern, tæt på både Fig Tree Bay og Cape Greco Nationalpark. Protaras et populært valg for sol- og strandelskere.

Strande i Protaras

Protaras er berømt for sine dejlige sandstrande med klart, lavt vand, hvilket gør dem ideelle for både familier og dig, der elsker at bade og svømme. Den mest kendte strand i området er Fig Tree Bay, og stranden ligger tæt på byen. Her finder du mange faciliteter, vandsport og afslapning.

Hvad skal du se i Protaras?

  • Cape Greco Nationalpark − naturskønne vandreture og udsigt
    Nationalparken ligger i nærheden af Protaras, og er et perfekt sted for vandreture og for at nyde den storslåede udsigt over kysten.
  • Church of Profitis Elias − panoramaudsigt over byen
    Kirken ligger på en bakketop, og er et besøg værd. Her får du en spektakulær udsigt over Protaras og Middelhavet.
  • Ocean Aquarium − farverige fisk og havdyr
    Akvariet ligger tæt på Protaras, og er et hit blandt familier. Her får du sjove og lærerige oplevelser.

Du skal rejse til Protaras, hvis du foretrækker denne ferietype:

Protaras er til dig, som foretrækker rolige omgivelser, familievenlige strande, smukke naturoplevelser og et afslappet feriebyliv med gode restauranter og caféer.

Se billige rejser til Protaras – Fig Tree Bay.

(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder).

Lantiana Gardens
Fig Tree BayLantiana GardensCypern (7 nætter)1-værelses lejlighed
3.095,-Vælg
Mimosa Beach Hotel
Fig Tree BayMimosa Beach HotelCypern (7 nætter)Dobbeltværelse
3.195,-Vælg

Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Protaras – Fig Tree Bay i din ferie.

Det er ikke uden grund, at Cypern er en af de populære destinationer blandt os danskere. Vi kan både udforske kulturelle seværdigheder og nyde de mange strande på Cypern.

Jeg ønsker dig en rigtig god ferie og rejse til Cypern.

Læs også: Badeferie på Cypern – Strande, byer og oplevelser

Fotos:
To kvinder på en bænk i Paphos © SolStock / E+ via Getty Images
Aya Napa med strand © f8grapher / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Paphos med strande set oppe fra © DedMityay / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Limasol set oppefra © Gri-spb / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Lanaca strandpromenade og strand © AlexKane / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strand med liggestole, en mole med vandaktiviteter og hoteller i baggrunden under en blå himmel. © Klaus Bork



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.