Billige rejser til Bulgarien
Udvalgte rejsetilbud til Bulgarien
Udvalgte tilbud
København
Billund
Aalborg
Hamborg
Find rejser til Bulgarien her
Hvis du gerne vil finde rejser til Bulgarien, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.Er du på udkig efter en flybillet til Bulgarien? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
Vil du have styr på feriebudgettet? Så kan det være en fordel at finde en rejse med All Inclusive til Bulgarien.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Bulgarien.
Søg også rejser med afrejse fra Norge og Sverige:
Charterreiser til Bulgaria | Charterresor till Bulgarien
Rejser til rejsemål i Bulgarien
Grib chancen – find billig charterrejse til Bulgarien
CHARTERREJSE: En billig charterrejse til Bulgarien giver mulighed for at nyde en skøn ferie til priser langt under de danske.
Bulgarien er et af Europas smukkeste og mest eksotiske lande. Balkanlandet ligger på den vestlige Sortehavskyst, og charterrejser hertil giver garanti for en god ferie. Det skyldes ikke kun, at vejret for det meste er strålende godt i sommerhalvåret, men også fordi Bulgarien har en spændende kultur, et venligt og imødekommende folk og udsøgt mad at byde på. Alt sammen til priser, der ligger 20 – 25 procent under de tilsvarende danske i 2013.
Med fly til Bulgarien
Bulgarien har fire internationale lufthavne Sofia, Varna, Bourgas og Plovdiv. For feriegæster til Sortehavets mange skønne feriesteder er det imidlertid Varna og Burgas, man vil støde på.
De to lufthavne er den direkte adgang til den billigste og måske bedste charterrejse til et land, hvor du betaler med euro, som på så mange andre charterdestinationer.
Charterlandet Bulgarien
Hele Sortehavskysten er en sand perlerække af skønne ferieresorts, der tilbyder alle typer af charterferier til unge, til børnefamilierne, til kæresteparret eller wellnes-ferie til singlerne. Alle kan finde deres helt egen perfekte rejse til ferielandet Bulgarien.
Den tredjestørste bulgarske by ved Sortehavet er Varna. Byen bliver kaldt for “Sortehavets perle”, og det passer godt til Varna, der både henvender sig til charterturisten og til den kulturinteresserede. I Varna er der således mulighed for at gå i opera, gå til jazz-festival eller nyde god musik på barerne.
En af de mest kendte feriedestinationer, når man rejser til Bulgarien er Sunny Beach. Her er det de unge og de ungdommelige, der giver den gas. Her er det sjovt at være, og her leves livet. På stranden mødes man med dem, man mødte i baren og på diskoteket om natten og aftaler måske den næste date eller fest. Det er nemlig her, man sammen med venner eller andre planlægger aftenens ture ud i det pulserende natteliv, der ikke uden grund er blevet kendt overalt i Europa. Stranden lokker naturligvis også med masser af aktivitet og muligheder for at få lidt at spise og drikke.
Den skønne hvide sandstrand ud til Sortehavet skal opleves, og vandets temperatur på omkring 26 grader gør det nemt og meget behageligt at være strandløve eller -løvinde.
På den anden side af bugten strækker en halvøen sin arm ud i Sortehavet. Her ligger den gamle by Nessebar, der blev grundlagt af folk fra Thrakien for omkring 3200 år siden. Byen har været underlagt skiftende civilisationer mange gange op gennem historien, og Nessebar er afgjort en kulturperle, der bør ses. Nessebar har fuldt berettiget været på UNESCOs Verdenskulturarvsliste siden 1983. Det gamle Nessebar er kendt for sine helt utroligt mange kirker, der ligger spredt ud over halvøen. Går man mod syd, kommer man til ny Nessebar, der med sine skønne hoteller giver mulighed for et dejligt ophold tæt ved de store kulturoplevelser. Ny Nessebar har masser af muligheder for børnefamilierne, der ønsker alt det bedste fra Bulgarien – skønne strande, kultur, historie, gadehandel og god mad.
Godt 20 kilometer fra lufthavnen i Burgas ligger den historiske by Pomorie. Byen er blandt andet kendt for saltudvinding fra Pomorie Søen, og de lindrende og velgørende egenskaber søens mudder har.
Bulgarien for alle
Uanset, om man vil ud i natten, ind til byen, op på bjerget, ned til stranden eller i en helt anden retning, så er Bulgarien en usleben diamant, der er overset af mange chartergæster.
Men skynd dig! Det varer ikke længe, før andre opdager, at landet tilbyder kvalitet på charterferien – til ufatteligt lave priser. To voksne kan eksempelvis spise sig godt mætte på en restaurant for 300 kroner inkl. drikkevarer til alle.
Søger du efter billige rejser til Bulgarien, kan Travelmarket hjælpe dig.
Ofte stillede spørgsmål om rejser til Bulgarien
Fra hvilke lufthavne kan jeg rejse til Bulgarien?
Du kan rejse til Bulgarien fra følgende lufthavne: Billund, København (Kastrup), Hamborg, Aalborg og Århus (Tirstrup)
Vejret i Bulgarien - Hvornår er det fx bedst at rejse til Bulgarien?
I Bulgarien er somrene varme og tørre, mens vintrene er kolde. Om sommeren ligger gennemsnitstemperaturen på 28 grader, mens den om vinteren falder til -6 grader. Det bedste tidspunkt at besøge Bulgarien er mellem maj og oktober. Gennemsnitsnedbøren ligger på 31 millimeter (februar) og 90 millimeter (juni).
Skal jeg give drikkepenge i Bulgarien? Hvis ja, hvor meget giver man?
Drikkepenge er officielt ualmindeligt i Bulgarien, men det vil dog alligevel være en god ide at give fem til ti procent til taxichauffører og i øvrigt generelt runde en smule op, når man er på restaurant.
Opførsel i Bulgarien - Hvad skal jeg være opmærksom på?
Der er i Bulgarien ikke specielle krav til ens opførsel, men med almindelig høflighed og respekt for lokalbefolkningen kan man nå langt.
Mad og drikke i Bulgarien - Hvilke specialiteter skal jeg fx smage?
Det bulgarske køkken er rigt på fisk, supper samt fåre- og lammekød. Endvidere producerer Bulgarien en række udmærkede vine samt flere forskellige lokale brændevine.
Fotografering i Bulgarien - Hvad skal jeg være opmærksom på?
Fotografering af offentlige bygninger er som i de fleste andre østlande forbudt i Bulgarien. Det tilrådes endvidere at udvise almindelig høflighed og altid spørge før fotografering.
Fakta
-
Sofia (1.200.000) -
Bulgarsk. Det er værd at bemærke, at det bulgarske alfabet ikke ligner det latinske, og det kan derfor være svært at læse skilte og så videre. -
Lev (Lv)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her. -
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Bulgarien. -
110.994 km2 -
I Bulgarien benytter man følgende strømkilde:
220 volt AC, 50Hz -
Geografisk har Bulgarien meget at tilbyde. Fra sin position på den østlige Balkanhalvø ligger Sortehavet mod øst, mens Donau danner landets naturlige grænse mod Rumænien. Floden er endvidere hovedansvarlig for Donausletten, der er et utroligt frugtbart område, som dækker godt en tredjedel af Bulgariens areal. Bulgarien rummer endvidere flere bjergkæder, som dækker godt en tredjedel af landet. -
Det tilrådes kun at drikke vand fra flaske under ophold i Bulgarien og ikke fra hanen.
Inspiration til Bulgarien
Hvis du vil vide mere om rejser til Bulgarien, så kan du finde endnu mere information her på siden.Vil du bare vide mere om Bulgarien - så tjek vores rejseguide til Bulgarien.
Skal du på sightseeing, så skal du tjekke listen med seværdigheder i Bulgarien.
Hvis du er interesseret i vejret, så tjek vores oversigt med klima i Bulgarien