Find rejser til Kenya her
Hvis du gerne vil finde rejser til Kenya, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.Er du på udkig efter en flybillet til Kenya? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
Rejser til Kenya – Safari og storslåede naturoplevelser
Når de fleste tænker på Kenya, så er der majestætiske billeder af savanner fyldt med vilde dyr, som suser over nethinden.
Og det er da også helt oplagt, at en safari i Kenya indeholder en safarirejse, hvor du kan udleve drømmen om at se løver, giraffer, elefanter, næsehorn og andre af savannens mange dyr.
Men du kan også finde charterrejser til Kenya, hvor du også kan opleve kilometer lange strand langs Kenyas kystlinie mod Det Indiske Ocean.
Vælger du en tur til kysten kan du vælge at slappe af på en af de mange flotte strande med skønt strandsand, et indbydende og varmt hav og et dejligt klima.
Hvis du har en lille dykker i bloden, og husker Jacques Cousteaus legendariske programmer op livet under vandoverfladen, så er havet ud fra Kenyas kyst et fantastisk sted til dykning og snorkling.
Hvorfor skal jeg besøge Kenya?
Kenya er først og fremmest kendt for sine safarioplevelser.
Det er her, du kan opleve “the Big Five” – løver, leoparder, elefanter, næsehorn og bøfler – på tæt hold i deres naturlige omgivelser.
Masai Mara er blandt de mest populære områder, og det er især berømt for den store dyrevandring fra juli til oktober.
Nairobi er hovedstaden og har en mere urban stemning, mens kystbyen Mombasa byder på afslappende dage ved Det Indiske Ocean.
Stemningen i Kenya er generelt afslappet og imødekommende.
Der er stor fokus på natur og dyreliv, men også mulighed for at lære mere om lokale stammer og kulturer, eksempelvis masaierne.
Du kan læse mere og få inspiration i denne artikel om safari i Kenya.
Hvornår skal jeg besøge Kenya?
Den bedste rejseperiode til Kenya afhænger af, hvad du gerne vil opleve.
Hvis du drømmer om at se den store dyrevandring, bør du rejse mellem august og oktober.
Generelt er vejret tørt og solrigt fra december til marts og fra juli til oktober.
Temperaturerne varierer fra 20 til 30 grader alt efter, hvor du befinder dig i landet.
Ved kysten er der højere luftfugtighed, mens højlandet har mere behageligt klima.
Du kan finde en oversigt over sæsoner og vejrforskelle i artiklen Hvornår er det bedst at tage på safari i Afrika?.
Hvad er de bedste seværdigheder i Kenya?
Kenya byder på unikke naturoplevelser og dyreliv i verdensklasse.
Her er seks udvalgte seværdigheder, som mange rejsende fremhæver som højdepunkter på deres rejse.
- Masai Mara: Et af de mest kendte safariområder i Afrika med chancer for at se løver, geparder og den årlige dyrevandring.
- Lake Nakuru Nationalpark: Parken er kendt for sine flamingoer, næsehorn og maleriske sølandskaber.
- Amboseli Nationalpark: Med Kilimanjaro i baggrunden og store elefantflokke i forgrunden er dette et populært fotospot.
- Nairobi Nationalpark: Ligger kun få kilometer fra hovedstaden og giver mulighed for safari med skyline i baggrunden.
- Hell’s Gate Nationalpark: Et unikt landskab med kløfter, varme kilder og mulighed for cykelsafari blandt zebraer og antiloper.
Læs om flere seværdigheder i Kenya her.
Hvilke gode strande findes der ved Kenya?
Kenya har adgang til Det Indiske Ocean og tilbyder flere gode muligheder for badeferie efter en safaritur.
Kystområdet omkring Mombasa er særligt populært for sin kombination af hvide sandstrande og klart vand.
- Diani Beach (Mombasa): En lang strand med hvidt sand, palmer og mulighed for snorkling og dykning.
- Nyali Beach (Mombasa): En mere lokal strand med gode faciliteter og nem adgang til Mombasa by.
- Watamu Beach (Watamu): Kendt for sin rolige stemning og det omkringliggende havreservat med koralrev.
- Bamburi Beach (Mombasa): Tilbyder både afslapning og vandsport tæt på hoteller og restauranter.
Ofte stillede spørgsmål om rejser til Kenya
Fra hvilke lufthavne kan jeg rejse til Kenya?
Du kan rejse til Kenya fra følgende lufthavne: Billund, København (Kastrup) og Aalborg
Vejret i Kenya - Hvornår er det fx bedst at rejse til Kenya?
De fleste turister besøger Kenya i januar og februar, da det er i disse måneder, vejret anses for at være bedst. Fra marts til maj og fra november til december er der regntid.
Skal jeg give drikkepenge i Kenya? Hvis ja, hvor meget giver man?
I Kenya forventes det, at man giver drikkepenge. På restauranter er et servicegebyr på 10 procent inkluderet i regningen, men det forventes, at der gives yderligere 5-10 procent. Også dørmænd, portierer, andet servicepersonale og taxachauffører forventer drikkepenge.
Opførsel i Kenya - Hvad skal jeg være opmærksom på?
Man bør bestemt ikke bade topløs eller nøgenbade i Kenya. Det er heller ikke velset i byerne, at kvinder bærer shorts og i de muslimske dele af landet, specielt ved kysten, bør man som kvinde altid klæde sig meget tækkeligt på
Mad og drikke i Kenya - Hvilke specialiteter skal jeg fx smage?
Den lokale mad er meget smagfuld, men også lidt ensformig. Ugali (en slags majsgrød), spises sammen med enten kylling, oksekød, fisk eller ged. Øvrige ingredienser er kartofler, ris, bønner, majs og spinat.
Kenya byder på alskens herlige frugter. Både mango, papaya, kokosnødder og mange andre eksotiske frugter.
På de store restauranter er køkkenet meget europæisk inspireret.
Te er nationaldrikken i Kenya.
Fotografering i Kenya - Hvad skal jeg være opmærksom på?
Politi, lufthavne og militære anlæg er det forbudt at fotografere.
Vil man fotografere masaier og andre stammefolk, skal man altid spørge først, da det ellers kan give problemer for fotografen.
Fakta
-
Nairobi -
Kenya har to officielle sprog, engelsk og swahili -
Kenyanske shilling (KSh). 1KSh=100 cents
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her. -
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 13.00 i Kenya.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 14.00 i Kenya. -
582.650 km2 -
I Kenya benytter man følgende strømkilde:
220/240 Volt, 50 Hz. Stikkene er enten tobenede og runde eller flade trebenede. -
Kenya ligger i Østafrika. Landet strækker sig fra Det Indiske Ocean i øst, til Uganda og Victoria-søen i vest. Landskabet varierer meget. I nord ligger tørre ørkner og ved kysten frugtbart lavland. Mod vest hæver de sneklædte bjerge sig og i syd ses flade savanner. -
Det er sikkert at drikke vandet fra hanerne i de store byer, men i provinsen anbefales det, at købe vand på flaske.
Inspiration til Kenya
Hvis du vil vide mere om rejser til Kenya, så kan du finde endnu mere information her på siden.Vil du bare vide mere om Kenya - så tjek vores rejseguide til Kenya.
Skal du på sightseeing, så skal du tjekke listen med seværdigheder i Kenya.
Hvis du er interesseret i vejret, så tjek vores oversigt med klima i Kenya