Et idyllisk kystlandskab med hvælvede klipper i baggrunden og hvide bygninger foran under en blå himmel.

De fire mest populære Kanariske Øer – hvilken ø skal du vælge?

Birgitte Oxlund
Godt 100 kilometer vest for Marokko ligger De Kanariske Øer, som er et særdeles populært rejsemål for os danskere. Her bliver du introduceret til de fire mest populære Kanariske Øer, så du kan finde den ø, som passer bedst til dig. Du får også de bedste tilbud til De Kanariske Øer med afrejse inden for de næste to måneder.

5 gode grunde til at rejse til De Kanariske Øer

De fem vigtigste – og særdeles gode – grunde til, at vi danskere er så tiltrukket af De Kanariske Øer, er:

  • God garanti for sol og varme (august ikke er steghed)
  • Blandt Europas mest solrige vintre (december byder på sol og omkring 20 grader)
  • Det laveste antal regnvejrsdage i Europa
  • Fantastiske strande
  • Overkommelig flyvetid (ca. 6 timer)

Til dig som hurtigt vil tjekke prisniveauet på rejser til De Kanariske Øer.

Få svar på “Hvilken kanarisk ø skal jeg vælge?

Den vulkanskabte øgruppe omfatter en række øer, hvoraf fire er de mest kendte besøgsmål for danskerne: Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote og Fuerteventura. Hver enkelt ø har sin helt egen charme, så det er bare at vælge.

Tenerife – den største og smukkeste kanariske ø

Bylandskab ved kysten med en stor klippeø i baggrunden, mange farverige bygninger og en kirke med et tårn forrest i billedet.

Tenerife er ikke bare den største af de Kanariske Øer. Det er også er den grønneste og smukkeste. Tenerife kan byde på det hele uanset, om du er til vandreture, by- og shoppeture, solbadning på de fine strande, golf eller blot afslapning i det milde klima.

I det golde syd kan du nyde det solrige klima, de mange lækre sandstrande, vandsport og et livligt natteliv. Når du trænger til en pause fra turistområderne kan du tage til det grønne nord, hvor du kan udforske den landskabelige skønhed og det ægte kanarisk byliv.

Hvor skal du bo på Tenerife?

Drømmer du om en ferie med både sol, strand og shopping skal du vælge Santa Cruz, som er hovedbyen på Tenerife.

Er du ude efter en romantisk ferie, vil du elske den charmerende Puerto de la Cruz, som ligger længst nede i den smukke Orotava-dal. Her får du en ægte kanarisk by med en pittoresk gammel bydel og fantastiske tapasbarer og restauranter.

I den sydlige og mest solrige del af øen finder du Playa de las Américas med et hav af forskellige vandsportsaktiviteter såsom windsurfing, kajak og snorkling, hvorimod rolige Los Christianos er mere henvendt til børnefamilier. Her handler det mest om hyggelige gåture på havnen eller strandpromenaden og ren afslapning.

Kystbyen Callao Salvaje er stedet med flest solskinstimer. Her får du udsigt til Teide og naboøen La Gomera og spansk stemning på de lokale restauranter og tapasbarer.

Læs denne guide, og få hjælp til, hvor du skal bo på Tenerife.

De bedste oplevelser på Tenerife

Teide nationalpark: Midt på øen finder du Teide nationalparken med vulkanen af samme navn, som med sine 3.718 meter, er det højeste bjerg i Spanien. Hvis du klatrer op på den sovende vulkan, kan du nyde de mest fantastiske udsigter.

En snoet asfaltvej går gennem grønne buske og træer med et bjerg i baggrunden under en klar blå himmel.La Laguna: La Lagunas gamle bycentrum er på UNESCOs verdenarvsliste. Her går du igennem vinkeltrette gader med historiske bygninger og klosterkirker, hvoraf nogle kan dateres helt tilbage til Columbus’ tid.

Lokale markeder på Tenerife: I Los Cristianos er der marked om søndagen, i Fañabe foregår det torsdag og lørdag fra 09.00-14.00. Disse to markeder sælger tøj og ting af enhver tænkelig slags. Bor du i lejlighed på Tenerife og vil du lave maden selv, skal du besøge Mercado Municipal i Santa Cruz, som overvejende sælger fødevarer. Her kan du hurtigt få handlet ind til flere lækre måltider af grøntsager, frugter, fisk, kød, lokal vin og friskbagt brød.

Hvalsafari: Her får du mulighed for at se hvaler og delfiner

Tenerifes sorte jomfru: De Kanariske Øers skytshelgen i den store Basilika-kirke i Candelaria.

Tenerifes bedste strande

Tenerife er den af de Kanariske Øer, som er kendt for at have færrest sandstrande.
For småbørnsfamilier og soldyrkere: Playa Las Vistas – Los Christianos mest populære strand med afslappet stemning, dejligt lyst sand og roligt vand samt masser af restauranter og butikker langs strandpromenaden.
For den eksklusive soldyrker: Playa del Duque med gråt sand, mulighed for thai-massage og bastparasoller lige ud til blågrønne atlanterhavsbølger. Lækker, lidt eksklusiv strand, mest fordi den ligger tæt på et luksushotel, og flere eksklusive barer og caféer. Men stranden er for alle.
For surfere: Playa El Médano er en vindblæst og lidt rå, men smuk sandstrand med en rødlig vulkanbakke i baggrunden. Her holdes tit internationale surf-konkurrencer, men også Tenerife-familier holder ferie her.

Tenerifes beliggenhed: Tenerife ligger mellem Afrikas vestkyst og Gran Canaria, med 100 km mellem hinanden.

Passer bedst til dig: Her er noget for enhver smag. Så øen passer både til børnefamilier, dig, som er ude efter det livligste natteliv og dig, der elsker udflugter og vandreture

Familieferie på Tenerife: Selv om Tenerife er kendt som den livligste af De Kanariske Øer, er øen også utroligt børnevenlig. Her er flere forskellige vandlande, dyreparker og en middelalderborg med børneaktiviteter.

La Quinta Park
Puerto de la CruzLa Quinta ParkSpanien (7 nætter)2-værelses lejlighed mod poolområdet
2.645,-Vælg
Teneguia
Puerto de la CruzTeneguiaSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
2.755,-Vælg
Apartamentos Be Smart Florida Plaza
Santa Cruz de TenerifeApartamentos Be Smart Florida PlazaSpanien (7 nætter)Standard Studio
3.039,-Vælg
Piramides Resort
Playa de las AmericasPiramides ResortSpanien (7 nætter)1-værelses lejlighed
3.295,-Vælg
Albatros Apartments by Malibu
TenerifeAlbatros Apartments by MalibuSpanien (7 nætter)Etværelses lejlighed
3.412,-Vælg
Coral Los Alisios
Los CristianosCoral Los AlisiosSpanien (7 nætter)2-værelses lejlighed
3.595,-Vælg

Lyder Tenerife som den perfekte kanariske ø for dig? Find din rejse til Tenerife her.

Gran Canaria – Øen, der har det hele

Farverige huse ved en havn med flere både fortøjet ved kajen og bjerge i baggrunden.

Gran Canaria er øgruppens mest kendte, men kun den 3. største ø efter Tenerife og Fuerteventura. Det er den tættest befolkede ø, og det er her, du finder flest byer og hoteller at vælge imellem og et stort udbud af shopping, forlystelser, restauranter og natklubber samt mange sportsaktiviteter, både på land og til vands.

Med sine 350 solskinsdage om året og fire forskellige klimazoner er Gran Canaria nærmest et kontinent i miniature-format og nok den mest paradisiske ø med frodige, tropiske skove, vulkanlandskaber, eksotiske dale, palmelunde, ørkenlandskaber og selvfølgelig lange, gyldne sandstrande

Øen er derfor som skabt for udflugter til smukke bjerglandsbyer, bananplantager og fascinerende kystlandskaber.

Hvor skal du bo på Gran Canaria?

I Gran Canarias hovedstad, Las Palmas, som ligger i det nordlige Gran Canaria, får du både pulserende storbyliv, kilometervis af pæne strande og en autentisk oplevelse af det kanariske hverdagsliv.

En smuk katedral med to tårne og en stor rosenkransrude i midten omgivet af palmer og bygninger under en farvestrålende solnedgang.På den sydlige del af øen finder du Gran Canarias største turistområde, som er kendt for sine sandbanker og fantastiske sandstrande. Playa del Inglés har et stort udvalg af butikker og restauranter og et hav af barer og diskoteker, der gør nattelivet populært blandt unge. Maspalomas er den rolige og lidt mere eksklusive del af området, som henvender sig mere til børnefamilier. I San Agustín bor du både tæt på stranden, centrum og de mange restauranter.

I Playa Amadores finder du en af Gran Canarias absolut bedste strande med det karakteristiske kridhvide, caribiske sand. Vandet er lunt, lækkert og krystalklart og perfekt til snorkling.

Det varmeste og mest solrige område på Gran Canaria er Puerto Rico, som ligger på Gran Canarias sydvestlige kyst. Den hyggelige by ligger i en smuk dal med en fantastisk udsigt over Atlanterhavet.

På den sydligste del af øen, finder du den lille elegante ferieby Meloneras. Ved den hyggelige strandpromenade ligger de eksklusive hoteller, de finere restauranter, en masse barer og et førsteklasses kasino.

Ønsker du en rolig ferie i pittoreske omgivelser skal du vælge den hyggelige ferieby Puerto Mogan. Her kan du slentre rundt mellem kanaler, fiskerbåde ved kajen og små smukke huse.

Få mere hjælp i denne guide til, hvor du skal bo på Gran Canaria.

De bedste oplevelser på Gran Canaria

Sandørkenen Maspalomas: Et stort ørkenlandskab i den sydlige del af øen.

En gruppe mennesker går hen over store sandsklitter nær havet.Guayadeque-dalen: Her bor mennesker i primitive klippehuler med kabel-tv!

Puerto Mogan: En hyggelig by, hvor der er vand og små broer ligesom i det rigtige Venedig.

Westernbyen Sioux City – med saloons, shows, barbeque og meget mere. Tag børnene med og prøv at ride på heste eller skyde med løst krudt.

Sejltur langs kysten: Du kan være heldig at se delfiner i deres rette element. Find turbådene ved de fleste havne.

Teror: Betragtes af mange som Gran Canarias smukkeste by.

Gran Canarias bedste strande

Store eller små, klipper eller sand – strandene på Gran Canaria er en af grundene til, at så mange mennesker gang på gang vælger at vende tilbage på deres årlige badeferie!

En voksen mand og et lille barn leger sammen på en solrig strand, med vandet og få andre badegæster i baggrunden.Playa del Ingles har en enorm strand, som har fremragende faciliteter for børnefamilier og er populær blandt de unge blandt andet på grund af de utallige vandaktiviteter.
Strandene i Maspalomas og Puerto Rico er meget børnevenlige med masser af aktiviteter.
Las Canteras: er fire km. lang og her finder du øens klareste badevand, hvor et naturligt rev dæmper bølgerne der ruller ind.
Playa de la Verga er en lille, men populær strand med Gran Canarias fineste hvideste sand, som er importeret fra Bahama-øerne!

Du kan læse mere om Gran Canarias bedste strande her.

Gran Canarias beliggenhed: Gran Canaria er en af de sydligste øer og ligger 210 km. fra den vestlige afrikanske kyst.

Passer bedst til: Alt kan lade sig gøre på Gran Canaria. Du kan vandre i noget af verdens mest fascinerende natur, dykke med store fiskestimer, dyrke alle former for sport — eller bare dase på stranden. Derfor vil både soldyrkere, børnefamilier, unge natteravne, sportsentusiaster og kulturelskere elske denne ø.

Lejligheder Green Park
Playa Del InglesLejligheder Green ParkSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
2.534,-Vælg
Olympia
Las Palmas - Gran CanariaOlympiaSpanien (7 nætter)Dobbeltværelse uden balkon
2.645,-Vælg
Jardin del Atlantico
Playa Del InglesJardin del AtlanticoSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
2.841,-Vælg
Montecarlo
Puerto RicoMontecarloSpanien (7 nætter)Treværelses lejlighed
2.844,-Vælg
Eo Maspalomas Resort
MaspalomasEo Maspalomas ResortSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
2.942,-Vælg
Los Manueles
San AgustinLos ManuelesSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
3.011,-Vælg

Lyder Gran Canaria som den perfekte kanariske ø for dig? Find din rejse til Gran Canaria her.

Læs også: De billigste All Inclusive rejser til Gran Canaria – lavprisoversigt

Lanzarote – den overkommelige og stilfulde ø

En marina fyldt med lystbåde og sejlskibe oplyst af lys fra bygninger og gadelamper i en by ved vandoverfladen om aftenen.

Lanzarote er den fjerdestørste af De Kanariske Øer og måske den mest stilfulde ø. Her finder du nemlig gennemtænkt arkitektur i harmoniske farveskalaer. Mange steder kan du nyde synet af pittoreske hvide huse med grønne eller blå skodder foran vinduerne samt hyggelige omgivelser prydet med beplantninger.

Lanzarote er på størrelse med Bornholm, og selv på en kort ferie kan du nå rundt og opleve mange af øens seværdigheder og dens spektakulære skønhed. Mod syd finder du de vidunderlige strande, og midt på øen troner det mangefarvede vulkanske månelandskab, som er det særlige kendetegn for øen.

En ting, som måske kan få dig til at vælge Lanzarote, er, at Lonely Planet i 2018 har kåret Lanzarote som nummer to på listen over de rejsemål, hvor du får meget for pengene.

Person cykler gennem en tør ørken iført cykelhjelm og rygsæk.Øen har i mange år været mest kendt for idrætsudøvernes paradis, Club La Santa, og du finder et væld af muligheder, når det gælder sportslige aktiviteter og attraktioner. Blandt mulighederne er: Aqua Park (vandrutsjebane og pool), sejlture og dybhavsfiskeri, go-karting, golf (18 huller designet af John Harris), ridning, spacentre og surfing.

Hvor skal du bo på Lanzarote?

Puerto del Carmen er hovedturistbyen på Lanzarote og ligger kun 10 km fra lufthavnen. Byen ligger i et fantastisk område med en flot strandpromenade. Den fine strand er dejlig rolig og perfekt til dig, der rejser alene eller med børn. Her er masser af shoppingmuligheder, skønne restauranter og et pulserende natteliv.

Tæt på Lanzarotes sydspids ligger Playa Blanca i rolige omgivelser – perfekt til børnefamilier. Byen har lækre restauranter, fine shoppingmuligheder og skønne strande. Fra den charmerende strandpromenade er der en fremragende udsigt til den nærliggende Fuerteventura.

Midt på østkysten finder du Costa Teguise, et nyere ferieområde med fine sandstrande, windsurfing i topklasse og gode aktiviteter for børnefamilier.

Og så er der selvfølgelig sports- og ferieresortet Club La Santa, som ligger på i det nordøstlige Lanzarote.

Få mere hjælp i denne guide til, hvor du skal bo på Lanzarote.

De bedste oplevelser på Lanzarote

Timanfaya nationalparken: En stor nationalpark med adskillige flotte vulkankratere med lava i forskellige farver, og steder, hvor jorden stadig er varm.Rækker af vinmarker med grønne planter omgiver af sorte stenmure strækker sig langt mod horisonten foran et landskab med vulkanske bjerge under en orange-himmel.Besøg på vingårde: På Lanzarote graver vinbønderne vinrankerne ned i jorden og dækker dem til med lavajord, som suger fugt til sig og giver det videre til vinrankerne. For at beskytte rankerne mod de kraftige vinde er de omkranset af smukke “læhegn” i lavasten. Og så smager vinen i øvrigt glimrende.
Mirador del Rio: Fantastisk beliggende “udkigspost”, der giver besøgende en fænomenal udsigt ud over Chinijo øgruppen.
Vulkanske grotter:  Jameos del Aqua,  en smuk, lava-udhulet grotte, der strækker sig ned til havet. Cueva de los Verdes, en naturlig grotte der tidligere blev brugt af aboriginere fra Gran Canaria som skjulested fra pirater.
Find en lejebil og kør nordpå ud til kysten, der er ufatteligt smukt!

Lanzarotes bedste strande

På Lanzarote finder du fine, hvide sandstrande på den nordlige side af øen og mørke strande med vulkansk sand ved Puerto Del Carmen, og her er strande for enhver smag:
En strand med gyldent sand, mange blå parasoller og orange liggestole under en delvist skyet himmel.Playa Blanca: En lang gylden strand med solstole, strandbarer og forskellige former for vandsport.
Playa Chica: En lille vig, hvor du kan dykke.
Playa Flamingo: Fantastisk lavvandet sandstrand med solstole, restauranter, barer og forskellige former for vandsport.
Papagayo: Ni små strandvige som er klassificeret som naturpark. For at komme ind i parken med bil må skal du betale en mindre afgift. Nudistbadning forekommer.
Playa de las Chucharas: Lys sandstrand med solstole og strandbar. Windsurfing og dykning.

Lanzarotes beliggenhed: Lanzarote er den mest østlige af de Kanariske Øer og ligger blot lidt mere end 100 km. fra det afrikanske kontinent.

Passer bedst til: Børnefamilier og sportsudøvere. Men du kan også sagtens feste til langt ud på natten på Lanzarote.

TUI Blue Flamingo Beach Resort
Playa BlancaTUI Blue Flamingo Beach ResortSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
3.355,-Vælg
Arpartamentos LIVVO Morromar
LanzaroteArpartamentos LIVVO MorromarSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
3.412,-Vælg
Blue Star Cinco Plazas
Puerto Del CarmenBlue Star Cinco PlazasSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
3.431,-Vælg
Hotel Tabaiba Lanzarote
Costa TeguiseHotel Tabaiba LanzaroteSpanien (7 nætter)Standard Studio med balkon/terrasse
4.039,-Vælg
Hotel Beatriz Costa Teguise & Spa
LanzaroteHotel Beatriz Costa Teguise & SpaSpanien (7 nætter)Dobbeltværelse almen
4.099,-Vælg
Sands Beach Resort
Costa TeguiseSands Beach ResortSpanien (7 nætter)Standard Studio med balkon/terrasse
4.159,-Vælg

Lyder Lanzarote som den perfekte kanariske ø for dig? Find din rejse til Lanzarote her.

Fuerteventura – Europas Hawaii

Smuk kystlinje med blå bølger, der slår ind mod en bred sandstrand, omgivet af bjerglandskab i baggrunden.

Skønt Fuerteventura er den næststørste af De fire mest populære Kanariske Øer (godt tre gange så stor som Bornholm), er det den tyndestbefolkede ø, og den fremstår mere uspoleret end sine naboøer. Der kommer færre turister hertil, og du finder en skøn og afslappet stemning her.

Fuerteventura, der også bliver kaldt Europas Hawaii, er kendt for sine stærke vinde, der lokker surfere til fra hele verden og for sine gigantiske betagende gyldne sandstrande med krystalblåt vand.

På grund af Fuerteventuras tørre og solrige klima er øen klædt i matte nuancer i varme jordfarver og milde gul-grønne farver. Hist og her lyses landskabet dog op af kunstigt vandede oaser med palmer og frugtavl.

Fuerteventura er nok mest kendt blandt os danskere for at huse sportsresortet Playitas, og øen er et populært rejsemål for sportsudøvere. Dette skyldes bl.a., at øen er et godt sted for løb, svømning og cykling. Samtidig er der kun få steder i verden, hvor muligheden for at prøve surfing er så god som på Fuerteventura, og der er talrige udbydere og surfbutikker overalt. Og hvis du er til golf, finder du også nogle skønne golfbaner på øen.

Fordi øen er lidt overset, er Fuerteventura nok også den mest romantiske af De Kanariske Øer. Med sin afslappede stemning er øen nemlig som skabt til at nyde hinanden, vandet, solnedgangen og de gode restauranter, hvor fisk fylder godt på menukortet.

Hvor skal du bo på Fuerteventura?

Corralejo, som ligger på øens nordspids med udsigt til Lanzarote og den lille ø Los Lobos, er en af de mest charmerende feriebyer på de Kanariske Øer. Her finder du det største udvalg af butikker, mange hyggelige restauranter og barer og masser af aktiviteter på stranden.

Et par går langs en fredelig strand med blå himmel og bjerge i baggrunden.På østkysten, ikke langt fra lufthavnen, ligger Caleta de Fuste, som er børnefamiliernes foretrukne sted på Fuerteventura. Det skyldes primært den dejlige strand, der med sit lave vand og finkornede sand er perfekt for børn. Byen har også øens bedste golfbane.

Hvis romantikken er i højsædet, vil den mindre, lidt afsides by Tarajalejo være et godt valg. Stranden er oftest fri for badedyr og liggestole, og du og din elskede kan nyde livet i den lille hyggelige landsby med en betagende udsigt og små lokale restauranter, der mere eller mindre ligger på stranden.

I det sydligste af Fuerteventura finder du Jandia, en dejlig moderne ferieby med sol, en lang sandstrand og en livlig strandpromenade. Her holder mange wind- og kitesurfere til.

Du kan også bo i den lille by, Las Playitas, på det sydlige Fuerteventura. Her kan du nyde roen og idyllen og samtidig dyrke masser af sport på det store sports- og familieresort, Playitas.

Få mere hjælp i denne guide til, hvor du skal bo på Fuerteventura.

De bedste oplevelser på Fuerteventura

:
Ørundtur på gåben eller med bil: Med bil kan du udforske bjerglandskabet, og langs de smukke veje er der mange udsigtspladser med fantastisk udsigt.

To personer sidder tæt sammen på en klippe og ser på en solnedgang ved en kystlinje.Hvis du vælger at gå øen rundt vil du få en helt speciel oplevelse, fordi øen både byder på fantastiske fine hvide sandstrande og rå sorte spektakulære lavastrande.

Nationalparken Las Dumas: Det er en sjov fornemmelse at gå rundt i de imponerende sanddyner og strande, som egentligt er en bid af Sahara (igennem mange årtusinder er sandet kommet via de kraftige vinde fra Vestsahara, som øerne jo ligger ud for). Husk dog at notere jer, hvor I parkerer bilen.

La Oliva: En lille charmerende by, hvor arkitekturen vidner om kolonitiden og stormagtstider. I byen finder du desuden Centre de Arto Canario, der udstiller kunst fra øens mest berønt nutidige kunstnere.

Den store temapark Oasis Park: Ud over en kamelsafari i det betagende ørkenlandskab kan du opleve krokodiller, aber og et stort antal fugle.

Lokale markeder: Nogle af de bedste markeder er torsdagsgademarkedet i byen Morro Jable, det daglige marked i Corralejo, samt kunst- og håndværksmarket hver lørdag i byen Lajares.

Fuerteventuras bedste strande

På Fuerteventura finder du nogle af Europas absolut bedste strande, som strækker sig brede og gyldne stort set hele vejen rundt om øen. Øens 152 strande byder på oplevelser for enhver smag.
To windsurfere sejler på det blå hav med en stor ø i baggrunden.For småbørnsfamilier og romantiske par: Playa de Cotillo, hvor du finder fredelige laguner med gyldent strandsand.
Strand med kilometervis af strand, liggestole og havvand: Playa de Jandia.
Havsportsudøvere: Strandene ved feriebyen Corralejo, hvor du blandt andet kan snorkle, dykke og surfe; her findes flere gode surf- og dykkercentre.
Det er også ganske let at finde din egen strand, hvor du kan gå langs stranden kilometer efter kilometer næsten uden at se andre.

Fuerteventuras beliggenhed: Fuerteventura er den næstøstligste af De Kanariske Øer og ligger mellem Afrikas vestkyst og Gran Canaria, med 100 km mellem hinanden. Den nærmeste naboø er Lanzarote, som ligger inden for kort afstand.  Fuerteventura ligger på samme breddegrad som Florida og Mexico og kan derfor prale af at have samme skønne klima.

Passer bedst til: Børnefamilier, par på romantisk ferie, Professionelle atleter eller glade amatører, der søger den aktive ferie. Og dig som elsker windsurfing.

Casthotels Fuertesol Bungalows
FuerteventuraCasthotels Fuertesol BungalowsSpanien (7 nætter)2-Værelses Lejlighed
2.490,-Vælg
Servatur Alameda de Jandía
JandiaServatur Alameda de JandíaSpanien (7 nætter)2-Værelses Lejlighed På De Øverste Etager
2.798,-Vælg
Smy Tahona Fuerteventura
FuerteventuraSmy Tahona FuerteventuraSpanien (7 nætter)Familie-Værelse Med 2 Ord. Senge
2.984,-Vælg
Las Marismas
CorralejoLas MarismasSpanien (7 nætter)2-Værelses Lejlighed
2.987,-Vælg
Maxorata Beach
CorralejoMaxorata BeachSpanien (7 nætter)2-Værelses Lejlighed Familie
3.380,-Vælg
Club Drago Park
Costa CalmaClub Drago ParkSpanien (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse
3.483,-Vælg

Lyder Fuerteventura som den perfekte kanariske ø for dig? Find din rejse til Fuerteventura her.

Værd at vide! De Kanariske Øer er:
– 1 time efter Danmark. Man skal altså stille sit ur 1 time tilbage ved ankomsten.
– et frihandelsområde, og det er muligt at spare mange penge på luksusvarer såsom ure, parfume, spiritus og elektronik.

Fik du ikke svar på spørgsmålet: “Hvilken kanarisk ø skal jeg vælge?”

Du kan læse om de fire mest populære kanariske øer i vores varmeguide for din rejsemåned.

De billigste charterrejser til De fire mest populære Kanariske Øer

Hvis prisen er det vigtigste kriterium for dig, er Fuerteventura, Tenerife og Gran Canaria oftest de billigste kanariske øer. Til gengæld var Lanzarote nummer to på Lonely Planets liste over de rejsemål, hvor du fik mest for pengene i 2018. Selv om det efterhånden er nogle år siden, gælder informationerne stadig.

Her kan du se et udvalg af de billigste charterrejser til De Kanariske Øer med afrejse inden for de næste tre måneder.

Casthotels Fuertesol Bungalows
FuerteventuraCasthotels Fuertesol BungalowsSpanien (7 nætter)2-Værelses Lejlighed
2.490,-Vælg
Lejligheder Green Park
Playa Del InglesLejligheder Green ParkSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
2.534,-Vælg
La Quinta Park
Puerto de la CruzLa Quinta ParkSpanien (7 nætter)2-værelses lejlighed mod poolområdet
2.645,-Vælg
Olympia
Las Palmas - Gran CanariaOlympiaSpanien (7 nætter)Dobbeltværelse uden balkon
2.645,-Vælg
Teneguia
Puerto de la CruzTeneguiaSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
2.755,-Vælg
Servatur Alameda de Jandía
JandiaServatur Alameda de JandíaSpanien (7 nætter)2-Værelses Lejlighed På De Øverste Etager
2.798,-Vælg

I Travelmarkets chartersøgemaskine kan du hurtigt sammenligne priser og finde de billigste rejser til de fire mest populære kanariske Øer og La Palma til dig, som elsker at vandre.

Tjek også disse lavprisoversigter:
De billigste charterrejser til De Kanariske Øer
Billige All Inclusive rejser til De Kanariske Øer – Lavprisoversigt
Hvad koster flybilletter til De Kanariske Øer? Find billige flybilletter i din rejsemåned

Læs også: De billigste All Inclusive rejser til Spanien
Læs også: Kap Verde – Et godt alternativ til De Kanariske Øer

Er du stadig i tvivl om, hvilken af de kanariske øer du skal vælge?

Du kan selv søge efter billige charterrejser til De fire mest populære Kanariske Øer i vores chartersøgemaskine her.

Bedøm artiklen her (8 bedømmelser)
4.9

Fotos:
Topfoto © istockphoto / Khrizmo
Kort © istockphoto / PeterHermesFurian
Tenerife © istockphoto / manwolste
Tenerife, Teide © istockphoto / Maridav
Gran Canaria, Puerto De Mogan © istockphoto / Mlenny
Gran Canaria, Las Palmas © istockphoto / PeterHermesFurian
Gran Canaria, Maspalomas © istockphoto / ManuelVelasco
De Kanariske Øer, far og datter © istockphoto / BeautifulLotus
Lanzarote, Playa Blanca © istockphoto / repistu
Lanzarote, cykeltur © istockphoto / kotangens
Lanzarote, vinmarker © istockphoto / StockPhotoAstur
Lanzarote, strand © istockphoto / Khrizmo
Fuerteventura, strand © istockphoto / eyewave
Fuerteventura, Betancuria © istockphoto / eyewave
Fuerteventura, udsigter © istockphoto / RossHelen
Fuerteventura, øde strand © istockphoto / ManuelVelasco
Fuerteventura, windsurfing © istockphoto / runamock

Relaterede artikler



Kommentarer til indlægget

  1. Min favorit ø er helt klart Tenerife og på øen er det Los Gigantes. Dels på grund stedets beliggenhed på vest øen, udsigten og roen der i dette område.
    Mvh
    Klaus Linnert

    • Kære Klaus Linnet,
      Mange tak for din anbefaling. Jeg vil helt klart inkludere Los Gigantes, når jeg på et tidspunkt skal opdatere artiklen.
      Venlige rejsehilsner
      Birgitte fra Travelmarket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.