Vi kan ikke få nok af dette land og hver gang vi er kommet hjem fra USA, er vi klar til at pakke kufferten igen.
Vi har slet ikke følelsen af at have fået nok, men mere den følelse af at være snydt og bare vil have mere af dette fantastiske land.
Læs også: Hvad koster flybilletter til USA?
Læs også: Sommerferie i Californien – se de billigste flybilletter
Befolkningen – Amerikanerne får os til at føle sig velkomne i deres land, hvilket vi elsker. De er hjælpsomme, nysgerrige, imødekommende og dejlig usnobbet. De hilser, spørger til vores velbefindende, hjælper os på vej og giver en fantastisk service. Stoltheden til deres land, familie eller job, er så anderledes for os danskere at opleve og er noget vi stadig bliver meget imponeret over.
Servicen – Vi elsker den amerikanske servicekultur og det at yde service som er helt unik. Vi bliver hjulpet hvis vi vil prøve tøj, spurgt til hvordan vores mad smager og om alt er ok eller vi bliver nærmest helt forlegen, når vi skal prøve sko og ekspedienten ligger på knæ foran en for at hjælpe. Selv i et supermarked bliver vi spurt om de kan hjælpe, pakker vores varer og nogle gange får vi bragt dem helt ud til vores bil.
Alt er bare større – Alting er bare større i USA og vi elsker hver gang vi oplever det. Bilerne er enorme, 8-10 spors motorveje og parkeringspladser så store, at dørene kan åbnes helt. Mad og drikke portionerne er enorme og en portion kan snildt mætte flere personer, desuden er der ofte ubegrænset refill på drikkevarerne. Her oplever vi ofte hotelværelser der er de rene balsale og en tur i et stort amerikansk supermarked, får Bilka til at ligne en lille købmandsbutik.
USA er landet, hvor vi kan komme helt tæt på dyrelivet. Opleve at se hvaler, delfiner, spækhuggere eller bjørne, bisoner eller USA’s nationalfugl, den hvidhoved havørn.
Byerne – Vi elsker at opleve, hvor forskellige byerne er i USA. Hver by om den er stor eller lille har sin helt egen personlighed. Forskellighederne som kan opleves i et så stort land med mange områder og en befolkning som er så multikulturel. I disse byer kan vi opleve vildskab, puls, historie, storslået arkitektur eller at byen har en smuk beliggehed. Det kan være en god stemning, påvirkning fra en anden kultur til de små hyggelige landsbyer, beboet af indianerne.
Læs også: Flyv billigt til USA – Hvilken storby skal du vælge?
Læs også: Kør selv-ferie i USA – de bedste rejsetips til tre populære ruter
Læs også: Fire klassiske road trips – skønne rundrejser i USA
Med alle de muligheder der er for oplevelser, tilbyder landet noget for alle. Om du er et par, en familie, gode venner eller single, kan du finde lige den rejse til USA, som passer til dig i et land, som kan besøges hele året.
Oplevelser for par i USA
Hawaii – Det romantiske par skal opleve det mest romantiske sted i verden, Hawaii. Disse Bounty øer lang ude i Stillehavet har så meget at tilbyde. De mange øer med hver deres forskellighed indbyder til ø-hop. Tag en dukkert på den verdenskendte Waikiki Beach på øen Oahu, kør en af verdens smukkeste køreture Hana Highway på øen Maui eller gå på den aktive vulkan Kilauea på Big Island. Nyd de lækre strande, nogle af verdens smukkeste solnedgange, oplev romantik, og bliv forelsket i disse øer.
Vil du på parferie i New England, bør du læse videre her: Naturskønne New England – højdepunkter og rejsebudget
Oplevelser for singler i USA
Storbys hop – Tag på dit livs eventyr og start dit ophold i New York. Fornem den vilde by, med den evige puls. Tag med en Greyhound, mød de lokale og nyd denne billige praktiske transportform. Besøg byen Boston, oplev USA’s vugge, forfølg historien og fornem den engelske indflydelse. Tag et tog, fald i snak med evt. nye venner og kør til Washington D.C., mærk magtens centrum og se alle de imponerende monumenter.
Oplevelser for familien i USA
Highway 1 – Nogle af de bedste oplevelser for familien finder du, hvis du tager på familieferie i Californien. Start med en Road Trip ad Pacific Coast Highway, det mest kørte stykke fra San Francisco til Los Angeles. Nyd den smukt beliggende San Francisco, lad børnene se sælerne på Pier 39 eller få en rutsjetur i de legendariske cable cars. Kør langs den smukke, barske Stillehavskyst, nyd den fascinerende udsigt og tag en afstikker ind til nationalparken Yosemite. Afslut din familieferie i Los Angeles. Lad fx børnene se tegneseriefigurerne i Disneyland eller hele familien kan more sig i Universal Studios.
Vil du på familieferie i Californien, bør du læse videre her:
Tre skønne storbyer i Californien – Hvad skal du se?
Rejsebudget til det vestlige USA – roadtrip med familien
Vil du på familieferie i Florida, bør du læse videre her: Familieferie i USA – Orlando er det ultimative sted
Oplevelser for venner
Historic Route 66 – Udlev din drøm sammen med din bedste ven og tag på dit livs Road Trip. Kør den legendariske Historic Route 66, fra Chicago til Los Angeles og oplev hele 8 af USA stater. Forfølg den gamle historie, oplev masser det vilde vesten, de legendariske Rute 66 byer, nature og storbyerne Chicago, samt Los Angeles. Overnat på motellerne, spis din mad på amerikansk diners og få den ultimative oplevelse, se smukke Grand Canyon.
Fotos:
Alle Fotos c) Ontrip.dk
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.