Til dig, som vil sammenligne priser på rejser til Kreta
Klik på disse link, og sammenlign priser på Flybilletter −
Charterrejser og pakkerejser − Hoteller − Ferieboliger i Travelmarkets rejsesøgemaskiner.
Hvad koster flybilletter til Kreta?
Det er nemt at finde flybilletter til Kreta, og der er ofte også gode tilbud at få – især hvis I er villige til at rejse på lidt skæve tidspunkter. På Travelmarket kan du nemt sammenligne priser på de forskellige afgange og ruter. Vi havde booket vores billetter gennem Norwegian, og fløj direkte fra København til Chania lufthavn på Kreta.
Gode tilbud på flybilletter til Kreta (Chania)
(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)
Ingen tilbud eller forkerte afrejselufthavne? Sammenlign priser på flybilletter til Kreta i Travelmarkets flysøgemaskine.
Hvor skal du og din familie bo på Kreta?
Kreta er en stor ø, og der er derfor også noget for enhver smag. Vi kan godt lide at komme lidt ud, hvor der er fred og ro, og hvor der ikke sker så meget. Derfor havde vi booket underetagen af et hus i den lille by, Nopigia, der ligger tæt på Kissamos.
Huset lå lige ud til stranden og havde en stor græsplane med både legeplads og grill. Vi rejste med mine forældre og havde derfor fundet et sted med to soveværelser − og god plads både inde og ude.
Når du tager på familieferie til Kreta, kan jeg virkelig anbefale at leje et hus fremfor et hotelværelse, hvis I rejser med børn. Den fleksibilitet, det giver, er guld værd. I kan lave mad, når det passer jer, og når børnene er puttet, kan I nemt fortsætte hyggen på terrassen.
Vi har ofte overnattet på hotel med vores søn William, men jeg må indrømme, at jeg synes, det er noget mere afslappende at bo på denne måde. Et godt eksempel er, at hvis han vågner tidligt, og er sulten, så kan vi nemt stå op og lave morgenmad og behøver ikke at vente til, morgenmadsrestauranten på hotellet åbner.
Lejligheden i det hus, som vi havde lejet, havde alt, hvad vi behøvede, og værterne var så søde. De kom flere gange både med kage, mad og drikke til os, og vi følte os virkelig velkomne.
Sammenlign priser, og find din feriebolig på Kreta her.
Til dig, som er i tvivl om, hvor du skal bo på Kreta med din familie
Tjek denne ekspertguide: 17 badebyer på Kreta − hvilken by er bedst og billigst?
Vil du lige se, hvor billige pakkerejser og charterrejser er i din rejsemåned?
Sammenlign priser på rejser til Kreta i Travelmarkets chartersøgemaskine.
Tjek også: De billigste charterrejser til Kreta − Lavprisoversigt
Tjek også: Billige All Inclusive rejser til Kreta − Lavprisoversigt
Billeje på Kreta
Vi havde lejet bil hjemmefra og hentede den, da vi ankom til Chania lufthavn. Den gjorde det nemt for os at komme hen til det lejede hus, og samtidig brugte vi den til at køre ture rundt på øen, eller når vi skulle handle ind.
Vær opmærksom på, at nogle af biludlejningsfirmaerne ligger et stykke fra lufthavnen, og at I derfor bliver hentet med bil og kørt dertil.
TIP! Sørg for, at GPS’en er sat til engelsk, inden I kører fra udlejningsstedet.
Hvornår er det bedst at rejse på familieferie til Kreta?
Hele sommerhalvåret er et ferieparadis på Kreta, og sæsonen går helt fra maj til september. Dog kan det blive virkeligt varmt i juli og august, og derfor undgår mange familier med mindre børn at besøge Kreta i disse måneder.
Personligt kan jeg godt lide at rejse til Grækenland i september. Så er vandet blevet varmet godt op, og der er ikke ligeså mange turister, som hvis du rejser i skolernes sommerferie.
Du har også mulighed for at komme billigere afsted med fly og bo billigere, når du rejser uden for højsæsonen.
Tjek priser på flybilletter, ferieboliger og rejser til Kreta i din ferie:
Sammenlign priser på flybilletter til Kreta i Travelmarkets flysøgemaskine.
Sammenlign priser på rejser til Kreta i Travelmarkets chartersøgemaskine.
Sammenlign priser på ferieboliger på Kreta i Travelmarkets søgemaskine med ferieboliger.
Vores tre bedste oplevelser med børn på Kreta
En familieferie til Kreta er en god idé, da Kreta er utrolig børnevenligt. Befolkningen er meget gæstfri og glade for børn.
Vi har være på ferie i Grækenland to gange med vores søn William, hvor vi den ene gang også havde Williams bedsteforældre med. Begge gange har vi kun haft gode oplevelser.
Her kommer tre tips til børnevenlige seværdigheder på Kreta:
Balos strand
Balos er en fantastisk smuk sandstrand, og helt klart et besøg værd. Det er dog ikke lige at komme dertil, og det kræver enten, at du sejler derud eller kører op ad en ikke asfalteret bjergvej, og derefter går den sidste kilometer ned.
Når du når toppen af vejen, er der en parkeringsplads, hvor du kan holde, og herfra går du ned til Balos strand. Det koster en euro per voksen at køre op ad vejen til Balos, men dette inkluderer også parkering. Sørg for at tage tidligt afsted, så du er sikret en parkeringsplads.
En del af gåturen fra parkeringspladsen og ned til stranden foregår på klipper, og du skal være godt gående. Du kan ikke medbringe klapvogn, og jeg anbefaler, du kun tager det mest nødvendige med, så du ikke skal slæbe for meget.
Gåturen byder dog både på en fantastisk smuk udsigt og fritgående geder, og den er alle anstrengelserne værd. For stranden er så smuk og har det fineste vand, og så er den også utrolig børnevenlig.
Der kan købes drikkelse og snacks på stranden.
Grækenlands ældste oliventræ
Tænk sig, at et oliventræ kan blive 3.000 år gammelt. I byen Vouves tæt på, hvor vi boede, finder du Grækenlands ældste oliventræ samt museet Olive Tree Museum of Vouves.
Træet er minimum 3.000 år gammelt, og der gror stadig spiselige oliven på det. Der går rygter om, at oliventræet er endnu ældre, og det er der i øjeblikket nogle forskere, der er i gang med at undersøge
Ved oliventræet kan du også besøge et museum, hvor du − udover historien om oliventræet − også kan se, hvilke redskaber de brugte til at lave olivenolie med i gamle dage.
På opdagelse i Chania
Selvom Chania er meget turistet, og jeg personligt mere foretrækker en stille stund på stranden, så er det altså også sjovt at gå på opdagelse i hovedbyen og se den del af Kreta.
Chania har en gammel bydel med smalle gader, som er utrolig fine, hvor der er rig mulighed for at kigge på souvenirs, hvilket børn jo ofte synes er sjovt. Du kan også gå en tur på den gamle, hyggelige havn, og så er her masser af spisesteder.
Du har også mulighed for at opleve det autentiske græske storbyliv i Chania. Vi fandt blandt andet en lille lokal autentisk shop, der serverer gyros (græske pitabrød). Du skal vide, den er der, før du lægger mærke til den, men det er altså her, de lokale køber en hurtig og billig frokost. Stedet ved navn Oasis er ejet af to ældre mænd, og maden er hjemmelavet og egenproduceret.
Gode og børnevenlige strande på Kreta
Der er mange skønne badestrande på Kreta, og også mange børnevenlige af slagsen. Sandstrande med krystalklart vand, hvor du kan gå langt ud, før det bliver dybt.
Udover Balos strand, som jeg har nævnt et andet sted, kan jeg anbefale, at du besøger Elafonissi, Georgioupolis og Paleochora.
Mad og tavernaer på Kreta
Græsk mad er en af mine livretter. Især når det spises i Grækenland, hvor fisken er friskfanget, og tomaterne har en helt anden sødlig smag end dem, vi køber herhjemme. Nogle af mine græske livretter er calamari, saganaki, sovlaki, baklava og loukes mades.
På Kreta kan jeg anbefale, at du spiser på tavernaer. De er ofte superhyggelige, og mange af dem ligger på stranden eller med havudsigt. Der er heldigvis også en masse af dem, der har legetøj og legepladser, så det er ofte nemt at have børnene med ude at spise.
Åbningstiderne varierer, men vi har oplevet, at de fleste tavernaer åbner ved 11-tiden, og først lukker igen sent om aftenen.
Overvejer du en familieferie til Kreta, kan jeg kun give det mine varmeste anbefalinger og ønske dig en god tur.
Fotos:
Næsten alle fotos © Katrine Lund Løje
Udflugt til Chania © Getty Images / Nadezhda1906
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.