Et ungt par ser på et kort sammen foran Colosseum i solskinsvejr, hvilket tyder på en turistudflugt i Rom.

Miniferie i Rom – det er stærkt vanedannende

Mette Vaabengaard
Din første miniferie i Rom burde egentlig være forsynet med en advarsel. Den italienske hovedstad kan virke stærkt vanedannende, og selv efter mange besøg er der stadig nye stemninger og steder at indsnuse. Her er et par forslag til, hvor du kan tage hen første gang, femte gang og femogtyvende gang, du besøger Rom.

Must-see listen på en miniferie i Rom

Første gang man er på miniferie i Rom skal man selvfølgelig svælge i kunst og historiske monumenter, så man om ikke andet ved, hvad der er værd at komme tilbage og studere nærmere: Colosseum, hvor gladiatorer for 2000 år siden kæmpede mod løver. Det sære hul i jorden ved navn Forum Romanum med bunker af gamle sten. Og Peterskirken og det Sixtinske Kapel, hvis loft Michelangelo malede, så man fornemmer elektriciteten, det øjeblik Gud rører ved Adam med sin finger.

Flere historiske bygninger og kupler i en europæisk by under en himmel ved solnedgang, med en stor statue i baggrunden.Eneste minus er de enorme køer af andre turister, der også gerne vil opleve verdens mest berømte malerier og steder. Specielt til maj hvor helgenkåringen af Pave Johannes Paul ventes at trække millioner af ekstra pilgrimme til Rom. Nemmeste løsning på køproblemerne er at købe et Roma Pass, der giver gratis transport, fri adgang til to attraktioner uden om køerne samt rabat på andre adgangsbilletter. Og så i øvrigt tilmelde sig en forudbestilt grupperundvisning i det Sixtinske Kapel.

Mellem de historiske sights gælder det om at smage på foråret og nyde det skønne gadeliv, kaste en mønt i Trevi-fontænen og mærke stemningen ved Den Spanske Trappe. Måske med en is fra San Crispino, gelateriaet i Julia Roberts-filmen Eat, Pray, Love, i hånden.

Storbyens charmerende steder

Med de historiske sights prentet på nethinden er det tid at opsøge markeder, parker og de hyggelige kvarterer, hvor overdrevent smarte romere parkerer scooteren og hænger ud på storbyferie i Rom.

En rød cykel står blandt kurve fyldt med græskar og andre efterårsfrugter på et marked.Det kan være på Campo dei Fiori, der er grøntmarked om dagen og samlingssted for de unge om aftenen. Roms ældste bro, Ponte Milvio, hvor forelskede låser deres kærlighed fast med en hængelås og smider nøglen i Tiberen. Kvarteret Trastevere med stemningsfulde cafeer og restauranter på hyggelige pladser omkranset af gamle gyldne og okkerfavede huse. Prati-området som har nogle af byens bedste butikker. Og Villa Borghese ved toppen af Den Spanske Trappe. Villa Borghese-parken er det perfekte sted til et frikvarter i det grønne med sofacykler, legeplads og medbragt mad. Nyd din miniferie i Rom.

Nye sider af en gammel kending

For dem der allerede har været på miniferie i Rom og føler sig godt hjemme, kan der være nye oplevelser at hente i det forholdsvis nyåbnede Maxxi kunstmuseum. På den protestantiske kirkegård i Via Caio Cestio, hvor den romantiske engelske forfatter Keats ligger begravet. Eller ved at udforske de underjordiske gravkamre i katakomberne.

En kvinde sidder på en brostensbelagt plads og kigger på et kort, med en stor bygning med en kuppel i baggrunden.Andre bruger Dan Browns succesroman ’Engle og Dæmoner’ som turguide på deres miniferie i Rom. De opsøger La Dolce Vita omkring Piazza del Popolo i Via del Corso og Via dei Condotti, der er omdrejningspunkt for Fellinis film. Følger i H.C. Andersens og Thorvaldsens fodspor til Café Greco og Via Sistina. Prøver at udpege det sted, hvor Julius Cæsar blev myrdet. Eller bestiger Capitol højen for at hilse på statuen af ’ulveungerne’ Romolus og Remus, der ifølge overleveringerne grundlagde byen, og for at se templerne og nyde den fænomenale udsigt.

Det er den helt specielle blanding af fortid og nutid, der gør en miniferie i Rom så fascinerende. Og det tør jeg sige uden frygt for at få hånden bidt af, hvis jeg stikker den ind i Bocca della Verita – Sandhedens mund – som man kommer forbi ved Santa Maria in Cosmedin kirken under en slentretur langs Tiberen.

Du kan finde flybilletter, hoteller og pakkerejser på Travelmarket. Se eksempler på flypriser til Rom herunder.

København - RomFra 477,-Vælg
Hamborg - RomFra 582,-Vælg
Billund - RomFra 879,-Vælg
 
Og her er gode tilbud på pakkerejser til Rom:
 
Quality Hotel Nova Domus
RomQuality Hotel Nova DomusItalien (3 nætter)Dobbeltværelse Twin (adskilte senge)
1.309,-Vælg
Grand Hotel Colony
RomGrand Hotel ColonyItalien (3 nætter)Dobbeltværelse Twin (adskilte senge)
1.399,-Vælg

Fotos:
Topfoto © istockphoto / franckreporterFoto (c) istockphoto / MasterLu
Foto (c) istockphoto / OsvaldoDip
Foto (c) istockphoto / ViktorCap

 

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.