Familie med kufferter i lufthavn - afspejles på en blank lufthavnsgulv foran store panoramavinduer.

Flybilletter indenrigs i hele verden

Travelmarket
Hvis du skal rejse rundt i et større land, kan du ofte finde billige indenrigsflybilletter via de mange low cost flyselskaber, som findes i landet. Her får du gode råd til, hvordan du bærer dig ad.

I lande eller regioner med mange indbyggere og store afstande findes ofte et stort og konkurrencepræget marked for indenrigsflyvning. Det oplagte eksempel er USA med de mange storbyer og stater, der betjenes af et vidt forgrenet netværk af flyruter udbudt af mange forskellige indenrigsflyselskaber.

Lande som Kina, Indien og Thailand byder også på mange billige indenrigsflyruter. Og hvis rejsen går til Storbritannien finder du også overraskende mange billige indenrigsruter fra London og et par af de andre større lufthavne.

Flyv til hovedlufthavn, og tag herefter en indenrigsflyrute

Går rejsen til en destination, hvor der er langt til nærmeste hovedlufthavn, bør du undersøge forbindelser og priser indenrigs. Hvis et lavprisflyselskab beflyver ruten fra hovedlufthavn til destination, kan det både være en billig og en fleksibel løsning at booke en indenrigsflybillet t/r fra hovedlufthavnen i det pågældende land. Denne skal så kombineres med en flybillet t/r fra afrejselufthavnen i Danmark til hovedlufthavnen.

Flysøgemaskinen, der finder de billigste indenrigsflybilletter i hele verden

På Travelmarket kan du søge flybilletter til og fra alle lufthavne i hele verden, og herunder også alle indenrigsruter i de forskellige lande. Flysøgemaskinen indhenter aktuelle priser på flyrejser fra 600+ forskellige flyselskaber og rejsebureauer, og leverer dermed markedets største udvalg og bedste overblik over flypriser.

I vores udvidede flysøgemaskine kan du søge efter flybilletter, hvis du vil på en rundrejse eller ønsker at foretage en stop til eller fra din destination.

Hvornår er det billigst at bestille flybilletten?

Prisudviklingen på flybilletter er væsentligt mindre gennemskuelig end for andre rejsetyper.

Flyrejsen fra en given afrejselufthavn til en given destinationslufthavn betjenes typisk af flere forskellige flyselskaber, og herunder i mange forskellige kombinationer som direkte rute, med 1 eller flere stop og dermed via forskellige lufthavne, og måske også skift mellem flere forskellige flyselskaber.

Flybilletter og dermed priser kan typisk bestilles 9-12 måneder før afrejse, og afhængig af udbud og efterspørgsel nedbringes den samlede mængde af ledige pladser gradvist frem mod afrejsedato.

Men det betyder ikke, at det altid er billigst at booke tidligst muligt, eller alternativt vente til sidste øjeblik med håbet om, at “Last minute” priser tilbydes. Prisen kan i mange tilfælde gå op og ned flere gange inden afrejse, idet de enkelte flyselskaber hver for sig kigger på sandsynligheden for at sælge alle ledige pladser. Således kan et flyselskab pludseligt vælge at nedsætte billetprisen væsentligt, fordi salget af flysæder er langt efter deres salgsprognose. Og dette kan ske samtidig med, at et andet flyselskab hæver prisen eller måske endda melder udsolgt på samme rute.

Der findes således ikke en sikker formel for, hvornår det er billigst at bestille flybilletten.

Travelmarket anbefaler at du løbende følger prisudviklingen på den ønskede flybillet, og foretager bestillingen når du finder prisen god.

Et nyttigt værktøj er Travelmarket´s Prisagent, som du finder i toppen af søgeresultatet efter søgning i vores flysøgemaskine.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.