Et par nyder solen og udsigten over karakteristiske græske blå kupler og hvide bygninger.

Øhop i Grækenland: Her er de bedste græske øer til ferien

Kenneth Karl Nielsen
Vi har samlet nogle af Det Græske Øhavs bedste øer i denne artikel, så du bedre kan planlægge dit øhop i Grækenland. Du finder også tilbud til øferie på de enkelte græske øer.

Se de bedste græske øer til et øhop i Grækenland

  1. Kreta – en rigtig dansk sommerfavorit
  2. Rhodos – Solens ø
  3. Kos – det bedste af Grækenland
  4. Korfu – øen der altid er et besøg værd
  5. Samos – den grønne græske perle
  6. Santorini – Romantik på en gudesmuk vulkanø
  7. Mykonos – Grækenlands lille Venedig
  8. Kefalonia – en af de de smukkeste og mest autentiske græske øer

Vil du rejse billigst muligt til de bedste øer i Grækenland?

Tjek denne lavprisoversigt: Billige charterferier til det græske øhav – Lavprisoversigt

Læs også: 12 mindre kendte græske øer – find en ny favorit

Kreta – en rigtig dansk sommerfavorit

Farverige bygninger langs en kaj med udendørs caféer og restauranter, hvor folk spiser og går tur, mens solen skinner.

Hvis du vil opleve fantastiske hvide strande, krystalklart vand, bjerge, idylliske fiskerbyer og en gæstfri befolkning, skal du tage til Kreta. Kreta er den største af de græske øer og den græske gud Zeus fødested. Øen kan besøges af børnefamilier, unge som ældre og det bedste rejsetidspunkt er fra det tidlige forår til det sene efterår. Med sit store udbud af aktiviteter er Kreta et populært rejsemål og et oplagt stop på et øhop i Grækenland, og nok den mest populære af de græske øer.

Oplev Den Venetianske Havn i Chania, tag på trekkingtur igennem Samariá-kløften eller tag familien med til Sfendóni-grotten og se fascinerende drypsten. Tag på en afslappende sejltur eller prøv at bade fra Europas eneste naturlige palmestrand Vái.

Lej en bil eller scooter og tag på oplevelser rundt på øen i dit eget tempo. Besøg landsbyen Ano Voúves og se verdens ældste oliventræ. Tag til Preveli klostret smukt omgivet af de hvide bjerge eller se paladset i Knossos. Kretas fantastiske klima og mangeartet udbud for oplevelser, venter kun på dit besøg.

Til dig, som er i tvivl om, hvor du skal holde ferie på Kreta

Få hjælp i denne guide: Skønne badebyer på Kreta − hvilken by er bedst og billigst?

Strandene på Kreta

Palmestranden Vai

På det yderste Østkreta bliver du mødt af fin sandstrand, grønne palmer der smukt ligger i det rå landskab og du får følelsen af, at være i Caribien på denne Bounty-strand. Nyd det store udbud af vandaktiviteter, nyd en forfriskning på en taverna eller hop i det turkisblå hav.

Elafonísi

Oplev denne kridhvide sandstrand på Kretas sydvestligeste spids. Nyd det smukke vand i blå og grønne nuancer, på den bedste strand i Grækenland. Lad børnene lege ved denne lavvandet lagunestrand eller tag på en snorkletur til det nærliggende rev. Tag familien med på en soppetur til den lille ø Elafonísi for bagefter, at nyde en frokost på en af cafeerne.

Rethymnon

By og strand finder du ved nordkystens 12 km lange sandstrand med det badevenlige ægæiske hav. Nyd strandlivet tæt ved denne badeby med strandpromenade, shopping, og svajende palmer. Nyd en forfriskning på en af de mange cafeer med udsigten til det krystalklare vand eller tag en svømmetur og bliv afkølet. Se solnedgangen for efterfølgende, at nyde nattelivet til solopgang.

Oplevelser på Kreta

Chania, Kretas hovedby

Gå på opdagelse i Kretas hovedstad, og spis middag på en af de mange fiskerestauranter i den romantiske venetianske havn. Mærk stemningen, når de lokale handler i markedshallen ved Platia S. Venizelu, eller shop igennem i de bagvedliggende hyggelige gader. Mærk den oldgamle græske historie i hjertet af den gamle by, og lad kameraet komme på overarbejde i de kringlede gader med smuk arkitektur.

Gå på et af de utallige museer eller tag børnene med til den lille Zoo. Nyd nattelivet og fest igennem med grækerne, imens solnedgangen nydes. Fra Chania kan du hoppe på en færge til Athen eller den hurtigere katamaran til en af de andre græske øer.

Samariá-kløften

Tag de gode vandresko på og tag på trekkingtur til denne nationalpark med Europas længste kløft. Oplev smuk natur, dyrelivet og fascinerende klipper på denne 16 km. lange vandretur. Afslut turen i landsbyen Agia Roumeli, nyd en forfriskning eller lad dig afkøle i det klare blå vand.

Knóssos

Lej en bil og kør til Kretas største turistattraktion. Oplev det mere end 3.500 år gamle palads med 1.500 værelser, fornemme kongelige gemakker og brolagte gader. Gå rundt imellem ruinerne og forstå en smule af fortidens storhed og hvordan livet blev levet dengang.

Sfendóni-hulen

Familien vil nyde at gå 500 meter ind i et bjerg og se denne grotte. Mærke at luften er kølig, klam og fugtig, for derefter af blive belønnet, ved synes af et enormt rum med drypsten. Drypstene som smukt changere i farveren rød, blå og grøn fra de opsatte spottede lys.

Ano Voúves

Vil du se verdens ældste oliventræ, skal du leje en bil og køre til Ano Voúves. Oplev en landsby på en bjergside fyldt med oliventræer. Se det ældste træ, som er 4.000 år gammelt og gør denne tur til noget særlig. Træet er så særligt, at der er bygget et museum om oliventræer som du også kan besøge.

Billige rejser til Kreta

Real Palace Studios
MaliaReal Palace StudiosGrækenland (7 nætter)Superior Studio
2.042,-Vælg
Ilion Beach
GeraniIlion BeachGrækenland (7 nætter)1-værelses lejlighed mod haven
2.045,-Vælg
Iraklis Apartments
StalisIraklis ApartmentsGrækenland (7 nætter)Studio
2.131,-Vælg
Malou Apartments
DaratsoMalou ApartmentsGrækenland (7 nætter)2-værelses lejlighed med balkon mod haven
2.145,-Vælg

Søg selv efter charterrejser til Kreta her

Læs videre om Kreta og find flere gode rejsetilbud

Familieferie til Kreta − Sådan får du en god ferie med børn
De billigste charterrejser til Kreta – lavprisoversigt
Hvad koster flybilletter til Kreta? Find billige flybilletter i din rejsemåned
Billige All Inclusive rejser til Kreta − Lavprisoversigt 2021

Rhodos – Solens ø

En lilla scooter står parkeret ved siden af en murstensbygning med en lyseblå dør og et vindue med en krans.

Rhodos er en af Grækenlands største øer og en populær ferieø med sine 300 solskinstimer om året. Øen kan besøges af familier, par og unge som gamle og det bedste tidspunkt er fra det tidlige forår til det sene efterår. Rhodos tilbyder masser af oplevelser og aktiviteter for alle – derfor tager mange Rhodos med på listen, når de skal planlægge ruten til deres øhop i Grækenland.

Hop i bølgerne i det smukke vand, lad børnene lege på en af de utallige strande eller sejl en tur på havet. Besøg Rhodos by, hvor du kan fornemme middelalderen, se bymuren og voldgraven eller gå i de hyggelige gader som emmer af historie. Lej en bil eller scooter og tag på oplevelser i dit eget tempo. Besøg den hvide by Lindos, de uberørte landsbyer eller find din egen lille badebugt. Der er masser af tilbud på denne gæstfrie ø, som kun venter på dit besøg.

Til dig, som er i tvivl om, hvor du skal holde ferie på Rhodos

Få hjælp i denne guide: Skønne badebyer på Rhodos – hvilken by er bedst og billigst?

De vigtigste strande på Rhodos

De børnevenlige hvide sandstrande med det tørre klima og de bedste strande på Rhodos ligger på østkysten. På vestkysten er der masser af vind og sandstranden er blandet med småsten.

Tsambika

Nyd naturstranden som ligger mellem bjergene og er den smukkeste strand på Rhodos østkyst. Børnene kan lege i det lave vand, tæerne bliver varmet i sandet på den gyldne sandstrand og du kan nyde din frokost på en af de mange restauranter.

Megali Paralia

Nyd livet, svøm en tur og lad dig betage af udsigten til den hvide by fra stranden ved Lindos by på østkysten. Lej en havkajak og nyd det klare vand eller byg et sandslot med børnene i det gylden sand.

Elli Beach

Nyd stranden tæt på Rhodos by. Nyd det klare rolige vand på Elli Beach, der også tilbyder et stort udvalg af vandsportsaktiviteter. Stranden er ikke så populær for børn, da den har en del grus og sten.

Faliraki

Denne populære strand på østkysten tilbyder masser af vandsportsaktiviteter. Børnene kan lege i det lave vand, spise is fra en af de utallige cafeer eller bygge sandslotte i det gyldne sand.

Agathi strand

Agathi stranden er den bedste strand på Rhodos østkyst. En billedskøn strand med et smukt bjerglandskab i baggrunden, hvor du kan finde roen. Den bløde sand og det krystalklare lave vand er perfekt for en familie strandtur.

Ixia

Hvis du er vild med windsurfing eller kitesurfing, er Ixia stranden på vestkysten stedet at besøge. Her er masser af vind, stranden er fyldt med småsten og vandet bliver hurtigt dybt. Så tag badeskoene på og mærk suset, imens du rider på bølgerne.

Oplevelser på Rhodos

Rhodos by

– Træd ind i middelalderen, passere byporten eller gå en tur på bymuren og fornem fortiden på et af Grækenlands mest historiske steder. Med sin mangeartet velbevaret arkitektur i den gamle bydel, forstår du hvorfor den gamle bydel er på UNESCOs verdensarvsliste. Nyd stedet, shop igennem i de smalle gader eller spis en god middag på en af de utallige restauranter.
Nyd solnedgangen ved Mandraki-havnen eller tag en bådtur til den nærliggende ø Symi. Fest igennem i den lange bargade eller slap af ved den nærliggende strand. Børene vil elske en tur til Rhodos akvarium i byen som tilbyder masser af oplevelser og hvor gammelt møder nyt.

Faliraki Water Park

– Her kan hele familien fornøje sig i Europas største vandland. Rutsjebaner i alle afskygninger til alle aldre og størrelser. Prøv en tur i bølgepoolen eller nyd en tur på Lazy River eller hvad med bare at nyde solen ved en swimmingpool.

Den antikke by Lindos

– Lej en bil eller scooter og tag til denne antikke by, som stadig består som bysamfund. Kravl op på toppen og se Lindos’ Akropolis det naturlige fort eller lad dig blive betaget af de smukke bygninger, i byen som kaldes for ”den hvide by”.

Sommerfugledalen på Rhodos

– Tag de gode vandresko på og tag med familien til sommerfugledalen. Nyd den smukke natur, se et lille vandfald og kryds bækken ad de små broer. Fra juni til september kan du opleve tusindvis af sommerfugle i denne smukke dal.

Billige rejser til Rhodos

Kassandra Family ApartHotel
IalyssosKassandra Family ApartHotelGrækenland (7 nætter)Studio
2.620,-Vælg
Argo Hotel
FalirakiArgo HotelGrækenland (7 nætter)Værelse (udsigt til haven)
2.623,-Vælg
Kassandra
RhodosKassandraGrækenland (7 nætter)1-værelses lejlighed
2.645,-Vælg
Helena
Rhodos byHelenaGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse med mulighed for en ekstra opredning
2.695,-Vælg

Søg selv efter charterrejser til Rhodos her

Se flere gode og billige rejser til Rhodos

Billige charterrejser til Rhodos – Lavprisoversigt
De billigste All Inclusive rejser til Grækenland – Lavprisoversigt

Santorini – Romantik på en gudesmuk vulkanø

Blå kupler og hvide bygninger med udsigt over en dybblå havudsigt på en solrig dag.

Denne smukke græske ø er kendt for at være et af verdens mest romantiske steder – og den mest romantiske af de græske øer. Her på øen kan du se idylliske græske byer, sorte sandstrande, hvidkalkede huse og en aktiv vulkan.

Santorini er en fantastisk ø, der har lidt af det hele. Her kan du slappe af og nyde det gode klima på en af de lækre strande. Er du til lidt mere eventyr, kan du tage på en udflugt ind i den aktive vulkans krater eller bade i naturlige varmekilder.

De idylliske græske byer Oia og Fira har en smuk udsigt over øen og det gamle krater, og disse flotte byer kan du måske genkende fra mange græske postkort, da de er iblandt de flotteste byer i hele landet.

Udforsk en aktiv vulkan på din ferie på Santorini

Santorini er en vulkanø, hvor et gigantisk vulkanudbrud for mange år siden skabte øen og det fascinerende ”Caldera”, der er det originale vulkankrater, som byerne Oia og Fira ligger ved.

Foruden at se det gamle krater kan du på rejser til Santorini også komme helt tæt på en aktiv vulkan. Vulkanen Santorini er nemlig stadig aktiv. Når du besøger den lille vulkanø Nea Kameni, hvor vulkanen befinder sig, vil du blive påmindet om, at der findes flydende magma under dig. Flere steder på denne fascinerende vulkanø kommer der nemlig røg og damp op ad de sorte klipper.

For at toppe oplevelsen kan du også besøge en naturlig varmekilde og bade i vand, der opvarmes fra den underjordiske aktivitet.

Græsk romantik på en ferie på Santorini

Når du rejser til Santorini, bør du ynde dig selv et besøg i den romantiske by Oia. Byen er smukt beliggende på ”Caldera” og har en fantastisk udsigt. Det Oia specielt er kendt for er dog dens billedskønne solnedgang. Mis ikke det smukke farvespil når aftensolen rammer de ikoniske hvidkalkede huse og skaber et syn ud over det sædvanlige i denne fortryllende by.

Billige rejser til Santorini

Astoria Hotel Agia Galini
Agia GaliniAstoria Hotel Agia GaliniGrækenland (7 nætter)Værelse
2.738,-Vælg
Iris
SantoriniIrisGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse
4.517,-Vælg
Gardenia
PerivolosGardeniaGrækenland (7 nætter)1-Værelses Lejlighed
4.638,-Vælg
Villa Eleftheria
PerivolosVilla EleftheriaGrækenland (7 nætter)1-Værelses Lejlighed
5.212,-Vælg

Søg efter charterrejser til Santorini selv her

Kos – det bedste af Grækenland og de græske øer

Fiskerbåde ligger fortøjet ved molen i en havn med hvide bygninger og bjerge i baggrunden.

Kos er en smuk græsk ø, der har lidt af det hele. Nyd de lækre sandstrande, besøg de hyggelige landsbyer eller lad dig inspirere af øens spændende historie.

Her finder du charterrejser til Kos

Kos kan tilbyde oplevelser for enhver. Det dejlige klima og de indbydende smukke strande inviterer til afslapning og badeferie. Vil du gerne ud at opleve noget på din ferie, er der også rig mulighed for det her. Du kan besøge en af de små bjergbyer, tage på sejlture til de nærliggende øer eller nyde god mad og gå på vinsmagning.

Græsk gastronomi i den lille bjergby Zia

Zia er den by på øen, der ligger længst over det ægæiske havs overflade med sine mere end 400 meter over havet. Når du er på ferie på Kos, bør du uden tvivl besøge denne smukke by, der er en skøn by at besøg på de græske øer.

Byen er idyllisk og opbygget i traditionel græsk stil. Her kan du nyde den fantastiske udsigt ud over øen. Zia er specielt kendt for sin smukke solnedgang. Nyd solnedgangen over en omgang lokale græske specialiteter. Rejser til Kos kan nemlig byde på det bedste fra det græske køkken. Prøv for eksempel lækkerier som souvlaki, tzatziki og græsk salat eller gør som de lokale og bestil ”Mezedakia”, der består af en masse forskellige småretter.

Vidunderlig vinsmagning på rejser til Kos

Når du er på ferie på Kos, har du også mulighed for at komme på en herlig vinsmagning. På Triantafyllopoulus Vingård kan du lære mere om de forskellige trin i den græske vinproduktion. Gården er omgivet af velduftende vinranker og smuk natur. Her oplever du for alvor, at du er kommet ud på landet. På vingården er der naturligvis også mulighed for at smage på nogle af de gode vine.

Foruden øens smukke natur og fine strande byder Kos altså på en lang række forskellige oplevelser. Du vil med garanti kunne finde noget, der passer til dine ønsker på denne græske ø.

Billige rejser til Kos

Hotel Koala
Kos byHotel KoalaGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse med balkon
2.795,-Vælg
Jasmine Kos Hotel & Apartments
Kos byJasmine Kos Hotel & ApartmentsGrækenland (7 nætter)2-værelses lejlighed med balkon
2.895,-Vælg
Lejligheder Fili
TigakiLejligheder FiliGrækenland (7 nætter)studio højst tre personer
3.205,-Vælg
Tropical Sol
TigakiTropical SolGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse med balkon
3.345,-Vælg

Søg efter charterrejser til Kos selv her

Korfu – øen der altid er et besøg værd

En lille hvid bygning ligger på en ø omgivet af blåt vand med grønne buske og træer i forgrunden og bjerge i baggrunden.

En græsk ø med skønne sandstrande, azurblåt hav, krystalklart vand og mange solskinstimer om året må blive en turistmagnet, og det er Korfu da også blevet.

Den grønne, græske ø Korfu ligger ud for vestkysten af Grækenland. Korfu har et mildt klima, som resten af Middelhavsområdet, og en ferie på Korfu er derfor ofte en badeferie, fordi øen har nogle fremragende strande.

Korfu er en af de græske øer, hvor flest turister vender tilbage til, fordi kvaliteten er så høj, uanset om man kigger på strande, mad eller hoteller.

Her finder du charterrejser til Korfu

Strandlivet på Korfu

Strandene er rene og pæne, og der er masser af muligheder for vandsportsaktiviteter. Overalt kan man leje det nødvendige grej, så det er blot om at kaste sig ud i bølgen blå.

Børnefamilier rejser til Korfu for at lege ved vandet, og her er den nordlige strand Agios Georgius en god mulighed. Skal der være fest, så kan standen Ipsos leve op til de vildeste forventninger hos unge og turister, der er unge af sind.

Vil du have fred og ro, så kan Almiros på den nordlige del af øen anbefales. Her er der skruet ned for støjniveauet, og for mange er det en behagelig overraskelse at komme hertil og gå ned i tempo.

Skønne og frodige Korfu

Strandene er noget af det Korfu er mest kendt for, men det trækker bestemt også op, at øen er betydelig mere grøn end de fleste andre græske øer, som er mere tørre. Varme og tørre somre afløses nemlig af vinterregn, og den kombination giver frodig vegetation. Korfu har eksempelvis over to millioner oliventræer, og de var tidligere en vigtig indtægtskilde for øen. Rejser til Korfu er dog det, der i dag giver øen sin hovedindkomst. Turisterne kommer i tusindvis hvert eneste år.

Korfu ligger mellem Italien og Albanien og Grækenland. En frodig ø, hvor de meget smukke og farverige blomster præger billedet.

Arkitekturen og livet på Korfu

Husene er klassiske græske huse i pastelfarver – dette er klassiske Korfu og en fastastisk perle blandt de græske øer.

Korfu By har en skøn gammel bydel med meget små gader. Livet leves uden hensyn til turisterne, og konerne hænger vasketøjet ud, som de har gjort det i århundreder for ikke at sige årtusinder.

Mændene dvæler over et spil skak på den lokale taverne, og fluerne summer og klaskes væk. Sådan leves livet stadig, og derfor elsker turisterne Korfu. Rejser til Korfu giver mulighed for at opleve det oprindelige Grækenland, som mange steder ellers er gået tabt.

Korfu By har stilarter, der stammer fra de forskellige herskere over øen. Italienerne, franskmændene, englænderne alle har haft deres tid på øen og sat deres tydelige spor i arkitekturen.

Hovedpladsen i byen er Spianada, og her finder man en række gode restauranter og cafeer.

Spis godt på Korfu

Ferie på Korfu bør altid kombineres med rigelige mængder af den gode, græske mad, der er kendt verden over.

Det græske køkken, og dermed også det på Korfu, er domineret af lokale produkter, som fisk, kød, olivenolie, ost og grøntsager – og kvaliteten er meget høj. På Korfu kommer der lidt ekstra godt i gryden, når man bruger den lokale honning, ekstra jomfru olivenolie og fåreyoghurt.

En middag begynder typisk med en forret for eksempel Melitzanosalada, Taramosalda eller Tzatziki. Andre gange er det små kødboller tilberedt med kartofler, courgetter, fisk og krydderier, eller stegte blandede grøntsager. Numbulo er en særlig skinke, som er en Korfu-specialitet, der består af røget svinemørbrad. Burduni ligner en pølse, lavet med svinekød blod, lever, løg og krydderier, og man kan spise det stegt og skåret i små skiver.

Selvfølgelig er der gode, græske salater til det hele. Du kan få gode græske salater på alle de øer, som du besøger på dit øhop i Grækenland.

Hovedretterne er alsidige, og fælles for dem er, at de ofte indeholder godt med kød, som grækerne elsker. Souvlakia, Stifado (kalvekød tilberedt med løg og tomatsauce) og den lækre Giouvetsi (lam kogt i en stor gryde med ris) er gode bud.

Fiskeretter fås alle steder, og fiskene er friske og lækre. En lækkerbisken er Bourdeto, der er en slags fiskesuppe i en krydret sauce lavet med rød peber, løg, salt og ekstra jomfru olivenolie. Korfu skal smages.

Billige rejser til Korfu

Nafsika
DassiaNafsikaGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse
3.789,-Vælg
La Riviera Barbati
DassiaLa Riviera BarbatiGrækenland (7 nætter)1-Værelses Lejlighed I Etage
3.926,-Vælg
Hydramis Palace
KorfuHydramis PalaceGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse Twin (adskilte senge) med haveudsigt
3.979,-Vælg
Ariti Grand Hotel Corfu
Korfu byAriti Grand Hotel CorfuGrækenland (7 nætter)Dobbeltværelse
4.091,-Vælg

Søg efter charterrejser til Korfu selv her

Samos – den grønne græske perle

Kystlinie med klare blågrønne bølger, strand og en landsby med mange bygninger op ad en bakke.

Samos er en af de grønneste og frodigste øer i Grækenland. Her kan du få store naturoplevelser og nyde fantastiske udsigter fra øens to store bjerge. Desuden byder denne charmerende ø på alt det bedste Grækenland har at tilbyde.

Her finder du charterrejser til Samos

Du kan spise souvlaki i den traditionelle græske by Kokkari eller nyde en græsk kop kaffe i den livlige havn i Pythagorion. Tyrkiet er den store nabo mod øst, så du har mulighed for at besøge to lande på din ferie.

Nyd den billedskønne natur på din ferie på Samos

På Samos kan du komme tæt på den frodige natur. Der findes utallige vandringsruter på øen, som kan tage dig højere op i bjergene eller forbi vandfald og grønne dale. Specielt området nord for Kokkari er kendt for sine gode vandringsmuligheder.

Græsk charme når det er bedst i Kokkari

Når du rejser til Samos, bliver du nødt til at besøge den idylliske lille by Kokkari. Denne by er en af de mest traditionelle byer i hele Grækenland. Her kan du nyde græske lækkerier og friskfanget fisk på en af de hyggelige taverner, der ligger ud til vandet. Gå en tur rundt imellem de små gader og nyd de traditionelle hvide og blå huse, hvor friskfangede blæksprutter hænger til tørre i haverne.

Besøg Tyrkiet og Efesos på rejser til Samos

Når du er på ferie på Samos, har du mulighed for at besøge nabolandet Tyrkiet. Hop på en af færgerne til Kusadasi og tag ud til den enestående romerske ruinby Efesos. Her kan du opleve en af de største og mest velbevarede byer fra romertiden. Inden færgen går tilbage, kan du gå rundt i basaren og gøre en god handel på de bedste ting, som Tyrkiet har at tilbyde.

Billige rejser til Samos

Aspres
Samos byAspresGrækenland (7 nætter)1-Værelses Lejlighed
3.575,-Vælg
White Rock
Samos byWhite RockGrækenland (7 nætter)1-Værelses Lejlighed
3.663,-Vælg
Lejligheder Livanina
SamosLejligheder LivaninaGrækenland (7 nætter)Toværelses lejlighed
3.978,-Vælg
Antonios
PythagorionAntoniosGrækenland (7 nætter)Etværelses lejlighed
4.019,-Vælg

Søg efter charterrejser til Samos selv her

Mykonos – Grækenlands lille Venedig

En smal gyde med hvidkalkede bygninger, blå døre og vinduer samt en udendørs trappe, der fører op til en balkon med blåt gelænder.

På Mykonos kan du både slappe af, feste, shoppe og spise lækker græsk mad i de smukke omgivelser. Mykonos er den eksklusive ø blandt de mange græske øer.

Her finder du charterrejser til Mykonos

På Mykonos findes nogle af Grækenlands fineste strande, og her kan du slappe af eller prøve kræfter af med forskellige former for vandsport. Øen er også kendt blandt jetsettere, da de eksklusive hoteller og de indbydende restauranter byder op til luksus for livsnydere. På Mykonos mødes den eksklusive luksus af de traditionelle græske byer med smalle gader, hvor en herlig stemning byder op til gode oplevelser og lækker lokalt mad.

Græsk charme og hyggelig atmosfære på din ferie på Mykonos

Når du rejser til Mykonos, bør du besøge hovedbyen af samme navn. Her kan du gå rundt i en labyrint af hyggelige små gader, hvor de kridhvide bygninger danner rammerne for den helt rette græske atmosfære. Her findes der også et hav af forskellige traditionelle græske taverner. Smag på friskfangede blæksprutter eller nyd en lækker græsk salat med udsigt over den hyggelige havn.

Det er denne by, der har lagt ansigt til mange postkort, og det er også her at kvarteret ”Lille Venedig” findes. Smukke huse fra 1800-tallet hænger ud over vandet med sine idylliske farvede balkoner, hvor stemningen er perfekt under solnedgangen.

Badeferie og vandsport på rejser til Mykonos

Mange turister er her for varmen og strandene. På øens sydside findes nogle af de bedste strande som for eksempel Plati Yalos. Her findes der en række hyggelige hoteller, og stranden er også kendt for sin gode vandsport. Vindsurfing er specielt populært her, da vindforholdene og det ellers milde klima gør det til et suverænt sted for vindsurfing.

Vil man feste og tage del i det livlige natteliv her på øen, så findes der syd for Plati Yalos en strand ved navn Paradise Beach. Denne strand er berømt for sine fester og de massevis af hyggelige strandbarer.

Mykonos er altså en græsk ø, der har lidt af det hele for alle aldre og er et oplagt bud til en ø, der skal besøges på en øferie i Grækenland.

Billige rejser til Mykonos


Søg efter charterrejser til Mykonos selv her

Kefalonia – Smuk og autentisk

En fredelig kystby med farverige huse langs vandkanten, et par svømmere i det klare vand og en blomsterkrukke i forgrunden på stranden.

Denne smukke og frodige ø byder på det bedste af Grækenland. Nyd solen, svøm i underjordiske søer eller spis herlig mad på de hyggelige græske tavernaer.

Kefalonia er en smuk og autentisk græsk ø. Her kan du på en og samme ø opleve en masse af det bedste, som Grækenland har at tilbyde. Lej en bil og tag på opdagelse på denne idylliske ø. Kør rundt imellem den billedskønne græske natur og gør stop i de forskellige hyggelige byer. Spis frisk og lækkert mad på de lokale tavernaer og nyd det dejlige græske klima på de fine strande.

Lej en bil på din ferie på Kefalonia

Det er populært blandt turister at hyre en bil, når man rejser til Kefalonia. Forståeligt nok da denne skønne ø har massevis af perler gemt rundt omkring på øen. Med din egen bil kan du køre langs de fine kyststrækninger og gøre stop ved en af de mange smukke strande.

Kefalonia er også kendt for sine specielle drypstenshuler, som helt sikkert også er et besøg værd. Foruden den frodige natur og de herlige strande bør du gøre stop i nogle af de autentiske græske byer. Besøg for eksempel den lokale perle Asos, hvor du vil se de traditionelle græske huse malet i hvidt og blåt. Både Asos og mange af de andre fine byer er spækket med fantastiske tavernaer. Et must når man er på ferie på Kefalonia er at smage på de kulinariske herligheder, som det græske køkken har at tilbyde.

På sejltur i en underjordisk sø

En oplevelse som du bør ynde dig selv, når du rejser til Kefalonia er at sejle en tur i den underjordiske sø Mellisani. Dette er en unik oplevelse. Du vil sejle rundt under jorden og have mulighed for at svømme i den underjordiske sø. I en del af grotten er noget af loftet faldet ned og har derfor skabt et hul. Hullet lader sollyset komme ind til denne underjordiske sø, og lyset får det krystalblå vand til at lyse op i smukke nuancer. Kefalonia er værd at overveje til et øhop i Grækenland.

Billige rejser til Kefalonia

Søg efter charterrejser til Kefalonia selv her

Kunne du måske blive fristet af at besøge en autentisk kystby på det græske fastland?

Læs om nogle af de skønne byer her.

Fandt du ikke en rejse til én af Grækenlands bedste øer?

Du kan selv søge efter billige charterrejser til de græske øer. Find billige rejser til Grækenland her.
Bemærk: Der er normalt ingen charterrejser til Grækenland fra det sene efterår til det tidlige forår. Vil du rejse i den periode, så kan du søge flybilletter her.

Bedøm artiklen her (12 bedømmelser)
4.1

Fotos:
Topfoto © istockphoto / mbbirdy
Kreta: © istockphoto / Almotional
Rhodos: © istockphoto / narvikk
Santorini: © istockphoto / MartinM303
Kos: © istockphoto / pidjoe
Korfu: © istockphoto / entrechat
Samos: © istockphoto / choongmin63
Mykonos: © istockphoto / francesgonzalez
Kefalonia: © istockphoto / BrettCharlton

Relaterede artikler



Kommentarer til indlægget

  1. Det er aldrig for tidligt til en lille ferie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.