I december måned kan du nyde 16-20 grader i Tyrkiet, Israel og ved Algarvekysten. Vil du have sol og varme med 21-25 grader, kan du vælge at rejse til bl.a. Egypten, Marokko eller Kap Verde. Foretrækker du, at der er lidt varmere, kan du fx vælge Cuba, Mauritius eller Mexico, hvor der er ca. 26-30 grader. Vil du til et eksotisk land, hvor temperaturerne sniger sig op over 30 grader, kan du rejse til Thailand eller Bali.
Hvor kan du finde sol og varme i december, hvis du vil undgå julemånedens stress og jag – eller hvis du vil holde jul & nytår i en liggestol ved poolen? I december kan du sagtens finde sol og varme – lige fra behagelige Gran Canaria og solrige Florida til de mere eksotiske rejsemål rundt omkring i verden. Læs videre, hvis du vil vide, hvor der er varmt i december. Tjek samtidig billige flybilletter og tilbud i december.
Tjek dine favoritrejsemål i december
Har du allerede en idé om, hvor du gerne vil hen? Du vil måske bare lige sikre dig, at vejret er tilpas varmt i december? Du kan hurtigt finde din favoritdestination ved at klikke her:
Blev dit foretrukne rejsemål i december ikke nævnt? Jeg vil anbefale, at du læser det afsnit, hvor jeg fortæller om lande, som matcher dit varmebehov. Det kan være, at du bliver opmærksom på et land, som du ikke havde tænkt på. Du er også velkommen til at skrive til mig i kommentarfeltet. Hvis der er rejser dertil i december, har jeg mulighed for at tilføje det i oversigten.
Få hjælp til at finde det perfekte rejsemål med sol og varme i december
Vil du se de rejsemål, hvor du enten kan nyde behagelig varme eller hedt og tropisk vejr i december.
Klik her for at tjekke varme rejsemål med det bedste klima for dig og din familie
Jeg har selv flere gange været på charterferie mellem jul og nytår. Og jeg kan varmt anbefale den naturlige energiindsprøjtning af sol og varme, som kan være hårdt tiltrængt i de mørke vintermåneder.
På disse rejsemål kan du sagtens sole dig i en liggestol og bade i en opvarmet swimmingpool. Men om aftenen har du brug for en trøje eller en jakke.
Det er oplagt at vælge disse rejsemål, hvis du gerne vil bruge noget af tiden på at være aktiv – dvs. tage på udflugter eller lave fysiske aktiviteter.
Du kan også vælge et rejsemål, som har omkring 18-23 grader, hvis du rejser du med børn, har det svært med varmen, eller hvis du simpelthen foretrækker temperaturer, som minder om et mildt forårsvejr i Danmark.
Et godt tip: Book et hotel med opvarmet swimmingpool.
Hvordan er vejret i Costa del Sol i december?
Populære Costa del Sol er bl.a. kendt for sine milde vintre og kan prale af over 300 solskinsdage om året.
I december kan du nyde solrige og behagelige dage på solkysten – især i den første uge af december. Klimaet ved Costa del Sol vil være lige som en tidlig forårsdag i Danmark.
Dog må du også forvente nogle køligere dage med nedbør. December hører nemlig til en af de måneder, hvor der falder mest regn. Så tag den lune trøje og paraplyen med.
Når det er sagt, er der fire gode grunde til at vælge Malaga, Torremolinos, Fuengirola eller en af de andre byer langs Costa del Sol i december:
1. Klimaet i Costa del Sol er langt at foretrække frem for det danske decembervejr. Faktisk kan du være heldig at nyde soldage med over 20 grader, når de varme vinde blæser op fra Afrika.
2. Der er ikke så mange turister på Costa del Sol i december.
3. Hotelpriserne er helt i bund.
4. December er det ideelle tidspunkt til sightseeing eller en aktiv ferie såsom at spille golf.
Besøger du Costa del Sol i december måned, vil du både kunne klare din juleshopping i Malaga eller i en af de andre storbyer, hvor du også kan finde fine julemarkeder.
Costa del Sol er også et fint sted at holde juleferie. Spanierne går op i fejringen af julen på en rolig måde. Juledag er den mest stille dag på året, hvor alt har lukket og spanierne går i kirke.
Vejret på Costa del Sol i december
Dagtemperatur: 15-17°C
Nattemperatur: 8-10°C
Badevandtemperatur: 15-16°C
Soltimer pr. dag: 5-6
Flyvetid til Costa del Sol: Ca. 3-4 timer
Billige charterferier til Costa del Sol i december
Costa del solLos Amigos Beach ClubSpanien (7 nætter)Lejlighed
1.639,-Vælg
ManilvaHoliday Village Terrazas Costa del Sol by Pierre & Vacances Spanien (7 nætter)Lejlighed
1.789,-Vælg
TorremolinosSol Timor Apartamentos Hotel, TorremolinosSpanien (7 nætter)Standard Studio
Costa Blanca står lidt i skyggen af Populære Costa del Sol. Men det skal du ikke lade dig snyde af, for vejret og strandene ved Costa Blanca er på samme niveau som Costa del Sol.
I december kommer temperaturen sjældent under 16 grader. Og det er et perfekt tidspunkt at holde ferie i Alicante eller en af de andre populære byer ved Costa Blanca, hvis du er ude efter:
En aktiv ferie med sightseeing, golf eller vandre- og cykelture.
En afslappende og lun juleferie iført solbriller og sommertøj
Dog kan der være et par dag med køligere vejr og nedbør. Så pak den lune trøje og paraplyen i kufferten.
Måske vil du overveje at vælge Costa Blanca frem for Costa del Sol, når jeg fortæller dig, at der ofte er billigere rejser dertil i december. Tjek de aktuelle tilbud på charterrejser i december her nedenfor.
Vejret ved Costa Blanca i december
Dagtemperatur: 15-17°C
Nattemperatur: 7-9°C
Badevandtemperatur: 15-16°C
Soltimer pr. dag: 5-6
Nice ligger i Côte d’Azur-provinsen i det sydøstlige hjørne af Frankrig. Byen ligger helt ud til Middelhavet – på Den Franske Riviera – og er præget af et meget mildt middelhavsklima. Byen er med sine godt 300 årlige solskinsdage om året et velbesøgt feriemål hele året rundt.
I forhold til mange andre sydeuropæiske byer, er nedbøren hele året meget lav, og ofte viser regnen sig i form af korte kraftige regnskyl, inden det igen klarer op og solen skinner fra en klar blå himmel.
Vinteren i Nice er mild med lidt regn, men også med op til 5-6 solskinstimer. Vintertemperaturen er sammenlignet med det nordlige Europa stadig mildt. Dagtemperaturerne ligger omkring de 12-13 grader, og du kan også være heldig at nyde dage med op mod 20 grader.
Vejret i Nice i december
Dagtemperatur: 12-14°C
Nattemperatur: 5-6°C
Badevandstemperatur: 14°C
Soltimer pr. dag: 4-6
Flyvetid til Nice: Ca. 2 timer og 20 min.
Billige charterferier til Nice i december
NiceHôtel de la FontaineFrankrig (7 nætter)Dobbeltværelse Twin (adskilte senge)
2.739,-Vælg
NiceResidhome Nice PromenadeFrankrig (7 nætter)Standard Studio med balkon/terrasse
De Kanariske Øer er meget forskellige. Her er paradisiske sandstrande, store feriebyer med forlystelser, masser af shoppemuligheder, hyggelige småbyer og ufattelig naturrigdom med vulkaner og grønne områder.
I december er De Kanariske Øer danskernes mest populære rejsemål, fordi klimaet er behageligt med temperaturer mellem 17° og 22°C.
Jeg har selv fejret nytår på Tenerife, da min datter var to år, og jeg husker, at vi havde solrige og lune dage, hvor vi ind imellem havde en trøje på om aftenen.
Et par dage var poolen dog for kold for min datter. Men vælger du et sted med opvarmet swimmingpool, vil dit barn få en fantastisk ferie.
Vejret på De Kanariske Øer i december
Dagtemperatur: 19-23°C
Nattemperatur: 15-18°C
Badevandstemperatur: 19-21°C
Soltimer pr. dag: 5-6
Flyvetid til De Kanariske Øer: Ca. 5 timer
Billige charterferier til De Kanariske Øer i december
Puerto RicoRocamarSpanien (7 nætter)Etværelses lejlighed
2.413,-Vælg
Playa Del InglesDon GregorioSpanien (7 nætter)1-Værelses Lejlighed
2.498,-Vælg
Playa de las AmericasCoral Compostela Beach GolfSpanien (7 nætter)2-Værelses Lejlighed
2.498,-Vælg
Puerto RicoHalley ApartmentsSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
2.531,-Vælg
Bahia FelizTUI Blue Village Las PitasSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
2.591,-Vælg
San AgustinLos ManuelesSpanien (7 nætter)Toværelses lejlighed
Israel har flere dejlige steder at byde på, fx Eilat, Tel Aviv og Jerusalem. Generelt er det i december bedst vejr i Eilat.
Eilat ligger i det sydligste Israel i Negev-ørkenen og støder op mod Det Røde Hav. Eilat har ca. 350 solskinsdage om året, og badevandet når aldrig under 20 grader – i december er det 23 grader. Luftfugtighedern er lav, og regn er stort set ikke eksisterende. Dagtemperaturen i december er ca. 20 grader om dagen og 8-10 om natten. Solen kan du nyde i 7-9 timer hver dag.
Tel Aviv er beliggende ud til Middelhavet, og her opleves et typisk middelhavsklima med en tør og varm sommer, efterfulgt af en våd og mild vinter, hvor byen ikke er så overrendt af turister. Tel Aviv har i december dagtemperaturer på ca. 18-19 grader, nattemperaturer på 9-10 grader og 19-20 grader varmt vand. Solskinstimer er der 6 af om dagen.
Vinteren i Jerusalem går fra november til februar, og generelt er november og december i Jerusalem meget milde. Du vil kunne opleve lidt nedbør, men også masser af solskin. Temperaturer om dagen ligger på 15 grader og 8 om natten. Solskinstimer er her også 6 af om dagen.
Vejret i Israel i december
Dagtemperatur: Fra 15-20°C
Nattemperatur: 8-10°C
Badevandstemperatur: 19-22°C
Soltimer pr. dag: 6-8
Flyvetid til Israel: Fra 6 timer og 10 min. med 1 stop
Den naturskønne, portugisiske ø Madeira ligger ud for Marokkos kyst og er utroligt populær i vintermånederne på grund af øens milde klima.
Jeg har selv besøgt Madeira i december, da jeg var gravid og trængte til en ferie med sol og temperaturer, som ikke var alt for høje. Dog husker jeg en enkelt dag, hvor jeg lå ved poolen med et tæppe over mig og læste. Men solen var fremme det meste af tiden, og det var det vigtigste for mig.
Hvis du er ude efter en aktiv ferie i december, vil Madeira være et godt valg på grund af øens unikke natur.
Du kan fx tage på vandretur langs de ældgamle levadaer (vandingskanaler), hvor du passerer fredfyldte rislende vandløb, de lokale indbyggeres baghaver, frodige bananplantager, duftende fyrreskove og fugtdryppende tunneler.
Når du besøger Madeira i december, vil du også opleve den smukke og særprægede juleudsmykning, som især hovedbyen Funchal er kendt for.
Vejret på Madeira i december
Dagtemperatur: 19-20°C
Nattemperatur: 14-17°C
Badevandtemperatur: 19-20°C
Soltimer pr. dag: 5
Flyvetid til Madeira: Ca. 5 timer
Billige charterferier til Madeira i december
Funchal (Madeira)Hotel do CampoPortugal (7 nætter)Dobbeltværelse
Tyrkiet har subtropisk klima med milde og våde vintre.
De forskellige badebyer er spredt over en stor kyststrækning, og der kan være stor forskel på vejret. I Alanya kan du fx opleve både kølige og ganske lune dage i december. Men samtidig må du være forberedt på regnfuldt vejr. Så du skal endelig pakke både paraply og en jakke i kufferten.
Altså må du forvente, at der i Tyrkiet både kan være køligt og varmt i december. Men hvis du er ude efter en billig ferie, er december den første måned i lavsæsonen, og charterrejserne til Tyrkiet kan være meget billige.
Vejret i Tyrkiet i december
Dagtemperatur: 15-17°C
Nattemperatur: 7-8°C
Badevandtemperatur: 17-18°C
Soltimer pr. dag: 5-7
Flyvetid til Tyrkiet: Ca. 3 1/2 time
Billige charterferier til Tyrkiet i december
AlanyaArsi Blue BeachTyrkiet (7 nætter)Standard
1.719,-Vælg
AlanyaKleopatra Arsi Hotel Tyrkiet (7 nætter)Dobbeltværelse med delvis havudsigt
Hvis du leder efter en eksotisk ferie, hvor der er varmt i december, vil du i Marrakech og Agadir finde en god kombination af moderne bekvemmelighed og en skøn tusind og en nats stemning.
Agadir er en relativt ny ferieby, som ligger ved kysten og har smukke strande. Marrakech derimod ligger midt i landet og er indbegrebet af en ældgammel eventyrby.
I Marokko har du muligheden for at holde din ferie i sol og behagelige temperaturer. På grund af sit tørre subtropiske ørkenklima byder landet nemlig på lune efterårs- og vintermåneder. Dog må du forvente regn i december, så tag paraplyen med.
Vejret i Marokko i december
Dagtemperatur: 18-22°C
Nattemperatur: 9-11°C
Badevandstemperatur: 17°C
Soltimer pr. dag: 5-7
Flyvetid til Marokko: Ca. 4,5-5 timer
Billige charterferier til Marokko i december
AgadirOmega HotelMarokko (7 nætter)Dobbeltværelse
2.241,-Vælg
AgadirAnezi Tower Hotel & ApartmentsMarokko (7 nætter)Lejlighed (1 soveværelse)
2.249,-Vælg
EssaouiraAl Jasira HotelMarokko (7 nætter)Værelse med balkon el. terrasse
I Egypten kan du holde en ferie, hvor der solgaranti og varmt i december. På grund af sit tørre subtropiske ørkenklima har Egypten nemlig lune vintermåneder. Når mørket falder på, kan det dog være lidt køligt, så husk en varm trøje.
Den populære ferieby Hurghada har de fineste sandstrande. Og du har gode muligheder for at finde et autentisk måltid i en af byens restauranter.
Jeg har selv fejret nytår i Hurghada og nød de lune dage med masser af solskin. Vi badede flere gange i havet og købte en udflugt med en båd, hvor vi snorklede i selskab med farvestrålende fisk.
Vejret i Egypten i december
Dagtemperatur: 21-23°C
Nattemperatur: 12-15°C
Badevandstemperatur: 21-25°C
Soltimer pr. dag: 7-9
Flyvetid til Egypten: 5 timer
Billige charterferier til Egypten i december
HurghadaBella Vista HurghadaEgypten (7 nætter)Dobbeltværelse
2.848,-Vælg
Sharm El SheikhEden Rock HotelEgypten (7 nætter)Dobbeltværelse (udsigt til haven)
2.929,-Vælg
Sharm El SheikhSharm Reef HotelEgypten (7 nætter)All inclusiveVærelse til 2-3 personer. All Inclusive
2.995,-Vælg
HurghadaBella Vista Hotel & Resort - All inclusiveEgypten (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse almen
3.030,-Vælg
Marsa AlamCasa Mare ResortEgypten (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse
3.380,-Vælg
Marsa AlamAkassia Swiss ResortEgypten (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse
Her er der “sol og sommer” og varmt i december (fra 24-28 grader)
På disse rejsemål finder du dejlig sol og varme, som minder de gode somre vi har haft i Danmark de sidste par år.
Her kan du slappe af i solen om dagen og samtidig nyde de lune aftener.
Hvordan er vejret i Florida i december?
Florida er en populær rejsedestination for danske børnefamilier. Her er klimaet nemlig varmt i december, og strandene er kilometerlange og kridhvide. Derudover har solskinsstaten noget for enhver smag.
Perioden fra december til marts betragtes som højsæson, fordi luftfugtigheden er lav og der er behagelige temperaturer. I december skal du dog vælge Miami Beach og syd for dette område. I Orlando området kan du nemlig forvente perioder med koldere vejr, hvor temperaturen kan falde til under 10°C.
Vejret i Florida i december
Dagtemperatur: 21-24°C
Nattemperatur: 12-16°C
Badevandstemperatur: 23-24°C
Soltimer pr. dag: 7-8
Flyvetid til Florida: 13-15 timer
Billige charterferier til Florida i december
OrlandoHoliday Inn Orlando SW CelebrationUSA (7 nætter)DOBBELT KING SIZE SENG
7.295,-Vælg
MiamiBest Western On The Bay Inn & MarinaUSA (7 nætter)Dobbeltværelse King
7.369,-Vælg
OrlandoAvanti International ResortUSA (7 nætter)Dobbeltværelse - De Luxe
7.395,-Vælg
Fort LauderdaleSea Club ResortUSA (7 nætter)Standard
8.039,-Vælg
MiamiHotel YVE MiamiUSA (7 nætter)Dobbeltværelse King
8.179,-Vælg
Fort LauderdaleB Ocean Resort USA (7 nætter)Standard
Billige flybilletter til Florida i december: Flybilletter til Miami, Ft Lauderdale og Orlando
(Klik på tilbuddet, og bliv overført til Travelmarkets flysøgemaskine)
De 10 paradisiske Kap Verde øer ligger ud for den afrikanske vestkyst, og derfor er de velsignet med et fantastisk tropisk klima. På en charterferie hertil vil du nyde de prægtige badestrande, den levende kultur, en skøn natur, fine seværdigheder og en afslappet stemning.
På grund af beliggenheden er der faktisk aldrig koldt på Kap Verde Øerne, og det rimelige prisniveau gør, at øerne er et godt alternativ til de traditionelle rejsemål.
Vejret på Kap Verde Øerne i december
Dagtemperatur: 22-26°C
Nattemperatur: 20-22°C
Badevandstemperatur: 24-25°C
Soltimer pr. dag: 8
Flyvetid til Kap Verde Øerne: Ca. 7-9 timer
Billige charterferier til Kap Verde Øerne i december
Kap VerdePorto AntigoKap Verde (7 nætter)2-værelses lejlighed med begrænset havudsigt
4.345,-Vælg
Kap VerdeOasis BelorizonteKap Verde (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse i bungalow
5.695,-Vælg
Santa MariaNha TerraKap Verde (8 nætter)Værelse (udsigt til haven)
6.631,-Vælg
Santa MariaHotel SobradoKap Verde (8 nætter)Værelse
Hvordan er vejret i De Forenede Arabiske Emirater i december?
I Dubai og Ras Al Khaimah bliver du fortryllet af lækre badestrande, moderne storbyliv, imponerende bygninger, helt formidabel mad, gamle traditioner, markeder og shopping uden lige.
I december er Dubai velsignet med dagtemperaturer omkring 25 grader, og skulle der falde ½ mm regn en af dagene, kan du altid gå indendørs og shoppe.
Vejret i Dubai i december
Dagtemperatur: 25-27°C
Nattemperatur: 17-19°C
Badevandstemperatur: 23-27°C
Soltimer pr. dag: 7-8
Flyvetid til De Forenede Arabiske Emirater: Ca. 6 timer og 40 minutter
Billige charterferier til De Forenede Arabiske Emirater i december
Ras Al KhaimahMangrove by Bin Maijd Hotels & ResortsForenede Arabiske Emirater (7 nætter)Deluxe
De Dansk Vestindiske Øer byder på regnskov, smukke solnedgange, kulinariske oplevelser, yderst indbydende sandstrande, eventyrligt azurblåt hav og selvfølgelig historier om danskernes tid på øerne.
Orkansæsonen er netop sluttet, og højsæsonen for turister ligger fra december til april. Derfor må du forvente højere priser i december.
Vejret i Dansk Vestindien i december
Dagtemperatur: 26°C
Nattemperatur: 26°C
Badevandstemperatur: 22°C
Soltimer pr. dag: 7
Flyvetid til Dansk Vestindien: Ca- 19-20 timer
Billige charterferier til Dansk Vestindien i december
Billige flybilletter til Dansk Vestindien i december
Flybilletter til St. Croix
(Klik på tilbuddet, og bliv overført til Travelmarkets flysøgemaskine)
Hvis du tager til Mexico, vil du hurtigt blive fortryllet af de hvide badestrande, det krystalblå hav, den grønne og dyrerige jungle, storslåede bygninger fra Maya-kulturen, det levende og farverige storbyliv, samt den krydrede og utroligt lækre mad.
Jeg har selv været i Mexico og kan varmt anbefale, at du selv arrangerer din rejse til Yucatan-halvøen, hvor du flyver til Cancun. Vi var især begejstrede for at besøge Holbox Island, Tulum og Merida, som er hovedbyen i Yucatan. Sørg for at opleve en af de mange cenotes (storslåede underjordiske grotter, hvor du kan bade).
Vejret i Mexico i december
Dagtemperatur: 27-30°C
Nattemperatur: 18-19°C
Badevandstemperatur: 25°C
Soltimer pr. dag: 5-7
Flyvetid til Mexico: 10-13 timer
Billige charterferier til Mexico i december
Playa del CarmenHacienda Maria Bonita Hotel by KaviaMexico (7 nætter)Dobbeltværelse (Dobbeltseng)
7.695,-Vælg
Playa del CarmenHacienda Real del CaribeMexico (7 nætter)Dobbeltværelse (Dobbeltseng)
7.895,-Vælg
HolboxHolbox by XalocMexico (14 nætter)Dobbeltværelse
17.844,-Vælg
CancunCancun Bay ResortMexico (14 nætter)All inclusiveDobbeltværelse
19.452,-Vælg
CancunHyatt Zilara CancunMexico (7 nætter)All inclusiveJUNIOR SUITE HAVUDSIGT KING-SENG
19.945,-Vælg
AkumalBahia Principe Grand CobaMexico (14 nætter)All inclusiveJuniorsuite
Her er der tropisk klima og virkeligt varmt i december (over 28 grader)
Du bør vælge et af disse eksotiske rejsemål, hvis du er på udkig efter en solsikker ferie med høj varme og tropiske nætter.
Et godt tip: Sørg for at få et værelse med aircondition.
Hvordan er vejret i Thailand i december?
Thailand er af de mest populære rejsedestinationer i Østen. Dette skyldes bl.a. de skønne strande, den unikke kultur og natur og ikke mindst den fantastiske madkultur.
Det bedste tidspunkt at rejse til Thailand er fra november til februar, hvor det ikke regner meget og samtidig ikke er for varmt. Af denne grund er det også det dyreste og mest besøgte tidspunkt. Hvis du vil have en varm juleferie, skal du være tidligt ude for at få det bedste udvalg. Men du kan være heldig at finde en god afbudsrejse til Thailand.
Vejret i Thailand i december
Dagtemperatur: 30-31°C
Nattemperatur: 24-25°C
Badevandstemperatur: 27-28°C
Soltimer pr. dag: 8-9
Flyvetid til Phuket: 12-13 timer
Billige charterferier til Thailand i december
PattayaFX Hotel PattayaThailand (7 nætter)Superior dobbeltværelse
6.004,-Vælg
PattayaBella Villa Serviced ApartmentThailand (7 nætter)Værelse - adskilte senge
Gambia er beliggende ud mod den vestafrikanske kyst, og landets tropiske klima har to årstider. Den ene er regnsæsonen fra juli til oktober, og den anden er tørken om vinteren fra december til april. Vinteren er højsæson, og der falder stort set ingen regn.
Vejret i Gambia i december
Dagtemperatur: 29-32°C
Nattemperatur: 17-20°C
Badevandstemperatur: 22-25°C
Soltimer pr. dag: 8-10
Flyvetid til Gambia: Fra 9 timer med 1 stop
Billige charterferier til Gambia i december
GambiaBamboo Village Resort GambiaGambia (7 nætter)Dobbeltværelse
Jamaica er den tredjestørste af De Store Antiller i Det Caribiske Hav. Jamaica har tropisk klima med jævne temperaturer på ca. 30 grader både i luften og i havet året rundt. Højsæson fra december til marts-april er tør, varm og solrig.
Vejret på Jamaica i december
Dagtemperatur: 28-30°C
Nattemperatur: 19-23°C
Badevandstemperatur: 27-29°C
Soltimer pr. dag: 6-8
Flyvetid til Jamaica: Fra ca. 14 timer med 1 stop
Billige charterferier til Jamaica i december
NegrilRooms On The Beach NegrilJamaica (7 nætter)Værelse UDSIGT TIL HAVE
11.845,-Vælg
NegrilSamsara Cliff Resort HotelJamaica (7 nætter)Dobbeltværelse - Superior - Havudsigt
12.295,-Vælg
Montego Bay byIberostar Waves Rose Hall BeachJamaica (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse - Premium
16.945,-Vælg
LuceaGrand Palladium Jamaica Resort & SpaJamaica (7 nætter)All inclusiveJunior Suite - Have Udsigt
17.545,-Vælg
LuceaGrand Palladium Lady Hamilton Resort & SpaJamaica (7 nætter)All inclusiveJUNIOR SUITE UDSIGT TIL HAVE
17.695,-Vælg
Montego Bay byS Hotel Montego Bay - Luxury Boutique All InclusivJamaica (7 nætter)All inclusiveSuite (Mini King Suite (Non Ocean View))
I Qatar er der ørkenklima, hvilket betyder, at der stort set ikke falder noget regn. Det er solrigt og varmt hele året, ligesom badetemperaturen også er behagelig året rundt.
I vintermånederne herunder december ligger temperaturen på mellem 25 og 30 grader.
Vejret i Qatar i december
Dagtemperatur: 25-30°C
Nattemperatur: 15-18°C
Badevandstemperatur: 24-25°C
Soltimer pr. dag: 8-9
Flyvetid til Qatar: Ca. 6 timer og 10 min.
Billige charterferier til Qatar i december
DohaAl Mansour Park Inn Hotel&ApartmentQatar (10 nætter)Standard Studio
6.929,-Vælg
DohaGolden Ocean HotelQatar (10 nætter)Standard Suite
6.959,-Vælg
Billige flybilletter til Qatar i december
Flybilletter til Doha
København - DohaFra 2.520,-Vælg
(Klik på tilbuddet, og bliv overført til Travelmarkets flysøgemaskine)
Hvordan er vejret i Zanzibar (Tanzania) i december?
Zanzibar er beliggenheden tæt ved ækvator i Det Indiske Ocean. Da Zanzibar ligger i havet, er her betydeligt køligere end inde på fastlandet Tanzania.
Zanzibar har et tropisk klima med fire forskellige årstider: En lang, tør periode i sommermånederne, en kort, våd periode i efteråret, en kort, tør tid i vinteren og en lang, ekstremt regnfuld periode i foråret.
I december kan du opleve mange korte byger. Pga. den øgede luftfugtighed stiger temperaturerne ofte til over 30 grader. Da der endnu er rig mulighed for at nyde solen, vil du stadig møde en del turister på denne tid af året.
Vejret på Zanzibar i december
Dagtemperatur: 29-31°C
Nattemperatur: 20-22°C
Badevandstemperatur: 29°C
Soltimer pr. dag: 7-8
Flyvetid til Zanzibar: Ca. 14 timer med 1 stop
Billige charterferier til Zanzibar i december
ZanzibarHakuna Majiwe LodgeTanzania (7 nætter)Bungalow - Have Udsigt
9.295,-Vælg
ZanzibarDhow InnTanzania (7 nætter)DOBBELT STANDARD
I Vietnam mødes du af landets tropiske frodighed, skønne klima og lange lyse sandstrande. Vietnam har monsuntropisk klima med store temperaturforskelle mellem nord og syd.
I det sydlige Vietnam kan du i december nyde temperaturer på 28-34 grader om dagen og 21-25 om natten. Badevandet ligger på omkring de 25-29 grader.
I den nordlige del af landet, ligger niveauet noget lavere med dagtemperaturer på 20-22 grader og ned til 16 grader om natten.
Det bedste tidspunkt at rejse til Vietnam er i perioden december-april, hvor her er tørrest.
Vejret i Vietnam i december
Dagtemperatur i hhv. nord og syd: 20-22°C / 28-33°C
Nattemperatur i hhv. nord og syd: 16°C / 21-25°C
Badevandstemperatur: 25-29°C
Soltimer pr. dag: 5-7
Flyvetid til Vietnam: Fra ca. 13 timer og 25 min. med 1 stop
Billige charterferier til Vietnam i december
Ho Chi Minh CityLiberty Hotel Saigon ParkviewVietnam (11 nætter)Dobbelt 1 eller 2 senge DELUXE
13.345,-Vælg
Ho Chi Minh CityBen Thanh Boutique HotelVietnam (11 nætter)Dobbeltværelse
13.645,-Vælg
Phan ThietRomana Resort and SpaVietnam (8 nætter)Twin/Double room - De luxe - Ocean view
Hvordan er vejret i Den Dominikanske Republik i december?
Vælger du en charterferie til Den Dominikanske Republik, vil du opleve et sandt caribisk paradis. Her er hvide sandstrande, krystalklart vand og palmer, der svajer i brisen.
December hører til “den kølige tid”, som går fra november til april. Det er faktisk den bedste tid at besøge Den Dominikanske Republik, hvor du kan nyde den lave luftfugtighed og en gennemsnitstemperatur ved kysten på 29 grader.
Vejret i Den Dominikanske Republik i december
Dagtemperatur: 28-30°C
Nattemperatur: 18-20°C
Badevandstemperatur: 25-27°C
Soltimer pr. dag: 6-8
Flyvetid til Den Dominikanske Republik: Ca. 11 timer
Billige charterferier til Den Dominikanske Republik i december
Punta CanaVista Sol Punta Cana Beach Resort & SpaDen dominikanske republik (7 nætter)All inclusiveDOBBELT KOMFORT
11.695,-Vælg
Punta CanaOcean Blue & SandDen dominikanske republik (7 nætter)All inclusiveJunior Suite
12.895,-Vælg
CabareteVilla TainaDen dominikanske republik (7 nætter)DOBBELT STANDARD
14.245,-Vælg
Puerto PlataBe Live Collection MarienDen dominikanske republik (7 nætter)All inclusiveDeluxe-værelse - udsigt til pool
14.845,-Vælg
Puerto PlataViva Wyndham V HeavensDen dominikanske republik (7 nætter)All inclusiveTwin/Double room - Nirvana
15.445,-Vælg
BayahibeViva Dominicus Beach by WyndhamDen dominikanske republik (7 nætter)All inclusiveDobbeltværelse (Dobbeltseng) - Superior - Have Udsigt
På paradisøen Bali i Indonesien er der dejligt varmt i december. Her finder du skønne strande, flotte rismarker og en utrolig venlig befolkning.
Bali har tropisk klima, så her er faktisk dejligt varmt hele året. I den våde sæson fra december til marts kan der dog forekomme kraftige regnbyger. Men selv i den mest regnfulde periode er der mange solskinstimer.
Vejret på Bali i december
Dagtemperatur: 29-32°C
Nattemperatur: 24-26°C
Vandtemperatur: 27-29°C
Soltimer pr. dag: 7-8
Flyvetid til Bali: Ca. 17 timer
Billige charterferier til Bali i december
UbudPertiwi Resort & SpaIndonesien (7 nætter)Værelse SUPERIOR
12.745,-Vælg
KutaKuta Beach Club HotelIndonesien (7 nætter)Twin DELUXE
12.745,-Vælg
SanurSativa Sanur CottagesIndonesien (7 nætter)Deluxe-værelse - udsigt til have
13.045,-Vælg
Lovina BeachAneka LovinaIndonesien (7 nætter)Dobbelt 1 eller 2 senge STANDARD
13.045,-Vælg
SanurMercure Resort SanurIndonesien (7 nætter)DOBBELT SUPERIOR KING-SENG
13.495,-Vælg
Nusa DuaNusa Dua Beach Hotel & SpaIndonesien (7 nætter)Superior-værelse - 1 kingsize-seng
Indien er et rigtigt godt bud, når du leder efter varme lande i december. I det farverige Goa, som er en tidligere portugisisk koloni, vil du få en minderig ferie.
Jeg har selv besøgt Goa med min familie i vintermånederne. Vi var meget betagede af de storslåede strande, dyrelivet i junglen, det spændende kulturliv, de smukke templer, det charmerende byliv, den venlige befolkning og den lækreste mad. Min datter var på det tidspunkt knapt tre år, og vi tog på mindre udflugter med offentlige busser og en heldagstur med taxi. Du kan også tage på størrer udflugter, hvor du bl.a. kan opleve storer grønne skove, ørkner og hektisk storbyliv,
December er et af de bedste tidspunkter at besøge Goa. Takket være monsunvinden vil din ferie være fuld af lange solrige dage uden, at det føles alt for varmt.
Vejret i Indien i december
Dagtemperatur: 29-32°C
Nattemperatur: 20-21°C
Badevandstemperatur: 27-28°C
Soltimer pr. dag: 8-10
Flyvetid til Goa: 13-17 timer
Billige charterferier til Goa i december
GoaClarion Hotel Ocean Palms GoaIndien (15 nætter)Dobbeltværelse (Dobbeltseng) - Superior
16.645,-Vælg
GoaColonia Santa MariaIndien (15 nætter)Dobbeltværelse - Superior
De forskellige varmegrader og antal soltimer er gennemsnitlige tal og behøver ikke nødvendigvis at passe med december måned i år.
Leder du stadig efter et rejsemål, hvor der er varmt i december?
Du kan selv søge efter varme lande i december i vores chartersøgemaskine her eller gå direkte til vores oversigtsside med rejser i december, hvor du finder frapriser og inspiration.