Den smukke portugisiske ø byder på alt fra charmerende badebyer med smukke strande og gode hoteller – til naturskønne omgivelser, frodig natur og dramatiske klippekyster. I denne artikel guides du til de bedste badebyer på Madeira, så du kan finde den perfekte ferieby.
Jeg har besøgt Madeira en enkelt gang, og kan helt klart anbefale en rejse hertil – især hvis du holder af unikke naturoplevelser.
- Funchal – Madeiras største by med alt til ferien
- Calheta – Madeiras bedste sandstrand
- Machico – Historisk by med en smuk strand
- Porto Moniz – Naturlige lavapools og smuk kyst
- Santa Cruz – Familievenlig badeby tæt på lufthavnen
- Caniço – Charmerende ferieby og naturskønne omgivelser
- Ponta do Sol – Solrig badeby med hyggelig lokal stemning
- Seixal – Madeiras skjulte perle med sort sandstrand
- Jardim do Mar – Surferparadis med autentisk charme
- Blev din foretrukne by på Madeira ikke nævnt?
Madeira ligger omkring 1.000 km sydvest for Portugal og 700 km vest for Marokko. Øen er cirka 740 km² og her kan du nyde det subtropiske og milde klima året rundt, når du skal udforske Madeira.
Hvor skal man bo på Madeira?
Herunder får du en kort beskrivelse af de 9 dejlige badebyer på Madeira. Hver by har nemlig sin helt egen charme – lige fra livlige Funchal til de mere fredelige kystbyer.
Madeira byder også på en kæmpe bonus, for fra rigtigt mange byer kan du tage på en Levada-vandring. Her går du langs de mange Levadaer, som er Madeiras oprindelige vandingskanaler.
Det er balsam for både øje, krop og sjæl, og jeg vil næsten påstå, at du ikke rigtigt har besøgt Madeira, hvis du ikke har gået en tur på en af disse ruter. Og så har det jo aldrig skadet med en lidt aktiv ferie.
Læs også: Seværdigheder på Madeira | 12 gode tips + 2 bonus til dig
Læs også: De bedste strande på Madeira | Sort sand, gyldent sand og klipper
Læs også: Magiske Madeira – Atlanterhavets grønne naturparadis
Funchal – Madeiras største by med alt til ferien
Hovedbyen Funchal er den største og mest livlige by på Madeira. Selve byen er populær og kendt for gode shoppingmuligheder, hyggelige restauranter og sin smukke havnepromenade, hvor du kan slentre rundt på egen hånd.
Du kan opleve Funchals gamle bydel, som er charmerende med caféer, mange butikker og farverige markedshaller. Her er også luksuriøse hoteller, moderne shoppingcentre og et livligt natteliv.
Funchal ligger omgivet af frodige bjerget, og har en imponerende havudsigt.
Hvor ligger Funchal?
Funchal ligger på Madeiras sydkyst, og har et behageligt klima hele året. Byen er omgivet af bjerge, der beskytter mod vinden, hvilket gør den til en af de mest solrige steder på hele øen.
Strande i Funchal
Der er ingen naturlige sandstrande i Funchal, men der findes flere badeplatforme, stenstrande og kunstige sandstrande. Praia Formosa er den største strand med småsten og sort sand. Her finder du også strandbarer og restauranter.
Hvad skal du se i Funchal?
- Monte svævebanen – Betagende udsigt over byen. Tag svævebanen op til området Monte og nyd panoramaudsigten over Funchal. Det er også oplagt at besøge Monte Palace Botanisk Have heroppe.
- Mercado dos Lavradores – Også kendt som Funchal Farmers’ Market. Et farverigt lokalt marked, hvor du kan købe friske frugter, blomster og håndværk.
- Monte Palace Botanisk Have – Eksotiske planter og blomster. En af Madeiras smukkeste haver med en fantastisk udsigt. Her er så fint, at jeg vil mene, det er et must at besøge haven. Det er en fornøjelse for både voksne og børn i alle aldre.
Du skal rejse til Funchal, hvis du foretrækker denne ferietype:
Funchal er til dig, som ønsker gode shoppingmuligheder, kulturoplevelser, lækre restauranter og et livligt byliv.
Se billige rejser til Funchal
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Funchal i din ferie.
Calheta – Madeiras bedste sandstrand
Da min familie og jeg var på ferie på Madeira i vinterferien 2022, boede vi netop i byen Calheta. Det er en mindre, afslappet badeby, der er kendt for sin gyldne sandstrand og hyggelige havneområde. Her er ideelt til en rolig spadseretur.
Byen byder på en afslappet atmosfære med caféer, restauranter og et par butikker.
Calheta er omgivet af smukke bjerge og grønne bananplantager. Og for min familie og mig fungerede den som en ideel base og et godt udgangspunkt, hvorfra vi tog på udflugter og ture i en lejet bil. Vi oplevede også meget ved “bare” at køre rundt.
Hvor ligger Calheta?
Calheta ligger på Madeiras solrige sydvestkyst, hvilket gør den til en af øens varmeste byer.
Strande i Calheta
Calheta har en af de få sandstrande på Madeira. Stranden er kunstigt anlagt med gyldent sand, som er importeret fra Marokko. Vandet er roligt og lavvandet – passende til børnefamilier.
Hvad skal du se i Calheta?
- Casa das Mudas – Moderne kunstmuseum. Et spændende kunstcenter med samtidskunst og en fantastisk beliggenhed.
- Calheta Marina – Hyggeligt havneområde. Nyd en middag med smuk udsigt til bådene.
- Levada-vandring – Oplev den smukke natur og de grønne landskaber i området, når du går en tur langs Madeiras oprindelige vandingskanaler, de såkaldte Levadaer.
Du skal rejse til Calheta, hvis du foretrækker denne ferietype:
Calheta er til dig, som ønsker en afslappende badeferie, naturoplevelser, roligt miljø og et fredeligt ophold.
Se billige rejser til Calheta
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Calheta i din ferie.
Machico – Historisk by med en smuk strand
Machico er en af Madeiras ældste byer. Den har en hyggelig stemning med lokale restauranter, små butikker og den smukke strandpromenade.
Derudover har den en af øens bedste badestrande. Omgivelserne er smukke og består af grønne bjerge og et flot kystlandskab.
Hvor ligger Machico?
Machico ligger på Madeiras østkyst, tæt på lufthavnen.
Strande i Machico
Machico har en kunstig sandstrand med gyldent sand og roligt vand. Der er også en naturlig stenstrand i nærheden.
Hvad skal du se i Machico?
- Capela de São Roque – Et lille kapel opført i 1500-tallet med smukke blå og hvide kakler.
- Miradouro Francisco Alvares Nobrega – Udsigtsplatform med en storslået panoramaudsigt over Machico-dalen og Sao Lourenco Point.
- Levada-vandring – I området kan du nyde smuk natur og frodige landskaber på en gåtur langs Madeiras oprindelige vandingskanaler, de såkaldte Levadaer.
Du skal rejse til Machico, hvis du foretrækker denne ferietype:
Machico er til dig, som vil kombinere strand, øens historie og naturoplevelser.
Se billige rejser til Machico
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)

Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Machico i din ferie.
Porto Moniz – Naturlige lavapools og smuk kyst
Kystbyen Porto Moniz er kendt for sine naturlige lava-pools & bassiner med havvand. De er dannet af vulkansk aktivitet, og fyldes med krystalklart havvand. De er helt ideelle til en afslappende svømmetur.
Den charmerende by har en rolig atmosfære med små caféer og restauranter, hvor du kan nyde frisk fisk og skaldyr.
Området er naturskønt med dramatiske klippekyster og grønne bakker.
Hvor ligger Porto Moniz?
Porto Moniz ligger på Madeiras nordvestkyst, hvor klimaet er en smule køligere end på sydkysten.
Strande i Porto Moniz
Her findes ingen sandstrande. Derimod kan du svømme i de berømte naturlige lavapools, hvor havvandet filtreres naturligt gennem vulkanske klipper.
Hvad skal du se i Porto Moniz?
- Aquário da Madeira – Lokalt akvarium som ligger i et gammelt fort. Her er 12 udstillingstanke og godt 90 forskellige hjemmehørende arter.
- Miradouro da Santa – Flot udsigtspunkt over Porto Moniz.
- Lavapools – Unikke naturskabte lava-bassiner & pools med havvand. Skønne til afslappende svømmeture.
Jeg kan virkelig varmt anbefale at tage en forfriskende svømmetur i en lavapool. Det er nemlig helt særligt at ligge i et bassin med stille vand helt ude ved kanten – og samtidig se de vilde bølger og mærke skumsprøjtene fra havet. Og så er omgivelserne med den størknede lava helt specielle.
Du skal rejse til Porto Moniz, hvis du foretrækker denne ferietype:
Porto Moniz er til dig, som elsker naturoplevelser, afslapning og unikke badesteder fx naturlige pools.
Se billige rejser til Porto Moniz
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Porto Moniz i din ferie.
Santa Cruz – Familievenlig badeby tæt på lufthavnen
Santa Cruz er en livlig ferieby med en smuk strandpromenade og en afslappet atmosfære.
Byen har flere restauranter, caféer og butikker samt et stort udendørs badeområde med pools og legepladser.
Santa Cruz ligger omgivet af frodig natur, og har en flot udsigt over Atlanterhavet.
Hvor ligger Santa Cruz?
Santa Cruz ligger på Madeiras østkyst, kun få minutter fra lufthavnen.
Strande i Santa Cruz
Her er en stenstrand, Praia das Palmeiras samt et stort udendørs badeområde med havvandspools, solterrasser og børnevenlige faciliteter.
Hvad skal du se i Santa Cruz?
- Aquaparque Madeira – Sjovt vandland med rutsjebaner for børn og barnlige sjæle.
- Praia das Palmeiras – Populær strandpromenade med caféer.
- Markedet i Santa Cruz – Lokale produkter og souvenirs.
Du skal rejse til Santa Cruz, hvis du foretrækker denne ferietype:
Santa Cruz er til dig, som ønsker en familievenlig ferie med gode bademuligheder og nem adgang til lufthavnen.
Se billige rejser til Santa Cruz
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Santa Cruz i din ferie.
Caniço – Charmerende ferieby og naturskønne omgivelser
Caniço er en hyggelig og mindre ferieby, der byder på en afslappet atmosfære og smuk kystlinje.
Byen har en rolig stemning, og her finder du gode restauranter, små butikker og hyggelige caféer. Derudover tilbyder Caniço også luksushoteller og spa-resorts, hvis det er noget for dig.
Caniço er omgivet af dramatiske klippekyster og frodig natur.
Hvor ligger Caniço?
Caniço ligger på Madeiras sydkyst, øst for Funchal. Byen har et mildt klima året rundt, og ligger tæt på øens hovedstad.
Strande i Caniço
Caniço har ingen naturlige sandstrande, men der findes flere badeplatforme og stenstrande med krystalklart vand. Praia dos Reis Magos er et populært badested med gode snorklemuligheder.
Hvad skal du se i Caniço?
- Cristo Rei-statuen – Jesus-statue med fantastisk udsigt over Atlanterhavet. En mindre udgave af den berømte Jesus-statue i Rio de Janeiro.
- Garajau naturreservat – Perfekt til gåture, snorkling og dykning.
- Levada do Caniço – Naturskøn vandresti gennem frodige landskaber. Dertil er der mange smukke stier langs kysten, der omgiver byen.
Du skal rejse til Caniço, hvis du foretrækker denne ferietype:
Caniço er til dig, som vil have en rolig ferie, nyde naturskønne omgivelser og opleve fantastiske dykker- og snorklemuligheder.
Se billige rejser til Caniço
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Caniço i din ferie.
Ponta do Sol – Solrig badeby med hyggelig lokal stemning
Ponta do Sol er en lille, idyllisk badeby, der er kendt for at være et af de mest solrige steder på Madeira.
Byen har en charmerende bymidte med farverige og traditionelle huse, caféer og små restauranter langs strandpromenaden.
Ponta do Sol ligger omgivet af stejle klipper og grønt bevoksede terrasser.
Hvor ligger Ponta do Sol?
Ponta do Sol ligger på Madeiras sydkyst, vest for Funchal. Byen har et stabilt og solrigt klima det meste af året.
Strande i Ponta do Sol
Byen har en lille charmerende stenstrand med klart vand og rolige bølger. Der er gode bademuligheder, men stranden er dog ikke ideel for små børn på grund af stenene.
Hvad skal du se i Ponta do Sol?
- Praia da Ponta do Sol – Udsigtspunkt med en spektakulær havudsigt.
- Levada-vandring – Smuk & frodig natur kan opleves i området. Især når du går en tur langs Levadaerne, som er Madeiras oprindelige vandingskanaler.
- Nossa Senhora da Luz-kirken – Den smukke kirke i centrum af byen med aner tilbage til 1500-tallet.
Du skal rejse til Ponta do Sol, hvis du foretrækker denne ferietype:
Ponta do Sol er til dig, som ønsker en afslappende ferie, elsker solrigt vejr og vil nyde en rolig badeby med autentisk atmosfære.
Se billige rejser til Ponta do Sol
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)


Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Ponta do Sol i din ferie.
Seixal – Madeiras skjulte perle med sort sandstrand
Seixal er en lille, idyllisk landsby, som er kendt for sin unikke sorte sandstrand og naturskønne omgivelser.
Byen har en rolig atmosfære med små caféer og restauranter, hvor du kan nyde friskfanget fisk.
Seixal ligger smukt, omgivet af frodige bjerge og imponerende vandfald.
Hvor ligger Seixal?
Seixal er beliggende på Madeiras nordkyst, hvor naturen er mere vild og uberørt.
Strande i Seixal
Seixal har en af de få naturlige sandstrande på Madeira – med fint, sort vulkansk sand og roligt vand.
Hvad skal du se i Seixal?
- Praia do Seixal – Smuk, naturlig sort sandstrand.
- Vandfaldene ved Seixal – Flere spektakulære vandfald langs kysten.
- Miradouro do Véu da Noiva – Smukt vandfald med fantastisk udsigt beliggende lidt øst for byen.
- Levada-vandring – Når du vandrer ture i området langs Madeiras oprindelige vandingskanaler, Levadaerne – kan du opleve frodig og smuk natur.
Du skal rejse til Seixal, hvis du foretrækker denne ferietype:
Seixal er til dig, som vil opleve en unik sandstrand, smuk natur og en autentisk madeiransk landsby.
Se billige rejser til Seixal
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Seixal i din ferie.
Jardim do Mar – Surferparadis med autentisk charme
Jardim do Mar er en lille, autentisk kystby. Den er kendt for sine fantastiske bølger, der tiltrækker surfere fra hele verden.
Byen har en afslappet atmosfære med brostensbelagte smalle gader, små restauranter og hyggelige caféer.
Jardim do Mar ligger omgivet af klipper, grønne bjergskråninger og det blå Atlanterhav.
Hvor ligger Jardim do Mar?
Jardim do Mar ligger på Madeiras sydvestkyst, hvilket giver byen et varmt klima og smukke solnedgange.
Strande i Jardim do Mar
Byen har ingen sandstrande, men en klippekyst med naturlige badeområder. Stranden er ideel til surfere, men mindre egnet til børnefamilier.
Hvad skal du se i Jardim do Mar?
- Miradouro Jardim do Mar – En smuk have med en fantastisk havudsigt.
- Surfspots – Et af de bedste steder på Madeira til surfing.
- Levada-vandring – Levadaer er Madeiras oprindelige vandingskanaler. At gå langs dem, er en fantastisk måde at nyde smuk natur og frodige omgivelser.
Du skal rejse til Jardim do Mar, hvis du foretrækker denne ferietype:
Jardim do Mar er til dig, som elsker surfing, afslapning og autentiske omgivelser.
Se billige rejser til Jardim do Mar
(Er der ingen tilbud? Så er der desværre ingen tilbud i Travelmarkets chartersøgemaskine de næste tre måneder)
Ingen tilbud, eller vil du se flere alternativer? Se udvalget af rejser til Jardim do Mar i din ferie.
Blev din foretrukne by på Madeira ikke nævnt?
Eller er du stadig i tvivl om, hvor du skal bo på Madeira?
I Travelmarkets søgemaskiner med afbudsrejser, charterrejser og ferier med All Inclusive kan du sammenligne priser på rejser til Madeira. Og du kan sagtens være heldig at finde flere rejser til Madeira.
Jeg håber, du fandt en dejlig badeby på Madeira, som passer til dine ferieønsker. Og at Madeira når langt op på din liste også – over de smukkeste øer, som er et besøg værd.
Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har gode tips til en eller flere byer på Madeira – Den grønne Ø.
Rigtig god ferie på Madeira – og glæd dig til en uforglemmelig oplevelse, når du skal udforske øen 😊
Fotos:
Et farverigt blomstermarked - Funchal Farmers’ Market © Birgitte Lydolff Oxlund
To klare strelitzia-blomster - Madeiras nationalblomst - med orange og blå blade. © Thiamka Margrethe Pedersen
Flere personer står ved foden af et vandfald omgivet af klipper og frodig vegetation. © Thiamka Margrethe Pedersen
Landskab med bjergkæde, træer og blå himmel. © Thiamka Margrethe Pedersen
Stranden Praiai Formosa ved Funchal på Madeira om aftenen med byens lys og bjerge i baggrunden. © TomasSereda / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Monte Palace Madeira – Tropical Garden med en sø, vandfald og grøn bevoksning © Thiamka Margrethe Pedersen
Både i havnen i Calheta på Madeira, som ligger for foden af en stor klippe. © eugenesergeev / iStock / Getty Images Plus
Havnen i Calhete på Madeira med større og mindre både. Omgivet af palmer og klipper. © Thiamka Margrethe Pedersen
Kystbyen Machico med bjerge i baggrunden og en strand. © aqualuso / iStock / Getty Images Plus
Kvinde i badekåbe ved en naturlig klippepool, mens flere svømmer i turkist vand omgivet af klipper og havet i Porto Moniz. © Thiamka Margrethe Pedersen
Stenede klipper ved havkysten i Porto Moniz med stærke bølger og en person i forgrunden. © Thiamka Margrethe Pedersen
Strand ved Santa Cruz på Madeira med stråparasol, blå himmel og klipper i baggrunden. © Dylan Freedom / iStock / Getty Images Plus
To træskilte indikerer vej til Casa do Rabaçal og Rib. da Água Negra Canyoning. © Thiamka Margrethe Pedersen
Havnen og klipperne ved Ponta do Sol på Madeira. © Thiamka Margrethe Pedersen
Havnen og klipperne ved Ponta do Sol på Madeira. © Oat Wongsuwan / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Byen Seixal ved kysten på Madeira med grønne terrasser og klipper ved havet. © Aleh Varanishcha / iStock / Getty Images Plus
Bølgebrud langs kyst med huse og klipper ved Jardim do Mar på Madeira. © Sjo / iStock / Getty Images Plus
Svømmebassiner ved Porto da Cruz på Madeira med udsigt til klipper og landsby. © Freeartist / iStock / Getty Images Plus
Madeira flag med gul og blå baggrund og et rødt og hvidt kors i midten. © Thiamka Margrethe Pedersen
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.