Du kan sagtens tage på safari til Tanzania, Kenya, Botwana, Uganda eller Sydafrika året rundt. Men alt efter hvad du prioriterer af oplevelser, er nogle perioder bedre egnet end andre.
I Afrika er årstiderne modsat de danske, og der er selvfølgelig tørkeperioder og perioder med masser af regn. Og så er der de berømte vandringer af store dyreflokke.
Selv i regnsæsonen kan du sagtens tage på safari i mange områder. Regnen falder nemlig ofte sidst på dagen og ud på natten, så du har det meste af dagen til rådighed. Samtidig vil du opleve, at luften efter regnen er frisk og klar.
Få svar på “Hvornår er det bedst at tage på safari og andre spørgsmål om safarirejser
Nedenfor får du besvaret spørgsmålet “Hvornår er det bedst at tage på safari?”.
Her kan du få en idé om, hvornår det kan være ekstra spændende at rejse på safari, og hvornår klimaet oftest viser sig fra sin bedste og værste side. Klik her, og få hurtigt svar på de fleste spørgsmål:
Er der et optimalt rejsetidspunkt at tage til de populære safariområder?
Hvornår er det bedst at opleve “The great migration” i Afrika?
Hvornår er det tørrest og varmest i de populære safarilande?
Hvornår er der regntid i Afrika − og kan jeg rejse på safari i regntiden?
Hvornår er der flest turister i safariområderne?
Hvornår er det køligst i Afrika − og hvad vil det sige?
Til dig, som vil sammenligne priser på safarirejser i Afrika
Hvis det er din første safarirejse, og du har brug for at flere gode råd, bør du læse denne artikel: Overvejer du at tage på safari i Afrika? Få gode råd fra fire eksperter
Læs også: Tag på safarieventyr – Her er de billigste safarirejser i Afrika
Er der et optimalt rejsetidspunkt at tage til de populære safariområder?
Generelt set er de tørre måneder det bedste rejsetidspunkt for en safari i Afrika.
Kenya: Januar-marts og juli-oktober er tørtid. I disse perioder er der mindre græs og løv, så dyrene er lettere at se og skal søge mere efter føde. Oktober-november er et godt tidspunkt at se fugle ved Kenyas søer.
Tanzania: Tarangire National Park, Selous, Mukumi og Ruaha er bedst at besøge fra juni til september. I den periode er det nemmest at komme rundt, og den sparsomme vegetation gør, at det er nemt at se dyrene. Det er dog også specielt at besøge nationalparkerne i februar og marts, fordi det er i den periode at gruer og zebra får dyrebørn.
Botswana: Det er rarest at rejse til Botswana fra maj til november. Det er de tørre måneder, hvor det er varmt om dagen og koldt om natten. Her er det muligt at se mange vilde dyr ved vandingsstederne.
Sydafrika: Fra november til februar (sommer): Varmt vejr, frodige landskaber, og en migration af flere interessante fuglearter. Og fra slutningen af november til starten af december får mange dyr unger. Fra marts til maj: Behageligt klima, frodige landskaber og færre turister. Juni-August: Behageligt klima (kolde nætter), aktivt dyreliv, som er nemt at se og færrest besøgende. September-oktober: Varmere vejr, dyrene er nemme at spotte og højsæson for hvalsafari.
Uganda: Januar og februar er ofte det bedste rejsetidspunkt at spotte gorillar. Juni-august er den bedste periode til bjergvandring og riverrafting.
Hvornår er det bedst at opleve den store migration (The great migration) i Afrika?
Kort fortalt er den store migration over 1 million gnuer, zebraer og gazeller, som vandrer op mod 3000 km. om året i en evig cirkelvandring mellem Serengeti i Tanzania og Masai Mara i Kenya.
Kenya: Vandringen i Masai-Mara området er på toppen fra juli/august til oktober.
Tanzania: I Serengeti foregår vandringen af store dyreflokke fra december til juni.
Botswana: Fra december til februar kan du opleve Afrikas næststørste migration i Makgadikadi Pans og dele af Kalahari. Samtidig har mange områder gode priser i begyndelsen af året.
Hvornår er det tørrest og varmest i de populære safarilande?
Kenya: Januar, februar og marts er de varmeste måneder. Fra juli til oktober vil du opleve de tørreste måneder.
Tanzania: Oktober er en meget varm måned. Fra juli til oktober vil du opleve de tørreste måneder. Juli er den tørreste måned.
Botswana: Fra november til April er det varmest med temperaturer op til 40 grader.
Sydafrika: Fra oktober til marts er temperaturene mellem 25-30 grader, med en smule regn, der gør naturen frodig og smuk at se på. I Kruger National Park må du dog forvente lidt køligere vejr og et eller to regnskyl.
Uganda: Fra december til februar er temperaturerne op til 29 grader i de sydlige egne og op til 32 grader i de nordlige.
Hvornår er der regntid i Afrika?
I regntiden kan du sagtens tage på safari i de fleste safarilande. Priserne er ofte favorable, og der er knapt så mange turister.
Kenya og Tanzania: Der er to regntider. Den lille regntid i november og den store regntid fra april til maj. En del camps og lodges lukker i hovedregntiden, som er april-maj. Men områderne er smukke og frodige, og du kan ofte komme afsted til en meget favorabel pris.
Botswana: Fra november til April er det både regntid og varmest. I den periode oversvømmer store mængder regn ofte vejene og får dyrene til at sprede sig.
Sydafrika: Der er kun en regntid i Kruger National Park, som løber fra november til februar (sommermånederne i Sydafrika). Alligevel der dog overvejende solskin.
Uganda: Mest regn fra marts-maj og i november, hvor der kan være en del myg og andre insekter. Men uanset årstiden vil du kunne opleve, at vejret er fugtigt eller med småregn.
Hvornår er der flest turister i safariområderne?
Kenya: I august på grund af skoleferien.
Hvornår er det køligst i Afrika?
Sydafrika: Fra juni til september er den gennemsnitlige dagtemperatur på 16 grader og en nattemperatur på et par enkelte plusgrader.
Vil du sammenligne priser på safari i Afrika?
Jeg håber, at du fik besvaret “Hvornår er det bedst at tage på safari?”, og at du nu ved lidt mere om, hvornår du vil rejse.
Hos Travelmarket kan du sammenligne rejsetilbud fra mange forskellige rejsebureauer. Klik her, og se de aktuelle tilbud på safarirejser i Afrika.
Det er vigtigt at pointere, at nogle af de nævnte lande er kæmpestore, og at vejret derfor kan variere alt efter, hvor du befinder dig i landet.
Fotos:
Topfoto © istockphoto / stillwords
Dyrebørn i Afrika © istockphoto / Blair Costelloe
Safari Ngorongoro © istockphoto / chuvipro
Den store Migration i afrika © istockphoto / chuvipro
Gorillaer i Uganda © istockphoto / NIckJackson2013
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.