En festligt oplyst bygade om aftenen med en juledekoreret portal, der siger "Strasbourg Capitale de Noël."

Julemarked i Strasbourg – måske det bedste julemarked i Frankrig

Louis Andreas Michaelsen
En duft af varme vafler, et blik på Frankrigs højeste juletræ, smukt dekorerede gader og glitrende lys overalt. Det er noget af det, som du kan opleve i Strasbourg på Frankrigs ældste – og måske bedste julemarked.

Hvis du elsker jul, så er en miniferie i Strasbourg i november eller december den perfekte måde at komme i julestemning på.

Strasbourgs julemarked er kendt som et af de bedste i Europa, og det er nemt at se hvorfor. Især lyssætningen i den historiske by er unik. En ferie i byen er samtidig en kulinarisk rejse, hvor du kan smage de lokale specialiteter, der er præget af lige dele fransk og tysk kogekunst.

Tjek også den officielle hjemmeside for julemarkedet i Strasbourg (på engelsk). Og længere nede kan du se, hvad billige flybilletter til Strasbourg koster.

Læs også: De bedste julemarkeder og juleshopping – Se 28 storbyer i Danmark og udlandet
Læs også: Billig 4-stjernet juletur

Din hurtige vej til tips og tilbud til din juletur til Strasbourg

Du kan vælge at læse hele artiklen om Julemarked i Strasbourg, men du kan også hurtigt klikke dig ned til de forskellige emner, du ønsker at læse om:

Gran, grønt og gløgg
Mere end 300 forskellige boder
Restauranter i Strasbourg
Mad i Strasbourg
Vin i Strasbourg
Hoteller i Strasbourg
Måske Europas smukkeste julemarked
Hvad koster flybilletter til Strasbourg

Røde kandiserede æbler, chokoladeoverdækkede æbler og hvide chokoladekugler til salg med prisskilte foran en markedsbod.

Gran, grønt og gløgg

Med sin rige historie, der kombinerer tysk og fransk kultur, er Strasbourg julemarked et virkeligt magisk sted i juletiden. Duften af gløgg og varme vafler svæver gennem luften, mens duften af grantræer bidrager til den festlige atmosfære.

Strasbourg julemarked ligger i området omkring den storslåede Cathédrale Notre Dame i centrum af byen. Byens store juletræ – der er Frankrigs største – funkler, og de mange lyskæder i den historiske og meget smukke, gamle bydel indfanger julestemningen perfekt og ses ikke så glitrende andre steder.

Og så er der de smukt dekorerede gader i byen, som er prydet med lys og mindre juletræer, der virkelig indfanger julens stemning. Tilsammen skaber dette en helt speciel sanseoplevelse, der fylder den vinterkolde luft.

Mere end 300 forskellige boder

Markedet har mere end 300 boder, som er opstillet omkring den smukke gotiske katedral i Strasbourg.

Hvis du er på udkig efter traditionelle tyske og franske gaver, kan du finde masser af dem på Strasbourgs julemarked. Der er boder, der sælger alt fra håndlavet legetøj, trælegetøj til nøddeknækkere og naturligvis chikt fransk tøj og parfume.

Så brug noget juletid og gå rundt i de maleriske gader og nyd den festlige atmosfære samtidig med, at du finder dine unikke gaver eller souvenirs.

Restauranter i Strasbourg

Et af de steder, hvor kulturmødet mellem det franske og det tyske slår tydeligt igennem, er det kulinariske.

Lokal mad kombinerer det bedste fra tysk og fransk kultur, og Tyskland er da også meget tæt på. Så når du er til julemarked i Strasbourg, kan du sagtens kombinere ferien med et smut til Frankrigs naboland. Spis den lokale mad i Strasbourg, og du vil ikke fortryde det.

To personer skåler med vin, hvor den ene har et glas rødvin og den anden et glas hvidvin.

Mad i Strasbourg

En af de smagsindtryk, der rammer dine gastronomiske nerveceller, er sauerkraut med røget flæsk, kartofler og pølser – og gerne flere slags. Og husk masser af den sure kål! Sammen med en god Riesling er det kærlighedsvand til dine smagsløg.

Er du til grøntsager og marineret kød, så er Baeckoffe – en ovnbagt gryderet – et godt forslag. Et andet forslag er naturligvis den lokale Spätzle, som er en slags pasta, der blandt andet også spises til gullasch.

Det tysk-franske køkken er beriget med mange andre retter, der vil få dit mundvand til at skvulpe over.

Mæt af mad og vin kan det anbefales at slentre rundt i bymidten, gense det store juletræ, lyskæderne og mærke julen krybe ind under huden.

Vin i Strasbourg

Når du er i Strasbourg, er det en oplagt mulighed for at nyde de gode, lokale vine sammen med de lokale specialiteter.

Strasbourg ligger i Alsace-området, og er ligesom Bourgogne kendt for sine hvide vine. Det er dog ikke Chardonnay som i Bourgogne, men druesorterne Riesling, Pinot Gris, Gewurtztraminer, Sylvaner og Pinot Blanch, som dyrkes i Alsace. Bjerg- og vinområdet Vogeserne, der ligger tæt på Tyskland, frembringer tørre hvidvine og lidt mere søde hvidvine.

Hoteller i Strasbourg

Der er adskillige gode hoteller i Strasbourg i mange forskellige prisklasser og med forskellige placeringer i byen. Her kommer tre hoteller, som jeg kan anbefale:

Hvis du leder efter et centralt sted at overnatte, så anbefaler jeg Hotel ibis Strasbourg Centre Historique. Det er et hotel meget tæt på centrum og til en rimelig pris.

Det noget dyrere Hôtel Mercure Strasbourg Centre Petite France har fire stjerner. Hvis du vil forkæle dig selv, er det et rigtig godt valg.

City Résidence Strasbourg er lige noget for dig, hvis du vil bo billigt og i stedet bruge pengene på gaver, mad og vin. Hotellet har tre stjerner, og opfylder de flestes behov – uden at være prangende.

Søg selv efter hotel i Strasbourg her.

En stor lysende juletræ midt på en plads omgivet af mange mennesker og oplyste bygninger om aftenen.

Måske Europas smukkeste julemarked

Strasbourg ligger i hjertet af Europa, og har en rig historie, som er tydelig i dens arkitektur og kultur. Den er desuden hjemsted for Europa-Parlamentet, der hver fjerde uge rykker fra Bruxelles til Strasbourg. Hundredvis af ansatte og parlamentarikere tager også i julemåneden den lange tur frem og tilbage.

Samtidig kommer der hvert år folk fra Europa og resten af verden for at besøge denne magiske by i julen. Det præger byen med en dejlig international stemning, der egentlig ikke burde passe til denne gamle kulturby – men gør det!

Den samlede ferieoplevelse, man får ind i et sansemæssigt ”fuldt hus”, gør Strasbourg til et must at besøge på denne tid af året.

Så hvorfor ikke forkæle dig selv med en miniferie i denne magiske by og opleve Frankrigs måske bedste julemarked på egen hånd? Du vil ikke blive skuffet!

Hvad koster flybilletter til Strasbourg

Du kan flyve til Strasbourg fra danske lufthavne med et stop undervejs til priser på cirka kr. 2.000. Det er altid en god idé at købe flybilletterne i god tid.

Se herunder hvad flybilletter til Strasbourg koster lige nu i slut november og indtil 21. december med maks. 1 stop:

(Klik på tilbuddet for at komme over i Travelmarkets flysøgemaskine)

Du kan også selv finde billige flybilletter til Strasbourg her.

Overvejer du at læse om andre julemarkeder – eller at se, hvad flybilletter til Frankrig koster, så tjek disse artikler:

Læs også: De bedste julemarkeder og juleshopping – Se 24 storbyer i Danmark og udlandet
Læs også: Billig 4-stjernet juletur − Slå til nu
Læs også: Juletur til Berlin | Se de bedste tips og tilbud
Læs også: 5 gode juleture til Tyskland – Hvor er de bedste tyske julemarkeder?
Læs også: Julemarkeder i Berlin – Her er de bedste tips
Læs også: Hvad koster flybilletter til Frankrig? Tjek denne lavprisoversigt

Fotos:
TopFoto © Getty Images / serts
Julestemning på Strasbourg julemarked © Getty Images / jeangill
Skønne vine i Strasbourg © Getty Images / gilaxia
Magisk julemarked i Strasbourg © Getty Images / serts



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.