Julemarked på Gendarmenmarkt i Berlin - om aftenen med oplyste telte, et stort juletræ og historiske bygninger i baggrunden.

Julemarkeder i Berlin i 2024 – Her er de bedste tips

Thiamka Margrethe Pedersen
Fascinerende Berlin emmer af storbystemning og bugner af tilbud om oplevelser. Selv om vinteren er der fuld gang i aktiviteterne, hvor metropolen byder på et væld af hyggelige julemarkeder. Drømmer du også om at opleve magien, når du går rundt mellem boderne i duften af gran, varm glühwein, lune vafler, brændte mandler og julemusik? Bliv inspireret til en uforglemmelig tur med julemarkeder i Berlin 2024.

Artiklen er sponsoreret af Tysklands Turistråd

To kvinder i hvide vinterfrakker og huer står foran en julemarked-bod, mens de bærer hver en lanterne.

Du kan vælge at læse hele artiklen om “Julemarkeder i Berlin 2024″ fra ende til anden, men du kan også hurtigt klikke dig ned til de forskellige emner, du ønsker at læse om:

Læs også: Juletur til Berlin
Læs mere: Storbyferie i Berlin

Tyskland har en gammel og herlig tradition for alverdens markeder til de forskellige højtider i løbet af året. Og særligt i julemåneden er markederne populære, og besøgende kommer langvejs fra for at opleve den helt specielle atmosfære, når Berlin forvandles til et mekka for alle, der elsker jul.

Det siges, at man bør opleve et julemarked i Berlin mindst én gang. Mange har det endnu til gode, imens flere allerede har en tilbagevendende tradition herfor, og ikke føler, at det er rigtigt jul, førend de har besøgt Berlin ved juletid.

Der er mange gode grunde til at vælge en juletur til Berlin. Udover at være en af de smukkeste julebyer i Europa, er det også billigt at bo i Berlin, og prisniveauet på mad og drikke er meget lavere end herhjemme. Derudover er byen nem at komme rundt i på gåben, og med bus, sporvogn og metro.

Træhytter pyntet med julelys og dekorationer står på en markedsplads i skumringen, og der er mennesker, der kigger på varerne indenfor.

Julemarkeder i Berlin 2024

Det er en gratis oplevelse at gå rundt på julemarkederne i Berlin, og der findes over et halvt hundrede julemarkeder med hver deres stil og kendetegn.

Nyd grantræerne, julepynten og lysene – og køb små gaver af kunsthåndværk eller hvad med et par varme strikkede sokker til dig selv? Når du bliver sulten, kan du nyde lunt bagværk og varme kastanjer, og har du børn eller børnebørn med, er en tur i karussellen altid en succes.

Det kan være virkelig svært at vælge – eller rettere at vælge fra – mellem alle julemarkederne, for de har alle hver sit at byde på. Nogle foregår i gader, på torve og pladser, mens andre har fundet plads ved- eller inde i stemningsfulde kirker og smukke slotte.

Så planlægger du at tage på julemarked i Berlin 2024, kan du med fordel lade dig inspirere blandt de fem mest populære julemarkeder:

Spandauer Weinachtsmarkt

Spandau julemarked er Berlins største og meget traditionsrige marked. Det historiske julemarked har knap 400 boder, og er sat op omkring St. Nikolai kirke. Her er fest for alle sanser, hvor du kan nyde et festligt vinterlandskab med flotte tårnhøje træer. Hver dag er her underholdning, og da du bl.a. kan synge med julemanden, er det derfor et fint marked for hele familien.

Indgangen til en julemarkedsplads oplyst med lys og dekorationer, store stjerner og en høj juletræ i midten, med bygninger og en kuppel i baggrunden.

Gendarmenmarkt

Gendarmen julemarked hører til blandt de smukkeste og mest elegante markeder. Den maleriske ramme er nemlig sat om en af byens smukkeste pladser med Berlins koncerthus og de to katedraler, Französischer Dom og Deutscher Dom. Gå rundt og nyd udstillingerne med forskelligt håndværk fx træskæringer og tøj. Underholdt kan du også blive af jonglører, ild-slugere og forskellig slags musik.

Weinachtsmarkt – Charlottenburg

Charlottenburg slot er en majestætisk og imponerende baggrund til dette julemarked. Efter sigende overgår det de fleste markeder med alle lysene, som giver en smuk atmosfære. Her kan du finde sofistikeret kunst og eksklusivt kunsthåndværk, kulinariske delikatesser, smuk musik og sjove forlystelser for børn.

Et oplyst marked med træboder dekoreret med grønt og julelys og en oplyst bygning i baggrunden om natten.

Lucia Weinachtsmarkt – Kulturbrauerei

Lucia julemarkedet emmer af nordiske traditioner og byder på skandinavisk mad- og håndværk. Det er et familievenligt marked, som er beliggende i et gammelt bryggeri fra 1900 tallet. Både historisk og arkitektonisk er det interessant og flot, især med de mange gårde. Også her er der flere former for underholdning. Varm og hyg dig ved bålet, imens de mindste tager en tur i karussellen eller hopper på trampolin.

Weinachtsmarkt – Jagdschloss Grunewald

Julemarkedet i Grunewald bliver afholdt foran det ældste palads- og jagtslot i Berlin, som er fra renæssance-tiden. Et besøg her er en idyllisk og magisk oplevelse. I den romantisk gård sælger de lokale håndlavede varer- og kunsthåndværk, imens eventyrlige figurer som Askepot og Hans & Grethe går rundt og underholder de besøgende.

Faktisk behøver du ikke kun at gå rundt på et af julemarkederne for at nyde atmosfæren. Bliv revet med af den romantiske stemning, når du slentrer ned af boulevarden, Unter den Linden i skæret fra alle de funklende lys fra træerne. Og som prikken over i’et kan du forære din udkårne et smukt dekoreret honningkagehjerte.

Dekorationer af jul småkager og ornamenter hænger fra en grangren.

Læs videre, og find det julemarked, der passer lige til dig og dit temperament.

Åbningstider på julemarkeder i Berlin 2024

Fra omkring torsdag den 21. november 2024 begynder julemarkederne at åbne. Generelt holder de åbent til og med den 23. december, og mange har endda også åbent helt frem til nytår. Hvad angår åbningstiderne, er de også forskellige. Størstedelen åbner fra omkring 10-tiden om formiddagen, og lukker mellem kl. 20 og 24.

Tjek de forskellige julemarkeder, du gerne vil besøge, hvis du vil planlægge – og ikke blive skuffet, hvis der er ved at blive pakket sammen, når du kommer. Hav også i baghovedet, at mange julemarkeder er smukkest, når mørket falder på.

Berlin – et overflødighedshorn

Generelt er Berlin et sandt overflødighedshorn af forskellige tilbud og muligheder for at få uforglemmelige oplevelser. Og omkring juletid er antallet ikke mindre – tværtimod. Orientér dig om alle julens forskellige markeder, arrangementer og festivaler i visitBerlins events-kalender.

Og her får du tips, idéer og guides til vinterens shopping, shows, museer, udstillinger og restauranter.

Berlins bydele og kvarterer

Store lysende bogstaver danner ordet BERLIN foran en bygning om aftenen.

Berlin har mange forskellige bydele og kvarterer, som også i juletiden har hver deres charme, og er interessante på hver deres måde.

Måske har du allerede besøgt en eller flere bydele, og er klar til at stifte kendskab til de næste på din liste. Og er det første gang, du planlægger at besøge hovedstaden i juletiden, kan du herunder se, hvilke kvarterer der umiddelbart kunne have din interesse:

Tag på en kunstnerisk spadsertur i Mitte, og besøg Friedrichshain-Kreuzberg, som er det eksperimenterende hjerte af Berlin.

Spandau viser den hyggelige side af Berlin, og har du en sød tand, er Tempelhof-Schönefeld noget for dig.

I Neukölln bliver du sat tilbage i tiden, eller hvad med at komme på en rejse tilbage til fortiden i Marzahn-Hellersdorf?

Find udsøgte julegaver i Charlottenburg-Wilmersdorf, og i Pankow er det et must at besøge det originale Schönhausen Palace. Som kontrast hertil kan du nyde moderne kunst i The Mies van der Rohe House i Lichtenberg.

Er du til det stille og rolige, bør du lægge vejen forbi Steglitz-Zehlendorf, som er en drøm for naturelskere, ligesom Reinickendorf er for dig, som nyder smukke vinter gåture. Du kan også forkæle dig selv med et idyllisk ophold i udkanten af Berlin i Treptow-Köpenick.

Tre personer står på skøjter på en isbane ved siden af en oplyst statue, mens et pariserhjul og julelys ses i baggrunden.

Har du lyst til at læse mere om de forskellige bydele og kvarterer, kan du klikke her.

Vejret i Berlin i december

Vinteren skal ikke afskrække dig fra at besøge skønne Berlin. Vejret i december kan måske betegnes som lidt gråt og kedeligt, idet du kun kan nyde en enkelt solskinstime om dagen.

Men ikke desto mindre er det netop oplagt at udforske Berlins utallige spændende museer og at hygge på de mange skønne caféer. Temperaturerne ligger i december fra mellem 0 grader, når det er koldest til omkring 4 grader.

Har du også fået lyst til at tage på julemarked i Berlin 2024?

Få mere generel information om Berlin på visitBerlins hjemmeside.

Du kan også prøve vores søgeforside for rejser i december Find rejser i december.

Fotos:
Topfoto (c) Gendarmen Marked/ visitBerlin/ Wolfgang Scholvien
Piger i hvidt (c) Getty Images/ RomanBabakin
Alexanderplatz (c) visitBerlin/ Wolfgang Scholvien
Gendarmen Marked (c) visitBerlin/ Wolfgang Scholvien
Charlottenburg Slot (c) visitBerlin/ Wolfgang Scholvien
Julepynt (c) Getty Images/ RomanBabakin
“Berlin”(c) Getty Images/ Hanohiki
Rotes Rathaus (c) visitBerlin/ Dagmar Schwelle

 



Kommentarer til indlægget

  1. Hej
    Jeg søger om der er åbent på julemarkederne den 25/12 og 25/12 2021 i Lybeck og Berlin.
    Synes jeg får forskellige svar når jeg læser om det.
    Hvordan er det med mundbind og corona der.
    Linda

    • Hej Linda,
      Jeg har været inde og tjekke de officielle turistsider for de to byer, og det ser ud til, at der er lukket i Lübeck den 25/12, mens Berlins julemarkeder ser ud til at have åbent. Coronareglerne for julemarkeder i Berlin er pt., at man som voksen skal vise coronapas eller en negativtest. Men man skal ikke bruge mundbind. Jeg har lige været i Hamborg, og her skal du bruge mundbind i butikker og på restauranter, indtil du har sat dig ned. Samtidig skal du vise Coronapas på restauranter. Jeg vil dog råde dig til, at du undersøger de opdaterede regler lige inden, du tager afsted. Rigtig god juletur til Tyskland. ​

      De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.