En kvinde med rygsæk ser ud over stranden og den gamle bymur i Dubrovnik.

Kroatiens bedste strande | Se 20 af de bedste badeoplevelser og strande i Kroatien

Torben Linnemann Nielsen

Kroatien byder på mange vidt forskellige strande langs sin lange kystlinje – fra små skjulte bugter til større, velbesøgte strande. De fleste strande består af småsten, men der findes også fine strande med sand. Og så kan vi varmt anbefale fantastiske badeoplevelser med nem adgang til havet fra klipper.

Kroatien et kæmpestort land med så mange strande og badeområder. Og de skønne strande er generelt velholdte, så er der bestemt noget for enhver smag.

OBS! Uanset, hvor du vil bade, anbefales du at bruge badesko for at beskytte fødderne mod skarpe klipper og søpindsvin.

For at hjælpe dig har jeg ved alle strande skrevet, hvor i Kroatien du kan finde den enkelte strand.

Nedenfor er strandene og badeoplevelserne grupperet efter danskernes mest populære ferieønsker. Nogle strande passer ind i flere kategorier.

Børnevenlige strande

Paradise Beach (Rab) | Sakarun (Dugi Otok) | Trstenica (Pelješac) | Bačvice (Split) | Nin’s Lagoon (Nin/Zadar) | Kolovare Beach (Zadar)

Strande med vandsport

Zlatni Rat (Brač) – Windsurfing og kitesurfing
Punta Rata (Makarska Riviera) – Kajak og jetski
Paradise Beach (Rab) – Windsurfing og paddleboarding
Sakarun (Dugi Otok) – Stand-up paddleboarding og kajaksejlads
Banje Beach (Dubrovnik) – Jetski og parasailing
Palmižana (Pakleni-øerne) – Kajaksejlads og snorkling

Strande for naturelskere

Divna (Pelješac) – Idyllisk bugt omgivet af grønne bakker
Vela Pržina (Korčula) – Omgivet af vinmarker og smuk natur
Hawaii Beach (Pula) – Naturskønt med klipper og fyrretræer
Brsec (Opatija) – Vild natur og dramatiske klippeomgivelser
Veli Zal (Lošinj) – Omgivet af pinjeskove og rolig atmosfære
Ugljan (Zadars skærgård) – Naturskøn strandpromenade
Rovinj (Istrien) – Klippebadning i malerisk og historisk bymiljø

Strande/badeoplevelser for dig, som søger et roligt sted

Divna (Pelješac) – Rolig bugt med afslappende atmosfære
Sveti Jakov (Dubrovnik) – Skjult perle uden store menneskemængder
Brsec (Opatija) – Afsides og intim oplevelse
Veli Zal (Lošinj) – Rolig bugt og afslappet strandoplevelse
Ugljan (Zadars skærgård) – Fredfyldt promenade og smuk solnedgang
Mali Ston (Pelješac) – Gammelt fiskerleje med rolig mole
Rovinj (Istrien) – Den gamle bydel i morgentimerne
Dubrovnik – klippebadning ved skjult perle

Strande for gangbesværede

Bačvice (Split) | Kolovare Beach (Zadar) | Nin’s Lagoon (Nin/Zadar)

Badning/strande med livligt byliv og kultur

Bačvice (Split) – Tæt på centrum og med mange caféer og barer
Banje Beach (Dubrovnik) – Smuk udsigt over Dubrovniks mure og byliv
Kolovare Beach (Zadar) – Nær byens centrum og kulturelle seværdigheder
Rovinj (Istrien) – Klippebadning i historisk by med livlig og charmerende atmosfære

Strande til luksusdyret

Palmižana (Pakleni-øerne) – Gourmetrestauranter og eksklusiv atmosfære
Zlatni Rat (Brač) – Smuk og populær blandt internationale turister
Banje Beach (Dubrovnik) – Strandbarer og luksusfaciliteter tæt på den gamle bymur

Unikke badeoplevelser

Zlatni Rat (Brač) – En af de smukkeste strande i Europa
Nin’s Lagoon (Nin/Zadar) – Helbredende mudderbade og historisk bymiljø
Klippebadning i Rovinj (Istrien) – Badning direkte fra klipperne med magisk solnedgang
Klippebadning ved bymuren (Dubrovnik) – King’s Landing fra Game of Thrones
Mali Ston (Pelješac) – Badning med udsigt til Europas næst længste mur (slut af med nogle af verdens bedste østers)

Zlatni Rat – En af de smukkeste strande i Europa (på øen Brač)

Zlatni Rat strand med hvid sandtange og blåt hav omgivet af træer.

Zlatni Rat, også kendt som Det Gyldne Horn, ligger nær byen Bol på øen Brač, som er en af Kroatiens mest populære øer.

Denne berømte strand er kendt for sin særlige spids, der skifter retning afhængigt af vind og strøm.

Stranden er dækket af småsten og har klart, turkisfarvet vand, der hurtigt bliver dybt.

Området byder på mange faciliteter, herunder caféer og restauranter, samt mulighed for at leje liggestole og parasoller.

Stranden ligger i en åben bugt, hvor vandet kan være lidt mere uroligt på blæsende dage.

Omgivelserne består af fyrretræer, som giver skygge, og landskabet er smukt og naturligt.

Her er der rig mulighed for at prøve vandsport som windsurfing og kitesurfing.

Henvender sig til: Dig, som vil dyrke vandsport og alle andre, som vil opleve en virkelig smuk strand.
Afstand til nærmeste by: Ca. 2 km. fra Bol på øen Brač, som ligger en times sejlads fra Split og 2 timer fra Dubrovnik.
Størrelse: Ca. 500 meter lang.
Toiletforhold: Tilgængelige på stedet.
Forplejning: Flere caféer og restauranter ved stranden.
Betaling: Offentlig strand, dog betaling for liggestole.
Tilgængelighed: Let tilgængelig til fods eller med bil.
Sandtype: Småsten.
Vidste du at… Stranden er ofte afbilledet som en af de smukkeste i Europa og er en favorit for dem, som vil dyrke vandsport.

Punta Rata –Smuk og populær strand på Makarska-Rivieraen

Punta Rata strand ved Brela med krystalklart vand og solbadende mennesker.

Punta Rata ligger i Brela tæt på badebyen Baška Voda på Makarska-Rivieraen og er en af Kroatiens mest kendte strande.

Denne smukke strand byder på småsten og krystalklart vand og er omgivet af grønne fyrretræer, der giver en naturlig skygge.

Vandet bliver gradvist dybere. Stranden ligger beskyttet af en bugt, hvilket giver forholdsvist rolige bølger. Derfor er stranden velegnet til både børn og voksne.

Der er gode faciliteter såsom toiletter, omklædningsrum og flere spisesteder langs kysten.

De naturlige omgivelser er smukke med en blanding af klipper, skov og hav. For de aktive er der mulighed for at leje kajakker eller prøve jetski.

Henvender sig til: Familier vandsportsdyrkere og naturelskere.
Afstand til nærmeste by: Ca. 1 km. fra Brela og 2 km. fra den populære badeby Baška Voda
Størrelse: Ca. 200 meter lang.
Toiletforhold: Tilgængelige på stedet.
Forplejning: Flere restauranter og caféer i nærheden.
Betaling: Offentlig strand, betaling for liggestole.
Tilgængelighed: Let tilgængelig til fods eller med bil.
Sandtype: Småsten.
Vidste du at… Stranden har modtaget flere priser for sin skønhed og rene vand.

Paradise beach – Lækker børnevenlig strand på øen Rab

Paradise breach ved Rab med mange parasoller og svømmere foran en bebyggelse.

Paradise beach (Rajska plaža) ligger på øen Rab i den nordøstlige del af landet og er en af Kroatiens mest familievenlige strande. Den er lavvandet og spænder over mere end 2 km. med blødt sand, hvilket gør den perfekt til små børn.

Stranden består primært af finkornet sand, som er sjældent i Kroatien. Vandet er lavt og varmt, hvilket gør det oplagt til afslapning og leg i vandet.

Langs stranden finder du restauranter og caféer, som serverer lokale retter og forfriskninger. Der er også mulighed for at leje solvogne.

Stranden ligger i en beskyttet bugt, hvilket betyder, at bølgerne sjældent bliver store. Området omkring stranden er grønt og roligt, hvilket gør det til en hyggelig og afslappende oplevelse.

Vandsportsaktiviteter som windsurfing og paddleboarding er populære her.

Henvender sig til: Familier og alle andre, der vil slappe af i rolige omgivelser. Plus dig, som vil dyrke vandsport
Afstand til nærmeste by: I Lopar, tæt på byen Rab på øen Rab i det nordøstlige Kroatien
Størrelse: Over 2 km. lang.
Toiletforhold: Ja, flere steder langs stranden.
Forplejning: Restauranter og caféer findes i området.
Betaling: Offentlig strand, solvogne og aktiviteter mod betaling.
Tilgængelighed: Let tilgængelig til fods og med bil.
Sandtype: Finkornet sand.
Vidste du at…: Paradise Beach er blevet kåret som en af Europas bedste sandstrande.

Brsec – Smuk stenstrand tæt på Opatija (Det nordlige Kroatien)

Stranden ved Brsec med klipper, mennesker og farverige parasoller ved det klare hav.

Brsec ligger tæt på Opatija ved Kvarnerbugten i det nordlige Kroatien og er en skjult perle med for sit klare, dybe blå vand.

Den forholdsvist lille strand består af småsten, og vandet bliver hurtigt dybt. Og da Brsec ligger i en bugt, er vandet roligt det meste af tiden. Derfor er her optimale forhold til snorkling og dykning.

Strandfaciliteterne er begrænsede, men der er en lille café nær stranden.

Naturen omkring stranden er vild og uberørt med stejle klipper, som giver en dramatisk udsigt. Samtidig giver klipperne dig mulighed for en mere privat oplevelse.

Et par gode råd:
• Tag ikke for mange ting med ned til stranden.
• Havet er for barskt for små børn.
• Der er ingen skygge, så medbring gerne en lille parasol.

Henvender sig til: Par og unge, der søger eventyr. Og dig, som elsker at snorkle og dykke.
Afstand til nærmeste by: Cirka 2 km. fra Brsec by.
Størrelse: Lille og intim strand.
Toiletforhold: Begrænset til caféens faciliteter.
Forplejning: Enkel café i nærheden.
Betaling: Gratis adgang.
Tilgængelighed: Kan kræve en stejl gåtur for at nå stranden (ca. 15-20 minutter). I perioder kan du dog leje en billig golfvogn.
Sandtype: Småsten.
Vidste du at…: Brsec er kendt for sit fantastiske snorkling- og dykkerområde.

Vela pržina – Sandstrand omgivet af vinmarker på øen Korčula

Vela przina strand med mennesker, stole, og hav i solskinsvejr.

Vela pržina ligger på den smukke og charmerende ø Korčula, som du kan sejle til fra Dubrovnik, Split eller Orebić på halvøen Pelješac. Hvis du endnu ikke har valgt, hvor du vil bo i Kroatien og overvejer en af Kroatiens øer, anbefaler min kollega Birgitte, at du vælger Korčula. Øen er bl.a. kendt for at producere nogle af Kroatiens bedste vine.

Nå men, tilbage til Vela pržina, som er kendt som øens mest populære sandstrand.
Denne strand har gyldent sand og klart lavvandet vand. Ved stranden er der en enkelt café og en restaurant.
Det rolige vand gør stranden familievenlig, selvom der kan være moderate bølger på vind rige dage.

Bag stranden strækker vinmarkerne sig, og de grønne omgivelser skaber en virkelig smuk kontrast til det blå hav. Birgitte har besøgt Vela pržina og anbefaler varmt, at du spiser frokost på en af de nærliggende vingårde. Der ligger flere vingårde tæt på hinanden, og afhængigt af, hvornår du ankommer, kan der være lidt kø. Birgitte er særligt begejstret for Vitis Winery, hvor du bliver rigtigt forkælet med tapas og en lille vinmenu, og så får du en helt magisk og ubetalelig udsigt over havet og det charmerende område.

Windsurfing og sejlture er populære aktiviteter her.

Og skal din ferie være endnu mere action-præget, kan du tage på en buggy tour, som fx inkluderer stop ved stranden og vinsmagning på en af de lokale vingårde.Buggyer og cykler ved strand i Korcula med bakker i baggrunden.

Henvender sig til: Familier, unge, naturelskere, par på romantisk ferie og vinelskere.
Afstand til nærmeste by: Ca. 1,5 km. fra byen Lumbarda på øen Korčula, Bor du i Korčula by, kan du tage bussen til Lumbarda eller tage en idyllisk sejltur til byen med en af de små taxibåde.
Størrelse: Middelstor strand.
Toiletforhold: Ja, tilgængelige ved strandcaféen.
Forplejning: Flere spisemuligheder i nærheden.
Betaling: Offentlig strand, med betaling for visse faciliteter.
Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil, cykel eller på gåben (tager ca. 30 minutter).
Sandtype: Gyldent sand.
Vidste du at…: Vinmarkerne omkring stranden producerer den lokale hvidvin grk, som er kendt i hele Kroatien.

Divna – Idyllisk strand med udsigt til småøer (Halvøen Pelješac)

Divna strand og bugt med sejlbåd

Divna ligger på den charmerende Pelješac-halvø og byder på en idyllisk, naturlig atmosfære med udsigt til flere småøer ude i havet. Stranden er kendt for sin ro og skønhed.

Stranden består af småsten og har klart vand, der normalt er roligt og hurtigt bliver dybt.

Der er en lille snackbar tæt ved stranden, men ellers få faciliteter.

Stranden ligger i en beskyttet bugt og er præget af frodig natur og grønne bakker, der skaber en afslappende atmosfære.

Aktivitetstilbud inkluderer snorkling og afslappende sejlture.

Henvender sig til: Par og naturelskere.
Afstand til nærmeste by: Tæt på Trpanj (ca. 1 time og 45 minutters bilkørsel fra Dubrovnik).
Størrelse: Lille strand.
Toiletforhold: Begrænsede faciliteter.
Forplejning: Snackbar ved stranden.
Betaling: Gratis adgang.
Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil.
Sandtype: Småsten.
Vidste du at…: Divna betyder “smuk” på kroatisk og beskriver stranden perfekt.

Palmižana – Lækkert udflugtsmål fra Hvar (Pakleni-øerne)

Palmižana ligger i en rolig bugt på Pakleni-øerne tæt på øen Hvar. Stranden er kendt for sin eksklusive atmosfære og smukke natur. Den er populær blandt både turister og sejlere.

Stranden har småsten og krystalklart vand, som forbliver lavt tæt på kysten.

Langs stranden findes restauranter med gourmetretter og loungeområder.

Vandet er normalt stille på grund af bølgebrydere og bugtens placering.

Omgivelserne er præget af duftende pinjeskove, der giver skygge og charme.

Kajaksejlads og snorkling er populære aktiviteter.

Henvender sig til: Par og unge, der søger luksus.
Afstand til nærmeste by: Cirka 20 minutters bådtur fra Hvar.
Størrelse: Mindre strand.
Toiletforhold: Tilgængelige toiletter ved restauranterne.
Forplejning: Flere gourmetrestauranter.
Betaling: Gratis adgang, betaling for faciliteter.
Tilgængelighed: Kun tilgængelig med båd.
Sandtype: Småsten.
Vidste du at…: Stranden er en del af det berømte yachtområde ved Pakleni-øerne.

Sakarun – Børnevenlig strand med hvidt sand på øen Dugi Otok (tæt på Zadar)

Luftfoto af kystlinjen med både ved en skovklædt ø.

Sakarun ligger på øen Dugi Otok, som er den største ø i Zadars skærgård midt i Adriaterhavet.

Det en af de få kroatiske strande med hvidt sand, hvilket gør den unik i området.

Denne strand består af en blanding af hvidt sand og småsten. Vandet er lavt langt ud, og det er stille og klart, fordi Sakarun ligger i en beskyttet bugt. Denne strand er derfor velegnet til familier med små børn.

Her får du et afslappende miljø med en håndfuld caféer langs stranden, men faciliteterne er begrænsede.

Bag stranden har du udsigt til tætte skove, hvor du kan finde dejlige skyggefulde områder, når du trænger til en pause fra solen.

Vandsportsaktiviteter som stand-up paddleboarding og kajaksejlads er tilgængelige.

Henvender sig til: Småbørnsfamilier, naturelskere og dig, som vil dyrke vandsport.
Afstand til nærmeste by: Tæt på Božava på Dugi Otok. Det tager cirka 45 minutter at sejle med færge dertil fra Zadar.
Størrelse: Omkring 800 meter lang.
Toiletforhold: Begrænsede faciliteter.
Forplejning: Enkel café til forfriskninger.
Betaling: Offentlig strand, betaling for udstyr og solvogne.
Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil.
Sandtype: Hvidt sand og småsten.
Vidste du at…: På grund af sit hvide sand er Sakarun ofte sammenlignet med en caribisk strand.

Bačvice – Livlig strand i hjertet af split

Stranden i bacvice med lyseblåt vand og byen bagved

Bačvice er en bystrand i Split med en blanding af sand og grus, som er populær både blandt lokale og turister.

Her er vandet generelt stille og lavt tæt på kysten. Derfor er Bačvice en børnevenlig strand, som er ideel til spil og leg.

Langs stranden ligger der mange restauranter, caféer og barer, der bidrager til en livlig atmosfære.

Her får du en bystrand, som er omgivet af urban bebyggelse, men der er også grønne områder tæt på.

Aktiviteter som beachvolley og paddleboards er populære her.

Henvender sig især til: Familier, unge og sportsfolk.
Afstand til nærmeste by: Stranden ligger centralt i Split.
Størrelse: Lille til middelstor strand.
Toiletforhold: Ja, offentlige toiletter er tilgængelige.
Forplejning: Mange restauranter og caféer tæt på stranden.
Betaling: Offentlig strand, dog betaling for aktiviteter.
Tilgængelighed: Meget let tilgængelig med offentlig transport.
Sandtype: Sand og grus.
Vidste du at…: Bačvice er hjemstedet for det kroatiske strandspil Picigin, som kun spilles i lavt vand.

Trstenica – Børnevenlig strand med gyldent sand (på Halvøen Pelješac)

Trstenica strand med parasoller og liggestole ved klart blåt vand.

Trstenica ligger i Orebić på Pelješac-halvøen og er kendt som en af områdets mest børnevenlige strande.

Med sin længde og mange faciliteter er stranden et populært valg for børnefamilier. Stranden har nemlig en blanding af sand og småsten, og vandet er generelt roligt og lavt tæt på kysten, hvilket gør det sikkert for børn.

Der er caféer og restauranter ved stranden, og enkelte steder kan du leje solvogne.

Bag stranden er der grønne områder med skyggefulde træer, der giver et tiltrængt pusterum på varme dage.

Muligheder for kajak og snorkling er tilgængelige.

Henvender sig til: Familier og rejsende, der vil slappe af og/eller dyrke vandsport.
Afstand til nærmeste by: I Orebić by (færgeovergangen for rejsende til øen Korčula).
Størrelse:v Omkring 1 km. lang.
Toiletforhold: Ja, ved caféer og restauranter.
Forplejning: Flere spisemuligheder ved stranden.
Betaling: Offentlig strand, med betaling for udstyr.
Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil og offentlig transport.
Sandtype: Sand og småsten.
Vidste du at…: Trstenica er en af de længste strande på Pelješac-halvøen.

Veli Zal – Strand til afslapning og snorkling på øen Lošinj

Veli Zal ligger på den smukke, grønne ø Lošinj i Kvarnerbugten i den nordlige del af Adriaterhavet. Denne ø kan fx nås med færge fra Pula og Zadar.

På Veli Zal får du en afslappet strandoplevelse med den unikke placering blandt klipper og grønne bakker.

Stranden består af småsten og klipper. Og vandet bliver hurtigt dybt og er normalt roligt, fordi stranden ligger i en naturlig bugt. Derfor Veli Zal et godt valg til dig, som gerne vil snorkle på din ferie.

Der er en lille restaurant tæt ved stranden, men faciliteterne er ellers begrænsede.

Området omkring stranden er dækket af duftende pinjeskove, hvilket skaber en beroligende atmosfære.

Snorkling og dykning er de primære aktiviteter her.

Henvender sig til: Par og eventyrlystne rejsende.
Afstand til nærmeste by: Tæt på Mali Lošinj.
Størrelse: Lille strand.
Toiletforhold: Begrænsede faciliteter ved restauranten.
Forplejning: Enkel restaurant tæt ved stranden.
Betaling: Offentlig strand, med betaling for dykkerudstyr.
Tilgængelighed: Let tilgængelig til fods og med bil.
Sandtype: Småsten og klipper.
Vidste du at…: Veli Zal er kendt for sin særdeles smukke solnedgang.

Banje Beach – Strand med smuk udsigt i Dubrovnik

Banje strand ved Korčula med mennesker og både i det klare hav.

Banje Beach ligger tæt på Dubrovniks historiske centrum, og den fantastiske udsigt over Dubrovniks mure og den nærliggende ø Lokrum er et af strandens højdepunkter.

Denne strand har en blanding af småsten og groft sand og er et populært valg for dem, der vil kombinere sightseeing med en stranddag.

Vandet er klart og dybt, og der kan være en del bølger, da stranden er åben mod havet.

Stranden tilbyder mange faciliteter, herunder solsenge, parasoller og restauranter.

Banje Beach tilbyder også vandsportsaktiviteter som jetski og parasailing.

Henvender sig til: Par og byturister.
Afstand til nærmeste by: Tæt på Dubrovniks centrum.
Størrelse: Ca. 100 meter lang.
Toiletforhold: Tilgængelige ved stranden.
Forplejning: Restauranter og strandbarer ved stranden.
Betaling: Offentlig strand, betaling for liggestole og parasoller.
Tilgængelighed: Let tilgængelig fra byen til fods.
Sandtype: Blandt småsten og groft sand.

Sveti Jakov – Skjult perle nær Dubrovnik

Sveti Jakov er en mere rolig strand, der ligger i en bugt lidt uden for Dubrovnik.

Denne naturstrand er omgivet af klipper og fyrretræer og er et godt valg for dig, der ønsker at undgå de større menneskemængder.

Stranden består af småsten og har klart, blåt vand, der er forholdsvist roligt og hurtigt bliver dybt.

Der er en restaurant på stedet, men faciliteterne er ellers begrænsede.

Stranden er et godt sted at snorkle på grund af det klare vand og det rige undervandsliv.

Henvender sig til: Par og dem der søger ro i smuk natur.
Afstand til nærmeste by: Ca. 2 km. fra Dubrovniks centrum.
Størrelse: Ca. 150 meter lang.
Toiletforhold: Kun tilgængelig ved restauranten.
Forplejning: Restaurant på stedet.
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang.
Tilgængelighed: Kan nås via trapper fra vejen ovenfor.
Sandtype: Småsten.
Vidste du at… Stranden er et populært sted at se solnedgangen over Adriaterhavet.

Nin’s Lagoon – Lavvandet og børnevenlig sandstrand tæt på Zadar

Nin’s Lagoon, også kendt som Kraljičina plaža (Dronningens Strand), ligger nær byen Nin og ikke så langt fra Zadar. Det er en af de bedste sandstrande i Kroatien.

Sandet er blødt, og vandet er lunt og indbydende, selv om det er lavt langt ud. Stranden ligger i en åben lagune, og vandet er derfor meget roligt. Nin’s Lagoon er derfor et godt valg for familier med små børn.

Faciliteterne inkluderer toiletter og en lille restaurant.

Omgivelserne er med til at gøre dette til en charmerende strand med sin fine blanding af flade græsarealer og klitter.

Her har du mulighed for at nyde forskellige vandsportsaktiviteter som kiteboarding.

Henvender sig til: Familier med små børn og alle andre, som vil opleve en charmerende sandstrand.
Afstand til nærmeste by: Ca. 1,5 km. fra Nin og ca. 20 km. fra Zadar.
Størrelse: Ca. 3 km. lang.
Toiletforhold: Tilgængelige ved stranden.
Forplejning: Lille restaurant ved stranden.
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang.
Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil eller til fods.
Sandtype: Blødt sand.
Vidste du at… Stranden er kendt for sine helbredende mudderbade, som er populære hos mange besøgende.

Hvis du trænger til en pause fra stranden, så er Nin, som er kendt for at være Kroatiens ældste by, i sig selv bestemt et besøg værd. Det er en lille by med mange små gader, og det en af mine yndlingssteder i Kroatien. Jeg elsker at gå rundt i de små gader og se på de gamle romerske ruiner. Byen er også kendt for sin lille kirke (Den Hellige Kors Kirke) fra det 9. århundrede, som også er en af verdens ældste og mindste katedraler. Kirke i Nin med blå himmel og grønne træer i baggrunden.

Hvis du selv kører, kan jeg anbefale dig også at besøge de små strande på øen Vir. Nogle af dem er bare gamle fiskerlejer, hvor folk bader ud fra. Det er her, du oplever de steder, hvor de lokale kommer.

Kolovare Beach – bynær strand med klar udsigt (Zadar)

Folk svømmer i klart vand ved Adriaterhavets kyst.

Kolovare Beach er den mest populære strand i Zadar, bl.a. fordi den ligger kun en kort gåtur fra byens centrum.

Stranden er en blanding af småsten og betonplateauer, som gør det nemt at finde en plads at lægge sit håndklæde.

Vandet er klart og bliver hurtigt dybt. Samtidig er Kolovare Beach åben mod havet, så der kan til tider være lette bølger, men generelt er vandet roligt. Derfor er denne strand et godt valg, hvis du elsker en god svømmetur.

Stranden har gode faciliteter, herunder toiletter, omklædningsrum, og et par caféer og restauranter, hvor du kan købe forfriskninger.

Omgivelserne inkluderer en kombination af grønt og moderne bybebyggelse, som giver en hyggelig atmosfære.

For de aktive er der mulighed for at spille beachvolley eller prøve forskellige vandsportsaktiviteter som kajaksejlads.

Henvender sig til: Børnefamilier og andre strandgæster, som bor i Zadar
Afstand til nærmeste by: Ca. 1 km. fra Zadars centrum.
Størrelse: Ca. 400 meter lang.
Toiletforhold: Tilgængelige på stedet.
Forplejning: Flere caféer og restauranter langs stranden.
Betaling: Offentlig strand med gratis adgang.
Tilgængelighed: Let tilgængelig til fods eller med bil.
Sandtype: Småsten og betonplateauer.
Vidste du at… Kolovare Beach er et af de få steder, hvor du kan nyde en stranddag så tæt på et historisk centrum, samtidig med at du har udsigt til Zadars berømte solnedgange. Alfred Hitchcock sagde engang: »Zadar har den smukkeste solnedgang i verden, smukkere end den i Key West i Florida, som man klapper ad hver aften. «

Når du nu alligevel er i Zadar, så vil jeg anbefale dig at tage forbi de syngende bølger på havnen i Zadar. Her har man bygget orgelpiber ind i molen og havets bølger spiller toner. Det er et rigtigt skønt sted at stå og nyde solnedgangen.

I sommermånederne holder man Full Moon party på den gamle havn, og det er en stor oplevelse se fuldmånen over havet, imens man hører havorglet med et glas lokalt vin i hånden.
Aftenudsigt over vandet og promenaden i Zadar med fuldmåne.

Hawaii Beach – naturskøn strand med småsten (Pula)

Hawaii Beach ligger i Verudela-området, kun en kort køretur fra Pulas centrum. Stranden er berømt for sin smukke beliggenhed, omgivet af klipper og fyrretræer, som skaber en dramatisk og samtidig afslappende atmosfære.

Stranden består af småsten. Vandet er klart med en dyb turkis farve og bliver hurtigt dybt. Vandet kan være lidt uroligt, især når vinden kommer ind fra havet, men der er alligevel gode svømmemuligheder.

Dette er en populær strand blandt både lokale og turister, hvor der er mulighed for at leje solsenge og parasoller.

Vil du gå en tur i området, er der små stier langs kysten, som fører gennem fyrreskove og giver adgang til forskellige udsigtspunkter.

Hawaii Beach er også populært sted at snorkle på grund af det klare vand og de interessante klippeformationer under havets overflade.

Henvender sig til: Natur- og snorkelentusiaster.
Afstand til nærmeste by: Ca. 4 km. fra Pulas centrum.
Størrelse: Ca. 100 meter lang.
Toiletforhold: Tilgængelige på stedet.
Forplejning: En lille café i nærheden.
Betaling: Offentlig strand med gratis adgang.
Tilgængelighed: Tilgængelig med bil eller bus, lidt kuperet terræn.
Sandtype: Småsten.
Vidste du at… Stranden har fået sit navn “Hawaii Beach” på grund af de små bølger, der ruller ind og minder om en miniudgave af Stillehavets bølger.

Jeg håber, at du fandt nogle strande i Kroatien, som du vil besøge. Kom endelig med en kommentar her nedenfor, hvis du har tilføjelser til de strande, jeg har nævnt. Især, hvis du har en favoritstrand, som du kan anbefale!

Hvis du er ude efter en helt unik badeoplevelse eller måske en dagstur til et idyllisk sted, så læs videre.

4 anbefalelsesværdige badeoplevelser i Kroatien

Min kollega Birgitte var på rundrejse med rygsæk i 2024 og disse svømmesteder gjorde et særligt indtryk på hende.

1. Besøg Ugljan med superhyggelig promenade i Zadars skærgård

Uanset, om du er på solferie i Zadar eller på rundrejse i Kroatien, så kan jeg varmt anbefale dig at besøge den charmerende og hyggelige ø Ugljan, som ligger en ultrakort færgetur fra Zadar.

Når du står af færgen, så gå til højre og hen langs den lange promenade. Først møder du et par små stenstrande med bænke. Går du længere hen, er der stentrapper, hvorfra du nemt kan gå ned i det klare indbydende vand. Flere steder er der også opstillet gratis solsenge.Ugljan Strand nær Zadar med solbadende og svømmende mennesker i klart blåt vand.

Birgitte siger: ”Vi boede på øen, men vi lagde mærke til, at der var flere, som tog passagerfærgen over til øen om eftermiddagen og spiste aftensmad på en af restauranterne. Her nød de roen og solnedgangen og lysene fra Zadar efter at det er blevet mørkt. Og så tog de en af de sidste færger tilbage til Zadar.”

Henvender sig til: Familier, par og alle andre, som elsker en rolig og afslappet dag
Afstand til nærmeste by: 10-12 minutters færgetur fra Zadar
Toiletforhold: Tilgængelige på stedet.
Forplejning: Der er et lille supermarked ved færgen. Når du går hen langs strandpromenaden, kan du proviantere i flere supermarkeder og vælge imellem flere hyggelige cafeer og restauranter.
Betaling: Offentlige strand med gratis adgang.
Tilgængelighed: Passagerfærge eller bilfærge. Tag en dagstur fra Zadar, eller overnat i en hyggelig Airbnb-lejlighed.
Sandtype: Sand og småsten + strandpromenade med trapper

2. Klippebadning i Rovinj (Istrien) – tag en svømmetur i magiske omgivelser

Travelmarkets nyhedsbrevsredaktør Birgitte har boet 4 nætter i centrum af den historiske kystby Rovinj, som ligger på den vestlige kyst af Istrien. Kystbyen har en malerisk beliggenhed ved Adriaterhavet og er kendt for sine smalle brostensbelagte gader, farverige huse og afslappede atmosfære.

Birgitte synes, at noget af det bedste ved Rovinj er, at du kan bade direkte fra klipperne i den gamle bydel.

Charmerende badeoplevelse i Rovinjs gamle bydel. Solskinsdag med badende mennesker og trapper ved havet.

Her er der flere flade klippeområder, som fungerer som naturlige solplatforme. Nogle steder har også små stiger eller trin, der gør det nemt at komme ned i og op af vandet igen.

Birgitte siger: “Gå hen til badeområdet neden for Sankt Euphemia-kirken. Det bedste tidspunkt at besøge stedet er om morgenen, før alle dagsturisterne ankommer. Her har du det næsten for dig selv. Find et godt sted, hvor du kan ligge og lade dig tørre på klipperne bagefter.
Fyrtårn ved havet med båd i Rovinj, Kroatien.

Et andet godt tidspunkt er at svømme ved solnedgang og opleve en af de mest magiske solnedgange i verden (synes jeg).”

Toiletforhold og forplejning: Der er flere cafeer i området

3. Badning og nogle af verdens bedste østers ved gammelt fiskerleje i Mali Ston

Havn i Ston med både og udsigt til bjerge og landsby ved vandet.

Mali Ston er en lille by, som ligger på Pelješac-halvøen i det sydlige Kroatien, tæt på Dubrovnik. Byen er kendt for sin historiske atmosfære med den middelalderlige bymur, som er en del af Europas længste fæstningsværk.

Birgitte (en af Travelmarkets rejseeksperter) tog et par overnatninger på Airbnb i den lille by, fordi hun havde hørt, at Mali Stons østers skulle være blandt de bedste i Europa. Og det fik hun bekræftet. De er faktisk flere gange blevet kåret til at være de 2. bedste i verden, og de lokale kalder deres østers for the Queen of Oysters.Mand ved disk i østersbar med skilt 'C Bebek Oyster Tasting'.

Besøger du byen i ydersæsonen, vil du sikkert opleve, at du har byens mole og din svømmetur næsten helt for dig selv. Herfra har du udsyn til den 2. største mur i verden (næst efter den kinesiske mur).

Birgitte siger: “Tag fx en dagstur fra Dubrovnik, og gå på muren fra Ston til Mali Ston. Tag en svømmetur ved byens mole, og slut af med en gang østers og et glas vin på den lille østersbar, som ligger på vej ud af byen.”

Toiletforhold og forplejning: En café og et par restauranter. Der er flere supermarkeder og restauranter i nabobyen Ston, som ligger et par kilometer fra Mali Ston.
Tilgængelighed: Bus (Flixbus eller Arriva), bil eller arrangeret bustur.

4. Klippebadning ved King’s landing fra Game of Thrones (Dubrovnik)

I Dubrovniks gamle bydel finder du et helt unikt badeområde lige ved siden af den ikoniske bymur, som blev brugt som kulisse i Game of Thrones. Det er perfekt for dig, som ønsker at undgå de større strande i Dubrovnik.

Folk nyder solen og bader i havet ved den gamle bydel i Dubrovnik.

Dette offentlige svømmeområde ligger gemt væk fra de travle gader i den gamle bydel. Men du kan nemt finde det. Gå mod marinaen i den gamle bydel. Fortsæt ud på spidsen, og drej derefter om hjørnet til højre langs muren. Her finder du en skjult perle med krystalklart vand. Der er stiger og trapper, så du nemt kan gå ned i og op fra vandet.

Birgitte siger: “Efter vores dukkert lå vi og slappede af på de solvarme klipper og nød udsigten over havet. Det var en perfekt afslutning efter en dag med sightseeing i Dubrovnik.”

Toiletforhold og forplejning: Der er mange cafeer og restauranter i den gamle bydel.

Det var godt nok lidt af en mundfuld. Men jeg synes også, at det er nødvendigt, fordi Kroatien er så kæmpestor. Jeg håber, at du fandt en strand eller to, som opfylder dine ferieønsker. Kom endelig med en kommentar her nedenfor, hvis du har tilføjelser eller ændringer til de strande, jeg har nævnt. Og fortæl gerne om en favoritstrand, som du kan anbefale!

🏖️ Ofte stillede spørgsmål om strandene i Kroatien

Hvilken strand er bedst til børnefamilier i Kroatien?

Paradise Beach på øen Rab er ideel – den har blødt sand, lavt og varmt vand samt gode faciliteter. Sakarun og Trstenica er også populære familievenlige valg.

Er der sandstrande i Kroatien?

Ja, selvom de fleste strande består af småsten, findes der flere sandstrande, f.eks. Paradise Beach, Nin’s Lagoon og Vela Pržina på Korčula.

Hvilke strande i Kroatien har det bedste natteliv og byliv?

Bačvice i Split, Banje Beach i Dubrovnik og Kolovare Beach i Zadar ligger tæt på centrum og byder på restauranter, barer og kulturelle oplevelser.

Kan jeg dyrke vandsport på strandene i Kroatien?

Ja! Zlatni Rat, Paradise Beach, Punta Rata og Palmižana tilbyder alt fra windsurfing og jetski til paddleboarding og snorkling.

Er der strande i Kroatien, som er gode for gangbesværede?

Bačvice, Kolovare Beach og Nin’s Lagoon har god tilgængelighed og roligt vand, hvilket gør dem velegnede til gangbesværede.

Hvor finder jeg de mest naturskønne og rolige strande?

Divna, Veli Zal, Brsec og Sveti Jakov er omgivet af frodig natur og byder på fredelige omgivelser. Perfekte til afslapning og snorkling.

Hvad er den smukkeste strand i Kroatien ifølge rejsende?

Zlatni Rat på øen Brač nævnes ofte som den smukkeste strand i Europa, med sin karakteristiske form og turkisblå vand.

Hvilken strand er bedst til snorkling i Kroatien?

Brsec, Veli Zal og Palmižana er populære blandt snorklere på grund af deres klare vand og spændende undervandsmiljø.

Er der unikke badeoplevelser i Kroatien, jeg ikke må gå glip af?

Ja! Prøv klippebadning i Rovinj, mudderbadning i Nin’s Lagoon, eller svøm ved King’s Landing i Dubrovnik – en oplevelse for både fans og naturelskere.

Skal man bruge badesko på strandene i Kroatien?

Ja, det anbefales kraftigt at bruge badesko på grund af skarpe klipper og søpindsvin – især på stenstrande og klippeområder.

Fotos:
En kvinde med rygsæk ser ud over stranden og den gamle bymur i Dubrovnik. © margouillatphotos/ iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Zlatni Rat strand med hvid sandtange og blåt hav omgivet af træer. © SimonSkafart / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Punta Rata strand ved Brela med krystalklart vand og solbadende mennesker. © KellyISP / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Paradise breach ved Rab med mange parasoller og svømmere foran en bebyggelse. © Goran Safarek / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Stranden ved Brsec med klipper, mennesker og farverige parasoller ved det klare hav. © Aurore Kervoern / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Vela przina strand med mennesker, stole, og hav i solskinsvejr. © Birgitte Oxlund
Buggyer og cykler ved strand i Korcula med bakker i baggrunden. © Birgitte Oxlund
Divna strand og bugt med sejlbåd © SimonSkafart / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Luftfoto af kystlinjen med både ved en skovklædt ø. © EyeEm Mobile GmbH / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Stranden i bacvice med lyseblåt vand og byen bagved © Dreamer4787 / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Trstenica strand med parasoller og liggestole ved klart blåt vand. © Jana_Janina / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Banje strand ved Korčula med mennesker og både i det klare hav. © Ivan Ivankovic / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Kirke i Nin med blå himmel og grønne træer i baggrunden. © Pia Linnemkann Nieslen
Folk svømmer i klart vand ved Adriaterhavets kyst. © Pia Linnemann Nielsen
Aftenudsigt over vandet og promenaden i Zadar med fuldmåne. © Pia Linnemann Nielsen
Ugljan Strand nær Zadar med solbadende og svømmende mennesker i klart blåt vand. © Birgitte Oxlund
Charmerende badeoplevelse i Rovinjs gamle bydel. Solskinsdag med badende mennesker og trapper ved havet. © Birgitte Lydolff Oxlund
Fyrtårn ved havet med båd i Rovinj, Kroatien. © Birgitte Oxlund
Havn i Ston med både og udsigt til bjerge og landsby ved vandet. © Birgitte Oxlund
Mand ved disk i østersbar med skilt 'C Bebek Oyster Tasting'. © Birgitte Oxlund
Folk nyder solen og bader i havet ved den gamle bydel i Dubrovnik. © Birgitte Lydolff Oxlund



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.