Herunder kan du læse om alle de nye direkte flyruter for i 2024. Derudover får du også et tip, hvis der sker væsentlige udvidelser af eksisterende ruter. Jeg anbefaler, at du gemmer linket til denne side, da den jævnligt bliver opdateret.
En af de rigtigt gode nyheder for vintersæsonen 2023/2024 er, at Air Baltic i begyndelsen af december har åbnet tre nye direkte flyruter til Gran Canaria fra København, Billund og Aalborg.
Og som de første har Norwegian allerede offentliggjort deres sommerprogram for 2024, og her er der 17 nye flyruter fra danske lufthavne. Blandt andet åbner Norwegian for første gang flyruter fra Aarhus Lufthavn.
Selv om Ryanair har offentligtgjort fem nye flyruter, venter vi stadig på deres store sommerprogram.
Find hurtigt dine favoritrejsemål eller -afrejselufthavne
Nye flyruter fra København:
Italien | Spanien | Baltikum | Polen | Tjekkiet | Norge | Sverige | Frankrig | Portugal | Storbritannien | Ungarn | Tjekkiet | USA | Canada | Indien | Marokko | Etiopien | Ungarn | Montenegro
Nye flyruter fra Billund:
Spanien | Italien | Tyskland | Østrig | Baltikum | Sverige (Stockholm)
Nye flyruter fra Aarhus:
Nye flyruter fra Aalborg:
Spanien | Frankrig | Island | Sverige
Ny flyrute fra København til Marokko
Fra den 4. november og frem til slutningen af marts vil SAS beflyve en ny direkte rute Fra København til Agadir i Marokko. På den ugentlige afgang om lørdagen kan du se frem til fx at nyde Agadirs lange strande, varmt vintervejr, golf, surfing og ikke mindst det marokkanske køkken.
Læs mere her: Marrakech og Agadir – Hvordan kommer du dertil og hvad skal du se?
Ny flyrute fra København til Indien
Efter tre års pause har Air India genåbnet flyruten Fra København til Delhi i Indien.
Ny flyrute fra København til Montenegro
Fra søndag den 23. juni kan du flyve direkte fra København til Tivat i Montenegro. Der er to ugentlige afgange (torsdag og søndag), og sidste sommerafgang er søndag den 18. august.
Ny flyrute fra København til Georgien
Den 1. december 2023 genåbnede det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air en direkte flyrute fra København til Kutaisi i den tidligere sovjetrepublik. Du kan vælge imellem to ugentlige afgange (fredag og mandag), og flyvetiden er på cirka 4 1/2 time.
Find din flybillet til Kutaisi her.
Nye direkte flyruter fra Billund Lufthavn
I 2023 kom der rigtigt mange spændende rutenyheder fra Danmarks næststørste lufthavn og ud i verden. Og vi venter spændt på, hvor mange der kommer i 2024 – især fra Ryanairs, som har nedjusteret mærkbart for antallet af ruter i vintersæsonen.
Klik på de enkelte byers navne, og du bliver videresendt til en søgemaskine, der passer til det samme rejsemål. På siden kan du også se de billigste afgange lige nu.
Nye direkte ruter fra Billund til populære rejsemål i Sydeuropa
De største flyselskaber har åbnet mange nye direkte ruter fra Billund og ud i verden. Fx lancerede Ryanair i foråret tre nye ruter til spanske favoritter.
Nye flyruter fra Billund til Spanien
Fra begyndelsen af december og indtil april 2024 kan du flyve to gange ugentligt med Air Baltic fra Billund til Las Palmas på Gran Canaria.
Nyheder fra sommerprogrammet 2024
Norwegian lancerer tre nye sommerruter fra Billund. I sommerferien kan du således booke direkte flybilletter til:
- Alicante (hver lørdag i perioden 22/6-17/8)
- Málaga (hver mandag, onsdag og torsdag i perioden 1/4-25/10)
- Palma de Mallorca (hver onsdag og lørdag i perioden 1/5-23/10)
Læs også:
Top 10 seværdigheder i Alicante – og tre berømte begivenheder
8 skønne badebyer ved Costa del Sol – hvilken skal du vælge?
Læs også:
Storbyferie i Porto – Her er de bedste tips
Ny flyrute fra Billund til Italien
Jubiiiii, i starten af 2023 kunne jeg næsten ikke få armene ned. Ryansairs direkte rute til Sardinien genåbnede nemlig i marts måned. Og jeg var med den første afgang til den charmerende solskinsø. Ja, jeg var faktisk også afsted i slutningen af juli.
Indtil slutningen af oktober var der to ugentlige afgange til Alghero fra Billund. Og jeg krydser fingre for, at Sardinien er på Ryanairs sommerprogram, når de offentliggør det i starten af 2024.
Ny direkte flyrute fra Billund til Berlin i 2023
Og endnu en gang fik jeg armene op over hovedet. Ryanair åbnede nemlig også en direkte flyrute fra Billund til Berlin, som er en af mine absolutte favoritbyer. Denne rute har indtil videre kun afgange i marts måned. Det er lidt mystisk. Jeg krydser derfor også fingre for, at denne direkte flyrute bliver videreført i 2024.
Nye flyrute fra Billund til Wien i Østrig
Det nye flyselskab Eurowings Europe Malta åbnede i 2023 en direkte flyrute fra Billund til Salzburg.
Samtidig åbnede Austrian Airlines for en rute fra Billund til Wien. Her er pt. tre ugentlige afgange (tirsdag, torsdag og fredag).
På samme rute kan du flyve med Ryanair hver tirsdag, onsdag, fredag og søndag. Fra midten af januar reduceres det til hver fredag og søndag. Indtil starten af april, hvor du kan flyve til Wien med Ryanair hver mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag.
Nye flyrute fra Billund til Estland, en af de baltiske lande
Den 2. maj 2024 åbner Air Baltic sin tredje flyrute fra Billund. Du kan derfor glæde dig til at flyve direkte fra Billund til Tallinn i Estland. Der kommer to afgange, nemlig torsdag og søndag. Fra starten får Air Baltic en voldsom konkurrence fra Ryanair, som også åbner en rute til Tallinn i foråret. Det sker den 1. april, og du kan vælge imellem to ugentlige afgange (mandag og fredag).
I forvejen flyver Air Baltic 2 gange ugentligt fra Billund til Riga i Letland. Og fra december til april 2024 kan du flyve med Air Baltic fra Billund til Las Palmas.
Ruten har denne gang seks ugentlige afgange. Det vil sige, at der flyves alle dage undtagen lørdag.
Ruten har denne gang seks ugentlige afgange. Det vil sige, at der flyves alle dage undtagen lørdag.
Ryanair holder lige nu pause med sine ugentlige afgange til Charlesroi i Bruxelles. Men fra og med søndag den 31. marts 2024 kan du flyve til den belgiske by hver torsdag, fredag og søndag.
Nye flyrute fra Billund til Stockholm
I 2024 åbner Norwegian for en ny direkte flyrute fra Billund til Stockholm. Første mulige afrejsedag er onsdag den 19. juni. Herefter kan du rejse hver onsdag og lørdag. Sidste afrejsedag indtil videre bliver lørdag den 17. august.
Nye flyruter fra Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn bliver mere og mere populær at flyve fra. Især fordi du kan stå på toget i hele Jylland og tage det helt ud i lufthavnen.
I 2023 og igen i år har Aalborg bl.a. to nye direkte flyruter at byde på.
Nye flyruter fra Aalborg til Spanien
Fra begyndelsen af december og indtil april 2024 kan du flyve direkte med Air Baltic fra Aalborg til Las Palmas på Gran Canaria. Der er to ugentlige afgange (torsdag og søndag), så du kan vælge at tage på en forlænget weekend eller en nyde et længere ophold på den populære kanariske ø.
I juni sidste år åbnede det norske lavprisflyselskab Norwegian for en ny sommerrute fra Aalborg til Barcelona. Ruten var en succes. Så du kan også booke direkte fly til din sommerferie i 2024. Der er to ugentlige flyvninger (torsdag og søndag) i perioden 2/6-24/10.
Norwegians direkte sommerruter fra Aalborg inkluderer også:
- 1-2 ugentlige afgange til Palma de Mallorca (april-maj: lørdag) (juni-oktober: tirsdag og lørdag)
- og 1-6 ugentlige afgange til Málaga (Januar: lørdag) (februar-marts: mandag, onsdag og lørdag) (april-maj: mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag) (Uge 25: mandag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag) (Uge 26-33: onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag) (Uge 34-43: mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag)
- og 1-2 ugentlige afgange til Alicante (april: lørdag) (maj-oktober: tirsdag og lørdag)
Den helt store nyhed er dog, at Ryanair i sommeren 2024 flyver direkte fra Aalborg til Costa Brava-lufthavnen nord for Barcelona. Og det bliver den eneste danske lufthavn, som kan tilbyde flyvninger til Girona-Costa Brava, som ligger 1 1/2 times kørsel nord for Barcelona. Fra den 1. april til og med den 25. oktober vil der være to ugentlige flyvninger (mandag og fredag).
Læs også: Hvad koster flybilletter til Barcelona? Find billige fly i din rejsemåned
Ny flyrute fra Aalborg til Frankrig
I 2024 kan du glæde dig til at flyve direkte med Norwegian fra Aalborg til Nice i Sydfrankrig. Første mulige afrejsedag er mandag den 3. juni. Og efterfølgende kan du flyve til Nice hver mandag og fredag. Indtil videre er sidste afrejsedag fredag den 25. oktober.
Genåbnet rute fra Aalborg til populært skisportområde i Sverige
Her er en god nyhed til dig, som gerne vil hurtigt frem på din skiferie. Den 14. januar genåbner SAS sin direkte flyrute fra Aalborg til den topmoderne Scandinavian Mountain Airport, som ligger strategisk godt placeret i Dalarne ved den svensk-norske grænse. Derfra kan du enten køre til Sälen, der er Sveriges største alpine skiområde eller Trysil, der er Norges største alpine skisportssted. I vinteren 2023/2024 kan du flyve på ruten hver søndag. Flyruten forventes at være åben indtil midten af marts.
Nye flyruter fra Aarhus Lufthavn
På trods af sin placering et stykke udenfor Aarhus er mange flere begyndt at søge flybilletter fra Aarhus Lufthavn. Derfor fortsætter Aarhus i 2024 med at få flere direkte flyruter til danske solfavoritter i Spanien.
Et godt råd: Inkludér gerne Aarhus i dine søgninger på Travelmarket (du kan søge på 4 forskellige afrejselufthavne i én søgning)
Nye flyruter fra Aarhus til Spanien
Norwegian lancerer for første gang nogensinde flyruter fra Aarhus Lufthavn. Foretrækker du at flyve fra Aarhus, kan du i sommerferien vælge at booke direkte flybilletter til:
- Alicante (hver torsdag og søndag i perioden 4/4-24/10)
- Málaga (hver lørdag i perioden 6/4-26/10)
- Palma de Mallorca (hver mandag og fredag i perioden 3/5-25/10)
I forvejen flyver Ryanair direkte fra Aarhus til danskerfavoritten Malaga.
Læs også:
Hvad koster flybilletter til Málaga? Find billige flybilletter i din rejsemåned
Hvad koster flybilletter til Mallorca? Find billige flybilletter i din rejsemåned
Hvad koster flybilletter til Alicante? Find billige fly i din rejsemåned
Andre populære direkte flyruter fra Aarhus
- Ryanairs direkte flyrute fra Aarhus til Faro ved Algarve kysten. Det er en helårsrute med to ugentlige afgange (onsdag og lørdag).
- Ryanairs direkte flyrute fra Aarhus til London Stansted. Det er en helårsrute med fire ugentlige afgange (mandag, torsdag, fredag og søndag).
- Ryanairs direkte flyrute fra Aarhus til Corfu. Der er en ugentlig flyvning til Kerkira (torsdag) fra juni til oktober 2024.
- Ryanairs direkte flyrute fra Aarhus til Gdansk i Polen. Det er en sommerrute fra marts til oktober.
Har jeg overset nogle direkte flyruter? – Eller har du noget at tilføje? – Så skrive gerne en kommentar, og jeg opdaterer hurtigt artiklen.
Læs mere: Populære flyselskaber
Fotos:
Topfoto til “Flyrute på vej til Mallorca” getty images © Kerrick
Porto © istockphoto / SeanPavonePhoto
Tenerife © istockphoto / AlexanderNikiforov
Barcelona © istockphoto / EHStock
British Airway / danske datterselskab : Billund-Göteborg. Flere gange om ugen.
Hej,
Mange tak for dit tip. Vi forventer snart at opdatere med de seneste nye flyruter.
De bedste hilsner
Birgitte, Travelmarket