Hold nytårsaften i London
Har du lyst til at fejre årets sidste dag i en storby og hilse et nyt år velkomment et andet sted, end du plejer? Så hold nytår i London, for også på denne tid er byen nemlig et besøg værd. Lige meget hvor du befinder dig, kan du være sikker på en festlig stemning.
Hvad koster flybilletter til London?
Nedenfor ser du en oversikt over forskellige flyselskabers billige flybilletter til London:
Du kan også selv lave din egen søgning efter billige flybilletter til London her
Hvad skal man lave nytårsaften i London?
Indbyggerne i London fyrer ikke fyrværkeri af til nytår, og det er heller ikke nødvendigt, for man kan i ro og mag stå stille og nyde det fantastiske syn på himlen.
Det største fyrværkerishow foregår ved Themsen ud for South Bank og Embankment. Fyrværkeriet affyres bl.a. på- og omkring London Eye, og vil du være 100% sikker på at kunne se det hele, kan du købe billet til en af de 100.000 udsigtspladser.
Vil du hellere spare pengene, er der selvfølgelig masser af andre muligheder, og jo tættere på London Eye jo bedre, men så må du være indstillet på at møde op i god tid – 4-5 timer før midnat. Southwark Bridge, Millennium Bridge og Tower Bridge er fx gode udsigtspunkter.
Har du ikke lyst til at bruge mange timer på at sikre dig en plads, kan du trøste dig med, at fyrværkerishowet er så spektakulært, at du vil kunne se det lyse himlen op uanset, hvor du befinder dig. Og hvis det slet ikke lykkes dig at få en god placering, kan fyrværkeriet ses på storskærm på Trafalgar Square.
Hold nytårsaften i London og tag hjem dagen efter? Nej, der kan du godt tro om. Nytårsdag fortsætter festlighederne i byen, og det er primært den årlige New Year’s Day Parade, som stjæler opmærksomheden den 1. januar. Et optog af forskellige figurer og tusindvis af optrædende snor sig gennem det centrale London.
Så hold nytår i London, og du får med sikkerhed en oplevelse for livet!
Læs også hvordan du får mest muligt ud af din nytårsaften i London.
Hvad er de lokale traditioner?
Der er ingen grænser for, hvad London tilbyder af spisesteder, og der er noget for alle hvad angår prisklasse, smag, stil og temperament.
De mange etniske grupper i hovedstaden har beriget byen med spændende restauranter. Det er derfor svært at sige præcis, hvad nytårsmenuen står på i en smeltedigel som London, da udvalget er så stort og alsidigt, men østers, hummer og champagne fås helt sikkert mange steder.
Skal din nytårsaften i London være noget helt særligt, kan du også overveje at flotte dig med en nytårsmenu på en af Jamie Oliver’s eller Gordon Ramsey’s restauranter.
Uanset hvor du holder din nytårsaften i London, kan du være sikker på, at det er en fest på restauranten, pubben, natklubben eller i Londons gader, når klokken slår tolv.
Skal du fejre nytårsaften i London, bør du planlægge i god tid, da de fleste steder kræver forudbestilling til årets sidste dag. Du kan selvfølgelig også tage chancen og finde et sted, hvor du dropper ind, men dette anbefales dog ikke, med mindre du er meget tålmodig eller har god tid.
Hvad er top 3 seværdigheder?
Hold nytår i London og få samtidig et indtryk af byen. Det er svært at vælge, hvad du skal – eller nærmere ikke skal – se i London. Start med ”must see” områder og -seværdigheder som fx:
London Eye, Big Ben, Westminster Bridge og Westminster Abbey
Buckingham Palace
Tower of London og Tower Bridge
Og hvis skal der shoppes, er den berømte shoppinggade Oxford Street eller stormagasinerne Harrods og Selfridges oplagte valg.
Få hjælp til at finde den billigste nytårsrejse til London
Flybilletter til London
I Travelmarkets flysøgemaskine kan du sammenligne priser på flybilletter til London. Når du har lavet din søgning, skal du huske at tjekke lavpriskalenderen “Vis priser på alternative datoer”. Du kan nogle gange spare mange penge ved at flytte dine rejsedage en dag eller to.
Hoteller i London
Der er utallige hoteller i London, hvor nogle er gode og andre er dårlige. Det kan være en jungle at finde lige netop dét hotel, der opfylder dine ønsker om beliggenhed, pris, komfort og pension.
Londons centrum byder på hoteller i alle prisklasser lige fra de meget dyre hoteller til de helt billige. Tjek evt. tidligere gæsters anmeldelser.
Find en billig nytårsrejse til andre steder i England
Lav en søgning, og sammenlign tilbud på rejser til England, du kan få inspiration på vores søgeforside for rejser i december Find rejser i december eller du læse denne varmeguide: Hvor er det varmt i december?.
Læs også: Storbyferie i London – De bedste tips og tilbud
Læs også: Ferie i London med børn – Her er de bedste oplevelser
Læs også: London – Den store ekspertguide
Fotos:
Foto (c) GettyImages/ topfoto/ extravagantn
GettyImages/ The Shard/ franckreporter
GettyImages/ Dame foran Big Ben/ franckreporter
GettyImages/ London i guld/ Mila_1989
GettyImages/ Nytårsskål/ Robert Daly
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.