En mand og en kvinde, begge med solbriller og sommerbeklædning, nyder et stykke pizza udendørs og smiler glade til hinanden.

Gode restauranter og mad på ferien – få de bedste råd her

Birgitte Oxlund
Der er stor forskel på restauranternes og spisestedernes priser på mad og drikkevarer rundt om i verden. På nogle feriesteder er det billigt at gå ud og spise, andre steder er det dyrt. Derfor er vores spareråd gode at have i baghovedet, når du skal finde et godt spisested på din rejse. Men det er ikke sikkert, at alle rådene er lige brugbare alle steder. Du kan læse mere om mad på ferien samt restaurantbesøg her. Se fx hvilken restaurantguide vi anbefaler.

Et par sidder ved et bord og spiser mad med spisepinde, mens manden rækker kvinden en bid.

Læs også: Drikkepenge på ferien – 10 gode råd

Tag væk fra turistområderne

Når sulten melder sig, bør du gå lidt væk fra de allermest turistede områder. Gå ned ad de små sidegader udenfor feriestedets centrum, her finder du gode restauranter med både rimelige priser og mere lokal og autentisk mad på ferien.

Hvis du ikke lige kan finde et passende spisested, så er det en god idé at forhøre dig hos de lokale. Spørg om de har nogle tips til gode spisesteder, for eksempel hvor de selv spiser.

På den måde kan der være nogen, der viser dig vej til stedets helt unikke smagsoplevelser, som du aldrig havde fundet på egen hånd.

Andre gode råd om mad på ferien:
Mad i lufthavnen og mad på flyet – få sparetips her
Drikkepenge på ferien – 10 gode råd

Brug en restaurantguide og en app

Tjek en restaurantguide på internettet, når du vil være sikker på, at mindst ét af restaurantbesøgene på din ferie bliver en succes.

Brug for eksempel Lonely Planets hjemmeside eller TripAdvisors app. Her får du et godt overblik over restauranternes kvalitet og prisniveau på dit rejsemål.

Når du bruger en onlineguide, kan du i større grad være sikker på, at den er opdateret end, hvis du slår op i en guidebog.

To kvinder i sommerligt tøj og solbriller sidder ved et bord, hvor den ene viser noget på sin mobiltelefon til den anden.

Desuden kan du læse andre besøgendes anmeldelser og dermed lettere finde den bedst mulige restaurant.

TripAdvisors app er god at have, når du står midt i et ukendt område og ikke lige kan få øje på en indbydende restaurant.

Hvis du indtaster, hvilket område du er i, får du hurtigt vist et udvalg af de bedste og billigste spisesteder i området.

Når du planlægger dit restaurantbesøg på forhånd, eller når du bruger en restaurantguide, så undgår du impulsbeslutninger, hvor du kommer til at vælge et dyrt spisested, som slet ikke svarer til prisen kvalitetsmæssigt.

Lav din egen picnic

Et andet brugbart spareråd er at købe mad på ferien i lokale supermarkeder.

På den måde kan du lave din egen picnic og tage den gode mad med på udflugter. Du kan handle i supermarkeder, uanset om du bor i lejlighed med køkken eller på et hotelværelse.

Invester i en kniv og et lille skærebræt.

Bo i lejlighed, og lav selv mad på ferien

Du kan også overveje, om det ikke vil være en god idé at bo i en lejlighed på din ferie. Dermed kan du spare penge på ikke altid at gå ud at spise, da du selv kan lave mad på ferien.

Dette gælder særligt på rejsemål, hvor det er dyrt at gå på restaurant.

Desuden er det faktisk ret morsomt at eksperimentere med spændende råvarer, som du finder på de lokale markeder og butikker.

Vælg en ferie med All Inclusive

Et morgenmadssæt står på et bord med to glas appelsinjuice, to kopper kaffe, brød, croissanter og frisk frugt, alt sammen med en baggrund af en tropisk strand med palmer og sollys.

Hvis du vil være helt sikker på, hvor mange penge der kommer til at gå til mad i løbet af din ferie, så kan du selvfølgelig også helgardere dig ved at bestille en ferie med All Inclusive.

På den måde har du fuldstændig styr på feriebudgettet, hvad mad og eventuelt drikke angår.

Her kan du læse om fordele og ulemper ved at vælge en ferie med All Inclusive.

Gode tilbud på ferier med all Inclusive lige nu

Find flere gode tilbud på ferier med All Inclusive i Travelmarkets søgemaskine.

Gade med flere restauranters skilte, hvoraf det største er et pizzeria-udendørsskilt; bygninger og andre skilte er synlige i baggrunden.

Til dig, som sætter pris på unikke madoplevelser og rigtigt gode restauranter på ferien

Du bør besøge vores temasøgemaskine og kigge nærmere på kategorien “Gastronomi og madkultur“.

De rejsetilbud, som du finder der, indeholder bl.a. gourmetophold, rundrejser med halvpension, rejser med kokkeskole og luksusrejser med gastronomi i særklasse.

Når du vælger sådan en rejse, slipper du for at tænke på, hvor du skal spise. Her sørger rejsebureauet for, at du får unikke madoplevelser og besøger nogle rigtigt gode restauranter på ferien.

Bliv inspireret, og find gode tilbud her.

Eller du kan også overveje at vælge en 5-stjernet ferie med All Inclusive. Tjek Travelmarkets lavprisoversigt med de bedste tilbud.

Fotos:
Topfoto © istockphoto / Bobex-73
(c) istockphoto © ViewApart
(c) istockphoto © ribeirorocha
(c) istockphoto © mixetto
(c) istockphoto © itsskin
(c) istockphoto © enzart



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.