Tidligere har jeg skrevet bogen “Sådan får du billigere rejser”, og du kan nu også se en video, hvor jeg giver dig forskellige tips. Den indeholder 6 gode råd, og varer kun fem minutter:
De 6 gode råd er også samlet i denne artikel. Læs den fra ende til anden – eller…
- Råd nr. 1 BESTIL DINE FLYBILLETTER I GOD TID
- Råd nr. 2 REJS BILLIGT – PÅ BESTEMTE DAGE OG TIDSPUNKTER
- Råd nr. 3 TJEK FLERE FORSKELLIGE AFREJSELUFTHAVNE
- Råd nr. 4 SPAR TID OG PENGE – BRUG EN REJSESØGEMASKINE
- Råd nr. 5 HOLD ØJE MED PRISUDVIKLINGEN – OPRET EN PRISAGENT
- Råd nr. 6 LAVPRISSELSKABERNE ER BILLIGE – MEN HUSK GEBYRERNE
Råd nr. 1
BESTIL DINE FLYBILLETTER I GOD TID
Det kan ikke betale sig at vente med at købe flybilletter til i sidste øjeblik – tværtimod. Et fly er traditionelt opdelt i mange forskellige ”prisklasser”, og de billigste billetter sælges først. Så derfor bliver flybilletten oftest bare dyrere, jo tættere du komme på afrejsedagen.
Specielt indenfor den sidste måned op til afrejsen vil prisen ofte stige. Her er efterspørgslen nemlig størst. Derfor er det en god idé at bestille 4-5 uger før afrejsedagen, men helst så tidligt som muligt.
Mange ruteflyselskaber har åbnet ruter til de populære sommerferiedestinationer. Og skal du på ferie i skolernes ferie, bør du være tidligt ude for at få de billigste flybilletter – helst med bestilling allerede i januar eller februar.
Råd nr. 2
REJS BILLIGT – PÅ BESTEMTE DAGE OG TIDSPUNKTER
Flere undersøgelser har vist, at det oftest er billigst at rejse på tirsdage, og at man skal undgå at rejse på fredage og søndage. Derfor kan der være mange penge at spare på at kunne flytte sin afrejse- eller hjemrejsedag med en enkelt dag eller to.
Nogle dage er billigere end andre på grund af lav konkurrence på dagen, og i andre tilfælde flyver selskaber kun på bestemte ugedage.
Ofte er de meget tidlige og sene afgangstider billigere end ellers, da efterspørgslen ikke er så stor her.
Råd nr. 3
TJEK FLERE FORSKELLIGE AFREJSELUFTHAVNE
Danmark er et lille land, så det kan ofte betale sig at tjekke priser med afrejse fra flere forskellige lufthavne. Måske det geografisk passer med, at du også inddrager lufthavnene i Malmø og Hamborg i din prissammenligning.
Det er mest praktisk at flyve direkte til destinationen. Og til mange destinationer bør du undersøge, hvilke lufthavne der har direkte ruter med de forskellige flyselskaber, og hvornår i ugen de forskellige selskaber flyver til destinationen. Herved kan du med lidt tilpasning måske rejse fra en anden lufthavn og flyve direkte – og måske samtidig finde en billigere flybillet.
Råd nr. 4
SPAR TID OG PENGE – BRUG EN REJSESØGEMASKINE
Rejsesøgemaskiner sammenligner priser på flybilletter fra både flyselskaber og rejsebureauer. Og med én søgning finder du alle de laveste priser i markedet.
Priserne på flybilletter kan variere fra selskab til selskab, selvom rejsen er præcis den samme. Så ved at bruge en prissammenligningsside, kan du spare meget tid. Du undgår nemlig at skulle besøge mange forskellige websider.
Husk, at der er stor forskel på online rejsebureauer som Expedia, Travellink, flybillet.dk (de sælger nemlig flybilletter) – og så en prissammenligningsside, som faktisk søger på tværs af alle disse online rejsebureauer OG flyselskabernes websider.
Samtidig kan du ofte spare penge ved at benytte en prissammenligningsside, da der er stor konkurrence mellem online rejsebureauerne, da de gerne vil ligge øverst i søgeresultaterne hos prissammenligningssiderne.
Det bevirker ofte, at de kan have billigere flybilletter, end du kan finde direkte hos flyselskabet, da rejsebureauerne tager noget af fortjenesten og giver til dig. Samtidig vil du ofte opleve, at prisen via prissammenligningssiden er lavere end den pris, du finder direkte på rejsebureauernes egne websider. Dette er fordi, at nogle bureauer kører med forskellige priser i rejsesøgemaskinerne i forhold til på deres egne websider.
Råd nr. 5
HOLD ØJE MED PRISUDVIKLINGEN – OPRET EN PRISAGENT
Priserne på flybilletter ændrer sig hele tiden, og nogle gange kommer der måske specielle kampagnepriser. For disse priser er det oftest gældende, at du skal bestille eller rejse inden for en bestemt periode.
Derfor kan det være en god idé at oprette en såkaldt ”prisagent”, som prissammenligningssiderne tilbyder. Prisagenten, som er en robot, vil automatisk holde øje med prisudviklingen for dig. Dagligt modtager du så en mail med en opdateret oversigt med de aktuelle priser på de rejser, der matcher dine ønsker. Lav først din ønskede søgning, og opret derefter prisagenten.
Råd nr. 6
LAVPRISSELSKABERNE ER BILLIGE – MEN HUSK GEBYRERNE
Det handler om frihed! Og hvis du reelt kan nøjes med håndbagage, hvorfor så ikke benytte den billigste mulighed uden indskrevet bagage. Det er netop filosofien bag lavprisselskabernes billige flybilletter.
Så skal I rejse som par på en storbyferie i 3 dage, kan I sikkert fint nøjes med håndbagagen. Men er I en familie med 2 børn, som skal 1 uge sydpå, har I som regel en indskrevet kuffert, og I vil måske også gerne have sikkerhed for at sidde sammen.
Derfor er prisen på flybilletten – som du ser ved første øjekast – ikke nødvendigvis den endelige. Du skal nemlig ofte betale ekstra for sædevalg, bagage og brug af kreditkort ved betalingen.
Se også Gebyrguiden – vores oversigt over lavprisflyselskabernes gebyrer.
Jeg håber, at du kan bruge mine tips. Og hvis du vil have flere, kan du hente vores e-bøger:
3 gratis guider til bedre og billigere ferier.
Du kan også med fordel læse flere af mine- og mine kollegers guider og artikler:
Læs: Sådan finder du de billigste flybilletter
Læs: Sådan undgår du at blive snydt, når du køber flybilletter på nettet
Læs: Skal jeg udskrive mit boardingpas eller ej?
Læs: Skal jeg boarde mit fly først eller sidst?
Læs: Den ultimative pakkeliste til ferien – Her er alt, hvad du skal bruge
Læs: Guide: Sådan rejser du med KUN en LILLE håndbagage på flyet
God fornøjelse – og rigtig god ferie!
Fotos:
Personer står i kø med kufferter i en lufthavn. © izusek / Getty Images / E+
Kvinde med rullekuffert går mod et fly på en solrig landingsbane. © Kosamtu / E+ via Getty Images
Ung mand vinker farvel ved fly © SolStock / Getty Images / E+
Personer går ombord på et Air Dolomiti-fly. © Birgitte Oxlund
En kvinde med blond hår og en gul trøje smiler, mens hun står i midtergangen på et fly med passagerer i baggrunden. © skynesher / Getty Images / E+
Kvinde står med kuffert i midtergang i fly - andre passagerer sidder ned © izusek / Getty Images / E+
To børn sidder i et flysæde ved siden af hinanden, hvor den ene ser ud til at tegne med en blyant, mens den anden har høretelefoner på. © damircudic / Getty Images /E+
Hej. har for første gang været inde og kigge på siden (billige rejser til Namibia)
Går på jagt, og det pk,lejer jo at være noget dyrere til Namibia end til “Jburg”.
Nu så jeg til min overraskelse : fra 37xx. Så tænkte jeg: “mon det kun er for en enkeltbillet ?
Hej Elwin, det kan sagtens passe, at du har fundet en flybillet til Namibia til den pris, og de viste priser er altid fly t/r (med mindre du selvfølgelig har valgt one way i søgefilteret). I vores lavprisoversigt med flybilletter til Afrika, kan du se flypriser til 15 populære lande i Afrika. Her kan du sammenligne prisniveauet på flybilletter til fx Namibia og Sydafrika:
Hvad koster flybilletter til Afrika? Tjek flypriser til 15 populære lande i Afrika
De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket
Er du bekendt med om der er en søgemaskine, hvor man kan søge billetter MED baggage? For tiden kan jeg næsten kun finde billetter uden baggage, og skal langt ind i bookingen for overhovedet at se dette. Meget tidskrævende..
Hej Ana, jeg forstår godt din frustration. Men jeg har spurgt vores flyeksperter, og dem bekendt er der ingen søgemaskiner, som endnu er lykkedes med at lave en ordentlig løsning, hvor man kan få vist flybilletter med bagage. Det er nemlig utroligt komplekst, bl.a. fordi det afhænger af, om du vil købe dine flybilletter direkte hos flyselskabet eller via et rejsebureau.
Jeg vil anbefale dig, at du tjekker vores guide til flyselskabernes gebyrer. Her kan du ihvertfald få en indikation af de forskellige flyselskabers bagageregler.
De bedste hilsner fra Birgitte, Travelmarket
Hvordan bestiller med flybilletter til USA når man er 10 voksne og 1 barn? – det lader til at man maks. kan bestille 9 flybilletter på én gang.
Hej Karina, Mange tak for din henvendelse til Travelmarket.
Som du har fundet ud af, kan du desværre ikke finde flybilletter til grupper på over ni personer via vores flysøgemaskine. Vi anbefaler dig derfor at udvælge en passende billet til ni personer på de ønskede datoer.
Når du har fundet en passende flybillet, klikker du dig videre til det valgte rejseselskab, og her kan du se, hvordan du kontakter selskabet.
Eventuelt kan du sende din forespørgsel til et almindeligt rejsebureau, der også sælger flybilletter på anden måde end via internettet.
Held og lykke med at finde gode billetter, og rigtig god rejse til jer alle! De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket
Hvad vil du anbefale man bestiller først, ophold eller flybillet?
Hej ELsa, jeg tillader mig lige at svare på Oles vegne. Jeg vil stærkt anbefale, at du køber din flybillet først. Nogle gange kan du nemlig få en meget billigere flybillet, hvis du flytter rejsen en dag eller to eller måske bliver på rejsemålet en ekstra dag. Rigtig god rejse!
De bedste hilsner fra Birgtte, Travelmarket
P.S. Du skal dog sørge for at bestille dine flybilletter i god tid, så der er et større udvalg af hoteller at vælge imellem
hvis jeg skal til tegucigalpa i honduras over san jose i costa rica udrejse, og fra guatemala city på hjemrejse hvordan søger jeg så
Hej Jørgen,
Det kan du sagtens finde i vores flysøgemaskine: https://www.travelmarket.dk/billige-flybilletter.cfm
Gør følgende:
1. Klik på “Rejsetype” under søgefelterne, og vælg “Flere rejsemål”.
2. Klik på “Tilføj rute” for at tilføje en strækning.
2. Klik på “Søg”, når du har indtastet hele ruten.
Når du har fundet de ønskede billetter, klikker du videre til et flyselskab eller rejsebureaus hjemmeside, hvor du køber dine flybilletter.
Held og lykke med at finde passende flybilletter og rigtig god rejse!
De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket
Hej Ole da jeg ikke er en ørn til alt det pc.Fandt jeg lige den her side da jeg skulle til at se hvordan man finder fly biletter billigst. Jeg syntes at det er en rigtig flot side du har lagt ind for at hjælpe andre for det er da ikke til at overskue om man gør det rigtigt, ved ikke om jeg tør gøre det selv endnu, du får en stor 🙂 fra mig.
venlig hilsen Lis