I og omkring Alanya finder du en række spændende seværdigheder, der passer til alle aldre og interesser. Uanset om du er til spændende historie, natur eller sjov, kan du få skønne oplevelser i Alanya.
- Alanya Slot – Majestætisk middelalderslot
- Damlataş-hulen – Fascinerende drypstenshule
- Det røde Tårn i Alanya – Ikonisk forsvarstårn
- Dim Grotten – Imponerende underjordisk grotte
- Alanya Arkæologiske Museum – Kultur & historie
- Alanya Teleferik – Svævebane med smuk udsigt
- Dim Floden – En oase tæt på Alanya
- Sapadere Kløften – Et naturskønt kløftområde
- Alanya Lunapark – Sjov for hele familien
- Kleopatra-stranden – En berømt sandstrand
Se aktuelle priser på rejser til Alanya her:
Læs også: De bedste strande i Alanya | Se 5 gode bud
Læs også: 6 skønne udflugter fra Alanya | Bliv inspireret her
Læs også: 17 skønne badebyer i Tyrkiet – Se, hvilken by du skal vælge
Alanya Slot – Majestætisk middelalderslot
Alanya Slot er en imponerende middelalderfæstning med flot udsigt over byen og havet. Borgen og slottet har en rig historie og mange velbevarede strukturer. Det blev bygget i det 13. århundrede af seldsjukkerne, som var det tyrkiske dynasti, der herskede i Persien.
Slottet er omgivet af skovklædte bakker, og ligger på en klippe. Her kan du slentre blandt de gamle mure og nyde den betagende panoramaudsigt over Alanya og Middelhavet. Du kan tage en taxa, bus eller gå op ad de stejle stier til toppen. Det anbefales at have gode vandresko på og medbringe vand.
Henvender sig til: Historieinteresserede, familier og par
Adresse: Hisariçi, 07400 Alanya/Antalya, Tyrkiet
Værd at vide: Om sommeren er det bedst at besøge slottet om morgenen eller sent på eftermiddagen for at undgå middagsvarmen.
Book tur til slottet samt rundvisning
Damlataş-hulen – Fascinerende drypstenshule
Damlataş-hulen er en smuk kalkstenshule fyldt med imponerende stalaktitter og stalagmitter. Hulen blev opdaget i 1948, og er berømt for sin fugtige luft, som siges at være gavnlig for astmatikere. Udforsk hulens mystiske formationer, og nyd den kølige temperatur.
Damlataş-hulen ligger nær Kleopatra-stranden, og er let tilgængelig til fods eller med taxa. Hulen er godt oplyst og nem at gå rundt- og navigere i. Det gør den til en uforglemmelig oplevelse for både børn og voksne, som bestemt er et besøg værd.
Henvender sig til: Naturinteresserede, familier og ældre
Adresse: Çarşı, Damlataş Cd. No:81, 07400 Alanya
Værd at vide: Billetter kan købes ved indgangen. Åbningstiderne kan variere, så tjek dem inden besøget.
Det røde Tårn i Alanya – Ikonisk forsvarstårn
Red Tower blev bygget i det 13. århundrede. Det er et ikonisk forsvarstårn, som blev bygget for at beskytte havnen. Tårnet har en unik ottekantet form, og rummer et maritimt museum. Fra toppen af tårnet får du en fantastisk udsigt over Alanyas havn.
Borgen og tårnet ligger ved havnefronten, og er omgivet af caféer og butikker med mulighed for lidt shopping. Det er let tilgængeligt til fods fra centrum. Museet i tårnet indeholder udstillinger om Alanyas maritime historie og middelalderlige forsvar.
Henvender sig til: Historieinteresserede, familier og par
Adresse: Çarşı Mahallesi, Alanya
Værd at vide: Billetter kan købes ved indgangen.
Dim Grotten – Imponerende underjordisk grotte
Dim Cave grotten er en af Tyrkiets største grotter. Den er fyldt med spektakulære stalaktitter og stalagmitter, og den er over en million år gammel. Grotterne strækker sig næsten 400 meter ind i bjerget, og en underjordisk sø bidrager til den magiske atmosfære, som du ikke må gå glip af.
Dim Cave ligger 12 km øst for Alanya, og er omgivet af naturskønne landskaber. Den bedste måde at komme dertil er med bil eller organiserede ture. Husk at medbringe en jakke, da temperaturen i hulen kan være kølig.
Henvender sig til: Naturinteresserede, eventyrlystne og familier
Adresse: Kestel Mahallesi, Alanya
Værd at vide: Billetter kan købes ved indgangen. Åbningstiderne kan variere, så tjek dem inden besøget.
Alanya Arkæologiske Museum – Kultur & historie
Alanya Archaeological Museum er et arkæologisk Museum som udstiller en bred samling af artefakter fra Alanyas historie – fra oldtiden til det osmanniske rige. Her kan du udforske gamle mønter, skulpturer og keramik samt etnografiske udstillinger.
Museet ligger i centrum af byen, nær Damlataş-hulen og Kleopatra-stranden. Det er nemt at besøge til fods eller med offentlig transport. Museet tilbyder en dybdegående indsigt i regionens rige kulturelle arv.
Henvender sig til: Historie- og kulturinteresserede samt familier
Adresse: Saray Mahallesi, Alanya
Værd at vide: Billetter kan købes ved indgangen.
Alanya Teleferik – Svævebane med smuk udsigt
Tag Alanya Teleferik op til Alanya Slot og nyd den fantastiske udsigt over byen og havet. Svævebanen tilbyder en naturskøn tur op ad bakken, hvor du kommer op til det perfekte sted for at se hele Alanya fra oven.
Turen starter nær Damlataş-hulen og Kleopatra-stranden, og ender ved slottets indgang. Det er en bekvem og sjov måde at fragte turister, som kan komme til toppen af slottet – uden at gå.
Henvender sig til: Familier, par og turister i alle aldre
Adresse: Saray Mahallesi, Alanya
Værd at vide: Billetter kan købes online eller ved indgangen.
Book tur til svævebanen
Dim Floden – En oase tæt på Alanya
Trænger du til en pause fra strandlivet? Så tag en tur til floden Dim. Kun 8 kilometer fra Alanya centrum finder du i idylliske omgivelser Dim floden, der snor sig gennem det smukke, tyrkiske landskab.
Her kan du nyde en afslappende flodtur med familien, spise frokost og nyde lokale drikkevarer på flydende caféer og restauranter langs floden, hvor du kan sidde på tømmerflåder og nyde et måltid. Du kan også tage en forfriskende svømmetur i det klare vand.
Floden er et populært udflugtsmål for både lokale og turister, primært på grund af dens naturlige skønhed og afslappende atmosfære. Det tager mindre end 30 minutter i bil eller lokal bus.
Henvender sig til: Familier, grupper og dig, der elsker naturen
Adresse: Dimçayı, Alanya
Værd at vide: Medbring badetøj og håndklæder. Nogle restauranter tilbyder at spise på flydende platforme.
Book tur til Dim Floden
Sapadere Kløften – Et naturskønt kløftområde
Sapadere Kløften – Sapadere Kanyonu – er et naturskønt kløftområde med vandfald og vandrestier. Her kan du udforske den smukke natur og nyde den friske luft, mens du vandrer gennem kløften. Der er også mulighed for at bade i de naturskabte vandbassiner og pools.
Kløften ligger omkring 40 km nordøst for Alanya, og er bedst tilgængelig med bil. Det er et ideelt udflugtsmål for naturelskere og dig, der søger en dag væk fra byen.
Henvender sig til: Eventyrlystne, naturelskere og familier
Adresse: Sapadere Köyü, Alanya
Værd at vide: Medbring gode vandresko og kamera. Der er små gebyrer for adgang til stier og faciliteter.
Book heldagstur til Sapadere Kanyonu
Alanya Lunapark – Sjov for hele familien
Alanya Lunapark er en forlystelsespark for både børn og voksne. Parken byder på rutsjebaner, pariserhjul og mange andre spændende attraktioner.
Parken ligger nær byens centrum, og er let tilgængelig til fods eller med offentlig transport. Det er et fantastisk sted at tilbringe en sjov dag og aften med familien.
Henvender sig til: Familier, børn og unge
Adresse: Kızlar Pınarı, 07400 Alanya
Værd at vide: Åbningstiderne varierer efter sæson. Billetter kan købes ved indgangen.
Kleopatra-stranden – En berømt sandstrand
Selvom nogle måske ikke synes, at en strand er en seværdighed i sig selv, så har jeg alligevel valgt at tage Kleopatra-stranden med som den 10. seværdighed. Stranden er nemlig et meget kendt og populært sted, da legenden siger, at dronning Kleopatra selv badede her.
Kleopatra-stranden er også kendt for sit klare vand og fine sand, og er perfekt til solbadning, svømning og vandsport.
Strandens beliggenhed tæt på centrum gør det nemt at finde gode restauranter, caféer og barer i nærheden. Der er rigeligt med faciliteter, såsom liggestole og parasoller til leje. Derudover er der livreddere på vagt i højsæsonen. Den bedste måde at komme hertil er til fods eller med offentlig transport fra byens centrum.
Henvender sig til: Badegæster, familier og unge
Adresse: Kleopatra Beach, Alanya
Værd at vide: Stranden kan være meget travl med mange mennesker i højsæsonen, så kom tidligt for at sikre en god plads.
Fotos:
En svævebane med udsigt til Alanya © tichr / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Alanya slot set oppefra © Elena Sergejeva / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Stalakitter og klippeformationer inde i Damlatas grotten. © Runoman / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Foto © nantonov / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Dim cave grotten med farvestrålende belysning, der reflekterer i vandet på bunden. © Olena Babak / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Flot udsigt over Alanya fra svævebane © Vladislav Zolotov / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Dimfloden omkranset af grønne skove og klipper snor sig gennem et bakket landskab. © ANATOLii SAVITSKii / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
sapadere_kanyonu vandfaldet © nantonov / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Foto © undefined undefined / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.