Hvad skal du opleve på Costa del Sol?
- Málagas gamle bydel med Alcazaba de Málaga – En imponerende fæstning med udsigt
- Gibralfaro-slottet – Historisk fæstning med fantastisk udsigt
- Puerto Banús – Eksklusiv marina med luksusyachter
- Ronda – charmerende bjergby med historisk bro
- Caminito del Rey – spændende vandrerute langs klipper
- Castillo de Colomares – slot inspireret af Columbus
- Marbella Old Town – vildt charmerende historisk bydel
- Cueva de Nerja – imponerende drypstenshuler
- Málaga Katedralen – imponerende renæssancekatedral
- Benalmadena Pueblo – Gammel hvidkalket landsby med autentisk charme
- Museo Picasso Málaga – kunstmuseum dedikeret til Picasso
- 2 Bonus-tips til din ferie i Costa del Sol
Se aktuelle priser på rejser til Costa del Sol her:
Málagas gamle bydel med Alcazaba de Málaga – En imponerende fæstning med udsigt
Málaga er Costa del Sols hovedby og er kendt for sin charmerende gamle bydel med smalle gader, hyggelige pladser, og flere attraktioner. Her finder du bl.a. Alcazaba de Málaga, som mange hævder, er den mest populære seværdighed i Costa del Sol.
Alcazaba de Málaga er en imponerende fæstning fra det 11. århundrede, som ligger i det historiske kvarter i hjertet af Málaga. Denne mauriske fæstning er et af byens vigtigste historiske monumenter, og herfra kan du nyde en fantastisk udsigt over Málaga og Middelhavet.
Du finder Alcazaba, når du bevæger dig ind bag Malágas gamle mure i den gamle bydel. Her bliver du hurtigt ført tilbage i tiden. I de smukt anlagte haver og indre gårdspladser kan du nemlig virkelig udforske den mauriske arkitektur og historie.
Alcazaba er forbundet med Gibralfaro-slottet, hvilket gør det til en ideel oplevelse for historieelskere og dig, som elsker smuk arkitektur. Du kan læse om Gibralfaro-slottet lige herunder.
Fæstningen ligger i centrum af Málaga og er let tilgængelig til fods eller med offentlig transport.
Henvender sig til: Historieelskere og kulturinteresserede
Afstand til nærmeste by: I centrum af Málaga
Transport: Gåafstand fra centrum eller bus
Adresse: Calle Alcazabilla, 2, 29012 Málaga
Værd at vide om Alcazaba de Málaga: Det er bedst at besøge fæstningen tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen for at undgå middagsheden. Kombiner besøget med Gibralfaro for en samlet oplevelse.
Gibralfaro-slottet – Historisk fæstning med fantastisk udsigt
Gibralfaro-slottet er en af de mest populære attraktioner på Costa del Sol. Her får du en fantastisk udsigt over Málaga og Middelhavet. Slottet blev oprindeligt bygget i det 10. århundrede af maurerne og blev senere udvidet i det 14. århundrede af kong Yusuf I.
Turen op ad de stejle stier til slottet kan være lidt udfordrende, men udsigten er hele indsatsen værd. Slottets imponerende mure og udsigtspunkter giver dig en flot panoramaudsigt over kysten, bjergene, Málaga og havnen.
Gibralfaro giver dig et fascinerende indblik i Málagas historie. Når du går rundt på de gamle mure, føles det virkelig som at træde tilbage i tiden. Der er også små udstillinger, der fortæller om slottets betydning under både maurisk og spansk kontrol.
Henvender sig til: Historieinteresserede og dig, som elsker insta-venlige og smukke udsigter
Beliggenhed: I centrum af Málaga
Transport: I gåafstand fra centrum eller bus
Adresse: Camino Gibralfaro, 11, 29016 Málaga
Tip: Det er bedst at besøge slottet tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen for at undgå den værste varme. Kombiner gerne besøget med Alcazaba-paladset for en samlet oplevelse.
Puerto Banús – Eksklusiv marina med luksusyachter
Marinaen Puerto Banús er kendt som et af de mest glamourøse steder på Costa del Sol, og her kan du opleve luksusyachter, eksklusive butikker og en livlig atmosfære.
Denne smukke marina, som ligger en kort køretur fra Marbella, er et must-see for dig, som ønsker at se og blive set. Du kan slentre langs havnen og beundre de imponerende både eller besøge de nærliggende designerbutikker. Der er også et væld af restauranter og barer, hvor du kan nyde en drink med udsigt over havet.
Puerto Banús er et populært sted om aftenen, hvor marinaen virkelig kommer til live.
Henvender sig til: Par, shoppere og dig, som elsker luksus
Afstand til nærmeste by: 10 minutters kørsel fra Marbella
Transport: Bil eller bus fra Marbella
Adresse: Puerto Banús, 29660 Marbella
Værd at vide: Parkeringsmuligheder kan være begrænsede i højsæsonen
Ronda – charmerende bjergby med historisk bro
Ronda er en af de ældste og mest fascinerende byer på Costa del Sol. Denne by er kendt for sin dramatiske placering på en klippe og den ikoniske Puente Nuevo-bro, der spænder over den dybe El Tajo-kløft.
Byen har en rig historie, og i de smalle gader kan du slentre rundt blandt gamle kirker og palæer og samtidig nyde den fantastiske udsigt over dalen.
Puente Nuevo er Rondas mest berømte vartegn, og det er meget insta-venligt.
Byen ligger i bjergene, og du kan nemt komme dertil fra kysten med bil. Det er værd at tilbringe en hel dag i Ronda for at opleve dens unikke charme og historie.
Henvender sig til: Dig, som elsker historie og/eller gode naturoplevelser
Afstand til nærmeste by: 1,5 times kørsel fra Málaga
Transport: Bil eller organiseret tur
Adresse: Ronda, Málaga-provinsen
Værd at vide: Det kan blive køligt i bjergene om aftenen, så medbring en trøje
Caminito del Rey – spændende vandrerute langs klipper
Caminito del Rey ligger langs klipperne i El Chorro-kløften og er en af de mest spændende vandreruter i Spanien.
Denne tidligere farlige sti er nu blevet renoveret og er sikker for besøgende, som kan nyde en vandretur med spektakulære udsigter over kløften og floden nedenfor.
Vandreruten strækker sig over næsten 8 kilometer og tager dig gennem broer, tunneler og gangbroer, der hænger højt over jorden.
Caminito del Rey er ideel for dig, som elsker en vild kombination af eventyr og natur.
Vandreruten ligger nord for Málaga og kræver cirka en times kørsel. Det er vigtigt at booke billetter i forvejen, da der er et begrænset antal daglige besøgende.
Henvender sig til: Eventyrlystne og naturelskere
Afstand til nærmeste by: 1 times kørsel fra Málaga
Transport: Bil eller organiseret tur
Adresse: Ardales, Málaga
Værd at vide: Billetter skal bestilles på forhånd, og tag gode vandresko på
Castillo de Colomares – slot inspireret af Columbus
Castillo de Colomares er et unikt slot, som er dedikeret til Christopher Columbus og opdagelsesrejsen til Amerika.
Slottet, som ligger i Benalmádena, er en smuk blanding af forskellige arkitektoniske stilarter, herunder gotisk, romansk og renæssance. Det blev bygget i slutningen af det 20. århundrede og er et af de mere usædvanlige monumenter på Costa del Sol.
Udover at være en hyldest til Columbus’ rejse, fungerer slottet også som et mindesmærke over spansk historie og kultur.
Slottet ligger på en bakketop med en fantastisk udsigt over havet, og det er nemt at komme dertil fra Benalmádena. Der er en lille indgangsafgift, og jeg vil anbefale dig, at du besøger stedet om morgenen, når der er færre gæster.
Henvender sig til: Historie- og arkitekturinteresserede
Afstand til nærmeste by: 10 minutters kørsel fra Benalmádena
Transport: Bil eller taxa fra Benalmádena
Adresse: Finca la Carraca, Carretera del Sol, Benalmádena
Værd at vide: Åbningstider kan variere, så tjek på forhånd
Marbella Old Town – vildt charmerende historisk bydel
Marbella Old Town, også kendt som Casco Antiguo, er et af de mest charmerende steder på Costa del Sol.
Den gamle bydel har bevaret sin autentiske spanske atmosfære med hvidkalkede huse og den smukke Plaza de los Naranjos, hvor du kan slappe af i skyggen af appelsintræerne.
Marbella Old Town giver et fascinerende indblik i byens rige historie og er det perfekte sted at opleve spansk kultur. Her kan du sagtens bruge et par timer i de smalle, brostensbelagte gader fyldt med farverige blomster, små butikker og hyggelige caféer.
Bydelen ligger i hjertet af Marbella og er let tilgængelig til fods eller med bil. Det anbefales at besøge tidligt på dagen eller om aftenen, når byen lyser op og atmosfæren bliver endnu mere magisk.
Henvender sig til: Kulturinteresserede, par og familier
Afstand til nærmeste by: I hjertet af Marbella
Transport: Gåafstand fra centrum eller bil
Adresse: Marbella Old Town, Marbella
Værd at vide: Fantastisk til at udforske til fods. Husk endelig kameraet for at fange de smukke gader
Cueva de Nerja – imponerende drypstenshuler
Cueva de Nerja er et af de mest spektakulære naturfænomener i Spanien, og disse drypstenshuler tiltrækker besøgende fra hele verden.
Hulerne blev opdaget i 1959 og strækker sig over fem kilometer under jorden, med enorme haller fyldt med fantastiske stalaktitter og stalagmitter. En af hulerne har en af verdens største stalagmitter, der måler over 32 meter.
I hulerne er der også fundet spor efter forhistorisk kunst, hvilket gør dem til en vigtig arkæologisk og kulturel seværdighed.
Cueva de Nerja ligger i nærheden af den smukke badeby Nerja og kan let nås med bil eller bus. Det er en god idé at booke billetter i forvejen, især i højsæsonen, da det kan være meget populært.
Henvender sig til: Familier, eventyrlystne og historieinteresserede
Afstand til nærmeste by: 10 minutters kørsel fra Nerja
Transport: Bil eller bus fra Nerja
Adresse: Carretera de Maro, s/n, 29787 Nerja, Málaga
Værd at vide: Billetter kan købes online. Du kan også vælge at købe en guidet tur.
Málaga Katedralen – imponerende renæssancekatedral
Málaga Cathedral, også kendt som “La Manquita” (den enarmede dame), er et imponerende renæssance-monument midt i Málaga.
Katedralen fik sit kaldenavn, fordi den aldrig blev fuldført – det ene tårn mangler stadig, hvilket giver den en unik silhuet.
Indenfor kan du opleve smukt udsmykkede kapeller og et betagende alter, som afspejler både gotisk og barok arkitektur.
Det er også muligt at gå op i det fuldførte tårn og nyde en spektakulær udsigt over byen og Middelhavet.
Málaga Cathedral er placeret i byens centrum, tæt på andre historiske seværdigheder som Alcazaba, hvilket gør det nemt at kombinere besøget med andre attraktioner. Det anbefales at tage på en guidet tur for at få det fulde udbytte af katedralens fascinerende historie.
Henvender sig til: Historie- og arkitekturinteresserede
Afstand til nærmeste by: I centrum af Málaga
Transport: Gåafstand fra byens centrum
Adresse: Calle Molina Lario, 9, 29015 Málaga
Værd at vide: Billetter kan købes ved indgangen, og der er guidede ture til rådighed
Benalmadena Pueblo – Gammel hvidkalket landsby med autentisk charme
Benalmadena Pueblo er den oprindelige, gamle landsby i Benalmadena, som ligger på en bakketop med en fantastisk udsigt over Middelhavet.
Denne hvidkalkede andalusiske landsby har bevaret sin autentiske charme og er kendt for sine maleriske torve og sin traditionelle spanske arkitektur.
Her kan du slentre rundt i de smalle gader med små butikker, lokale restauranter og en fredelig atmosfære. Husk at opsøge den smukke kirke Iglesia de Santo Domingo, og nyd en fantastisk udsigt fra torvet ved siden af kirken.
Benalmadena Pueblo ligger kun en kort køretur fra kysten, og denne seværdighed er fin, hvis du har brug for en afslappende dagstur væk fra bylivet og strandene.
Henvender sig til: Kulturinteresserede, par, familier
Afstand til nærmeste by: 10 minutters kørsel fra Benalmadena Costa
Transport: Bil eller bus fra Benalmadena Costa
Adresse: Benalmadena Pueblo, 29639 Benalmadena, Málaga
Værd at vide: Perfekt til en rolig gåtur og lokalt måltid. Det bakkede terræn kan dog være udfordrende.
Museo Picasso Málaga – kunstmuseum dedikeret til Picasso
I hjertet af Málaga finder du Museo Picasso Málaga, som er en hyldest til byens mest berømte søn, Pablo Picasso.
Kunstmuseet ligger i Palacio de Buenavista, en smuk bygning fra det 16. århundrede og rummer over 200 værker af Picasso, herunder malerier, tegninger, skulpturer og keramik.
Museet er en fascinerende oplevelse for både Picasso-elskere og dig, som ønsker at lære mere om moderne kunst. Udstillingen viser nemlig kunstnerens kreative rejse fra hans tidlige år til hans eksperimenterende perioder.
Museo Picasso Málaga ligger i det historiske centrum af Málaga, tæt på andre attraktioner som Málaga Cathedral og Alcazaba, hvilket gør det til et perfekt stop på en kulturfyldt dag. Det er en god idé at købe billetter på forhånd, da museet kan være travlt, især i højsæsonen.
Henvender sig til: Kunst- og kulturinteresserede
Afstand til nærmeste by: I centrum af Málaga
Transport: Gåafstand fra byens centrum
Adresse: Calle San Agustín, 8, 29015 Málaga
Værd at vide: Billetter kan købes online, og audioguide er tilgængelig
2 Bonus-tips til din ferie i Costa del Sol
Alhambra i Granada
Selvom det teknisk set ikke er i Costa del Sol, besøges Alhambra ofte af turister, der er på ferie i området. Det er et storslået maurisk palads og fæstning og et af de mest ikoniske historiske steder i Spanien.
Glem ikke den lokale andalusiske tapas – en autentisk oplevelse i sig selv
Når du besøger Costa del Sol, er det vigtigt at huske, at et besøg på en lokal restaurant, hvor du kan smage autentisk spansk tapas og nyde et glas lokal vin, også kan være en seværdighed i sig selv.
Tapas er en stor del af den spanske kultur, og hver region har sine egne specialiteter. I Costa del Sol kan du fx prøve andalusiske klassikere som:
• Gambas al pil pil (rejer i hvidløgssauce)
• Pimientos de padrón (små stegte peberfrugter)
• Jamón ibérico” (iberisk skinke)
Sammen med et glas af den lokale vin, som ofte er frisk og frugtig, får du en ægte smagsoplevelse, der afspejler områdets gastronomi, kultur og traditioner.
Mange af de bedste tapasbarer findes i de gamle bydele som Marbella Old Town og Málaga, hvor atmosfæren er afslappet, og du kan nyde maden i ro og mag. Det er en ideel måde at opleve lokal livsstil og smag på samtidig med, at du nyder en god stund med venner eller familie.
Jeg har forsøgt at udvælge 12 af bedste seværdigheder i Costa del Sol, som kan opfylde vidt forskellige ferieønsker. Så jeg håber, at der er en eller flere seværdigheder, som falder i din smag.
Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du selv kan anbefale en seværdighed. Eller måske har du flere tips til de nævnte seværdigheder og aktiviteter.
Rigtig god ferie ved Costa del Sol!
Fotos:
Kvinde nyder udsigten over Malaga fra Gibralfaro-slotte © Unaihuiziphotography / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Málagas gamle bydel med historiske bygninger så som katedralen, rådhuset og Alcazaba omgivet af træer og bjerge i baggrunden ved solnedgang. © SeanPavonePhoto / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Panoramabillede fra Gibralfaro-slottet ved kysten med en tyrefægterarena og havnen synlige i baggrunden. © bruev / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Marinaen i Puerto Banús fyldt med lystbåde ved kysten, omgivet af hvide bygninger og palmer. © joe hidalgo photgography / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Udsigten over bjergby Ronda med den historisk bro © Eloi_Omella / E+ via Getty Images
Broen er en del af den berømte Caminito del Rey sti i Spanien, som løber langs klippesider og byder på spektakulære udsigter over floden og landskabet nedenfor. © Frank Anschuetz / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Castillo de Colomares ornamenteret slotbygning lavet af sten og mursten omgivet af grønne planter og skulpturer. © fritzstock / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Marabellas gamle bydel med appelsin træer og hvide huse © Sushaaa / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Cueva de Nerja kalkstenshule med stalaktitter og stalagmitter, hvor mennesker går på en sti. © bruev / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Malaga med den store, historisk katedral omgivet af tætbebyggede bygninger og bjerge i baggrunden. © saiko3p / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
En smal brostensbelagt gade med hvide huse og grønne planter i Benalmadena Pueblo. © MEDITERRANEAN / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Den historisk borg, Alhambra i Granada, omgivet af frodig vegetation og bakker under en klar himmel. © Markue / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.