Eiffeltårnet
En storbyferie i Paris er ikke komplet hvis man ikke har besøgt Eiffeltårnet.
Det store tårn fra verdensudstillingen i 1889 var upopulært, da det blev bygget. I dag er det et af verdens mest kendte monumenter. Billetter til Eiffeltårnet
Louvre
Måske verdens bedste og mest kendte museum – På Louvre finder du kendte værker som Mona Lisa og Venus de Milo, samt værker fra mange af de store mestre indenfor kunsten.
Billetter til Louvre
Montmartre og Sacre Coeur
På en bakke over Paris ligger bydelen Montmartre, der er kendt for sine smalle og romantiske gader.
Under et besøg på Montmarte bør du som minimum gå ind i Sacre Coeur kirken og derefter drikke en café au lait eller et glas vin på Tertre, hvor kunstnere hver dag mødes og maler.
Billetter til Montmartre/Sacre Coeur
Læs også: Storbyferie i Paris – de bedste tips og tilbud
Læs også: Paris – byen med de mange markeder
Triumfbuerne
For enden af Champs-Élysées ligger Triumfbuen – et imponerende bygningsværk fra 1806-1836, bygget for at fejre Napoleons sejr ved Austerlitz.
Se også den danske arkitekt von Spreckelsens “triumfbue” “La Grande Arche de la Fraternité” i bydelen La Défense.
Musée d’Orsay & Centre Georges Pompidou
Er du bare lidt mere end almindeligt interesseret i kunst, bør du også lægge vejen forbi de to ovenstående muséer.
Musée d’Orsay har blandt andet værker fra Van Gogh, Delacroix og Manet. På Centre Georges Pompidou finder du moderne kunst.
Père Lachaise-kirkegården
På Père Lachaise kirkegården ligger flere berømtheder begravet. Den mest kendte er nok Jim Morrison fra The Doors, men også Oscar Wilde og Edith Piaf er begravet her.
Det er lidt specielt at besøge en kirkegård på en storbyferie i Paris, men det er det hele værd.
Notre Dame katedralen
Det tog over 100 år at bygge den gamle gotiske kirke ved Seinen – den er et fantastisk syn.
Fra tårnet er der en fantastisk udsigt over Paris og inde i kirken kan man let forstille sig, hvordan Quasimodo, Klokkeren fra Notre Dame, kunne have bevæget sig rundt oppe i svalegangene mellem søjlerne.
Disneyland Paris og Asterix Parken
Skal børnene med til Paris er det svært at komme udenom et besøg i Disneyland, hvor børnene kan møde de berømte Disney-figurer og prøve masser af spændende attraktioner. Elsker børnene Asterix og Obelix kan man også besøge denne temapark.
Billetter til Disneyland
Køb billetter til seværdighederne hjemmefra
Brug tiden på ferien til at holde ferie i stedet for at stå i kø.
Få inspiration til, hvilke seværdigheder der passer til jer, og køb billeterne hjemmefra.
Sådan kommer du på storbyferie i Paris…
Man kan komme til Paris med både tog og bus, men normalt kan man finde billige flybilletter til Paris, der er både billigere og hurtigere.
Her kan du se priser på direkte flybilletter til Paris, som er fundet af vores brugere inden for de sidste 48 timer:
Ingen priser eller forkerte datoer? Find selv dine flybilletter til Paris her.
En anden mulighed er, at tage på kør-selv-ferie til Paris i egen bil. Book overnatningen hjemmefra, så I kun skal tænke på at opleve Paris.
Find mere information om Paris på Paris´ officielle turisthjemmeside
Fotos:
Topfoto © istockphoto / meodif
Place du Tertre © istock / dennisvdw
Notre Dame © istockphoto / MarKord
Triumfbuen © istockphoto / MarKord
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.