Bulgarien byder på en skøn blanding af alt lige fra livlige feriebyer til mere afsidesliggende strande, hvor gyldent sand og klart vand dominerer kystlinjen. Så søger du en afslappende badeferie, hvor du kan slænge dig på flere strande, så læs om nogle af strandene i Bulgarien herunder.
Se aktuelle priser på rejser til Bulgarien her:
Sunny Beach – Bred strand med livlig atmosfære
Sunny Beach er Bulgariens mest berømte strand. Den ligger ved Sortehavet nær byen Nessebar, og strækker sig over flere kilometer.
Stranden er kendt for sit fine, gyldne sand og sit rene, rolige og lave vand, hvilket gør det ideelt for familier at tilbringe tid her. Vandet er generelt roligt, selvom der kan være lette bølger på blæsende dage.
Ved Sunny Beach finder du en strandpromenade samt et væld af faciliteter, herunder strandbarer, restauranter, og et bredt udvalg af vandsportsaktiviteter.
Sunny Beach er omkranset af strandpromenaden med palmer, hvilket skaber en tropisk atmosfære. Derudover har Sunny Beach en livlig nattelivsscene, og det er nemt at forstå, hvorfor stranden er populær blandt både familier og unge.
Min kollega Klaus har besøgt Sunny Beach, og han siger:
”Jeg synes, at Sunny Beach er en dejlig og behagelig destination i sommermånederne. Stedet er kendt for at være en fest for det unge publikum, MEN de er langt fra de eneste. Her er bestemt også noget for børnefamilier og ældre – ja, faktisk for alle.
Sunny Beach bliver renset og rengjort om aften. Så hver morgen fremstår den ren og indbydende – og vandet rent og lækkert. Forlystelser på- og langs stranden er nogle af de vildeste og mest ekstreme, du kan prøve. Det er for de modige og adrenalinsøgende.”
Henvender sig til: Familier og unge.
Afstand til nærmeste by: Tæt på Nessebar og Burgas.
Størrelse: Ca. 8 km lang.
Toiletforhold: Tilgængelige langs stranden.
Forplejning: Et bredt udvalg af restauranter, caféer og barer.
Betaling: Offentlig strand, betaling for leje af liggestole.
Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil, bus og tog.
Sandtype: Gyldent, blødt sand.
Vidste du at…: Sunny Beach har været en populær turistdestination siden 1950’erne, og er i dag kendt for sit pulserende natteliv og mange festivaler.
Golden Sands – Gyldent sand og naturskønne omgivelser
Golden Sands er også kendt som Zlatni Pyasatsi. Stranden ligger nord for Bulgariens sommerhovedstad, Varna, og er en af Bulgariens mest kendte strande.
Stranden er bred og dækket af fint, gyldent sand, og vandet er rent og klart. Det bliver langsomt dybt, og er generelt roligt med lette bølger.
Golden Sands er kendt for sine rigtigt gode faciliteter, som inkluderer alt fra luksus-hoteller til små strandcaféer samt et stort udvalg af vandsport.
Stranden ligger i en naturskøn park med grønne og frodige omgivelser, hvilket giver en dejlig kombination af strand og natur. Derudover finder du en række stier, der giver mulighed for gåture i naturen.
Henvender sig til: Familier og par.
Afstand til nærmeste by: Ca. 17 km fra Varna.
Størrelse: Ca. 3,5 km lang.
Toiletforhold: Tilgængelige langs stranden.
Forplejning: Flere restauranter og caféer ved stranden.
Betaling: Offentlig strand, betaling for solstole.
Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil eller bus.
Sandtype: Gyldent sand.
Vidste du at…: Golden Sands er en del af en nationalpark, og har et af Bulgariens største vandland tæt på stranden.
Albena Beach – Familievenlig og velholdt strand
Albena Beach er kendt som en af de mest familievenlige sandstrande i Bulgarien.
Stranden ligger ved en bred bugt med fint, gyldent sand. Den er særligt velholdt, og der er masser af faciliteter, herunder legepladser, caféer og restauranter, samt et stort udvalg af vandsport.
Vandet er lavvandet og næsten altid roligt på grund af den beskyttende bugt. Det er ideelt for små børn.
Omgivelserne omkring Albena Beach er grønne, og her er flere parker og skovområder, som giver en afslappende atmosfære. Alt i alt er Albena Beach noget for dig, der søger en afslappet ferie med fokus på komfort og familieaktiviteter.
Henvender sig til: Familier med små børn.
Afstand til nærmeste by: Ca. 30 km fra Varna by.
Størrelse: Ca. 5 km lang.
Toiletforhold: Tilgængelige langs stranden.
Forplejning: Flere restauranter og caféer ved stranden.
Betaling: Offentlig strand, betaling for liggestole & parasoller.
Tilgængelighed: Let tilgængelig med bil og bus.
Sandtype: Gyldent sand.
Vidste du at…: Albena Beach er en af de få fine strande i Bulgarien, der er certificeret med Det Blå Flag for sin høje standard af renlighed og sikkerhed.
Sozopol Beach – Historisk charme og roligt vand
Sozopol Beach ligger ved den historiske by Sozopol, syd for byen Burgas. Sozopol er en af de ældste byer i Bulgarien, og stranden ligger tæt på den gamle del af byen. Her kan du opleve smalle gader og traditionel bulgarsk arkitektur.
Stranden er kendt for sit fine sand og klare vand, som normalt er roligt, da stranden ligger i en beskyttet bugt. Det gør den ideel for både familier og par. Her er ligeledes gode faciliteter samt flere restauranter og caféer.
Omgivelserne er præget af en kombination af historiske bygninger og moderne faciliteter, som gør Sozopol Beach til et sted, hvor du kan nyde både kultur og afslapning.
Henvender sig til: Familier og par.
Afstand til nærmeste by: Tæt på Sozopols centrum.
Størrelse: Ca. 2 km lang.
Toiletforhold: Tilgængelige ved stranden.
Forplejning: Flere restauranter og caféer langs stranden.
Betaling: Offentlig strand, betaling for liggestole & parasol.
Tilgængelighed: Let tilgængelig til fods fra byen.
Sandtype: Fint sand.
Vidste du at…: Sozopol Beach er en del af en af Bulgariens ældste byer, som går tilbage til antikken. Her er en unik atmosfære med en blanding af kultur og natur.
Irakli Beach – Uberørt natur og vild atmosfære
Irakli Beach er en af Bulgariens mere afsidesliggende og vilde strande. Den er beliggende mellem byerne Varna og Burgas.
Den er kendt for sin uberørte natur og rolige atmosfære, og er en favorit blandt naturentusiaster og dig, der foretrækker en mere stille og naturlig strandoplevelse. Især hvis du ikke bryder dig om en overfyldt strand med mange turister.
Vandet er klart og roligt, og sandet fint og gyldent. Stranden er omgivet af skov og klitter, og har få faciliteter, hvilket giver en følelse og oplevelse af at være tæt på naturen.
Da skovområderne strækker sig helt ned til kysten, er Irakli Beach ideel for dig, der ønsker at kombinere strandliv med vandreture i naturen.
Henvender sig til: Dig, der elsker natur og eventyr.
Afstand til nærmeste by: Ca. 20 km fra Obzor.
Størrelse: Ca. 2 km lang.
Toiletforhold: Begrænsede faciliteter.
Forplejning: Enkelte strandbarer i højsæsonen.
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang.
Tilgængelighed: Bedst tilgængelig med bil.
Sandtype: Gyldent sand.
Vidste du at…: Irakli Beach er et beskyttet område, og kendt for sin vilde natur. Stranden er populær blandt besøgende, der søger en mere alternativ strandoplevelse i Bulgarien.
Fotos:
Golden Sands med parasoller og en legeplads i forgrunden ved en klar og solrig dag. © Larysa Pashkevich / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strand ved Sunny Beach med solparasoller, liggestole, hoteller og en udendørs pool ved kysten med klart blåt vand og grønne bakker i baggrunden. © Larysa Pashkevich / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Golden Sands - sandstrand med rækker af parasoller, klart turkisblåt vand og hoteller langs kysten, omgivet af grønne bakker og en klar blå himmel. © valio84sl / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Albena Beach - Sandstrand med farverige parasoller, klart turkisblåt vand, og moderne hoteller omgivet af frodig skov og grønne områder i baggrunden. © SCStock / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Sozopol Beach - Strand fyldt med farverige parasoller, liggestole og badende gæster ved klart vand, omgivet af bygninger og grønne områder i baggrunden. © Sergey Strelkov / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Irakli Beach - Strand med gyldent sand, blide bølger og grønne klipper i baggrunden under en klar himmel. © MilaDrumeva / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.