Sandet på Málagas strande varierer fra grovkornet til finkornet og har klart middelhavsvand. Og jeg er sikker på, at du vil nyde strandlivet i Málaga. Det er, uanset om du foretrækker:
- En livlig bystrand med trendy strandbarer
- En børnevenlig strand med familievenlige aktiviteter
- Afslappet solbadning med små svalende dyp i lavt vand
- Vild vandsport og bølger.
- En rolig strand, som også besøges af de lokale
- Eller et naturskønt sted, hvor du kan nyde roen med udsigt over det klare Middelhav.
- Playa de la Malagueta − populær og livlig bystrand
- Playa de San Andrés – bred og afslappet strand med moderne faciliteter
- Playa de la Misericordia – afslappet strand med masser af plads
- Playa del Dedo – børnevenlig strand med lokal atmosfære
- Playa de la Caleta − eksklusiv og mere rolig strand
- Playa de Pedregalejo − traditionel og charmerende strand
- Playa de El Palo − lokalt miljø og afslappet stemning
- Playa de Guadalmar – rolig og afsidesliggende strand tæt på smuk natur
- Playa de los Álamos – trendy strand med et livligt natteliv
- Playa Peñón del Cuervo – naturskøn og rolig strand
- Andre lækre strande i og forholdsvist tæt på Málaga
Playa de la Malagueta − populær og livlig bystrand
Playa de la Malagueta ligger tæt på centrum og er en af de mest besøgte strande i Málaga. Ja, faktisk er det en af de bedste strande på Costa del Sol.
Denne bystrand ligger smukt omgivet af palmetræer. Den er kunstigt anlagt med en kombination af groft sand og småsten.
Vandet bliver relativt hurtigt dybt, men det er normalt roligt med små bølger.
Der er mange faciliteter såsom restauranter, caféer, strandbarer, toiletter og solsenge langs strandpromenaden. Du kan også vælge imellem en bred vifte af vandsportsaktiviteter, herunder paddleboarding og kajak.
Stranden ligger tæt på byens havn, så omgivelserne er primært urbane.
Min kollega Jacob synes, at Playa de la Malagueta er en utroligt flot bystrand, som har en livlig og positiv stemning. Stranden er både lang og bred. Derfor vil du opleve, at der er god plads til alle, selvom det velnok er byens mest populære strand.
Han anbefaler, at du kombinerer en gåtur rundt i Málaga by med en dukkert og afslapning på Playa de la Malagueta bagefter.
Henvender sig til: Alle aldersgrupper – både, familier med børn, unge og ældre
Afstand til nærmeste by: 10 minutters gang fra Málaga centrum
Størrelse: Ca. 1,2 km. lang og bred nok til at rumme mange besøgende
Toiletforhold: Ja, tilgængelige på stranden og langs promenaden
Forplejning: Flere restauranter og caféer i området
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: God, med fine busforbindelser og ramper til handicappede
Sandtype: Grovkornet, blandet med småsten
Vidste du at…?: Stranden er opkaldt efter kvarteret “Malagueta” og har været et af Málagas mest ikoniske steder siden 1800-tallet.
Playa de San Andrés – bred og afslappet strand med moderne faciliteter
Lidt vest for centrum finder du Playa de San Andrés, en bred strand med fint, gråt sand. Vandet bliver hurtigt dybt, men der er lavet bølgebrydere, som sørger for mere rolige forhold.
Faciliteterne her er gode med både restauranter, toiletter og legeområder for børn. Du kan også leje cykler eller tage en tur i en pedalbåd.
Strandens nærhed til bydelen Huelin betyder, at der ofte er flere lokale end turister, og stemningen er mere afslappet.
Henvender sig til: Familier og lokale
Afstand til nærmeste by: 5 minutter fra Málaga centrum
Størrelse: Over 1 km. lang og meget bred
Toiletforhold: Ja, offentlige toiletter tilgængelige
Forplejning: Mange spisesteder i nærheden
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Fine busforbindelser og handicapvenlig, med ramper
Sandtype: Fint gråt sand
Vidste du at…?: Playa de San Andrés er kendt for sin store plads og moderne faciliteter, der gør den populær blandt lokale familier.
Playa de la Misericordia – afslappet strand med masser af plads
Playa de la Misericordia er en af de bredeste strande i Málaga og strækker sig langs den vestlige del af byen. Denne strand er populær til jogging og cykling takket være den lange strandpromenade.
Stranden er kendt for sit grove, mørke sand og rolige vand. Den har en afslappet atmosfære, og der er rigeligt med plads, selv på travle dage.
Omgivelserne er præget af boligområder, og langs strandpromenaden er der flere restauranter og caféer. Her er en bred vifte af offentlige faciliteter som toiletter og brusere.
Henvender sig til: Familier plus aktive feriegæster og lokale. Også et godt valg til dig, som elsker at have plads omkring dig på stranden.
Afstand til nærmeste by: 10 minutters kørsel fra Málaga centrum
Størrelse: Ca. 2 km. lang
Toiletforhold: Ja, flere steder langs promenaden
Forplejning: Mange restauranter og caféer
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Handicapvenlig og gode busforbindelser
Sandtype: Groft, mørkt sand
Vidste du at…?: Stranden er kendt for sit karakteristiske industrikvarter med en ikonisk skorsten, som nu er et kulturelt vartegn.
Playa del Dedo – børnevenlig strand med lokal atmosfære
Playa del Dedo, også kendt som “Fingerstranden,” er en hyggelig og børnevenlig strand i bydelen El Palo, øst for Málaga. Denne strand er populær blandt både lokale og turister.
Stranden i El Palo har roligt vand takket være de mange bølgebrydere, og den bløde sandkvalitet gør den velegnet til små børn.
Omgivelserne er meget lokale med flere små fiskerestauranter og caféer langs strandpromenaden. Der er også legeområder for børn, hvilket gør stranden ideel for familier. Og har du et barn, som trænger til at ”få brændt noget krudt af”, kan du leje en af pedalbådene, som ligger på stranden 😊
Henvender sig til: Familier og lokale
Afstand til nærmeste by: 15 minutters kørsel fra Málaga centrum
Størrelse: Ca. 500 meter lang
Toiletforhold: Ja, ved strandens spisesteder
Forplejning: Flere strandbarer og restauranter i nærheden
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: God, med busforbindelser og ramper
Sandtype: Finkornet
Vidste du at…?: Stranden er opkaldt efter en stor sten, der ligner en finger, som tidligere lå i vandkanten.
Playa de la Caleta − eksklusiv og mere rolig strand
Playa de la Caleta strand ligger i en beskyttet bugt lidt øst for Malagueta og er ofte lidt mindre travl.
Denne strand har en finere sandtype end Malagueta, og vandet bliver langsommere dybt. Samtidig er sranden kendt for sit stille og krystalklare vand. Derfor er denne strand en af de bedste strande i Málaga for småbørnsfamilier.
Hvis en eller flere i dit rejseselskab vil dyrke vandsport, er her også flere vandsportsaktiviteter fx windsurfing.
Omgivelserne ved Playa de la Caleta er præget af elegante lejlighedskomplekser, og der er en afslappet atmosfære.
Henvender sig til: Familier og ældre. Denne strand er også et foretrukket sted for mange lokale på grund af dens ro og eksklusive omgivelser
Afstand til nærmeste by: 15 minutter fra Málaga centrum med bil
Størrelse: Ca. 1 km. lang
Toiletforhold: Ja, offentlige toiletter tilgængelige
Forplejning: Nogle få spisesteder langs promenaden
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: God, med fine busforbindelser og ramper til handicappede
Sandtype: Finkornet
Playa de Pedregalejo − traditionel og charmerende strand
Playa de Pedregalejo strand ligger i den gamle fiskerby Pedregalejo, som nu er en del af Málaga by.
Denne strand er populær blandt både lokale og turister, som søger en mere traditionel andalusisk atmosfære. Stranden har nemlig et afslappet og autentisk præg med små fiskerestauranter langs strandpromenaden.
Sandet er lidt grovere, men vandet er roligt takket være flere små bølgebrydere.
Her kan du også søge hen, hvis du vil prøve vandsport som kajak og paddleboarding.
Henvender sig til: Familier, par og ældre.
Afstand til nærmeste by: 20 minutter fra Málaga centrum med bus
Størrelse: Ca. 1 km. lang
Toiletforhold: Ja, ved strandpromenaden
Forplejning: Flere autentiske fiskerestauranter
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: God, men ikke alle områder er handicapvenlige
Sandtype: Mellemgroft sand
Vidste du at…?: Pedregalejo er kendt for sine chiringuitos (strandbarer), hvor du kan smage grillede sardiner på spyd.
Playa de El Palo − lokalt miljø og afslappet stemning
El Palo er en anden strand i en tidligere fiskerby, som ligger lidt længere væk fra Málaga.
Denne strand har en lokal, afslappet atmosfære. Og det er et godt valg, hvis du vil opleve det lokale liv uden store turistmængder.
Sandet er en blanding af småsten og grovere sandkorn, og vandet er ofte stille takket være flere bølgebrydere.
Omgivelserne er lidt mere rustikke, men der er flere caféer og chiringuitos tæt på. Og stranden er også populær til fiskeri og kajak.
Henvender sig til: Lokale, familier og dig, som søger en autentisk atmosfære.
Afstand til nærmeste by: 25 minutter fra Málaga centrum med bus
Størrelse: Ca. 1,2 km. lang
Toiletforhold: Begrænsede toiletforhold, primært ved restauranterne
Forplejning: Flere små restauranter og caféer
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Busforbindelser fra Málaga. Du skal være opmærksom på, at ikke alle dele af stranden er handicapvenlige
Sandtype: Groft sand og småsten
Vidste du at…?: El Palo har en stærk fiskertradition, og du kan ofte se lokale fiskere, som fisker langs kysten.
Playa de Guadalmar – rolig og afsidesliggende strand tæt på smuk natur
Playa de Guadalmar er en mere afsidesliggende strand, der ligger nær floden Guadalhorce, vest for Málaga by.
Denne strand er omgivet af smuk natur og har et fredeligt miljø. Stranden er kendt for at være mere stille, og den er populær blandt dem, der ønsker en afslappet dag væk fra byens travlhed.
Sandet er grovkornet, og vandet bliver relativt hurtigt dybt. Her er windsurfing og kiteboarding populære aktiviteter på grund af de åbne vandforhold.
Der er færre faciliteter her sammenlignet med de mere centrale strande, men der er et par strandbarer og toiletter til rådighed.
Henvender sig til: Naturentusiaster, sportsfolk og dig, som trænger til en pause fra livlige Málaga.
Afstand til nærmeste by: Ca. 20 minutters kørsel fra Málaga centrum
Størrelse: Ca. 1,5 km. lang
Toiletforhold: Begrænset til strandbarer
Forplejning: Få strandbarer tilgængelige
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Jeg vil anbefale dig, at leje en bil. Ikke alle områder er handicapvenlige.
Sandtype: Grovkornet sand
Vidste du at…?: Playa de Guadalmar ligger ved siden af en naturpark og i nærheden af de få nudiststrande i Málaga-området.
Playa de los Álamos – trendy strand med et livligt natteliv
Playa de los Álamos ligger lidt længere vest på, tæt på Torremolinos, og er kendt for sin livlige atmosfære.
Denne strand er meget populær blandt unge, især på grund af de mange strandbarer og klubber, som gør det til et hotspot for nattelivet i Costa del Sol.
Sandet er fint, og stranden er bred med relativt lavvandet vand, hvilket gør det godt til både solbadning og svømning.
Her er gode faciliteter med restauranter, toiletter og leje af solvogne. Og du kan vælge imellem populære vandsportsaktiviteter som jetski og parasailing.
Henvender sig til: Unge og grupper
Afstand til nærmeste by: 10 minutter fra Torremolinos, 20 minutter fra Málaga centrum
Størrelse: Over 1 km. lang
Toiletforhold: Ja, flere steder langs stranden
Forplejning: Mange trendy strandbarer og caféer
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang, men du skal betale for solvogne og parasoller.
Tilgængelighed: Gode busforbindelser og handikapvenlig
Sandtype: Fint sand
Vidste du at…?: Playa de los Álamos er kendt for sine beachclubs, hvor der ofte afholdes fester og DJ-events.
Playa Peñón del Cuervo – naturskøn og rolig strand
Denne strand ligger øst for Málaga og er kendt for sin naturskønne beliggenhed. Den ligger tæt på et lille bjerg, der stikker ud i havet og giver stranden sit navn “Ravens Klippe”.
Playa Peñón del Cuervo er en lille, rolig strand med et naturligt miljø, hvor du kan nyde en afslappet dag i solen.
Sandet er grovkornet, og stranden er beskyttet af Ravens klippe, hvilket gør vandet roligt og velegnet til snorkling.
Stranden har få faciliteter, men der er grillpladser, som gør den populær for picnics, grillfester og lokale sammenkomster i weekenden.
Henvender sig til: Naturentusiaster og par
Afstand til nærmeste by: 25 minutters kørsel fra Málaga centrum
Størrelse: Ca. 450 meter lang
Toiletforhold: Ingen toiletter
Forplejning: Ingen spisesteder, medbring selv mad og drikkevarer.
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Bil anbefales. Ikke handicapvenlig.
Sandtype: Grovkornet sand
Andre lækre strande i og forholdsvist tæt på Málaga
Der er rigtig mange strande i og omkring Málaga, så det ville være synd, hvis jeg ikke lige nævner flere af fantastiske stande i området.
Strande i Málaga og lige uden for byen
Playas de Las Acacias i Málaga
Denne strand ligger i den østlige del af Málaga i Pedregalejo-kvarteret. Det er en bred strand med roligt vand, takket være strandens bølgebrydere. Stranden er populær blandt familier og har flere restauranter langs strandpromenaden, hvor du kan nyde frisk fisk.
Playas Fábrica De Cemento Y La Araña
Disse strande ligger i den østlige del af Málaga og er mere industrielle i deres udseende. De har en lokal og afslappet atmosfære, og sandet er grovkornet. Stranden er ofte mindre besøgt end andre og har færre faciliteter, hvilket gør den velegnet til en mere rolig dag ved kysten.
El Campo de Golf – San Julián
Denne strand ligger godt 11 kilometer vest for Málaga, tæt på en god golfbane, hvilket gør den populær blandt golfspillere. Stranden er relativt bred og har grovkornet sand. Vandet bliver hurtigt dybt, hvilket gør den populær for svømmere og sportsentusiaster. Her er faciliteter som chiringuitos (strandbarer) og udlejning af solvogne.
Strande i Marbella (knapt 60 kilometer syd for Málaga)
Puente Romano
Denne strand ligger i Marbella, lige ved det luksuriøse Puente Romano Resort. Stranden har finkornet sand og klart vand. Her er mange faciliteter som strandbarer og restauranter, der gør den populær blandt turister og dem, der søger lidt luksus. Området er eksklusivt med gode muligheder for vandsport.
Playa Puerto Banús
Tæt på den kendte marina i Marbella er Playa Puerto Banús en af de mest trendy strande. Med finere sand og roligt vand er stranden ideel til solbadning og afslapning. Området omkring Playa Puerto Banús byder på eksklusive strandklubber, luksuriøse faciliteter og mange restauranter og butikker.
Strandoplevelser til en udflugt længere væk
Playa Del Padrón
Playa del Padrón ligger nær Estepona og er kendt for sit mørke sand og sin afslappede atmosfære. Der er gode faciliteter med strandbarer og et lille shoppingområde i nærheden. Det er en familievenlig strand med roligt vand og en bred kystlinje.
Afstand fra Málaga? Ca. 1 time og 2 min. (88,5 km) via AP-7
Torreguadiaro
Torreguadiaro-stranden ligger tæt ved Sotogrande og har et afslappet, lokalt præg. Stranden er kendt for sin naturlige skønhed med grovkornet sand og klart vand. Denne strand er perfekt til en rolig dagstur væk fra de mere travle turistområder. Her er få faciliteter, men masser af fred og ro.
Afstand fra Málaga? Ca. 1 time og 19 min. (113,1 km) via AP-7
Kom endelig med en kommentar her nedenfor, hvis du har tilføjelser til de strande, jeg har nævnt. Især, hvis du har en favoritstrand, som du kan anbefale.
Fotos:
Promenade i Málaga med palmer, Playa de la Malagueta strand og byens skyline i baggrunden under en klar blå himmel. © Playa de la Malagueta: xbrchx
Stranden Playa de La Malagueta med mennesker, parasoller og høje bygninger i baggrunden. © bareta / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strandpromenade i Málaga med høje bygninger og palmer i baggrunden ved Playa de la Malagueta stranden © BestTravelPhotography / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa de la Caleta stranden ved Almería med turkisblåt vand og palmer i baggrunden. © MEDITERRANEAN / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Byen Pedregalejo, som nu er en del af Málaga by, med farverige huse langs kysten og udsigt over havet og Playa de Pedregalejo stranden. © SerrNovik / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strand Playa de Los Álamos i Torremolinos med solbadere, parasoller og byliv i baggrunden langs kysten. © leighcol / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Stranden Playa Peñón del Cuervo med klippeformationer og bygninger i baggrunden under en blå himmel. © Roberto / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Playa Puerto sandstranden i Marbella med solbadende mennesker og udsigt til La Concha-bjerget. © Orietta Gaspari / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.