Strandene i Costa del Sol er ofte brede og veludstyrede med solsenge og caféer. Vandet er klart og ofte roligt, især i de beskyttede bugter. Derfor er Costa del Sols strande både velegnede til afslapning og vandsport.
- Playa de La Malagueta − tæt på Málaga centrum
- Playa de Burriana − livlig bystrand i Nerja
- Playa de Cabopino − rolig atmosfære tæt på naturen
- Playa de Los Álamos – Bred strand til fest og sjov
- Playa del Cristo − familievenlig strand i beskyttet bugt
- Carabeillo Strand − lille perle nær Nerja
- Playa de Nueva Andalucía – en eksklusiv strand i Marbella
- Playa de los Lances − bred og vindblæst strand
- La Carihuela − afslappet strand nær Torremolinos
- Playa Viborilla − skjult oase i Benalmádena
- Playa de la Cala de Mijas − familievenlig strand med god plads, tæt på Fuengirola
Playa de La Malagueta − tæt på Málaga centrum
Playa de La Malagueta ligger tæt på Málaga by, hvilket gør den nem at besøge for turister, der opholder sig i centrum. Denne bystrand er menneskeskabt og har mørkt sand, som er typisk for området. Vandet er klart og relativt lavt i starten, hvilket gør det velegnet til en afslappende svømmetur.
Langs promenaden findes der mange spisesteder strandbarer og kiosker. Stranden ligger i en bugt, og bølgerne er generelt små.
De omkringliggende grønne områder skaber en smuk ramme om det urbane miljø, og du kan finde flere muligheder for vandsport som paddleboarding og jetski.
Min 27-årige kollega Jacob er vild med Playa de La Malagueta og siger:
”Playa de la Malagueta er en utrolig flot bystrand, som både er lang og bred, hvilket gør, at der er god plads til alle. Stranden føles ikke så crowded, selvom det er en ret populær strand. Her er en livlig vibe, hvor man kan mærke, at folk har en god energi. Det er oplagt at kombinere en vandretur i Málaga by med en dukkert og afslapning på Playa de la Malagueta bagefter.”
Henvender sig til: Alle aldre – både familier, par, vennegrupper og solorejsende, som elsker en strand med masser af faciliteter og aktiviteter.
Afstand til nærmeste by: Tæt på Málaga centrum
Størrelse: Cirka 1,2 km. lang og 45 m. bred
Toiletforhold: Offentlige toiletter tilgængelige langs promenaden
Forplejning: Flere spisesteder langs stranden
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang, betaling for solvogne og vandsport
Tilgængelighed: Nem adgang fra byen, busser og gangstier
Sandtype: Mørkt, grovkornet sand
Vidste du at…?: Ved indgangen til stranden finder du de store bogstaver “MALAGUETA”, som er et populært fotospot.
Playa de Burriana − livlig bystrand i Nerja
Playa de Burriana er en livlig bystrand, som beligger i den smukke badeby Nerja. Stranden har blødt, gyldent sand og krystalklart vand. Her bliver vandet hurtigt dybt, så det er oplagt for dig, der kan lide at svømme.
Bølgerne er ofte små, men nogle dage kan vinden skabe lidt mere aktivitet i vandet.
Denne strand tilbyder mange faciliteter, herunder strandbarer og restauranter, som bl.a. serverer frisk fisk og skaldyr. Er du til vandsport, kan du fx vælge kajaksejlads og dykning.
Stranden er indrammet af klipper, som giver en dramatisk udsigt og mulighed for at vandre til nærliggende udsigtspunkter.
Henvender sig til: Unge, familier og vandsportsentusiaster
Afstand til nærmeste by: Tæt på centrum af Nerja
Størrelse: Cirka 800 m. lang og 40 m. bred
Toiletforhold: Toiletter ved strandens barer
Forplejning: Flere strandbarer og restauranter
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og udstyr
Tilgængelighed: Parkeringspladser og gangstier tæt på stranden
Sandtype: Blødt, gyldent sand
Vidste du at…?: Playa de Burriana er kendt for sine berømte “chiringuitos”, hvor du kan smage lokale retter som paella.
Playa de Cabopino − rolig atmosfære tæt på naturen
Playa de Cabopino ligger nær Marbella og er en velbesøgt – men aldrig overrendt – strand. Det er derfor næsten altid muligt at finde et roligt sted at sætte sig.
På den afslappede strand er sandet er lyst og fint, og stranden har rent, klart, lavt vand og små bølger, hvilket gør den familievenlig.
Her kan du dyrke vandsport som jetski, vandcykler, windsurfing og kitesurfing.
Stranden har en håndfuld restauranter og strandbarer, men området omkring stranden er mere naturligt og ikke så bebygget som andre dele af Costa del Sol. Stranden er faktisk en del af et naturreservat, som også byder på et smukt syn af de beskyttede Artola sandklitter.
Henvender sig til: Familier og dig, som elsker fine naturoplevelser
Afstand til nærmeste by: Cirka 10 km. fra Marbella
Størrelse: 1,5 km. lang og 25 m. bred
Toiletforhold: Offentlige brusere og toiletter tæt på strandbaren
Forplejning: Nogle få strandbarer i området
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Handicapvenlige stier og parkeringsplads
Sandtype: Fint, lyst sand
Vidste du at…?: Playa de Cabopino er tæt på “Dunas de Artola”, et beskyttet klitområde.
Playa de Los Álamos – Bred strand til fest og sjov
Playa de Los Álamos ligger nær Torremolinos og er kendt for sin livlige atmosfære.
Det er en bred strand med grovkornet, mørkt sand. Vandet er klart og lavt i begyndelsen, så det er velegnet til svømning. Bølgerne kan være lidt større her, især på blæsende dage.
Denne strand har mange strandklubber og barer, hvilket gør den populær for unge og dem, der søger natteliv og musik. Vandsport som jetski og bananbåde er populære aktiviteter på denne strand.
Playa de Los Álamos er fyldt med palmetræer og små grønne områder, der giver stranden et tropisk præg.
Henvender sig til: Unge og festglade
Afstand til nærmeste by: Tæt på Torremolinos
Størrelse: Cirka 1,5 km. lang og 60 m. bred
Toiletforhold: Offentlige toiletter ved strandklubberne
Forplejning: Mange strandklubber og barer
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og vandsport
Tilgængelighed: God adgang med parkering og offentlig transport
Sandtype: Mørkt, grovkornet sand
Vidste du at…?: Playa de Los Álamos er kendt for sine strandfester og musikfestivaler om sommeren.
Playa del Cristo − familievenlig strand i beskyttet bugt
Den mindre Playa del Cristo ligger i en beskyttet bugt ved byen Estepona.
Her finder du en meget rolig strand med blødt, mørkt sand. Vandet er lavt og klart. På grund af sin placering i en bugt, er vandet stille og sjældent påvirket af store bølger. Derfor er det en ideel strand for familier med små børn.
Der er et par strandbarer, men området er generelt roligt og afslappende.
Stranden er populær for snorkling og andre rolige vandsportsaktiviteter. Omgivelserne er præget af klipper og grønne områder, hvilket giver en naturskøn atmosfære.
Henvender sig til: Familier, ældre
Afstand til nærmeste by: Cirka 1,5 km. fra Estepona
Størrelse: Cirka 700 m. lang og 30 m. bred
Toiletforhold: Offentlige toiletter ved strandbarerne
Forplejning: Et par strandbarer
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Let adgang fra parkeringsplads
Sandtype: Blødt, mørkt sand
Vidste du at…?: Playa del Cristo er en af de få strande på Costa del Sol, som vender mod vest. Derfor kan du opleve virkelig smukke solnedgange her.
Carabeillo Strand − lille perle nær Nerja
Carabeillo Strand ligger i nærheden af den større og mere kendte Playa de Burriana i Nerja, men den er mindre og langt mere rolig.
Denne strand er kendt for sin intime atmosfære og naturskønne omgivelser. Det gyldne sand og det klare vand gør den ideel til en afslappende dag med mulighed for at nyde udsigten over de omgivende klipper. Vandet bliver hurtigt dybt, men er alligevel roligt.
Der er ingen faciliteter direkte på stranden, men Playa de Burriana ligger tæt på og byder på både toiletter og spisemuligheder.
Henvender sig til: Par og dig, som foretrækker en naturskøn strand
Afstand til nærmeste by: Tæt på Nerja by
Størrelse: Lille strand, cirka 100 m. lang
Toiletforhold: Ingen faciliteter direkte på stranden
Forplejning: Ingen spisemuligheder, men tæt på Playa de Burriana
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Ingen handicapfaciliteter, kræver en nedstigning via trapper
Sandtype: Gyldent sand
Vidste du at…?: Carabeillo Strand er ofte overset af turister, hvilket gør den til et mere fredeligt alternativ til de større strande i området.
Playa de Nueva Andalucía – en eksklusiv strand i Marbella
Playa de Nueva Andalucía ligger i Marbella, tæt på den berømte marina Puerto Banús.
Denne strande har groft, mørkt sand. Vandet er stille, og stranden er beskyttet af bølgebrydere, hvilket minimerer store bølger. Derfor er stranden velegnet til svømning og afslapning.
Derudover er det muligt at dyrke vandsport som jetski og paddleboarding.
Området omkring stranden byder på velplejede palmeomgivelser og luksusfaciliteter. Der er også mange eksklusive strandklubber og restauranter langs kysten, som tiltrækker besøgende, der søger et mere sofistikeret miljø.
Henvender sig til: Par og unge og dig som foretrækker en luksusferie.
Afstand til nærmeste by: Cirka 2 km. fra Marbella
Størrelse: Cirka 1 km. lang og 50 m. bred
Toiletforhold: Tilgængeligt ved strandklubberne
Forplejning: Mange restauranter og strandklubber i området
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og strandklubber
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang, parkering tæt på stranden
Sandtype: Mørkt, grovkornet sand
Vidste du at…?: Stranden ligger tæt på nogle af de mest eksklusive yachthavne i hele Spanien.
Playa de los Lances − bred og vindblæst strand
Playa de los Lances ligger i Tarifa og er kendt for sine vindblæste forhold, der gør den til et af de bedste steder for vandsport som kitesurfing og windsurfing.
Stranden er meget bred og strækker sig over flere kilometer. Derfor er der næsten altid masser af plads − selv i højsæsonen.
Sandet er fint og lyst, og vandet bliver gradvist dybt, men på grund af vinden kan der være store bølger.
Der er få faciliteter langs stranden, men det er muligt at finde små strandbarer, der tilbyder enkle måltider.
Henvender sig til: Alle, som elsker windsurfing og kitesurfing.
Afstand til nærmeste by: Tæt på Tarifa by
Størrelse: Meget bred, cirka 7 km. lang
Toiletforhold: Få toiletter ved strandbarerne
Forplejning: Nogle strandbarer langs kysten
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Parkeringspladser tæt på stranden, men ingen handicapfaciliteter
Sandtype: Fint, lyst sand
Vidste du at…?: Playa de los Lances er vært for flere internationale kitesurfingkonkurrencer.
La Carihuela − afslappet strand nær Torremolinos
La Carihuela er en af de mest kendte strande nær Torremolinos. Stranden er især populær på grund af sin afslappede atmosfære og lange promenade fyldt med restauranter og barer.
Denne strand har blødt, gyldent sand. Vandet er klart og ret lavvandet med små bølger. Derfor er det en god strand for familier og dig, der ønsker en rolig dag ved vandet.
Her er masser af faciliteter såsom toiletter, brusere og solsenge, og området omkring stranden byder på et væld af spisemuligheder, især med fokus på frisk fisk og skaldyr.
Henvender sig til: Familier, par og ældre
Afstand til nærmeste by: Cirka 1 km. fra Torremolinos centrum
Størrelse: Cirka 2 km. lang og 30 m. bred
Toiletforhold: Offentlige toiletter langs promenaden
Forplejning: Mange restauranter og barer
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og parasoller
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang, nem adgang fra promenade
Sandtype: Blødt, gyldent sand
Vidste du at…?: La Carihuela var oprindeligt et lille fiskerleje, og traditionen for fiskeretter lever videre i de mange restauranter langs stranden.
Playa Viborilla − skjult oase i Benalmádena
Playa Viborilla er en lille, skjult strand, som ligger i en rolig bugt ved den populære badeby Benalmádena. Stranden er omgivet af frodig vegetation og klipper og byder på en intim og afslappet atmosfære væk for byens summen.
Her finder du en kombination af groft sand og småsten. Vandet er klart, og stranden er beskyttet af klipper, hvilket kun skaber små bølger.
Her er gode muligheder for snorkling takket være de mange små klippeformationer i vandet.
Der er en enkelt strandbar, der tilbyder enkle retter og drikkevarer.
Henvender sig til: Par på romantisk ferie og dig, som foretrækker en rolig og naturskøn strand
Afstand til nærmeste by: Cirka 3 km. fra Benalmádena
Størrelse: Lille strand, cirka 150 m. lang
Toiletforhold: Tilgængelige ved strandbaren
Forplejning: Strandbar med enkle retter
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Stejle trapper ned til stranden, ikke handicapvenlig
Sandtype: Groft sand og småsten
Vidste du at…?: Playa Viborilla er kendt for sin skjulte beliggenhed, som gør den mindre besøgt end andre strande i området.
Playa de la Cala de Mijas − familievenlig strand med god plads, tæt på Fuengirola
Playa de la Cala de Mijas ligger i den maleriske kystby La Cala de Mijas. Denne brede strand har god plads og en tilbagelænet atmosfære.
Stranden har med gyldent sand og lavt roligt vand med små bølger. Om sommeren er der desuden livreddere på stedet, hvilket gør stranden til et godt valg for familier med mindre børn.
Stranden har mange faciliteter såsom solsenge, toiletter, brusere og omklædningsfaciliteter.
Langs stranden løber en lang, livlig promenade med mange aktiviteter og strandbarer og restauranter, der tilbyder lokale retter.
Henvender sig til: Dig, som foretrækker en børnevenlig strand med god plads.
Afstand til nærmeste by: Ligger i centrum af La Cala de Mijas, kun 15 kilometer fra Fuengirola
Størrelse: Cirka 1 km. lang og 60 m. bred
Toiletforhold: Offentlige toiletter langs stranden
Forplejning: Mange restauranter og caféer langs promenaden
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og parasoller
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang, promenadestier og parkering tæt på
Sandtype: Blødt, gyldent sand
Vidste du at…?: Playa de la Cala de Mijas er populær for sine ugentlige markeder tæt på stranden, hvor du kan købe lokale produkter og håndværk.
Jeg håber, du har fået god inspiration til, hvilke strande du skal besøge på din ferie til Costa del Sol.
Skriv endelig en kommentar her nedenfor, hvis du vil komme med et godt tip til strandene. Skriv endelig også, hvis du har en favoritstrand, som ikke er nævnt her.
Fotos:
Udsigt over stranden i Fuengirola med mennesker, parasoller og hoteller langs kysten. © Suzyanne16 / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Stranden Playa de La Malagueta med mennesker, parasoller og høje bygninger i baggrunden. © bareta / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Stranden Playa de Burriana i Nerja, Spanien, med solbadende mennesker, parasoller og udsigt til klipper og bjerge i baggrunden. © bareta / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Palmetræer langs Playa de Cabopino stranden ved Middelhavet i aftensolen. © DeltaOFF / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strand Playa de Los Álamos i Torremolinos med solbadere, parasoller og byliv i baggrunden langs kysten. © leighcol / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strand i Estepona nær Playa del Cristo med palmer og udsigt over det blå hav samt byens bygninger i baggrunden. © MEDITERRANEAN / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Carabeillo-stranden i Nerja, Spanien, omgivet af klipper og grønne planter med spredte besøgende på sandet og udsigt over det blå hav. © chrupka / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strand ved Playa de Nueva Andalucía med sand, palmetræer og bølger der rammer kysten i solnedgangen. © Apostolos Giontzis / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strand Playa de los Lances med bølger og bjerge i baggrunden under en klar blå himmel. © Orietta Gaspari / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strandpromenade ved La Carihuela med sand, bølger og hoteller i baggrunden. © MEDITERRANEAN / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Strandpromenade med hvide gelændere, blå bænk og lamper langs stranden Playa de la Cala de Mijas. © MEDITERRANEAN / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.