Mega Ammos stranden med parasoller, liggestole og mennesker, der svømmer i havet, omgivet af bakker og træer under en klar blå himmel..

De bedste strande i Sivota – Se 8 græske kystperler

Jacob Norre
Sivota ligger tæt på flere græske øer ved det Ioniske Hav. Den charmerende by er kendt for sine smukke strande, der byder på en blanding af naturskønhed og velholdte faciliteter. Strandene i området omkring Sivota varierer fra små, afsondrede bugter til større strækninger med hvidt sand og klart vand.

Eleonas Studios & Apartments
SivotaEleonas Studios & ApartmentsGrækenland (7 nætter)1-vær. lejl. (studio) - (2-3 pers.)
2.899,-Vælg
Chrisovalanto m/ morgenmad
SivotaChrisovalanto m/ morgenmadGrækenland (7 nætter)Dobbeltvær. (2 pers.)
2.999,-Vælg

Jeg var selv på ferie i Sivota i Grækenland i slutningen af maj, begyndelsen af juni 2024, og vi brugte de fleste af dagene på at ligge ved stranden. Generelt er strandene i Sivota af høj kvalitet. Både krystalklart vand, naturskønne omgivelser, gode faciliteter og smukke omgivelser sikrer, at alle besøgende får en behagelig oplevelse.

Her får du:

  • Mine bedste tips om de smukke strande i Sivota.
  • Mine bonustips om de bedste restauranter, barer og is i Sivota
  • Et godt lufthavnstip, hvis du skal flyve hjem fra Ioannina lufthavn

Læs ogsåDe bedste seværdigheder ved Sivota | 8 gode tips til dig

Mega Ammos Beach – den største og mest populære strand i Sivota

Her er flotte billeder fra vores ferie af Mega Ammos Beach stranden i SivotaMega Ammos Beach er den mest populære og største strand i Sivota, som ligger lidt uden for centrum.

Vi boede i gåafstand til, Mega Ammos Beach, og det er absolut min personlige favorit.

Stranden er kendt for sit rene, klare vand og fine sand. Vandet bliver hurtigt dybt, hvilket gør den velegnet til svømmere. Alligevel er stranden også populær hos børnefamilier. Vandet er nemlig normalt roligt, og stranden er beskyttet af nærliggende klipper.

Du skal dog være opmærksom på, at der er store sten i vandet, så jeg vil anbefale, at du tager badesko med, hvis du vil ud at dyppe dig i det smukke, krystalklare vand. Det er også muligt at købe badesko i Mega Ammos Center, som ligger i den ene ende af stranden.

Langs stranden kan du vælge imellem tre barer/restauranter, som udlejer solstole og parasoller. Vi havde på forhånd læst, at det var gratis at benytte dem, hvis man købte drikkevarer/mad, og det var det også.

Der var altid ledige solsenge og parasoller. Og mens vi lå og solede os, kunne vi nemt bestille forplejning fra solsengen. Det var skønt at slippe for at gå op og stå i kø ved baren, og priserne var yderst rimelige.

Der er også brusere og toiletter frit tilgængelige for strandgæster.

I midten af stranden er der ingen solstole, og her kan du frit lægge dig med et håndklæde.

Omkring stranden er der frodige grønne områder, som skaber en dejlig atmosfære.

I højsæsonen er der forskellige vandsportsaktiviteter tilgængelige, såsom jetski og kajak.

Hvornår er det bedst at besøge Mega Ammos Beach?

Selv om vi besøgte Sivota i starten af sæsonen, var der markant flere mennesker på stranden lørdag og søndag. Stranden er nemlig meget populær blandt lokale grækere, og man kunne godt mærke, at de havde weekend.

I højsæsonen kan det være en idé at tage på stranden lidt tidligere (før kl. 11:00), hvis du vil være sikker på at få en solseng og parasol.

Henvender sig til:Familier, par og unge
Afstand til nærmeste by: 2 km. fra Sivota
Størrelse: 500 meter lang, 50 meter bred
Toiletforhold: Separate toiletter ved stranden
Forplejning: 3 restauranter langs stranden med hvert deres område af solsenge og parasoller.
Betaling: Offentlig strand med gratis adgang, som regel gratis solsenge og parasoller, hvis du køber mad/drikke.
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang, gode parkeringsmuligheder tæt ved
Sandtype: Groft sand og småsten. Så jeg kan anbefale dig at bruge badesko.

Bella Vraka Beach – unik adgang til øen

Bella Vraka stranden i sivota som man kan gå ud til.
Bella Vraka er en unik strand, hvor du skal krydse en lavvandet sandbanke for at komme til en lille ø.

Stranden består af småsten og klart vand, som bliver dybt hurtigt. Vandet er dog roligt, fordi stranden er beskyttet af de omkringliggende øer.

Der er ingen restauranter eller toiletter på øen, så det er en god idé at medbringe fornødenheder.

Den omgivende natur er uspoleret med frodig vegetation. På øen lever der fritlevende geder, som går rundt blandt strandgæsterne, når de ikke spiser græs i skovområdet.

Strandens unikke beliggenhed gør den ideel til snorkling og dykning.

Henvender sig til: Eventyrlystne og naturelskere
Afstand til nærmeste by: 1 km. fra Sivota
Størrelse: 300 meter lang, 30 meter bred
Toiletforhold: Ingen faciliteter
Forplejning: Ingen, medbring egen mad og drikke
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Ikke handicapvenlig, fordi der kun er adgang via en sandbanke.
Sandtype: Småsten
Vidste du at…: Bella Vraka er en af de få strande i Grækenland, hvor man kan gå fra fastlandet til en ø.

Zavia Beach – rolig og afslappende

Sivota 2024Zavia Beach er en mindre, stille strand, knapt et par kilometer syd for Sivota.

Sandet er groft med småsten, og vandet er klart og bliver hurtigt dybt. Vandet er roligt, og stranden ligger i en lille bugt, som beskytter mod store bølger.

Der er få faciliteter ved stranden, men en lille café tilbyder snacks og drikkevarer.

Omgivelserne er præget af olivenlunde og frodig vegetation.

På Zavia stranden er der mulighed for at leje kajakker og snorkeludstyr.

Henvender sig til: Par, ældre og dig, som vil dyrke vandsport.
Afstand til nærmeste by: 1,5 km fra Sivota
Størrelse: 200 meter lang, 20 meter bred
Forplejning: En café ved stranden
Toiletforhold: Toiletter ved caféen
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Begrænset adgang for handicappede
Sandtype: Groft sand og småsten
Vidste du at…: Zavia Beach er kendt for sine smukke solnedgange.

Mikri Beach – livlig atmosfære

Mikri Ammos Beach i Sivota

Mikri Ammos er en mindre strand, og selv om den ligger et par kilometer uden for Sivota, har den en livlig atmosfære.

Stranden har groft sand og småsten og klart vand, der hurtigt bliver dybt. Vandet kan være lidt uroligt, men stranden er beskyttet af bølgebrydere.

Der er flere barer og restauranter, som tilbyder mad og drikke.

Omgivelserne er en blanding af klipper og grønne områder.

Mikri Ammos er især populær for sine vandsportsaktiviteter, herunder vandski og parasailing.

Henvender sig til: Unge og vandsportsentusiaster
Afstand til nærmeste by: 2,5 km fra Sivota
Størrelse: 250 meter lang, 30 meter bred
Forplejning: Flere barer og restauranter
Toiletforhold: Toiletter ved restauranterne
Betaling: Offentlig strand, betaling for solvogne og vandsport
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang
Sandtype: Groft sand og småsten
Vidste du at…: Mikri Ammos betyder ‘lille sand’ på græsk, hvilket passer til strandens størrelse.

Karavostasi Beach – naturens skønhed

Karavostasi Beach

Karavostasi Beach er en større strand, som ligger i en åben bugt lidt uden for Sivota. Denne populære strand er kendt for sin smukke natur og rolige atmosfære.

Stranden har groft sand, og vandet er klart og roligt og bliver gradvist dybt.

Der er få faciliteter, men en lille taverna serverer traditionelle græske retter.

Området omkring stranden er præget af klipper og grøn vegetation. Og Karavostasi stranden er ideel til afslapning og lange gåture.

Henvender sig til: Naturentusiaster, par
Afstand til nærmeste by: 3 km fra Sivota
Størrelse: 600 meter lang, 60 meter bred
Forplejning: En taverna
Toiletforhold: Toiletter ved tavernaen
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Begrænset adgang for handicappede
Sandtype: Groft sand
Vidste du at…: Karavostasi betyder ‘skibsankerplads’ på græsk, hvilket afspejler strandens maritime historie.

Pisina Beach – skjult perle

Pisina Beach er en skjult perle, der ligger i en afsides bugt nær Sivota.

Denne strand har krystalklart vand og småsten. Vandet bliver hurtigt dybt, hvilket gør det ideelt til svømmere. Samtidig er vandet normalt roligt på grund af bugtens beskyttede beliggenhed.

Der er ingen faciliteter på stranden, så medbring egne fornødenheder.

Omgivelserne består af klipper og tæt vegetation.

Pisina Beach er populær for snorkling på grund af det klare vand.

Henvender sig til: Snorklere og naturelskere
Afstand til nærmeste by: 3 km fra Sivota
Størrelse: 100 meter lang, 20 meter bred
Toiletforhold: Ingen faciliteter
Forplejning: Ingen, medbring egen mad og drikke
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Ikke handicapvenlig, kræver vandring
Sandtype: Småsten
Vidste du at…: Pisina betyder “svømmebassin” på græsk, hvilket passer til det rolige og klare vand.

Gallikos Molos Beach – børnevenlig sandstrand tæt på Sivota

Gallikos Molos Beach er en lille strand tæt på centrum af Sivota.

Denne strand har en blanding af sand og småsten, og vandet er klart. Vandet bliver gradvist dybere, hvilket gør det velegnet til børn. Det er også rart, at vandet normalt er roligt, fordi stranden er beskyttet af en lille mole.

Der er flere caféer og restauranter langs stranden og gode toiletforhold.

Omgivelserne er bymæssige med en charmerende promenade. Gallikos Molos Beach er ideel til en afslappende dag tæt på faciliteter, og så er det dejligt nemt at gå derhen fra centrum.

Henvender sig til: Familier og lokale
Afstand til nærmeste by: 0,5 km fra Sivota
Størrelse: 150 meter lang, 25 meter bred
Forplejning: Flere caféer og restauranter
Toiletforhold: Gode toiletforhold ved caféerne
Betaling: Offentlig strand, gratis adgang
Tilgængelighed: Handicapvenlig adgang, tæt på gode parkeringsmuligheder
Sandtype: Sand og småsten
Vidste du at…: Gallikos Molos betyder “fransk mole” på græsk, og stranden er opkaldt efter den lille mole der beskytter den.

Karvouno Beach – Oplev luksus, komfort og paddleboards

Skønne Karvouno beach i SivotaKarvouno Beach er en lille privat og luksuriøs strand, som ligger i en bugt, lige uden for Sivota.

Her finder du finkornet sand og krystalklart vand. Vandet bliver hurtigt dybt, hvilket gør det ideelt til svømning.

Stranden er kendt for sin høje standard og komfort med solsenge og parasoller, som kan lejes i den ene halvdel af stranden. I den anden halvdel kan du frit lægge dig i sandet.

Der er en eksklusiv strandbar og restaurant, som tilbyder mad.

Bugten, som Karvouno Beach ligger i, beskytter mod store bølger hvilket gør stranden til et oplagt sted at stå på paddelbords.

Vi havde nemlig set, at restauranten havde paddleboards, man kunne låne, og da vi spurgte, hvad det kostede, fik vi at vide, at de var frit tilgængelige, hvis man lejede et sæt med to solsenge og én parasol.

Vi var ret heldige, for vi var der den 31. maj og fik at vide, at prisen uden for højsæsonen kun var 5 euro for sådan et sæt, mens prisen i sommersæsonen var 15 euro, som gjaldt fra dagen efter, den 1. juni. Men jeg synes stadig, det er en god pris, når lån af paddleboards er inkluderet. Hvis du altså gerne vil prøve at stå på et SUP-board, har stranden optimale forhold. Det ligger jo inde i en bugt, så vandet er meget roligt.

Hvis du er heldig at få solsenge på forreste række, ligger du bogstaveligt talt direkte i vandkanten. Vandet er virkelig klart med mange forskellige fisk. Det er også den strand i Sivota, hvor der er færrest sten, så her var det ikke nødvendigt med badesko for vores vedkommende. Der er en restaurant lige ved stranden, og her kan man også få betjening med forplejning ned til solsengen.

Henvender sig til: Par og luksusrejsende plus dig, som vil prøve et SUP-board
Afstand til nærmeste by: 0,5 km fra Sivota centrum
Størrelse: Cirka 200 meter lang
Forplejning: Strandbar og restaurant
Toiletforhold: Toiletter på restauranten og udendørs brusere
Betaling: Privat strand, gratis adgang og betaling for parasoller og liggestole
Tilgængelighed: God tilgængelighed, gåafstand fra byen
Sandtype: Finkornet sand – det bedste sand i Sivota
Vidste du at…: Karvouno Beach er kendt for sin eksklusive atmosfære og høje standard af faciliteter.

Jeg håber, at du fandt en eller flere strande ved Costa Brava, som passer til dine ferieønsker. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har en favoritstrand i området og vil dele et par gode tips.

Mine tre restaurantanbefalinger i Sivota

Thalassa Restaurant

Thalassa Restaurant i Sivota med den skønneste udsigt
Thalassa er den restaurant i Sivota med den bedste udsigt. Den ligger på en bakketop, så man vitterligt kan nyde udsigten over hele Sivota og kan se øen Korfu herfra. Det er virkelig den flotteste udsigt, jeg nogensinde har spist til, hvor det kuperede frodige terræn er en oplevelse værd. Maden var også virkelig god, og det er et populært sted, så det er vigtigt, at man reserverer bord på forhånd, især hvis man vil have en plads i det åbne udendørs område med udsigt. Priserne er cirka 30% højere end andre restauranter i Sivota. Vi valgte at tage en taxa derop og gå turen hjem til vores hotel på 20 minutter. Hvis man er gangbesværet, vil jeg ikke anbefale at gå hverken op eller ned, da det er en utroligt stejl vej med høje stigningsprocenter.

Oliva ved Mega Ammos-stranden

Jeg nyder et aftenmåltid på Oliva ved Mega Ammos Beach

Oliva er en af de tre restauranter, som findes på Mega Ammos-stranden, og det er en virkelig hyggelig restaurant, som er placeret i den ene ende af stranden på en forhøjning, som er inddelt i flere niveauer, så man altid har udsigt over vandet. Restauranten er bygget ind imellem træer, så det føles ret autentisk. Vi spiste aftensmad der to gange i løbet af ugen, og vi blev ikke skuffet overhovedet. Personalet var virkeligt snaksaligt, og vi overhørte blandt andet cheftjeneren forklarer, at højsæsonen i Sivota går fra starten af juli til midten af september. Han fortalte, at feriegæsterne i Sivota primært var italienere, grækere og skandinaver. Til dessert fik alle ved bordet altid gratis en lokal græsk kiksekage, som kaldes Mosaiko, og den smagte helt fantastisk.

Blue Coast Restaurant ved havnepromenaden

Madbilleder fra Blue Coast Restaurant ved havnepromenadenBlue Coast finder du ved havnepromenaden i Sivota bymidte, hvor der er mange restauranter og butikker i sidegaderne. Det var virkelig en hyggelig restaurant, og jeg kan anbefale, at du bestiller græsk meza-plate til forret med det lækreste hjemmebagte brød til. Den består af forskellige slags dips som hummus og tzatziki og forskellige indbagte ting som zucchini balls, som smagte virkelig lækkert og var en dejlig forret.

Til dig, som elsker en virkelig god cocktail

Acanthus Cocktail Bar Sivota ved havnepromenaden:

Acanthus Cocktail Bar Sivota ved havnepromenaden
Har du lyst til at få en virkelig god cocktail, vil jeg anbefale Acanthus ved havnepromenaden. De serverer lækre cocktails og spiller behagelig musik. Her kan du virkelig falde ned i gear, mens du nyder solnedgangen og ser solen gå ned over øen Korfu, som du kan se fra havnepromenaden. Det er et besøg værd enten før eller efter aftensmaden.

Den bedste is i Sivota

Melenio ved butiksgaden

Is fra Melenio i Sivota

Her finder du et ret populært dessertsted, og det er der en grund til. De serverer fremragende is, vafler, kager og andre desserter, og det er virkelig godt. Min kæreste bestilte blandt andet jordbæris, og det var den ubestridt bedste jordbæris, vi nogensinde har smagt. Så har du en sød tand, er du simpelthen nødt til at prøve is eller andre hjemmelavede desserter på Melenio.

Et godt tip til lufthavnen, når du skal rejse hjem

Når du rejser til Sivota, flyver du enten til Ioannina eller Preveza lufthavn. Vi fløj til Ioannina lufthavn med Atlantic Airways. Hvis du også skal flyve til Ioannina, skal du vide, at det er en virkelig lille lufthavn med omkring 100.000 passagerer årligt.

Du skal derfor være opmærksom på, at det IKKE er muligt at købe mad efter du er gået igennem security. Det eneste, der er i lufthavnen efter security, er en afgangshal, toiletter og en meget lille taxfreeshop. Inden du går igennem security, er der en lille café, hvor man blandt andet kan købe panini. Vi valgte heldigvis at købe en panini, da jeg havde læst om dette før mit besøg. Så hvis man ikke har bestilt mad på flyet, vil jeg anbefale, at man finder noget mad at tage med, eller køber inden man går igennem security.

Har du selv et godt tip til en strandferie i Sivota, må du endelig skrive det i kommentarfeltet.

Fotos:
Mega Ammos stranden med parasoller, liggestole og mennesker, der svømmer i havet, omgivet af bakker og træer under en klar blå himmel.. © Jacob Norre Christensen
Her er flotte billeder fra vores ferie af Mega Ammos Beach stranden i Sivota © Jacob Norre Christensen
Bella Vraka stranden i sivota som man kan gå ud til. © Begge billeder fra Gatsi / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Sivota 2024 © Jacob Norre Christensen
Mikri Ammos Beach i Sivota © Nenad Cavoski / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Karavostasi Beach © PanosKarapanagiotis / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Skønne Karvouno beach i Sivota © Jacob Norre Christensen
Thalassa Restaurant i Sivota med den skønneste udsigt © Jacob Norre Christensen
Jeg nyder et aftenmåltid på Oliva ved Mega Ammos Beach © Jacob Norre Christensen
Madbilleder fra Blue Coast Restaurant ved havnepromenaden © Jacob Norre Christensen
Acanthus Cocktail Bar Sivota ved havnepromenaden © Jacob Norre Christensen
Is fra Melenio i Sivota © Jacob Norre Christensen

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.