De fem byer, som jeg har nøje udvalgt, byder på alt fra hemmelige strande til velbevarede historiske seværdigheder, som endnu ikke er overrendt af turister.
- Kavala – Livlig havneby, tæt på græsk ø og kendt som Nordens blå perle
- Ioannina – Oplev tidligere tiders storhed (kombinér med aktiv ferie / badeferie ved kysten)
- Nafplio – Afslappende, romantisk middelhavsperle i smukke historiske rammer
- Volos – Malerisk havneby med en rig kulturel og kulanarisk arv
- Kastoria – Makedoniens skjulte perle
Her får du virkelig en autentisk fornemmelse af det græske liv og kulturen. Stederne er perfekte for dig, der ønsker at dykke dybere ned i nogle af Grækenlands skjulte skatte. Fx kan du fra Kavala besøge Filippi, en arkæologisk lokalitet, der er næsten lige så gammel som Akropolis i Athen.
Læs også: Autentiske Grækenland – Tjek billige rejser til 5 smukke kystbyer
Kavala – Livlig havneby, tæt på græsk ø og kendt som Nordens blå perle
I det nordlige Grækenland finder du den livlige og charmerende havneby Kavala, som er hovedstad i regionen Kavala og kendt som “nordens blå perle”. Det skyldes, at Kavala ligger ved den smukke Kavala-bugt og er en portal til Grækenlands antikke steder og moderne kultur.
Når du besøger byen, vil du hurtigt blive charmeret af dens historiske og kulturelle skatte og naturskønne udsigter. Byen har et livligt centrum med mange gode restauranter og tavernaer. Og hvis du har et shoppegen, har Kavala et shoppingcenter og mange små specialbutikker.
Kavala passer godt til:
Dig, som interesserer dig for kultur og historie og måske også er naturelsker. Og dig, som drømmer om en kombineret kultur- og badeferie.
Se seks udvalgte seværdigheder i Kavala
- Kavalas berømte akvædukt, også kaldet Kamares, er en imponerende arkitektonisk bedrift fra det 16. århundrede, som tidligere forsynede byen med vand. Akvædukten vidner om byens store historiske betydning.
- Panagia Halkeon-kirken tiltrækker med sin imponerende arkitektur og indre fresker.
- Rapsani Slot byder på en smuk panoramaudsigt over byen og havet.
- Imaret: Et teologisk kollegium for imamer, bygget af Muhammad Ali Pasha i 1817, forladt, og senere restaureret. Kavala slottet: En gammel fæstning, der tilbyder enestående udsigt over byen og havet.
- Philippi: Et Unesco World Heritage Site, som er grundlagt af Alexander den Stores far i det 4. århundrede f.Kr. og dermed næsten lige så gammelt som Akropolis i Athen. Her er bl.a. meget velbevarede fund fra byens romerske periode fx Forum Romanum og en byzantinsk basilika. Philippi var angiveligt det første sted i Europa, hvor en kristen menighed blev dannet, og du kan stadig se fundamenterne fra en ottekantet kirke – den første kirkelige kirke i Europa.
Så du kan altså forstå, at Kavala ikke bare er en stopover-by, det er en historisk destination, som virkelig fortjener at blive udforsket. Samtidig ligger Kavala tæt på den autentiske græske ø Thassos, som har en hyggelig havn og strandpromenade, smukke strande og et velbevaret gammelt amfiteater. Er du både ude efter en kulturferie og en strand- og badeferie, er Kavala et godt valg.
Hvor ligger Kavala?
Kavala ligger kun ca. 1 time og 45 minutters bilkørsel fra Thessaloniki, som du kan flyve direkte til fra København (afhængig af årstiden). Du kan således også vælge at bo i Thessaloniki og tage en dagstur til Kavala.
Ioannina – Oplev tidligere tiders storhed (kombinér med aktiv ferie / badeferie ved kysten)
Ioannina er hovedstaden i delstaten Epirus, som breder sig ud omkring den smukke Pamvotida-sø i det nordvestlige Grækenland. Har du nogensinde hørt om Ioannina? Det har de færreste uden for Grækenland, men den stemningsfulde by er rig på kultur- og naturoplevelser og virkelig et besøg værd.
Der har været beboelse i området i mere end 24.000 år, men efter græske standard er selve byen ung – den er nemlig ”kun” cirka 1.500 år gammel 😊
I fortiden har Ioannina var en virkelig velhavende by. Det skyldes, at den har været et vigtigt knudepunkt på handelsruten mellem Grækenland og Albanien. Byen ligger nemlig kun 70 km. fra den albanske grænse. Og du får hurtigt en fornemmelse af tidligere tiders storhed, når du går rundt i de gamle gader.
Bestil en vandretur med traditionel mad og kultur i Ioannina
Ioannina passer godt til:
Historieentusiaster og naturelskere. Og dig, som vil sætte pris på, at du kan kombinere din byferie med en aktiv ferie og/eller badeferie.
Se fem udvalgte seværdigheder i Ioannina:
- Den byzantinske bydel og Ioanninas domkirke Agios Athanasios: Tag en slentretur rundt i byen, hvor du passerer den smukke domkirke med tusindvis af detaljer og ender i den byzantinske bydel med toppede brosten og tyrkisk-inspirerede huse, som stammer fra 500 års osmannisk styre.
- Ioannina Slot: Se ruinerne fra det ældste byzantinske slot i Grækenland. Ved siden af finder du Det Byzantinske Museum. og Fetiye-moskéen.
- Ioannina-øen (også kaldet Nissi): En lille ø på søen, som kan nås på 10 minutter med båd. Øen er hjemsted for en lille smuk landsby, et malerisk kloster, et museum og flere traditionelle restauranter. Og får du lyst til en gåtur, tager det ca. times tid at gå rundt om Nissi langs kysten.
- Perama-hulen (Cave of Perama): En af Europas største og mest imponerende grotter, fyldt med stalaktitter og stalagmitter.
- Vikos Kløft: Tag på en dagstur til det naturskønne Zagori-område med slugter, floder, ældgamle stenbroer og en af verdens dybeste kløfter, som er 12 km. lang og 900 meter dyb. For at se kløften, som er millioner af år gammel, skal du være forberedt på en længere vandretur.
Her kan du købe billetter til en rundvisning på Ioannina slottet
Her kan du købe billetter til en vandretur i Vikos-kløften
Endnu et godt argument for at du skal vælge Ioannina er, at byen ligger tæt på to populære feriesteder:
- Lille, romantiske Parga, som strækker sig omkring en smuk bugt på Grækenlands vestkyst (godt 1 times kørsel fra Ioannina)
- Den populære græske kystby Sivota, som byder på smuk natur, lækre strande, krystalklart vand og hyggelige tavernaer (godt 1 times kørsel fra Ioannina). Tæt på Sivota ligger også den populære ferieø Korfu.
Hvis du gerne vil arrangere en kombinationsferie med både kultur og smukke strande, er Ioannina et godt valg.
Hvor ligger Ioannina?
Byen ligger 70 km fra den albanske grænse og ca. 450 km fra Athen.
Nafplio – Afslappende, romantisk middelhavsperle i smukke historiske rammer
Nafplio er det moderne Grækenlands første hovedstad. Og vælger du at rejse til Nafplio, kommer du til at nyde en ferie med en charmerende, romantisk og historisk stemning. Byen er faktisk flere gange blevet kåret til en af Grækenlands mest romantiske byer.
Den afslappede atmosfære og det blide middelhavsklima gør Nafplio til det perfekte tilflugtssted. Her er en gammel bydel, smukke farverige bygninger, brostensbelagte gader, maleriske pladser, små butikker, charmerende tavernaer og en livlig havnepromenade. Og tæt på byen er endda flere fine strande med fint sand og turkisblåt hav – og du får det hele uden at skulle dele det med store udenlandske turisthorder.
Nafplio passer godt til:
Dig, som leder efter et romantisk rejsemål i historiske, græske rammer.
Se 3 udvalgte historiske seværdigheder i Nafplio:
- Palamidi-fæstningen: En imponerende fæstning på toppen af en stejl bakke, hvor du kan få en betagende udsigt over byen og bugten.
- Bourtzi-fortet: Et lille ø-fort midt i Nafplios havn, tilgængelig med båd.
- Syntagma-pladsen: Byens centrale plads, som er omgivet af historiske bygninger og livlige caféer.
Hvor ligger Nafplio?
Byen ligger kun et par timers kørsel fra Athen.
Volos – Malerisk havneby med en rig kulturel og kulanarisk arv
Volos ved Pelion-bjergets fod er en livlig havneby med 145.000 indbyggere. Byen ligger lige, hvor de græske bjerge mødes med havets uendelighed, så byen forener det bedste af naturens kontraster.
Volos byder på en levende atmosfære, der hurtigt får dig til at nyde byens naturlige skønhed og udforske dens rige kulturelle og kulinariske arv.
Et godt sted at udforske den græske madkultur er ved havnen, som summer af liv. På byens “tsipouradika’er” (traditionelle tavernaer) serveres der nemlig tsipouro (en græsk brændevin fremstillet af druerester). Hertil kan du bestille græsk meze. Det vil sige småretter såsom ost, oliven, sardiner, blæksprutter, rejer, muslinger, østers, friteret fisk og forskellige grøntsagsdips. Og jo flere ved bordet, desto flere meze på bordet.
Volos passer godt til:
Dig, der er madelsker og ude efter eventyr. Og samtidig vil du holde en ferie med en fin blanding af ægte græske traditioner og naturskønhed.
Se 3 udvalgte seværdigheder i Volos:
- Pelion-bjerget: Kendt for sine maleriske landsbyer, vandrestier og skisportssteder. Togturen op på bjerget er en smuk oplevelse.
- Athanasakeion Arkæologiske Museum: Udstiller fund fra hele regionen, inklusive historiske genstande fra stenalderen til romertiden.
- Ruinerne af Volos-slottet: Tag et skridt tilbage i tiden til ruinerne af et byzantinsk slot.
Hvor ligger Volos?
Volos ligger midt mellem Athen og Thessaloniki. Det tager godt 2 timer at køre dertil i bil fra Thessaloniki og ca. 3,5 time fra Athen.
Kastoria – Makedoniens skjulte perle
I det nordvestlige Grækenland ligger den lille charmerende, græske by Kastoria på en landtange ved Orestiada-søens bred. Det er en af Grækenlands mest idylliske byer, som er mest kendt for sine mange historiske byzantinske kirker og de maleriske omgivelser.
Kastoria er meget fredelig og smukt omfavnet af vand og frodig natur. Og en vandretur rundt i byens gader vidner om fortidens storhed og rige kulturarv.
Se 4 udvalgte seværdigheder i Kastoria:
- De historiske kvarterer Ntoltso og Apozari: Her synes tiden − på fineste vis − at stå stille. Her kan du opleve fascinerende eksempler på arkitektur og byplanlægning fra, da Kastoria blev opdelt i kvarterer efter religiøse, etniske og sociale grupper.
- De byzantinske kirker: Der er over 50 velbevarede kirker rundt om i byen, kendt for deres arkitektur og fresker.
- Dragova-søen: En smuk sø, der tilbyder fantastiske muligheder for fuglekiggeri og afslappende bådture.
- Folkemuseet for Makedonsk Kamp: Et museum, der skildrer områdets historie og kultur gennem forskellige epoker.
Kastoria passer godt til:
Dig, som søger et fascinerende feriested med store natur-, arkitektur- og kulturoplevelser. Samtidig må stedet gerne give dig plads til kulturel fordybelse og ro. Måske er du endda fuglekigger i din fritid?
Hvor ligger Kastoria?
Kastoria ligger tæt på grænsen til Albanien og ca. 2 timers bilkørsel vest for Thessaloniki.Der er også fine busforbindelser fra Thessaloniki til Kastoria.
Jeg håber, at du har fået inspiration til, hvilken græsk by du skal vælge. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du har flere gode bud på charmerende, ukendte byer i Grækenland.
Fotos:
Papagayo strand på Lanzarote © Balate Dorin / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Kavala by ved havet med en gammel akvædukt, mange tætstående bygninger og en fæstning på en høj bakke. © Oleg_P / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Ruinområde med gamle stenstrukturer og søjler omgivet af træer med bjerge i baggrunden. © sjhaytov / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Udsigt over Thassos © Balate Dorin / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Ioannina - med rolig sø med spejling af lys fra en nærliggende bygning om aftenen, omgivet af bjerge og træer. © only_fabrizio / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Viklos kløften med stejle klippevægge og tæt bevoksning, der strækker sig så langt øjet rækker, under en blå himmel med skyer. © AG-CGetty hapelHill / iStock / Getty Images
Bugten ved Parga © Bugten ved Parga
Udsigt fra toppen af Nafplio © Georgios Tsichlis / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Naflpio ved havet med huse i forskellige nuancer og en middelalderfæstning med grønne bakker i forgrunden samt bjerge i baggrunden. © Kisa_Markiza / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Udsigt over Volos © Kisa_Markiza / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Tsipouro og græsk meze i Volos © george tsartsianidis / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Panoramabillede af Kastoria beliggende ved en sø omgivet af bjerge og grønt landskab under en klar blå himmel med få skyer. © trabantos / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.