Det er så mange spanske byer at vælge imellem. Jeg har fundet frem til seks ukendte byer, der blandt andet byder på middelalderlige gader, romersk, maurisk og gotisk arv samt lokale delikatesser. Byerne er placeret rundt omkring i Spanien, og under hver by, fortæller jeg, hvordan du kommer til byen.
- Cáceres – Tag på vandretur gennem historien
- Burgos – Den historiske perle i det nordlige Spanien
- Santander – Havets juvel i Nordspanien
- León – En kulturel skatkiste
- Gijón – Den livlige kystby i Asturien
- Jerez de la Frontera – Sydspaniens skjulte perle
- Hvorfor skal jeg rejse til en ukendt by i Spanien?
Cáceres – Tag på vandretur gennem historien
Cáceres ligger i Extremadura-regionen i Spanien, og er en by rig på historie og kultur. Cáceres gamle velbevarede bydel er anerkendt som et UNESCOs verdensarvssted, og den kaldes, “Ciudad Monumental”, som er en af de mest komplette middelalderlige bydele i verden.
Cáceres er et godt eksempel på en by, hvor forskellige kulturelle påvirkninger smelter sammen. Arkitekturen spænder fra romersk og maurisk – til gotisk og renæssancestil. Blandt de mange smukke bygninger er romerske mure, gotiske kirker og paladser fra renæssancen.
Cáceres er vært for flere kulturelle begivenheder hvert år, herunder den berømte “Semana Santa” (påskeuge), hvor religiøse processioner finder sted i byens historiske gader. Regionen Extremadura, som byen ligger i, er kendt for sine lokale delikatesser, især iberisk skinke og får- og gedeoste.
Henvender sig til:
Dig, der elsker kultur, historie og gode madoplevelser.
Seværdigheder:
- Cáceres’ gamle bydel (Ciudad Monumental de Cáceres): En historisk juvel med velbevarede bygninger og middelalderlige mure.
- San Francisco Javier Kirken (Iglesia de San Francisco Javier): En barokkirke, der tilbyder en fantastisk udsigt over byen fra dens tårne.
- Museo de Cáceres (Museo de Cáceres): Et spændende museum, der fremviser regionens kunst og arkæologiske fund.
Sådan kommer du til Cáceres:
Den nærmeste større lufthavn er Madrid, der ligger cirka 300 km væk. Den bedste måde at rejse på er med tog eller bus fra Madrid. En rejse, som tager cirka 3-4 timer.
Burgos – Den historiske perle i det nordlige Spanien
Burgos er en skjult skat i det nordlige Spanien. Byen er rig på historiske monumenter og en unik atmosfære, som adskiller sig markant fra de mere kendte spanske destinationer.
Burgos er kendt for sin imponerende gotiske katedral, og som en vigtig by på pilgrimsruten Camino de Santiago. Byen er et skønt sted for dig, der søger dybde og autenticitet på din rejse.
Med sin charmerende gamle bydel og rolige bredder ved floden er Burgos et godt sted for historieelskere, der ønsker at fordybe sig i Spaniens rødder. Gå en tur rundt i byen og nyd roen væk fra de store turiststrømme.
Henvender sig til:
Dig, der elsker historie og arkitektur, pilgrimsrejsende på Camino de Santiago
Seværdigheder:
- Burgos’ Katedral: Katedralen er på UNESCOs Verdensarvsliste, og er et mesterværk af gotisk arkitektur. Den er kendt for sin imponerende facade og det indre, som er fyldt med kunstværker.
- Las Huelgas Klostret: Et historisk kloster, der med smukke gotiske og mudejar-stilelementer tilbyder et unikt indblik i middelalderlig arkitektur og historie.
- Arco de Santa María Buen: En af de vigtigste og mest symbolske porte til den gamle by, der fungerer som en storslået indgang til byens hjerte og dens historie.
Sådan kommer du til Burgos:
Nærmeste større lufthavn er Bilbao Lufthavn, cirka 160 km væk. Oftest vil det dog være billigst at flyve til Madrid, som ligger cirka 250 kilometer fra Burgos.
Santander – Havets juvel i Nordspanien
Santander er en elegant kystby i regionen Kantabrien i Nordspanien. Den er en fortryllende blanding af hav, grønne landskaber og kulturel rigdom. Byen står måske ikke øverst på mange rejsendes lister, men den er en perle, der venter på at blive opdaget.
Med sine smukke strande, imponerende palæer og en livlig bymidte, tilbyder Santander en unik mulighed for at opleve det autentiske Spanien, blandt lokale indbyggere og væk fra de mange turister.
Uanset om du er til afslappende dage ved stranden, udforskning af byens kultur og historie, eller til smagfulde gastronomiske oplevelser, har Santander noget for enhver smag.
Henvender sig til:
Dig, der elsker strand, kultur og gode madoplevelser
Seværdigheder:
- Magdalena Paladset (Palacio de la Magdalena): Det fine palads ligger på den maleriske halvø La Magdalena. Er en tidligere kongelig sommerresidens, og nu et symbol på byens elegance og historie.
- Santander Katedral (Catedral de Santander): Santander Katedralen er et historisk vartegn i Spanien, kendt for sin imponerende arkitektur og religiøse betydning.
- Centro Botín: Et moderne kunst- og kulturcenter, der har sat Santander på det internationale kunstkort med sin banebrydende arkitektur og imponerende udstillinger.
Sådan kommer du til Santander:
Nærmeste større lufthavn er Bilbao Lufthavn, cirka 100 km væk.
León – En kulturel skatkiste
León ligger i Castilla y León-regionen i Spanien, og er en by rig på historie. Den tiltrækker besøgende med sin dybe kulturelle arv og arkitektoniske skønhed.
Byens hjerte er dens imponerende katedral, som er berømt for sine helt særlige glasmosaikker, der kaster farverigt lys ind i katedralen.
I den gamle bydel snor brostensbelagte gader sig, og vidner om Leóns middelalderlige fortid. Ud over den smukke arkitektur byder León på en levende kulturel scene, der afspejler byens evne til at forene tradition og modernitet. Det gør León til et dejligt sted for dig, der ønsker at dykke ned i Spaniens rige historie og kultur.
Henvender sig til:
Dig, der elsker historie, kultur og arkitektur.
Seværdigheder:
- León Katedral (Catedral de León): Kendt som “Lysets hus” på grund af sine betagende glasmosaikker. Den gotiske katedral er virkelig et besøg værd.
- Basilika af San Isidoro (Basílica de San Isidoro): En arkitektoniske perle, der hviler på fundamentet af et antikt romersk tempel, og med en historisk arv, der strækker sig tilbage til det 10. århundrede.
- Casa Botines: Designet af den berømte arkitekt Antoni Gaudí. Bygningsværket er en sjælden repræsentation af modernistisk arkitektur uden for Catalonien.
Sådan kommer du til León:
Madrid og Barcelona er de to lufthavne, som oftest er billige at flyve til fra Danmark. Søg på disse lufthavne, selvom de ligger et stykke væk, men prøv også at søge efter flybilletter til Bilbao.
Gijón – Den livlige kystby i Asturien
Gijón ligger i den frodige region Asturien i det nordlige Spanien. Byen byder på en skøn kombination af kulturel rigdom, historiske seværdigheder og smukke strande.
Kystbyen er rejsemålet for dig, der ønsker at opleve det autentiske Spanien med en frisk brise fra Atlanterhavet.
Gijón er kendt for sin afslappede atmosfære, fremragende mad og en spændende blanding af moderne og romersk arkitektur. Uanset om du er til en afslappende dag på stranden, en tur gennem historiske gader, eller en aften med udsøgt asturisk cider, så har Gijón noget at tilbyde for enhver smag.
Henvender sig til:
Dig, der elsker strande, kultur, historie og mad.
Seværdigheder:
- Cimavilla: Cimavilla er Gijons gamle bydel, der ligger på en malerisk halvø. Den byder på smalle gader, farverige bygninger og en fantastisk udsigt over havet.
- San Lorenzo Stranden: Denne ikoniske bystrand er kendt for sit gyldne sand og krystalklare vand, der strækker sig langs byens kystlinje. Her er en livlig atmosfære både dag og nat.
- Den Atlantiske Botaniske Have: En fredfyldt oase, der er hjemsted for regionens unikke flora og grønne natur. Haven er et vidunderligt sted at slappe af og nyde naturens ro.
Sådan kommer du til Gijón:
Madrid og Barcelona, som er de to lufthavne, som oftest er billige at flyve til fra Danmark, ligger et stykke væk. Søg på disse lufthavne, og prøv også at søge efter flybilletter til Bilbao.
Jerez de la Frontera – Sydspaniens skjulte perle
Jerez de la Frontera kaldes ofte blot for Jerez. Det er en fortryllende by i Andalusien, der tilbyder en unik blanding af historie, kultur og gastronomi.
Byen ligger lidt i skyggen af de mere kendte destinationer som Sevilla og Granada. Men Jerez er centrum for sherryproduktion, og byder på en rig kulturarv, der spænder fra flamenco til hestevæddeløb.
Jerez er det perfekte sted for dig, der søger en autentisk andalusisk oplevelse væk fra de store turiststrømme. Her kan du nyde byens afslappede atmosfære, udforske historiske paladser og nyde de lokale vine og den traditionelle flamencokultur.
Henvender sig til:
Dig, der elsker vin, kultur og ønsker at opleve den andalusiske sjæl
Udvalgte seværdigheder:
- Jerez’ Alcázar: Det velbevarede mauriske fort vidner om Jerez’s rige historie. Her finder du smukke haver, islamiske bade og en moske omdannet til kapel.
- Sherrybodegaer i Jerez: En tur til Jerez ville ikke være fuldendt uden et besøg i en af de mange sherrybodegaer. Her kan du lære om- og smage på regionens berømte vine.
- Flamencoshows: Jerez er en af flamencokunstens vugger. Oplev den lidenskabelige dans i dens mest autentiske form ved et af de mange shows i byen.
Sådan kommer du til Jerez:
Jerez har sin egen lufthavn, men det vil ofte være nemmest og billigst at flyve til Sevilla eller Malaga, og selv ordne transport derfra. Jerez ligger 230 kilometer fra Malaga og 91 kilometer fra Sevilla.
Hvorfor skal jeg rejse til en ukendt by i Spanien?
Hver af disse seks beskrevne byer repræsenterer en unik mulighed for at dykke ned i Spaniens rige kulturarv. Med hver deres charme og historie vil du få en rejse, du aldrig vil glemme.
Uanset om du er til kunst og arkitektur i León, gastronomiske eventyr i Jerez, eller historiske skattejagter i Cáceres, er her noget for enhver smag.
Således åbner Spanien op for en verden af ukendte perler, og væk fra de klassiske og vante stier, kan du opleve det autentiske Spanien.
Tag chancen og planlæg din næste rejse til en af disse skjulte perler – det vil være en oplevelse for livet. Derfor skal du skal rejse til en ukendt by i Spanien – men skynd dig, eventyret venter!
Fotos:
Tapas på en Sherrybodega © piola666 / E+ via Getty Images
Gammelt byområde i Caceres med stenhuse og røde tegltage beliggende på en bakke med udsigt over en dal samt træer og grønne planter. © Jose Miguel Sanchez; / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Et gammelt stenkirke i Burgos med høje spir dominerer baggrunden, mens tre mennesker sidder på en bænk i forgrunden og nyder udsigten. © mehdi33300 / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Santander med sandstrande, klart blåt vand, og et stort grønt område med en stor bygning beliggende ved havet. © saiko3p / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Leons store gotiske katedral omgivet af huse med rødt tegltag i en tæt by. © Mlenny / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
Luftfoto af en Gijon med en lang sandstrand, mange bygninger og et par marinaer fyldt med både. © Aleh Varanishcha / iStock / Getty Images Plus via Getty Images
En bunke tønder står stablet på en plads omgivet af træer, med en gammel gadelampe og tomme caféborde ved siden af i Jerez de la Frontera. © 208805 / Getty Images
Skriv et svar
Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *
Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.