Et skilt viser vej til en valutaveksling med piktogrammer for yen, euro og dollar, tekst på engelsk og asiatiske tegn, og en pil der peger til højre.

Gode råd om valuta på rejsen

Kenneth Karl Nielsen
Der kan være penge at spare ved at tænke lidt over, hvordan du veksler valuta til og på ferien. Et af de bedste råd er at have styr på kursen, og så er det godt at have en valutaomregner på din telefon.

I denne artikel giver vi dig gode råd om, hvordan du skal veksle valuta på ferien, og vi kommer også med forslag til nogle gode apps.

3 gode valutaråd inden afrejse

 

Hvordan veksler man billigst penge i Danmark?

Hvis du vil veksle penge hjemmefra, kan du enten gøre det i et vekselbureau eller i din bank. Grundreglen er, at vekselbureauerne har de bedste kurser, men at bankerne tager de laveste gebyrer.

Mange banker tilbyder at veksle helt uden gebyrer til mange af deres kunder. Ring gerne til din bank, og hør om mulighederne.

Klargør dine kreditkort inden afrejse

Inden du rejser, specielt hvis du rejser uden for Europa, er det vigtigt at tjekke, om dit kreditkort (Visa-Dankort, Mastercard, Diners og American Express) kan bruges der, hvor du skal rejse hen.

To kreditkort, et Visa og et MasterCard, placeret delvist oven på hinanden.
Det er en god idé at have to kreditkort med, så du er sikker på stadig at kunne hæve penge, hvis du mister det ene, eller hvis det går i stykker.

Hvis du skal rejse til mindre turistede lande, kan det være en god idé at gøre din bank opmærksom på dette. Ellers kan du i sjældne tilfælde risikere, at de spærrer kortet på grund af mistænkelig aktivitet på kortet.

Hvordan vælger jeg en valutaomregner til min telefon?

Det er en supergod idé at have en valutaomregner på din telefon. Inden du skal afsted, kan du holde øje med valutakursen, og undervejs på din rejse er det skønt altid at have en valutaomregner lige ved hånden.

Den bedste måde at få en valutaomregner på din telefon er ved at installere en app, og det vigtigste krav til denne app er, at den skal kunne fungere offline. Den skal altså gemme kurserne på din telefon, så du også kan bruge appen, når du ikke er online.

Der findes mange forskellige valutaomregner-apps. Her er nogle eksempler:
Valuta+ til iPhone
Jyske Banks Valutaomregner til iPhone og Android
Currency Converter til Android

6 gode valutaråd på selve rejsen

 

Er det bedst at veksle hjemmefra eller på rejsemålet?

Som udgangspunkt kan det ikke betale sig at tage danske penge med på ferien. Veksl hjemmefra, og medbring desuden et eller flere kreditkort.

Hvis du SKAL veksle dine danske penge i udlandet, så lad være med at veksle i lufthavnen. Gør det i stedet for på selve rejsemålet, og tjek gerne flere forskellige steder, da kursen kan være meget forskellig.

Gode råd om at hæve penge i hæveautomater

En hånd tager penge fra en pengeautomat.
I nogle tilfælde er det faktisk billigere at hæve valuta i udlandet, end det er i Danmark, men der findes ikke en hovedregel for dette.

Når du hæver i hæveautomater, skal du hæve det højeste beløb, som du føler, du trygt kan gå rundt med. Grunden til dette er, at du skal betale et gebyr, hver gang du hæver. Det kan derfor godt blive dyrt, hvis du hæver mindre beløb mange gange.

Typisk er gebyret 30 kr. for Visa-Dankort, og 50 kr. for Mastercard, Diners og American Express.

Hæv lokal valuta

En samling af thailandske baht-sedler i forskellige værdier er spredt ud.
Når du bruger dit kreditkort, det kan både være i hæveautomater, i butikker, i restauranter og så videre, vil du nogle gange blive spurgt om, om du vil hæve i dansk valuta eller i lokal valuta.

Kig nøje på kurserne, inden du vælger, men det vil næsten altid være billigst at hæve i lokal valuta, da den vekselkurs i danske kroner, du bliver tilbudt, ofte vil være dårligere end den kurs, du ellers betaler.

Der er oftest ikke de store forskelle på kurserne, men lidt sparet er jo lidt tjent.

Køb med kort er oftest lidt billigere end hæveautomater

En mand betaler ved kassen med et kort, mens en kvinde smilende tager imod det.
Når du betaler med dit kreditkort, opkræver banken et gebyr, som sikrer dem mod udsving i kurserne. Gebyret er på 1% i Europa og på 1,5% i resten af verden.

Hvis du har et Visa-Dankort, vil det rundt om i Europa være billigere for dig at bruge kortet frem for at hæve penge i automater, og det vil gå lige op uden for Europa.

Har du er kreditkort, vil det som udgangspunkt altid kunne betale sig at betale med kortet.

Pas ekstra på undervejs på rejsen

Når du rejser, er der fem gode sikkerhedsråd, som er værd at huske på.

En ung kvinde med langt blondt hår smiler og holder to lyserøde punge i hænderne, mens hun står udenfor foran en bygning med arkitektoniske detaljer.
1. Husk altid, at opbevare dit kreditkort og dine kontanter to forskellige steder. Så er det langt sværere for eventuelle lommetyve at stjæle alt af værdi fra dig, og du vil derfor altid have penge, uanset hvad der sker.
2. Hvis du medbringer større beløb i kontanter, kan du overveje at gemme nogle af dem i hotellets sikkerhedsboks, hvis det er muligt.
3. Udlever aldrig dit kreditkort til nogen undervejs.
4. Sørg for altid at passe på, når du indtaster din pinkode ved en hæveautomat eller ved en betalingsautomat i en forretning eller på en restaurant.
5. Hvis du mister dit kort, skal du huske at spærre det med det samme.
6. Brug en valutaomregner, som du har på din telefon, hvis du er i tvivl, eller hvis du skal betale et større beløb og lige vil tjekke prisen.

Lad ikke ferien gå for meget op i penge – men lav et budget, og hold det

En person sidder på en altan og arbejder på en bærbar computer med udsigt til havet.
Når du er på ferie, handler det om at have det sjovt, slappe af og opleve noget nyt. Lad være med at bruge alt for meget tid på at tænke på, hvordan du veksler billigst muligt. Lav nogle simple regler hjemmefra, og følg dem, mens du er på ferie.

Hvis du er nervøs for, om du kan overholde feriebudgettet, kan det være en idé at lave et dagligt budget og holde øje med det.

Du kan gøre det i en lille notesbog, men der findes også forskellige gode apps, du kan bruge. For eksempel er der Travel Expense til Android.

Fotos:
Topfoto © istockphoto / grovebFoto (c) istockphoto / vyenel
Foto (c) istockphoto / Izabela Haburn
Foto (c) istockphoto /GVision
Foto (c) istockphoto / chaiyon021
Foto (c) istockphoto / Susan Chiang
Foto (c) istockphoto / Giulio FornasarFoto (c) istockphoto / Anna Bryukhanova



Kommentarer til indlægget

  1. Hej. Skal til tyrkiet, hvor vil i foreslå veksling. .in bank er uden kontanter. Kan man putte d.kr i automater, og så veksle?

    • Hej Sonja, Desværre har vi ingen nylige erfaringer med at veksle penge i Tyrkiet. Jeg vil anbefale, at du kontakter dit pengeinstitut.

      En anden mulighed er at blive medlem af en gruppe på Facebook, som er eksperter i “Tyrkiet fx Info om Alanya, Tyrkiet”. Jeg kan også varmt anbefale Facebook-gruppen “Spørg en rejseblogger”. I en af disse grupper kan du garanteret få svar på dit spørgsmål 🙂.

      Rigtig god rejse! De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  2. Hej jeg skal til Tyrkiet er det billigst at veksel herhjemme eller i Tyrkiet for den bedste kurs mvh kit

    • Hej Kit, hvis du er på Facebook, vil jeg anbefale dig at melde dig ind i en gruppe med danskere bosiddende i Tyrkiet eller gruppen “Spørg en rejseblogger”. Vi har desværre ikke mulighed for at give gode råd om enkelte lande.

      Rigtig god rejse! de bedste hilsner fra Birgitte, Travelmarket

  3. Hejsa! Jeg skal til Sydafrika, har i nogen erfaringer ift. at veksle? Skal jeg veksle hjemme fra eller dernede?
    /Magnus

    • Hej Magnus, Desværre har vi ingen nylige erfaringer med at veksle penge i Sydafrika. Jeg vil anbefale, at du kontakter dit pengeinstitut. Rigtig god rejse! De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

      • Jeg skal til Jordan skal jeg vælge hjemme eller dernede

        • Hej Kurt,
          Desværre har vi ingen nylige erfaringer med at veksle penge i Jordan. Jeg vil anbefale, at du kontakter dit pengeinstitut. Rigtig god rejse!
          De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  4. Hej jeg skal til Krasnodar i Rusland, er det bedst at veksle til ruben i Dk, eller i Rusland. M.V.H. Rene

    • Hej Rene,

      Der er desværre ingen af os, som har været i Krasnodar. Jeg vil derfor anbefale, at du spørger dit pengeinstitut.
      Rigtig god rejse!
      Mange hilsner Birgitte, Travelmarket

  5. Hello to all, how is all, I think every one is getting more from this web page,
    and your views are good in support of new viewers.

  6. Jeg har rejst en hel del i Asien, Nordafrika og Europa og som hovedregel vil jeg sige rejser du udenfor Europa kan det oftest bedst betale sig at købe den lokale valuta lokalt på rejsemålet. Skal du derimod rejse i Schengen, kan det bedst betale sig at veksle hjemmefra, fra kroner til euro.
    Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at jeg under en rejse i Rom slet ikke kunne finde en bank der ville veksle valuta. Det kunne kun lade sig gøre i de her vekslingsboder som der ikke var mange af, og som for en dels vedkommende opererede med totale ågerpriser.
    I Tyrkiet har jeg oplevet at en kioskejer nægtede at tage imod tyrkiske lira med den begrundelse at det var efter bankens kontortid, og liraen var så svingende og ustabil at han ikke ville have dem når han ikke kunne tjekke værdien.

    • Hej Kim,
      Mange tak fordi du har delt dine erfaringer med at veksle valuta. Fortsat god rejselyst!
      Venlige rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  7. Hej! Jeg skal på road trip til Østrig – Kroatien – Slovenien – Ungarn og Slovakiet –

    Jeg vil høre om i har gode råd til at købe valutta til Ungarn – Kroatien – og Slovakiet …???? Min Bank siger det er MEGET dyrt at købe hjemmefra..

    Og om der ellers er et par gode råd??

    Artiklen lader vente på sig 🙂

    • Hej Jeanette,
      Ja, det beklager vi meget!
      Jeg vil anbefale, at du lytter til din bank og ønsker dig en rigtig god rejse 🙂

      Mange hilsner Birgitte, Travelmarket

  8. Vi skal på ferie til Ungarn – skal man veksle til forinth’er (HUF) hjemmefra – eller med bringe EUR?

    På forhånd tak …

    • Hej Michael,

      Du kan både veksle hjemmefra og på rejsemålet. Jeg har hørt, at det er godt at have valuta, da der er flere steder, hvor de ikke tager imod kreditkort.
      Jeg vil anbefale, at du også spørger i dit pengeinstitut.
      Rigtig god rejse!
      Mange hilsner Birgitte, Travelmarket

  9. hvor skal du veksle valuta, hvis du skal til Polen

    • Kære Kent,

      Du kan sagtens veksle valuta til Polen hjemmefra. Jeg vil anbebefale, at du kontakter din bank.

      Mange hilsner
      Birgitte, Travelmarket

  10. jer der skal til tyrkiet vent med at veksle til i kommer derned det er billigst men brug ikke euro for hvis du betaler med dem (de vil godt have dem) men du kommer til at betale meget i vekselgebyr hver gang, det gjorde vi da vi var derned. det er også billigst at hendle med tyrkiske lira

    • Kære Johannes Kulis,

      Mange tak for dit gode råd!

      Venlig hilsen
      Birgitte, Travelmarket

  11. Hej.
    Nogle anbefalinger ift valuta veksling til Tyrkiske Lira?

    VH
    Kimmie

    • Kære Kimmie,
      Mange tak for din henvendelse. Jeg vil anbefale, at du kontakter din bank eller kortudsteder og spørger ang. valuta i Tyrkiet.
      Rigtig god rejse!
      Venlige rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  12. Vil høre hvordan man skal forholde sig med hensyn til Thailanske Bath? skal man veksle hjemmefra eller på visa i banker dernede, og hvad er forskellen?

    • Kære Anita,
      Mange tak for din henvendelse. Jeg vil anbefale, at du kontakter din bank eller kortudsteder og spørger ang. valuta i Thailand.
      Rigtig god rejse!
      Venlige rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  13. Er artiklen færdiggjort?
    Hvis, hvor kan jeg finde den?
    Nogle anbefalinger mht. valuta i Indonesien (Bali)?
    På forhånd tak.

    • Hej Anja,
      Mange tak for din kommentar. Vi er desværre blevet forsinket pga. juleferien, så artiklen er ikke blevet færdig endnu. Jeg vil anbefale, at du kontakter din bank eller kortudsteder og spørger ang. valuta i Indonesien. Brug evt. den valutaomregner, der står øverst på denne side som forberedelse. Rigtig god rejse!
      Mange hilsner
      Birgitte, Travelmarket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.