Fakta
Barbados
Bridgetown (7500)
430 km2
Engelsk
Kristendom er den mest udbredte religion, men der findes også en del jøder, hinduer og muslimer.
266.100 (1997)
Konstitutionelt monarki
Øen strækker sig 34 kilometer på den ene led og 23 kilometer på den anden, og er den østligste af de østcaribiske øer. Selv om øen er lille, er der et meget varieret landskab. På øens vestkyst er der lange hvide sandstrande og koralrev. På øens østkyst er der flere klipper, og havet er mere vildt. Barbados er et flat land, det højeste punkt er Mount Hillaby (340 meter). Det imponerende koralrev omkring øen fungerer som et naturligt filter for vandet, og Barbados har noget af det reneste vand i hele verden.
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Barbados kan besøges året rundt. Vejrmæssigt er det mest behagelige tidspunkt at besøge øen i de lidt køligere og mere tørre måneder fra december til maj. Som rejsende skal man dog være opmærksom på, at det er højsæson for turister, så der er mange mennesker, og mange ting er dyrere end normalt.
Rejselitteratur
Køb dine guidebøger her (Reklame)
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Lokale forhold
Valuta
Barbados Dollar (BBD)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Netcaféer
I hovedstaden Bridgetown findes der op til flere netcaféer.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp på Barbados skal man ringe på følgende numre:
Politi (112)
Brandvæsen (113)
Ambulance (115)
Drikkepenge
Mange restauranter og hoteller lægger automatisk 10 % oveni regningen, dette opfører som “service. Er der ikke sat drikkepenge på regningen, er det høfligt selv at lægge 10%.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 06.00 på Barbados.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 07.00 på Barbados.
Vægt og mål
På Barbados benytter man metersystemet som måleenhed.
Fotografering
Der er ingen regler omkring fotografering, men hvis du vil fotografere andre personer, er det altid mest høfligt at spørge først.
Drikkevand
Drikkevandet på Barbados regnes for at være utroligt rent, og der er ingen problemer i at drikke vandet.
Elektricitet
På Barbados benytter man følgende strømkilde:
110 volts AC, 50Hz.
Opførsel
Der er ingen bestemte regler omkring opførsel, men hvis man skal ud og spise om aftenen, bør man klæde sig pænt og tækkeligt.
Åbningstider
Posthuse har åbent fra 8.00 til 15.15 (mandag til fredag).
Banker har åbent fra 8.00 til 15.00 (mandag til fredag). Nogle banker har enkelte dage åbent til 17.00, ligesom enkelte banker har åbent lørdag formiddag.
Kontorer har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag).
Mad og drikke
Barbados’ restauranter er kendt for at lave fremragende mad. Stilen er blandet mellem europæisk/britisk fra kolonitiden og den afrikanske, som slaverne bragte med.
Flyvefisk, der er kogt, bagt, stegt eller dampet, er en af specialiteterne på Barbados og kan fås på de fleste spisesteder. Med hensyn til drikkevarer kan du få både god vin og øl. Derudover er de fleste drinks populære, de fleste er baseret på lokal rom.
Forhold for handicappede
Der er ikke gode forhold for handicappede på Barbados. Hvis man ønsker at rejse dertil, er det en god ide at kontakte de steder, man ønsker at opholde sig, så er personalet på hoteller og ved attraktioner ofte behjælpelige med informationer og hjælp.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Errol Barrow dag, 21. januar
Heltenes dag, 28. april
Arbejdernes dag, 1. maj
Frigivelsesdag, 1. august
Kadooment dag, 1. mandag i august
Uafhængighedsdag, 30. november
Juledag, 25. december
Første juledag, 26. december
Overnatning / Hotel
Camping
Der findes kun få campingpladser på Barbados. Udenfor disse pladser er det som udgangspunkt ikke tilladt at campere, med mindre man er på organiserede ture.
Hoteller
Du kan finde hoteller lige fra mindre familie hoteller til store internationale og luksuriøse hoteller. De dyre førsteklasses hoteller er ofte placeret på vestkysten, mens de lidt billigere ligger på sydvestkysten.
Pension
Langs sydkysten og på den østlige side af øen findes der en del gæstehuse. De er ofte fuldt møbleret og tilbydes til en rimelig pris.
Andre overnatningsformer
En af de overnatningsmuligheder, hvor du får mest for pengene, er lejligheder. Du kan leje alt lige fra flotte fuldt udstyrede lejligheder til små etværelses med en enkelt kogeplade. De fleste lejligheder findes på sydkysten, men der findes nogle enkelte på vestkysten.
En anden mulighed for at overnatte på Barbados er at leje en villa. De findes i stor stil langs vestkysten, og der er ofte tilhørende fællesarealer med swimmingpool og tennisbaner.
Lokal transport
Fly
Barbados er så lille en ø, at man ikke flyver indenrigs. Der er dog ofte afgange til øerne omkring Barbados.
Book flybilletter her
Bus
Den nemmeste og billigste måde at komme rundt på er med bus. Der findes tre forskellige bustyper på øen. Der er statslige busser, der har et udførligt busnet. Udover det er der et privat minibus system på øen, og til sidst er der rutetaxier.
Tog
Der kører ikke passagertog på Barbados
Taxi
Det er ret nemt at få fat i en taxi på Barbados, især i hovedstaden Bridgetown. Priserne på en tur er bestemt at staten, men det er alligevel en god ide at aftale prisen med chaufføren inden turen.
Billeje
Der findes en hel del biludlejningsfirmaer på Barbados, så det er nemt at finde et sted at leje en bil også til rimelige priser. For at køre skal du have en midlertidig køretilladelse, som du kan få hos biludlejningsfirmaet.
Båd eller færge
Fra hovedstaden Bridgetown er der mange muligheder for at komme en tur på havet. Der er både store cruiseskibe og mindre både til endagsture. Find rejser til Barbados her
Hvis du gerne vil finde rejser til Barbados, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Barbados? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
I vores sektion med charter- og pakkerejser finder du alle rejser til Barbados.