Fakta
Kampuchea
Phnom Penh (1.000.000)
181.035 km2
Khmer
Buddhisme
10.500.000
Konstitutionelt monarki
Cambodia grænser op til Thailand, Laos og Vietnam. Der er tre områder med bjerge, den sydvestlige del, langs den nordlige grænse og i det nordøstlige hjørne. Landets andre området består blandt andet af frugtbart lavland og en stor del er dækket af skov med tropiske planter. Landet er præget af regntid i forskellige områder, i den nordøstlige del fra november til marts og i den sydvestlige del fra maj til oktober.
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Det ideelle tidspunkt at besøge Cambodia er december og januar, hvor det sjældent regner og luftfugtigheden er udholdelig. Fra februar frem til April er der næsten uudholdeligt varmt i landet. Regnsæsonen falder fra april til oktober.
Rejselitteratur
Køb dine guidebøger her (Reklame)
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Lokale forhold
Valuta
Riel (CRl)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Netcaféer
I hovedstaden Phnom Pehn i Cambodia er der nogle netcaféer. Spørg på det lokale turistbureau for at få adresserne.
Drikkepenge
Nogle hoteller og restauranter lægger 10 procent oven i regningen som et servicebeløb. Hvis det ikke står på regningen, er det normalt at give cirka 10 procent i drikkepenge.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 17.00 i Cambodia.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 18.00 i Cambodia.
Vægt og mål
I Cambodia benytter man metersystemet som målenhed.
Fotografering
Man bør ikke fotografere andre mennesker uden at spørge, nogen kan tage det ilde op. Ved seværdigheder skal man følge reglerne på stedet.
Drikkevand
Man bør koge alt vand fra hanen inden brug.
Elektricitet
I Cambodia benytter man følgende strømkilde:
220V, 50 Hz. Udenfor Phnom Penh er der normalt kun elektricitet fra 18.30 til 21.30.
Opførsel
Man bør være forsigtig med at diskutere landets politik med befolkningen. Yderligere skal man undgå at pege sin fod mod en person eller røre nogen på hovedet. Kvinder bør klæde sig, så tøjet dækker hele kroppen.
Åbningstider
Banker har åbent fra 7.30 til 11.30 og fra 14.00 til 17.00 (mandag-fredag).
Butikker har åbent fra 7.00 til 22.00 (mandag-fredag), enkelte butikker har kortere åbningstider, ligesom nogle butikker har åbent om lørdagen.
Kontorer har åbent fra 7.00 til 11.30 og fra 14.00 til 17.30 (mandag-fredag).
Mad og drikke
Et måltid i Cambodia inkluderer som regel suppe, inden man får serveret en hovedret. En af specialiteterne er ferskvands fisk, der er pakket ind i salat eller spinat og dyppet i en fiskesovs. Det er også tydeligt, at se den franske indflydelse på maden i landet.
Forhold for handicappede
Kun få steder i Cambodia er indrettet til at modtage handicappede. Det kan ligeledes være meget svært at komme rundt, hvis man sidder i kørestol.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Kvindernes dag, 8. marts
Traditionelt Khmer nytår, 13.-15. april
Arbejdernes internationale dag, 1. maj
Børnenes internationale dag, 1. juni
Forfatningsdag, 24. september
Dagen for Cambodias fredsaftale fra Paris, 23. oktober
Kongens fødselsdag, 30. oktober – 1. november
Uafhængighedsdag, 9. november
Menneskerettigheds dag, 10. december.
Overnatning / Hotel
Camping
Det er ikke tilladt at campere i Cambodia.
Hoteller
De mest luksuriøse hoteller findes i Phnom Penh and Siem Reap, mens der i resten af landet findes billigere og mindre luksuriøse hoteller. Der er efterhånden dukket mange nye hoteller op i Cambodia, og det er normalt ikke et problem at finde overnatning.
Pension
I Cambodia kan man efterhånden finde gæstehuse i de fleste byer og områder. De er ikke altid i særlig god stand, men er som regel billige.
Vandrehjem
Der findes efterhånden en del vandrehjem i Cambodia. De findes ikke i alle områder, og det er derfor en god ide at tjekke på turistbureauerne i de større byer.
Lokal transport
Fly
Royal Air Cambodge flyver dagligt til de fleste større byer i Cambodia. Fly er den bedst udbyggede transportform, hvis man vil rundt i Cambodia.
Bus
Der kører busser i Phnom Penh og til forstæderne omkring. Derudover kører der busser mellem Phnom Penh og Siem Reap. Ellers kører der ikke langdistance busser mellem byerne.
Tog
Jernbanen har været ødelagt på grund af krigen i landet og er stadig under opbygning. Det er i øjeblikket ikke tilrådeligt, at udlændinge forsøger sig med denne transportform. Tjek med de lokale turistbureauer for yderligere informationer.
Taxi
Der kører taxier i de større byer, og der er både almindelige taxier og cykeltaxier. Det er en god ide at aftale prisen, inden turen begynder.
Billeje
Der er nogle enkelte biludlejningsfirmaer, der lejer biler ud uden chauffør, men det mest normale og sikre er at leje en bil med chauffør. Det er en lille smule dyrere, men det kan være farligt at køre alene rundt, og cambodianerne kører ikke altid lige sikkert.
Båd eller færge
Der sejler turbåde på de fleste floder, som man kan sejle rundt med. Yderligere sejler der en færge mellem Phnom Penh og Siem Reap, man skal dog være opmærksom på, at soldater ofte dukker op på færgerne for at tjekke passagererne.
Specielle forhold
Det danske Udenrigsministerium advarer mod landminer i Cambodia, der er det land i verden, der har den største koncentration af landminer. Derudover bør man ikke færdes alene slet ikke om aftenen. Der er flere områder i landet, man frarådes at besøge. Udenrigsministeriets vejledninger bør læses, inden man rejser til Cambodia. Find rejser til Cambodia her
Hvis du gerne vil finde rejser til Cambodia, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Cambodia? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.Inspiration til Cambodia
Hvis du vil vide mere om rejser til Cambodia, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Skal du på sightseeing, så skal du tjekke listen med seværdigheder i Cambodia.