Fakta
U.S Virgin Islands
Charlotte Amalie
358 km2
Engelsk, men der tales også spansk og kreolsk.
Protestantisme og katolicisme
117.657
Jomfruøerne er et amerikansk territorium og fungerer således ikke som en egentlig stat. Øen har både en guvernør og et senat med 15 medlemmer. Desuden er Jomfruøerne repræsenteret i den amerikanske kongres med et medlem.
Jomfruøerne ligger øst for Puerto Rico mellem det Caribiske hav og Atlanterhavet. Øerne er en del af de små Antiller, men ligger lige på grænsen til de store Antiller.
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Højsæsonen for turister ligger mellem december og april, hvilket skyldes vejret i henholdsvis Nordamerika og Europa. Det er derfor en god idé at rejse uden for sæsonen, hvor priserne på hotelværelser er lavest. Desuden er klimaet på Jomfruøerne det samme året rundt.
Rejselitteratur
Køb dine guidebøger her (Reklame)
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium på: http://www.um.dk
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Lokale forhold
Valuta
U.S dollar(US$), 1 = 100 cents
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp på Jomfruøerne skal du ringe på følgende nummer:
Politi, ambulance og brandvæsen
Drikkepenge
Det er normalt at give drikkepenge på Jomfruøerne. Hoteldragere skal have cirka en dollar per kuffert de bringer op. Det samme får stuepiger og turguider. Taxichauffører får ti procent medmindre et beløb er aftalt på forhånd, og på restauranter forventes 10 til 15 procent.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 7.00 på.
Vægt og mål
På Jomfruøerne benytter man følgende måleenheder:
Længde: yard, mile
Vægt: pound
Væske: pint/gallon
Fotografering
Man må aldrig fotografere de lokale uden at spørge først. Nogle kan finde på at forlange penge, mens andre ganske enkelt bliver sure.
Drikkevand
Man bør holde sig fra drikkevand fra hanerne og i stedet købe vand på flaske.
Elektricitet
På Jomfruøerne benytter man følgende strømkilde:
120 volts AC, 60Hz.
Opførsel
Korte shorts og bar mave bør holdes til hotel- og strandområderne. Hvis man befinder sig i byområderne, gør man klogt i at have en trøje og et par lange shorts parat. Badedragter og bikinier bør heller ikke bæres andre steder end på stranden, og så er topløshed direkte forbudt på Jomfruøerne.
Åbningstider
Banker har åbent fra 9.00 til 15.00 (mandag-fredag)
Butikker har åbent fra 10.00 til 18.00 (mandag-lørdag)
Kontorer har åbent fra 9.00 til 17.00 (mandag-torsdag)
Mad og drikke
De mest kendte lokale retter er kogt eller stegt ged, rød bønnesuppe, majsfrikadeller, kogt fisk, konkylier og Johnny Cakes. Desuden drikker man lokal øl og selvfølgelig rom til maden.
Forhold for handicappede
Forholdene for handicappede er generelt ret ringe i Caribien. Der er dog bedring på vej i form af lifter på krydstogtskibe og ramper og kørselsovergange på fortove. For yderligere oplysninger kan man kontakte sit rejsebureau eller følgende adresse:
Society for the Advancement of Travel for the Handicapped
347 5th Avenue
Suite 610
New York
NY 10016
USA
Telefon: +1-212-447-7284
Fax: +1-212-725-8253
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Helligtrekongersdag, 6. januar
Memorial Day, 27. marts
Transfer Day, 31. marts
Organic Act Day, 19. juni
Dansk Vestindisk Frigørelsesdag, 3. juli
USA’s uafhængigheds dag, 4. juli
Hurricane Supplication Day, 24. juli
Columbus Dag og Puerto Rico venskabsdag, 14. oktober
Virgin Islands Thanksgiving (Hurricane Thanksgiving), 17. oktober
Veteranernes dag, 11. november
Juledag, 25. december
Første juledag (Boxing Day), 26. december
Flytbare helligdage
Martin Luther King dag
Præsidentens dag
Påske, marts eller april
Arbejdernes dag
USA’s Thanksgiving
Overnatning / Hotel
Camping
St. John har, som den eneste af de tre øer, to campingpladser.
Hoteller
Der findes kun få billige hoteller, da øerne som udgangspunkt er mest interesseret i velhavende turister. Til gengæld er der masser af luksuriøse hotelværelser til rådighed, hvis man har et godt rejsebudget.
Pension
Der ligger cirka en snes gæstehuse på de tre øer tilsammen.
Vandrehjem
Der er ingen vandrerhjem på Jomfruøerne.
Andre overnatningsformer
Ferielejligheder udlejes i stor stil på Jomfruøerne. Desuden er der enkelte steder mulighed for at blive indlogeret i private villaer
Lokal transport
Fly
Både St. Thomas og St. Croix har en lufthavn, så hvis man vil til St. John skal man benytte en af de to og så tage videre med båd.
Book flybilletter her
Bus
Bus er klart den billigste transportform på Jomfruøerne. St. Thomas og St. Croix tilbyder rimeligt gode busforbindelser, mens dem på St. John er lidt langsommere.
Tog
Der kører ikke tog på Jomfruøerne.
Taxi
Der kører taxier på både St. Croix, St. John og St. Thomas. Priserne er fastsat af regeringen, så det eneste man skal forhandle med chaufføren om er drikkepenge. Man skal regne med at priserne stiger efter midnat. Find yderligere informationer på:
http://www.st-thomas.com/eetaxi/
Billeje
Der er masser af udlejningsselskaber på Jomfruøerne, men også rift om bilerne. I hovedstaden Charlotte Amalie er det praktisk talt umuligt at finde en parkeringsplads. Find yderligere informationer på:
http://www.usvi.net/usvi/stjcars.html
Båd eller færge
Færge eller båd er klart den bedste måde at rejse mellem øerne på. Der sejler regelmæssigt færger fra Charlotte Amalie og Red Hook på St. Thomas til St. John. Desuden kan man rejse mellem St. Thomas og St. Croix med vandflyver eller katamaranfærge.
Andre transportformer
Hesteudlejning er et hit på Jomfruøerne. Man kan leje heste efter temperament med og uden fører. De er eksempelvis ideelle, når man begiver sig ind i skov- og bjergområderne.
Gode links
U.S Virgin Islands Tourism Office
c/o Atlantic Link
Vesterbrogade 6D, 1st fl.
DK-1620 Copenhagen V
Denmark
Phone/mobile: +45-29421005
Email: usvitourism@atlanticlink.net
www.usvitourism.vi Find rejser til Dansk Vestindien her
Hvis du gerne vil finde rejser til Dansk Vestindien, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Dansk Vestindien? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Dansk Vestindien.Inspiration til Dansk Vestindien
Hvis du vil vide mere om rejser til Dansk Vestindien, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Skal du på sightseeing, så skal du tjekke listen med seværdigheder i Dansk Vestindien.
Hvis du er interesseret i vejret, så tjek vores oversigt med klima i Dansk Vestindien