Udvalgte rejsetilbud til Faliraki
Udvalgte tilbud
København
Billund
Aalborg
Hamborg
Rejser til Faliraki – sol & charme på Rhodos
Faliraki ligger på den nordøstlige kyst af den græske ø Rhodos, og er kendt for sine smukke strande. Og med naturskønne landskaber og en historie rig på kultur, tiltrækker Faliraki rejsende fra hele Europa. Når du planlægger din rejse til Faliraki, kan du se frem til dejlig mad, skønne strande og en smuk natur.
Bedste strande i Faliraki og i nærheden
Når du rejser til Faliraki har du mange dejlige strande at vælge imellem:
- Faliraki-stranden: Den mest populære strand med gyldent sand og krystalklart vand. Her finder du også et vandland med rutsjebaner og andre vandforlystelser.
- Anthony Quinn Bugt: Er opkaldt efter den berømte skuespiller. Denne smukke strand er ideel for dig, som søger rolige omgivelser.
- Ladiko-stranden: Er en mindre, men pittoresk strand, som er ideel til snorkling.
- Kathara Bay: Er kendt for sin fredfyldte atmosfære og smukke klippeformationer.
- Tsambika-stranden: En bred strand med fint sand, ideel til solbadning.
Mulighederne for at spise i Faliraki
For mange er græsk mad en stor del af ferieoplevelsen. Nyd traditionelle retter som Moussaka, Souvlaki, klassisk græsk salat og Tzatziki i Falirakis mange hyggelige tavernaer og restauranter. Friske fisk og skaldyr bør du også prøve, når du rejser til Faliraki.
Mulighederne for at shoppe i Faliraki
På din rejse til Faliraki, har du måske lyst til at købe et ferieminde med hjem, hvilket der er rig mulighed for. Gå en tur på hovedgaden og i de små tværgader, som løber ned mod stranden. Her vil du kunne finde særlige souvenirs som f.eks. håndlavet keramik, lædervarer, skærebrædder & skåle lavet af oliventræ samt olivenolie og smykker.
Udflugter fra Faliraki – seværdigheder og attraktioner i området
Er du på familieferie, er det oplagt med et besøg i Faliraki Water Park og Aquarium of Faliraki (Aqua World).
Og er du interesseret i kultur og historie, bør du tage en halv- eller heldagstur til Rhodos by, som kun ligger ca. 15 km væk. Her kan du gå på opdagelse i den gamle, middelalderlige bykerne med de imponerende bymure.
Holder du af naturen, vil du også nyde en tur til Seven Springs (Epta Piges), som er et naturskønt område med vandfald og skove.
Hvornår er det bedst at rejse til Faliraki?
Det bedste tidspunkt at rejse til Faliraki er mellem maj og september. I denne periode er vejret varmt, havet er indbydende, og der er masser af aktiviteter at nyde godt af.
Find rejser til Faliraki her
Hvis du gerne vil finde rejser til Faliraki, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.Er du på udkig efter en flybillet til Rhodos? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
Vil du have styr på feriebudgettet? Så kan det være en fordel at finde en rejse med All Inclusive til Rhodos.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Rhodos.
Søg også rejser med afrejse fra Norge og Sverige:
Charterreiser til Faliraki | Charterresor till Faliraki