Antigua
Mayamuseet Casa K’ojom
Maya indianernes kultur ændrer sig med tiden og med udviklingen. I 1984 begyndte Samuel Franco derfor at tage rundt og fotografere deres ceremonier og optage deres musik. Det tog ham tre år, og resultatet kan du se og høre i Casa K’ojom. Det er en imponerende samling, der fortæller en stor del af mayaernes historie.
Parque Central
Parque Central er byens samlingssted både for indbyggerne og for rejsende. Det er et hyggeligt sted til en gåtur, og mange dage finder du parken som et lille marked, hvor du kan købe hjemmelavet tøj, lertøj, dukker tæpper og andre håndværk.
Vulkaner
Det er meget populært at klatre op på vulkanerne omkring byen, og det giver et imponerende syn, når man kan se ud over hele området. Der har dog været en del røverier og endda mord på disse ture, så man skal passe meget på og kun tage afsted i grupper og med bevæbnede vagter.
Chichicastenango
Markedspladsen
Torsdag og søndag er byens markedsdage, hvor der stilles boder op fra daggry. Markedspladsen er livlig og kaotisk i løbet af dagen, og man kan købe hjemmelavet tøj, masker, grøntsager, frugt, krydderier og så videre. Boderne står til sidst på eftermiddagen, og det kan betale sig at vente med at handle til lige inden lukketid. De fleste vil hellere sælge lidt billigere end slæbe det hele hjem igen.
Mayaalteret Shrine of Pascual Abaj
Udenfor Chichicastenango ligger dette gamle maya alter, der efter sigende skulle være flere hundrede, måske tusinder år gammelt. Alteret bliver stadig brugt til ofringer til mayaernes jordgud, der skal sørge for, at jorden forbliver frugtbar. Hvis du besøger stedet, kan du være heldig at overvære en ofring af for eksempel en kylling.
Santo Tomás kirken
Denne kirke fra kolonitiden er bygget i 1540. På trods af at byen officielt er katolsk, ser man ofte at ritualerne i kirken er mere lig mayaritualer end katolske ritualer. Kirken har en imponerende arkitektur med en trappe, der er magen til dem, man byggede i pyramiderne. Denne fortrappe må kun benyttes af meget vigtige personer, så besøgende bør gå rundt om kirken og ind af en anden indgang.
Flores
Grutas Actun-Can hulerne
Grutas Actun-Can hulerne er kalkstens huler med imponerende formationer. Man kan få guidede ture rundt i hulerne, og det er en god ide at medbringe en lommelygte, så man bedre kan se. Rundt om hulerne er der et hyggeligt område med mange stier, hvis man vil gå en tur og opleve landskabet.
Søen Lago de Petén Itzá
Sejlture på søen er meget populært. Man kan selv leje både eller komme med på en arrangeret tur. Hvis man tager med en turbåd på en arrangeret tur, gør man stop i de små byer på søens bred og sejler rundt i lagunen La Guitarra.
Guatemala
Centroamérica parken
I parken finder du Casa de la Cultura, der indeholder Museo de Historia Natural, der udstiller gamle maya artefakter og fortæller om den liberale revolution i Central Amerikas politik. Udenfor Casa de la Cultura finder du i det sydlige hjørne et lille hyggeligt marked, der sælger forskellige håndværk og daglige nødvendigheder.
Fuentes Georginas området
Et imponerende landskabsområde udenfor Quetzaltenango, der byder på tropisk beplantning med farvestrålende blomster. I nærheden finder du også svømmehuller med naturligt, varmt mineral vand, det siges at være det smukkeste sted at få en dukkert i hele landet.
Havnebyen Puerto Barrios
Puerto Barrios var tidligere en meget vigtig havneby på kysten. Den blev bygget for at have en havn, hvor man kunne læsse bananer på skibe til New York og New Orleans. Senere har man dog bygget en nyere havn syd for byen, og Puerto Barrios er blevet en stille by, hvor der ikke sker så meget. Fra Puerto Barrios kan man sejle med båd til Livingston.
Markedsbyen Zunil
Zunil er en lille markedsby i nærheden af Quetzaltenango. Byen ligger i et enestående landskab med høje bjerge, der omringer byen kun overgået af en endnu højere vulkan. Der er markedsdag om mandagen, men byens hyggelige atmosfære og smukke kirke er bestemt også en oplevelse værd.
Plaza Mayor
Plaza Mayor ligger i byens midte og er centrum for mange butikker. Specielt om søndagen er pladsen et besøg værd. Her kan man se tusindvis af lokale, der samles for at slappe af og høre salsa musik fra de bands der spiller på pladsen.
Santa Lucia Cotzumalguapa området
Santa Lucia Cotzumalguapa er et vigtigt sted, hvis man er interesseret i Maya kultur og kunst. Sukkermarkerne indeholder store sten med indhuggede billeder. Der er bibeholdte artefakter fra gammel tid og flere gamle ceremoni steder. Et interessant sted hvis man vil vide mere om mayaerne.
Panajachel
Landsbyen Santiago Atitlán
Santiago Atitlán er et af de mest populære steder at besøge på en en-dagstur fra Panajachel. Den lille hyggelige landsby viser livet i Guatemala med lokale klædt i farvestrålende tøj i en afslappet atmosfære.
Landsbyen Sololá
Sololá har tiltrukket handlende i flere århundreder. Byen har flere markedspladser, og de fleste af disse er stadig livlige og kaotiske på markedsdage.
Søen Lago de Atitlán
Lago de Atitlán ligger i en kegleformet udslukt vulkan. De fleste kommer til stedet for at svømme i søen og slappe af. Landskabet er fænomenalt, med høje vulkaner der omringer søen.
Tikal
Tikal templerne
Dette monumentale maya område fra gammel tid ligger nordvest for Flores. Placeret midt i junglen giver det en helt speciel oplevelse, når man ser de 44 meter høje templer rejse sig midt mellem træerne. I Tikal kan man opleve den fascinerende regnskov samtidig med, at man kan udforske mayaernes gamle paladser, templer og pyramider. Find rejser til Guatemala her
Hvis du gerne vil finde rejser til Guatemala, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Guatemala? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.Inspiration til Guatemala
Hvis du vil vide mere om rejser til Guatemala, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Vil du bare vide mere om Guatemala - så tjek vores rejseguide til Guatemala.