Malerisk brostensbelagt gade med farverige bygninger og udendørs caféer ved skumring.

Rejseguide til Letland

Letland, der sammen med Estland og Litauen udgør de baltiske lande, har efter Sovjetunionens opløsning tiltrukket europæiske turister i massevis. For selvom landet stadig bærer præg af det tidligere kommunistiske herredømme, er Letland et både historisk og kulturelt interessant rejsemål.

Fakta


  • Latvijas Republika

  • Riga (850.000)

  • 64.589 km2

  • Lettisk

  • Protestantisk, Romersk-katolsk, Russisk-ortodoks

  • 2.259.400 (2009)

  • Republik

  • Letland er generelt et ret fladt land med store sletteområder. 17 floder gennemskærer landet, der også kan prale af sine mange søer.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid

Letland nyder godt af sine varme somre og kolde vintre. Sneen sætter for alvor ind i oktober, og der stadig kan forekomme snebyger helt frem til omkring maj. Sommermånederne er så modsat ofte meget varme.
Som turist kan man besøge Letland året rundt, men den egentlige højsæson strækker sig fra maj til oktober.

Rejselitteratur

Køb dine guidebøger her (Reklame)

Pas og visum

Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.

Toldregler

Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.

Pakkeliste

Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.

Husk inden afrejse

Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valuta

Euro

Netcaféer

Der er nogle få netcaféer i hovedstaden Riga.

Nødhjælp

For at tilkalde hjælp i Letland skal man ringe på følgende numre:
Politi (02)
Ambulance (03)
Brandvæsen (01).

Drikkepenge

Man forventer drikkepenge i Letland. Et servicebeløb er ofte inkluderet i regningen eksempelvis på restaurant, men man ser alligevel gerne, at god service belønnes med et mindre beløb. Eventuelt kan man runde op på regningen.

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Letland.

Vægt og mål

I Letland benytter man følgende vægt- og måleenheder:
Længde: meter
Vægt: kilo

Fotografering

Undlad at fotografere offentlige bygninger, og udvis almindelig høflighed ved generelt altid at spørge om lov før fotografering.

Drikkevand

I Letland bør man hverken bruge vand fra hanen til at drikke eller børste tænder i.

Elektricitet

I Letland benytter man følgende strømkilde:
220V AC, 50Hz

Opførsel

Med almindelig høflighed og respekt for lokalbefolkningen kan man komme forbavsende langt i Letland.

Åbningstider

Bankerne har åbent fra 9.00 til 12.30 (mandag-fredag), enkelte banker åbner igen et par timer om eftermiddagen.
Butikker har åbent fra 10.00 til 18.00 (mandag-fredag), og fra 9.00 til 13.00 (lørdag). Nogle butikker holder frokostlukket.
Kontorer har åbent fra 9.00 til 13.00 og fra 14.00 til 18.00 (mandag-fredag).
Regeringskontorer har åbent fra 10.00 til 15.00.

Mad og drikke

Spisekortene på de lettiske restauranter domineres af det russiske og østeuropæiske køkken, og kødretter i alle afskygninger udgør således det dominerende element.
Af drikkevarer kan nævnes den lettiske vodka, lokale bitter og landets glimrende øl.

Helligdage

Nytårsdag, 1. januar
Arbejdernes dag, 1. maj
Midsommer, 23. og 24. juni
Uafhængighedsdag, 18. november
Jul, 25. og 26. december.

Overnatning / Hotel

Camping

Estland råder over en række campingpladser af meget svingende kvalitet, og faktisk består nogle af pladserne stort set ikke af andet end en bar plads. Campingpladserne er som regel placeret i nærheden af en hovedvej, og specielt området omkring Jurmala har mange pladser.

Hoteller

Efter kommunismens fald har man i Letland virkelig arbejdet for at bringe hotellerne op på vestlig standard, og det er da også lykkedes nogenlunde flere steder. Specielt har invasionen af flere internationale hotelkæder øget standarden betydeligt. Det er dog stadig muligt at finde et lavkvalitets-hotel i Letland, men så ligger prisen som regel også derefter.

Andre overnatningsformer

Det er muligt at holde ferie på en lettisk bondegård, oplysninger fås gennem landets turistbureau.

Lokal transport

Fly

Letlands lufthavn ligger ved Jurmala et stykke uden for Riga, og der er god mulighed for transport til og fra lufthavnen. Letland rummer en række mindre flyvepladser, som forbinder landets indenrigsflyvning.
Book flybilletter her.

Bus

Bus er letternes foretrukne transportform, og landet er da også godt forbundet med busruter. I Letland kører både bumlebusser og ekspresbusser med meget få stop.

Tog

Letlands jernbanenet forbinder alle landets større byer, men skal man på landet, er bussen nok et klogere valg, selvom en række mindre byer forbindes med små eldrevne tog.

Taxi

En række private taxifirmaer kører rundt i Letlands byer. Taxierne er generelt billige, men chaufføren tager tillæg for kørsel i aften- og nattetimerne.

Billeje

Det er muligt at leje både bil og chauffør i Letland gennem sit hotel eller biludlejningsfirma. Det lettiske vejnet er generelt i orden, men mange mindre veje er kun belagt med grus, ligesom der også kan forekomme huller i vejene.

Har du fået lyst til at rejse til Letland?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Fly+hotel
Flybilletter t/r
Priserne er oplyst som pris pr. person
Rejsetilbud