Fakta
Unidos Estados Mexicanos
Mexico City (20.000.000)
1.953.162 km2
Spansk
Romersk katolske
94.400.000 (1999)
Republik
Det er ikke altid let at rejse som handicappet i Mexico. Mange af de gamle hacienda hoteller har ikke elevatorer eller lifte/ramper til handicappede. Til gengæld er mexicanerne et venligt folkefærd, der gerne hjælper, hvor det kniber. Men det bedste for handicappede er at tage med på en arrangeret tur.
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Fra maj til oktober er der varmt og fugtigt i Mexico, og især de sydlige egne kan være ulidelige, særligt mellem juli og september. Hvis man bare vil ligge på stranden, kan man godt tage til Mexico i den periode, men ellers er det bedst at vælge et andet tidspunkt. For eksempel fra oktober til maj, hvor det er tørt og dejligt varmt uden at være for varmt.
Rejselitteratur
Køb dine guidebøger her (Reklame)
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Lokale forhold
Valuta
Mexicanske Peso (MXP)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Mexico skal du ringe på følgende numre:
Politi (183954)
Brandvæsen (142050)
Ambulance (152055)
Drikkepenge
Det er almindeligt at give drikkepenge i Mexico. På restauranter giver man 15 procent, og til stuepiger plejer man at lægge en amerikansk dollar. Taxichauffører får normalt ikke drikkepenge. Det gør guider til gengæld, men kun et beskedent beløb.
Tidszone
Mexico er delt i tre tidszoner.
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 05.00 i Syd-, Central- og Østmexico.
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 04.00 i Nayarit, Sonora, Sinaloa og det sydlige Baja California.
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 03.00 i det nordlige Baja California.
En del områder opererer desuden med sommertid.
Vægt og mål
I Mexico benytter man følgende måleenheder:
Længde: meter
Vægt: kilo
Fotografering
Der er ingen problemer med at fotografere i Mexico. Mexicanerne er vant til turister, og det er helt accepteret at bruge sit kamera. Sørg dog for at spørge først, hvis du vil fotografere enkeltpersoner og vær opmærksom på særlige regler ved hellige og historiske steder.
Drikkevand
Man bør under ingen omstændigheder drikke vand fra hanen i Mexico. Man kan købe vand på flasker de fleste steder. Når man børster tænder, laver te eller isterninger, bør man også bruge vand fra flasker eller i hvert fald koge vandet først.
Elektricitet
I Mexico benytter man følgende strømkilde:
110 volt AC/60 Hz
Opførsel
Mexicanerne er et utroligt varmt og venligt folkefærd, og de tager som regel imod gæster med åbne arme. Viser man samme imødekommenhed over for mexicanerne, kan man hurtigt få sig nogle gode venner. Man kan sagtens gå afslappet klædt i Mexico, man bør dog ikke rende rundt i badetøj andre steder end på stranden. Man må ryge overalt, hvor der ikke er forbudsskilte.
Åbningstider
Banker har åbent fra 9.00 til 13.30 (mandag-fredag), nogle banker har dog åbent indtil 16.00 eller 18.00.
Butikker har åbent fra 9.00 til 20.00, de fleste lukker dog i de varmeste timer midt på dagen.
Mad og drikke
Det mexicanske køkken er lækkert og krydret. Den kendteste mexicanske ret er nok chili con carne, som er oksekød i en stærk chilisauce med masser af bønner. Man bør også prøve mexicansk guacamole og tortillas, som er majspandekager som regel med kyllingefyld. Til at læske ganen efter de krydrede retter kan man med fordel tage en mexicansk øl, for eksempel en sól. Og så kan man jo skylle efter med en tequila, der som regel serveres ren med salt og citron.
Forhold for handicappede
Det er ikke altid let at rejse som handicappet i Mexico. Mange af de gamle hacienda hoteller har ikke elevatorer eller lifte/ramper til handicappede. Til gengæld er mexicanerne et venligt folkefærd, der gerne hjælper, hvor det kniber. Men det bedste for handicappede er at tage med på en arrangeret tur.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Forfatningsdag, 5. februar
Benito Juaréz’ fødselsdag, 21. marts
Arbejdernes dag, 1. maj
Fejringen af Slaget ved Puebla, 5. maj
Uafhængighedsdag, 16. september
Columbus dag, 12. oktober
Allehelgensdag, 1. november
Alle Sjæles Dag, 2. november
Fejringen af Den Mexicanske Revolution i 1910, 20. november
Juledag, 25. december
Overnatning / Hotel
Camping
Der er masser af campingområder i Mexico, og det koster ikke noget at campere. Derfor er faciliteterne heller ikke i top. I nationalparkerne afkræves man dog et beløb for at campere. Især den vestlige del af Mexico ved Stillehavskysten har gode campingområder, hvor man kan sove gratis.
Hoteller
Der er et bredt udbud af hoteller i Mexico, og niveauet spænder lige fra femstjernede til et stjernede. Man skal være opmærksom på, at det er hotellerne selv, der klassificerer sig, så standarden er måske ikke altid som ventet.
Pension
Der er mange beskedne gæstehuse overalt i Mexico. Se efter casas de huespedes.
Vandrehjem
Der er ikke deciderede vandrerhjem i Mexico, men masser af hostels, hvor man kan bo billigt på sovesale.
Lokal transport
Fly
Der er et rigtig godt netværk af daglige indenrigsflyvninger mellem de vigtigste byer og områder i Mexico. Det er dog ikke billigt at flyve indenrigs.
Book flybilletter her.
Bus
Der er udmærkede busforbindelser i Mexico. Busser er det mest anvendte transportmiddel, og i langdistancebusser er der aircondition og rimelig komfortable sæder. Busser er hurtigere end tog.
Tog
Mexico har et godt tognetværk, der kobler alle vigtige byer sammen. Tog er dog en temmelig langsom måde at komme rundt på. Børn under fem kommer gratis med.
Taxi
Der kører fire forskellige taxityper i Mexico City, og også resten af landet er godt forsynet med taxier. Der køres ikke efter taxameter, så man skal aftale en pris med chaufføren, før turen begynder.
Billeje
De store biludlejningsfirmaer opererer også i Mexico, og man kan leje biler i alle større byer og i lufthavne.
Båd eller færge
Der er daglige færgeafgange mellem fastlandet og de caribiske øer og mellem fastlandet og Baja California. Der er også forbindelser til La Paz.
Andre transportformer
Mexicanerne benytter sig også af deletaxier. De kaldes for eksempel combis, collectivos eller peseros og er ofte halvvejs udbrændte vrag, der transporterer turister over længere distancer til billige penge. Der er også en metro Mexico City.
Specielle forhold
Læg mærke til at Mexico City er en uhyggelig forurenet by. Det er derfor forbundet med en vis helbredsmæssig risiko at opholde sig i byen gennem længere tid. Der har desuden været et stigende antal overfald på og røverier af turister i Mexico City og på landevejene. Find rejser til Mexico her
Hvis du gerne vil finde rejser til Mexico, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Mexico? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
I vores sektion med charter- og pakkerejser finder du alle rejser til Mexico.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Mexico.Inspiration til Mexico
Hvis du vil vide mere om rejser til Mexico, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Skal du på sightseeing, så skal du tjekke listen med seværdigheder i Mexico.
Hvis du er interesseret i vejret, så tjek vores oversigt med klima i Mexico