Et idyllisk strandlandskab med turkisblåt hav, hvid sandstrand og frodig grøn vegetation.

Seværdigheder Seychellerne

Mahé

Strandene

De største seværdigheder på Mahé er øens fantastiske strande. Alt efter hvilken strand man vælger, er der høje bølger, blikstille hav, lavvandet eller højvandet. Derfor kan man også dyrke alle former for vandsport på øen.

Mindre øer i Seychellerne

Øen Curieuse

Curieuse ligger mindre end en kilometer fra Praslin. Øen blev opdaget i 1768 og er opkaldt efter kaptajnen på det skib, der først lagde til på øen. Øen er i dag nationalpark og er hjem for et stort antal land- og havfug-le. I øjeblikket arbejder man på at genindsætte de store landskildpadder på øen.

Øen Fregate

Fregate er den ø i Det Seychelliske Øhav, der ligger længst mod øst. På øen lever de få par, der er tilbage af den truede Copsychus sechellarum, der er en lille rødkælklignende fugl samt den truede Tenebrionid bille, der er kæmpe stor.

Seychellerne

Cousin nationalpark

Nationalparken ligger ikke mere end to timer i båd fra Mahé. Parken er ejet af Royal Society for Nature Con-servation og administreres af ICBP, der er en international fuglebeskyttelses forening. På øen lever flere sjældne fuglearter. Cousin kan kun besøges tirsdag, torsdag og fredag.

Koralrevet ved Aladabra Atoll

Aladabra er et af verdens største koralrev. Revet strækker sig over 22 kilometer og omgiver en enorm lagu-ne, hvor tidevandet hersker. I lagunen lever der af og til tigerhajer, og den var oprindeligt hjemsted for den store landskildpadde.

Michael Adams' atelier

Michael Adams er en renommeret kunstner, der har sit atelier på den sydvestlige del af Mahé. Michael Adams maler landskabet og beboerne på Seychellerne, og hans billeder er berømte for deres liv og glade farver.

Ste Anne National Marine Park

Ste Anne Ntional Marine Park består af seks øer ud for Mahé’s kyst. Nationalparken blev grundlagt i 1973 og var den første af sin slags i Det Indiske Ocean. Moyenne er den ø, der er bedst at besøge og er berømt for de mange skatte, der siges at være begravet i sandet.

Stranden Anse Lazio

Anse Lazio er Seychellerne og Praslins bedste strand. Vandet har en bemærkelsesværdig turkis farve, og de runde bølger ruller livligt ind på den fantastisk bløde hvide sandstrand. Der er også et godt snorkelområde på stranden, der er beskyttet af et rev.

Stranden Beau Vallon

Beau Vallon er en af de største og også mest populære strande på Mahé. Der er store bølger at tumle i og store sten i vandet, der danner platforme, man kan svømme ud til. Sandet er pænt, rent og stort set fri for sten.

Øen Silhouette Island

Denne ø er blevet kaldt mystisk og er som taget ud af en sørøverfilm. Fra stranden rejser sig tre bakker, der er dækket af skov, og øen har fået sit navn på grund af den smukke silhuet, den tegner i solopgangen. Det siges, at der ligger sørøverskatte begravet i bakkernes muld.

Victoria

Nationalmuseet

Nationalmuseet beskriver den seychelliske historie, tradition og musik og har gode udstillinger, der skildrer, hvordan man gennem tiderne har dyrket krydderier på øerne.

Naturhistorisk Museum

Det naturhistoriske museum ligger midt i byen og har specialiseret sig i at fortælle om udviklingen i Seychel-lernes natur. Her er en fin samling af knogler fra den uddøde Seychelliske krokodille og de gigantiske røver-krabber samt udtørrede fisk. Endvidere er der en udstilling af vragrester fra gamle skibsvrag.

Victorias Botaniske Have

Det anbefales at besøge Victorias Botaniske Have, hvis man sætter pris på at slentre en tur mellem egnens oprindelige og importerede træer. I haven ligger et lille hyggeligt cafeteria, et indelukke med gigantiske land-skildpadder og en smuk orkidé have.

Har du fået lyst til at rejse til Seychellerne?

Her finder du eksempler på rejser, som vores brugere har fundet tidligere.
Fly+hotel
Priserne er oplyst som pris pr. person
Book dine seværdigheder her