Fakta
Slovenska Republika
Bratislava
49.036 km2
Slovakisk
Katolicisme
5.396.193
Republik
Slovakiet ligger i midten af Europa og deler grænse med Tjekkiet, Østrig, Polen, Ungarn og Ukraine. Landets natur er meget varieret og består af bjerge, lavland, kløfter, søer, grotter, skove og græsmarker.
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Maj, juni og september er de bedste rejsemåneder med april og oktober som nogle billigere og køligere alternativer. Da de fleste slovakker holder deres ferie i juli og august, er det månederne, hvor hoteller og seværdigheder er mest besøgte.
Rejselitteratur
Køb dine guidebøger her (Reklame)
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Rejseforsikring
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Lokale forhold
Valuta
Euro
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Netcaféer
Der er kun nogle få internetcaféer i Slovakiet, hvoraf de fleste ligger i Bratislava.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Slovakiet skal du ringe på følgende numre:
Brandvæsen (150)
Autohjælp (154)
Ambulance (155)
Politi (158)
Drikkepenge
På restauranter er det normalt, at man lægger cirka fem procent til beløbet. På barer er det normalt, at man runder op til nærmeste Euro, hvilket også gives til taxichauffører, frisører og hotelpersonale.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Slovakiet
Vægt og mål
I Slovakiet benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter
Fotografering
Der er ingen umiddelbare restriktioner på fotografering, men hvis man har i sinde at fotografere lokalbefolkningen, er det en god idé at spørge først.
Drikkevand
Vandet fra hanerne kan godt drikkes, men smager lidt af klor fra den kemiske behandling. Det anbefales at man køber vand på flaske.
Elektricitet
I Slovakiet benytter man følgende strømkilde:
220V/50Hz
Opførsel
Høflighed er højt værdsat i Slovakiet. Det er således kutyme, at man tager skoene af i entréen, og at man ser folk i øjnene, når der skåles.
Åbningstider
Banker har åbent fra 8.00 til 15.00 (mandag-fredag).
Posthuse har åbent fra 8.00 til 18.00 (mandag-fredag).
Butikker har åbent fra 8.30/9.00 til 18.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 12.00 (lørdag).
Mad og drikke
Slovakisk mad er en sær, men velsmagende blanding af kulinariske indtryk fra mere end hundrede års ungarsk dominans. Dette har blandt andet betydet, at slovakiske retter er meget krydrede, oftest med paprika og rød peber. Slovakkerne spiser desuden mange kartofler med svine- og oksekød som tilbehør. Den uofficielle nationalret er Bryndzové halusky, der er nudler med fåreost og sprød bacon.
Forhold for handicappede
Generelt er det ikke let at være handicappet i Slovakiet. Kun få steder er der tænkt på at lave ramper og lifter, og ved de fleste seværdigheder er der ofte trapper, der skal forceres.
Helligdage
Den slovakiske republiks fødsel, 1. januar
Helligtrekonger, 6. januar
Fridag, 1. maj
Frihedsdag, 8. maj
Kyrillius og Methodiusdag, 5. juli
Den slovakiske opstand mod nazisterne, 29. august
Grundlovsdag, 1. september
Sørgedag, 15. september
Allehelgensdag, 1. november
Juleaften, 24. december
Juledag, 25. december
Anden juledag, 26. december
Flytbare helligdage
Langfredag, marts eller april
Påskedag, marts eller april
Overnatning / Hotel
Camping
Det er ikke tilladt at campere uden for offentlige campingpladser. Der findes ingen bjergpas, hvor man ikke må køre med campingvogn.
Hoteller
Siden fløjlsrevolutionen er der kun blevet bygget få nye hoteller i Slovakiet, og mange af de ældre hoteller i landet er stadig ejet af staten, hvilket sløver servicen en del. Det ændrer imidlertid ikke på, at Bratislava er en by, hvor man finder hoteller i alle kategorier og prisklasser.
Pension
Private værelser er sjældne i Bratislava, men ofte en god form for indkvartering i landområderne. Traditionelle Bed and Breakfasts findes også i alle standarder.
Vandrehjem
De vandrerhjem der findes, er ofte universitets-sovesale, der bliver omdannet til en billig overnatningsmulighed i turistsæsonen. De fleste ligger dog et stykke fra byerne.
Andre overnatningsformer
I bjergene er det muligt at leje sig ind i rustikke bjerghytter. I den forbindelse er det en god idé at kontakte informationscenteret i den nærmeste by, når man skal bestille hytten.
Lokal transport
Fly
Der flyves indenrigs i Slovakiet, men kun mellem de helt store byer. Landets internationale lufthavn ligger ved Bratislava-forstaden, Vrakuna, kun 15 kilometer fra hovedstadens centrum.
Book flybilletter her.
Bus
Busserne i Slovakiet bliver drevet af det statsejede Slovenská automobilová doprava (SAD), og de er gode, når man skal rejse i nærområderne. Rutebilstationerne ligger oftest ved siden af togstationen, og hvis der ikke er en billetautomat på stationen, skal man købe billet hos chaufføren.
Tog
Slovakiet har et veludbygget og billigt tognet. De slovakiske statsbaner, keleznice Slovenskej republiky (ZSR), driver to forskellige slags tog. Rychlik-togene er de hurtigste og stopper kun ved store byer, mens Osobní- eller lokal-togene stopper ved alle stationer og skyder en gennemsnitsfart på 30 kilometer i timen.
Taxi
Det er relativt let at få fat i en taxi i Slovakiet, men man bør ringe direkte til taxiselskaberne i stedet for at praje en på gaden. Det koster nemlig det dobbelte i takst. Har man først undgået diverse turistfælder, er taxierne ret billige. Vær dog opmærksom på at chaufføren husker at slå taxameteret til.
Billeje
Der er biludlejningsfirmaer i alle større byer. Der er mulighed for at leje hos de internationale udlejningskæder, men det er langt billigere at finde et lokalt selskab.
Andre transportformer
At rejse på stop er meget almindeligt i Slovakiet, og det er kun ulovligt at blaffe ved motorvejen. Som i hvilket som helst andet land, skal man være forsigtig og altid rejse med en makker, men når det er sagt, er stop en god måde at møde lokalbefolkningen på.
Specielle forhold
Hvis man skal give en buket blomster til en slovak, er det vigtigt, at den består af et ulige antal blomster, med mindre man deltager i en begravelse. Det hjælper altså ikke at give et dusin roser til en pige i Slovakiet. Find rejser til Slovakiet her
Hvis du gerne vil finde rejser til Slovakiet, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Slovakiet? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.Inspiration til Slovakiet
Hvis du vil vide mere om rejser til Slovakiet, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Skal du på sightseeing, så skal du tjekke listen med seværdigheder i Slovakiet.
Hvis du er interesseret i vejret, så tjek vores oversigt med klima i Slovakiet