Adana
Byen Adana
Adana er den fjerdestørste by i Tyrkiet og på mange måder moderne. Området har nogle interessante seværdigheder. I Adana ligger et spændende arkæologisk museum, og på vejen til Iskenderun kan man finde flere af romernes efterladenskaber. Adana er i øvrigt berømt for Adana-kebab.
Alanya
Byen Alanya
Alanya ligger 115 kilometer øst for Antalya, og kan godt konkurrere med Antalya om turisterne. Der er flere seværdigheder i Antalya by blandt andet et ældgammelt tårn, der sandsynligvis er blevet brugt som fyrtårn engang, en moské fra 1250 og en tidligere byzantisk kirke, der i dag gemmer på den lokale arkæologiske museum.
Ankara
Hizar
Næsten alle Ankaras historiske monumenter ligger omkring det gamle citadel Hizar. Ifølge sagnet fandt man et gammelt anker, da man byggede citadellet, og det var sådan Ankara (Ancyra på tyrkisk) fik sit navn. Indenfor murene finder man i øvrigt eksempler på gamle tyrkiske huse og bazaren “Bedesten.”
Ruinerne
Et besøg i Ankara bør indeholde en tur til ruinerne fra det romerske teater og det romerske bad fra det 3. århundrede. Samtidig kan man se Julians søjle, der er et mindesmærke fra det 4. århundrede.
Shopping
Der er gode muligheder for at shoppe i Ankara. Atakule og Karum Center er rigtig gode storcentre, hvor man kan finde billige og udmærkede varer. I Ankara kan man generelt finde mange specialiteter såsom uld, honning og pærer.
Artvin
Byen Artvin
Artvin er en utrolig smuk by med en behagelig atmosfære. Store skove, bjerge, søer og floder præger området omkring byen, og selve Artvin byder på maleriske huse og gader. Coruh Floden går gennem området, og der er gode muligheder for eventyrlig river-rafting.
Bayburt
Byen Bayburt
Bayburt var engang et vigtigt sted på den gamle Silkevej og blev besøgt af blandt andet Marco Polo. Byen har rester fra et byzantisk slot og har flere interessante moskéer. Man kan også prøve et tyrkisk bad i byen og se det fantastiske Sirakayalar vandfald.
Istanbul
Aya Sofya kirken og Den blå Moské
Aya Sofia blev bygget i 548 og var dengang den mægtigste kirke blandt kristendommens kirker. Kirken af guddommelig visdom, som den hedder har dog måttet slås med jordskælv gennem årene og bliver i dag holdt oppe af cementpiller, der giver den et temmelig brugt udseende. Den er dog meget imponerende indvendig. Se samtidig Den blå Moské, der har de smukkeste proportioner og udstråler den største elegance, man kan forestille sig.
Topkapi Paladset
Topkapi Paladset skal ses, hvis man er i Istanbul. Bygningen er fra det 15. århundrede, og var gennem århundrederne hjemsted for sultaner og hundreder af konkubiner. Paladsets harem var et lille samfund i sig selv. Der boede op til 500 mennesker af gangen i paladset.
Sivas
Byen Sivas
Sivas ligger 1275 meter over havets overflade og er dermed den højest placerede by i Anatolien. Den er samtidig den mest bjergrige og har gennem århundrederne fungeret som gemmested i krigsperioder. Sivas gemmer på flere interessante ruiner tilbage fra 1100-tallet.
Tasucu
Byen Tasucu
Tasucu er en dejlig lille by ved den østlige Middelhavskyst. Her er gode og hyggelig overnatningsmuligheder og fine sandstrande. Prøv for eksempel Afrodite stranden. Fra Tasucu kan man komme med en lille færge til det nordlige Cypern.
Tyrkiet
Bazaren
Den store Bazar skal opleves under et besøg i Istanbul. Her kan man vandre rundt i timevis og indsnuse dufte, lytte til menneskemængden og indsnuse den hektiske stemning. Måske køber man et tæppe eller en kurv, og måske går man bare rundt og lader sig fylde med indtryk.
Byen Eskisehir
Eskisehir er en af de ældste byer i regionen. Den blev grundlagt 3000 år før Kristi fødsel og har mange interessante seværdigheder. Det arkæologiske museum er en af dem. Et andet er det ottomanske Museum, der kan fremvise fornem lokal arkitektur fra 1900-tallet. I Eskisehir er der gode fiskerestauranter og en hyggelig bæk ved Sakaryabasi.
Byen Patara
Patara ligger vest for Antalya og kan byde på en af Tyrkiets allerbedste strande. Den er 20 kilometer lang og gemmer på romerske ruiner langs sandbankerne. Patara er en af Tyrkiets festligste byer med et heftigt natteliv.
Mount Erciyes
Mount Erciyes er en snefyldt bjerg, hvor man finder en udslukt vulkan. Byen Kayseri er udgangspunkt for en tur til bjerget. I Kayseri finder man elegante minareter, moskéer med smukke kupler og høje bymure.
Tyrkiets Sortehavskyst
Bolu området
Bolu er et af de mest fortryllende områder i det nordlige Tyrkiet. Stedet ligger midt mellem Ankara og Istanbul og byder på noget af det frodigste og dejligste skovlandskab i landet. Bolu har også varme kilder og Abant-søen, der er en af de smukkeste i Tyrkiet.
Tyrkiets vestkyst
Ruinerne ved Ephesus
Ephesus i det vestlige Tyrkiet er en af landets ældste byer. Her finder man nogle af de bedst bevarede ruiner. Ephesus ligger ud til Middelhavet og var kulturelt centrum da Tyrkiet var under græsk herredømme. I området finder man adskillige imponerende templer, som virkelig er et besøg værd.
Vandfald ved Pamukkale
Pamukkale, ikke langt fra Bodrum, er berømt for sine kalkfyldte vandfald, som siden den romerske periode er blevet brugt som helende behandling til syge. Vandet siges at besidde terapeutiske kræfter. I Pamukkale kan man også se ruiner fra den romerske by, Hierapolis. Find rejser til Tyrkiet her
Hvis du gerne vil finde rejser til Tyrkiet, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Tyrkiet? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.
Vil du have styr på feriebudgettet? Så kan det være en fordel at finde en rejse med All Inclusive til Tyrkiet.
I vores sektion med charter- og pakkerejser finder du alle rejser til Tyrkiet.
Vil du spare penge og har kort tid til afrejse? Så bør du kigge i vores sektion med afbudsrejser til Tyrkiet.Inspiration til Tyrkiet
Hvis du vil vide mere om rejser til Tyrkiet, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Vil du bare vide mere om Tyrkiet - så tjek vores rejseguide til Tyrkiet.
Hvis du er interesseret i vejret, så tjek vores oversigt med klima i Tyrkiet