Fakta
Zambia
Lusaka (1.100.000)
753.000 km2
Engelsk
Kristendom, desuden er der en del muslimer og hinduer i landet
9.400.000
Republik
Kolonialismen skabte Zambia, som det ser ud i dag. Der tales derfor i dag mange forskellige lokalsprog og landets befolkning er tilknyttet forskellige stammer. Landet gennemstrømmes af mange store floder. Zambias sydlige og vestlige områder ligger på et plateau, mens områderne i nordøst i vid udstrækning er højland
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Regnsæsonen varer fra november til april. November og december måned er den bedste tid at observere fugle i. Fra maj til August er klimaet koldt og tørt, mens det er varmt og tørt fra september til oktober
Rejselitteratur
Køb dine guidebøger her (Reklame)
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium på: http://www.um.dk
Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Læs vores artikel, hvor vi giver dig en ultimativ pakkeliste til dine fremtidige ferier og rejser.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Lokale forhold
Valuta
Zambisk kwacha (Zk)
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Netcaféer
Der er meget få netcaféer i Zambia. De fleste ligger i enten Lusaka eller Livingstone.
Drikkepenge
På hotellerne bliver service lagt til prisen. Ellers er det normal praksis at give 10 procent i drikkepenge.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Zambia.
Vægt og mål
Vægt: kilo
Længde: meter
Rumindhold: liter
Fotografering
De zambiske myndigheder er meget ømtålelige med hensyn til fotografering af offentlige bygninger samt bygningsværker af strategisk værdi. Spørg hvis du er i tvivl.
Drikkevand
Drikkevand: Man bør undgå vand fra hanen også til tandbørstning og isterninger. Drik og brug kun vand af flaske.
Elektricitet
220/240 volt AC, 50 Hz
Opførsel
Udvis almindelig høflighed og skilt ikke for meget med dine værdigenstande. Især ikke i Lusaka.
Åbningstider
Forretninger har åbent fra 9.00 til 17.00 (mandag-lørdag), tiderne kan variere med en time i begge ender, ligesom der er nogle butikker, der holder frokostlukket mellem 12.00 og 14.00.
Kontorer har åbent fra 9.00 til 16.00 (mandag-fredag).
Banker har åbent fra 8.00 til 14.00/15.00 (mandag-fredag), torsdag lukker bankerne til frokost.
Postkontorer har åbent fra 9.00 til 16.00 (mandag-fredag), i Lusaka er postkontorerne yderligere åbne fra 9.00 til 12.00 (lørdag).
Mad og drikke
Zambias mange floder forsyner det lokale køkken med utallige arter af ferskvandsfisk. Det store udbud af spændende fisk præger de fleste spisesteders menukort. Øl er meget udbredt. Prøv et af de udmærkede lokale mærker.
Forhold for handicappede
Der er ikke mange faciliteter for handicappede i Zambia.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Ungdomsdag, 11. marts
Arbejdernes internationale kampdag, 1. maj
Afrikas frihedsdag, 24. maj
Heltenes dag, 5. juli
Enhedsdag, 8. juli
Landmændenes dag, 5. august
Uafhængighedsdag, 24. oktober
Juledag, 25. december
Påske, marts eller april
Overnatning / Hotel
Camping
Der findes mange udmærkede campingpladser i og omkring de mange nationalparker. Flere er på vej, og priserne er rimelige.
Hoteller
På de bedre hoteller skal man forvente at servicetillæg på 10 procent og moms på 20 procent bliver lagt oven i prisen. Dette undgår man de billigere steder. Her kan man også spare mange penge ved at dele værelse med andre.
Pension
Der findes få gæstehuse spredt ud over landet. Som regel ligger de ikke i nærheden af de allerstørste turist attraktioner.
Vandrehjem
Mange hostels og vandrerhjem er i de senere år blevet renoveret. Det har gjort dem mere komfortable, men også dyrere.
Andre overnatningsformer
Al trafik på landjorden i Zambia er relativ billig. Vejnettet er, med undtagelse af få hovedstrækninger, dårligt. Togene afgår ikke særligt tit og er lidt dyrere end busserne. Til gengæld er komforten højere i togene. At flyve er den hurtigste og mest behagelige transportform. Til gengæld er priserne høje.
Lokal transport
Fly
Zambia er et stort land, og man sparer tid ved flyvning. Det er dog ikke billigt. Der går fly imellem de fleste større byer og til mange nationalparker.
Book flybilletter her.
Bus
Al busdrift i Zambia er på private hænder. Priserne er dog standardiserede. Zambias vejnet er dårligt, og kan gøre buskørsel plagsomt.
Tog
Tognettet i Zambia er ikke særligt veludbygget, og der er langt mellem togafgangene. Togene er dog mere komfortable end busserne.
Taxi
I de store byer kører der taxier, og priserne er meget rimelige. De anerkendte taxier har numre på siden af døren.
Billeje
I Lusaka er der flere biludlejningsselskaber. Vær opmærksom på at vejnettet i Zambia, med undtagelse af få strækninger, er dårligt.
Andre transportformer
Hvis du ønsker at blaffe, skal du være opmærksom på at lokale ofte forventer betaling. Aftal en pris på forhånd. Det kan desuden være usikkert at blaffe.
Specielle forhold
Der er fare for kolera, malaria, polio, tyfus og gulfeber. Kontakt din læge vedrørende vaccinationer inden afrejsen.
Vær opmærksom på at der er fare for at blive berøvet. Især i Lusaka. Find rejser til Zambia her
Hvis du gerne vil finde rejser til Zambia, kan du vælge imellem forskellige rejsetyper her på Travelmarket.dk.
Er du på udkig efter en flybillet til Zambia? Så kan du bruge vores prissammenligningstjeneste med flyprisgaranti.Inspiration til Zambia
Hvis du vil vide mere om rejser til Zambia, så kan du finde endnu mere information her på siden.
Skal du på sightseeing, så skal du tjekke listen med seværdigheder i Zambia.